Holdet 2022 FR1-r 1-6s - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Midtsjællands Gymnasium
Fag og niveau Fransk A
Lærer(e)
Hold 2022 FR1-r 1-6s (FR1-r/, FR2-r/, FR3-r/)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb
Titel 2 Grundforløb (fortsat)
Titel 3 Lommefilmfestival
Titel 4 Les contes
Titel 5 Être jeune (EKSAMEN)
Titel 6 La vie à Paris
Titel 7 La francophonie (EKSAMEN)
Titel 8 Le suspense et le crime
Titel 9 Zéro déchet
Titel 10 Les grands classiques (EKSAMEN)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb

FORMÅL:
Dette forløb er en introduktion til det franske sprog hvad angår mundtlighed, skriftlighed, fonetik, grammatik, kultur & historie. Vi vil have særlig fokus på jeres træning i at tale, lytte til, forstå og skrive fransk. Desuden vil dette forløb dække over en introduktion til Frankrig som land og kultur.

INDHOLD:
Forløbet tager udgangspunkt i ”Carte Blanche” grundbog og øvebog, der suppleres med mundtlige øvelser samt mindre skriftlige afleveringer.

METODE:
Der vil blive arbejdet skiftevis på klassebasis og i grupper/par, hele tiden med det fokus at få jer til at tale, lytte til og gradvist forstå fransk. Det skriftlige arbejde med afleveringer vil primært foregå individuelt.

MATERIALE:
• Fitzner, Jutta; et. al.: ”Carte Blanche, GRUNDBOG + ØVEBOG”, Gyldendal, 2002.
• Løbende ekstra øvelser og PPTs, som udleveres i klassen.

EVALUERING:
Forløbet evalueres formativt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 70,00 moduler
Dækker over: 58 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Grundforløb (fortsat)

FORMÅL:
I dette forløb forsætter vi med det grundforløb, vi startede på i 1.g. Forløbet er derfor en forlængelse af jeres allerede tilegnede viden om fransk sprog og kultur, og der vil blive bygget videre på jeres mundtlighed, skriftlighed, grammatiske kunnen og forståelse af det franske sprog.

INDHOLD:
I forløbet arbejdes der med grundbogen + øvebogen ”Carte Blanche”. Desuden vil I blive tildelt sideløbende øvelser mhp. gradvist at styrke jeres mundtlighed og skriftlighed i fransk.

METODE:
Fokus vil være på jeres aktivitet inden for disciplinerne mundtlighed, skriftlighed, fonetik samt forståelse. Der vil derfor indgå en del gruppe- og pararbejde i sammenhæng med klassegennemgang og –opsamling.
Undervisningen er sekvenseret og foregår skiftevis på fransk og dansk. Gradvist som I vænner sig til sproget, vil undervisningen foregå mere udelukkende på fransk. Al grammatikundervisning finder sted på dansk.

MATERIALE:
• Fitzner, Jutta; Rhein-Knudsen, Trine: ”Carte Blanche - Grundbog”, Gyldendal, 2002, (fra kapitel 17).
• Rhein-Knudsen, Trine: ”Carte Blanche – Øvebog”, Gyldendal, 2004.
GRUNDFORLØBET STRÆKKER SIG I ALT OVER CA. 70 MODULER (1.g og 2.g).

EVALUERING:
Forløbet evalueres formativt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Lommefilmfestival

FORMÅL:
I dette forløb skal eleverne arbejde med at lave en lommefilm på 3-5 minutter, filmet på mobilen. Lommefilmen skal være på fransk, og den kommer til at konkurrere i en filmfestival for alle sprogfag i 2.g. Formålet er at træne elevernes mundtlighed igennem udarbejdelsen af et manuskript samt udtale og mundtlig forståelse under selve optagelsen.

INDHOLD:
Emnet for årets festival er "En jul, der går galt". Lommefilmen skal være på 3-5 minutter og indeholde max 3 scener. Eleverne udarbejder et manuskript baseret på hjælp fra AI, som afleveres og rettes af læreren. Sideløbende med optagelsen af filmen skal eleverne desuden overveje kameravinkel, sceneopsætning samt sørge for at få indarbejdet fransk kultur i deres lommefilm.

METODE:
Arbejdet startes med en fælles introduktion for alle 2.g-elever, hvor de vil blive sat ind i emnet og rammerne for deres lommefilm. Derefter arbejdes der i grupper i fællesskab med lærere, hvor de med hjælp fra AI-genererede idéer brainstormer på årets emne og kommer frem til en endelig plan. Endelig bruges resten af modulerne på gruppearbejde, hvor manuskriptet bearbejdes, sprog og udtalen trænes og filmen laves. Eleverne skal også sørge for at undertekste deres film, så de andre sprogelever kan følge med. Arbejdet slutter med en filmfestival, hvor alle 2.g’ere stemmer på årets bedste sprogfilm.

MATERIALE:
- PPT vedr. tema, rammesætning samt tips til, hvilke overvejelser, man skal have, når man filmer sin film.
- Dokumenter med hjælp til brainstorming og idégenerering.
- AI.
Forløbet dækker over ca. 5% af 2.g-undervisningen.

EVALUERING:
Evalueringen vil primært foregå under filmfestivalen, hvor eleverne stemmer på den bedste film, og hvor juryen vægter sprog højest.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Les contes

FORMÅL:
I dette forløb skal vi arbejde med eventyr. Eventyr henvender sig både til børn og voksne og kan forstås på flere planer, og vi skal derfor arbejde med at udforske disse planer samt se på generelle eventyrtræk. I forventes at kende til eventyrtræk på forhånd, men nu skal I trænes i at snakke om dem på fransk og forstå fransksprogede eventyr.

INDHOLD:
Enkelte af eventyrene, vi skal arbejde med, vil være genkendelige for jer, imens andre er nye. Dog gælder det for dem alle, at det kan diskuteres, hvordan de følger eller afviger fra reglerne for eventyrgenren. Med tekstlæsningen vil vi sammen oparbejde et ordforråd til samtale på fransk om indhold, eventyrtræk, analyse og perspektivering til andre eventyr og/eller frankofone lande, som eventyrene stammer fra.

METODE:
Arbejdet tilrettelægges ud fra et didaktisk princip om at styrke jeres mundtlighed, tekstforståelse samt analysefærdigheder på fransk i forlængelse af det grundforløb, som I netop har afsluttet. Den kendte eventyrgenre forventes at kunne understøtte jer i dette arbejde.
Arbejdet vil foregå dels på klassebasis, dels som gruppe- og individuelt arbejde. Tekstlæsningen og samtalerne vil til at starte med foregå på klassebasis, men gradvis vil I opleve at skulle arbejde individuelt eller i grupper med at forstå og snakke om de franske eventyr.  
Undervisningen foregår som udgangspunkt på fransk, men understøttes af dansk, når der opstår behov for det. Den sideløbende grammatikundervisning foregår på dansk.

MATERIALE:
• ”Blanche-Neige” (udleveret i kopi).
• I Gripari, P. « La sorcière de la rue Mouffetard », Systime, 1994 : Historien « La sorcière de la rue Mouffetard » (pp. 28-37).
• Bertignac, Louis : « Cendrillon », pp. 7-8 (chanson) i Bering, M. ; Sørensen, M. : « Entrées », Gyldendal, 2009 :   
• Pon, Maurice : ”Le loup, la biche et le chevalier » (chanté par Henri Salvador), 1949.
• de Pennart, Geoffroy, « Chapeau rond rouge », (2004), pp. 10-13 i Bering, M. ; Sørensen, M. : « Entrées », Gyldendal, 2009.
Forløbet dækker over 25% af 2.g-undervisningen.

EVALUERING:
Forløbet evalueres formativt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Être jeune (EKSAMEN)

FORMÅL:
I dette forløb arbejder vi med unge mennesker i nutidens Frankrig. Der vil være fokus på det ”almindelige” ungdomsliv med gymnasium, venner, familieliv og kærester, men der vil også være fokus på ekstremer som fx stoffer i ghettomiljøet.

INDHOLD:
Forløbet tager udgangspunkt i tv-serien ”Rendez-vous à Nice”, som vi ser alle 10 afsnit af understøttet med franske undertekster. Sideløbende arbejder vi med tekstlæsning af en historie, der viser en alternativ side til ungdomslivet, samt sangtekster, der supplerer grammatikundervisningen.

METODE:
Arbejdet foregår som udgangspunkt på fransk, idet vi snakker om analysen af de tekster, vi læser, samt om tv-serien og dens skildring af ungdomslivet.
Under arbejdet vil vi ligeledes beskæftige os med gloser inden for ungdomsverdenen mhp. at understøtte jeres mundtlighed inden for emnet ’Être jeune’.

MATERIALE:
• Bering, Mette ; Sørensen, Mimi : ”Rendez-vous à Nice”, YouTube, 2014. (10 episoder)
• Gall, France : « Laisse tomber les filles » (chanson), 1964. (Fokus på grammatik – fremtid).
• Benchetrit, Samuel: ”Chroniques de l’asphalte” (udleveret i PDF).
• Soltani, Kerredine: ”Le verlan” (paroles).
Forløbet fylder 25% af 2.g-undervisningen.

EVALUERING:
Forløbet evalueres formativt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 35,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 La vie à Paris

FORMÅL:
I dette forløb beskæftiger vi os med mennesker & skæbner i den franske hovedstad. Teksterne, vi skal arbejde med, omhandler temaer som ensomhed, utryghed, kærlighed og det at vokse op i Paris. Sideløbende med tekstarbejdet skal vi arbejde med byen Paris set fra en turists synspunkt; dens muligheder, attraktioner og kultur.

INDHOLD:
I forløbet skal vi beskæftige os med forskellige tekstgenrer: digte, romanuddrag, film, artikler og en tale. Arbejdet med attraktioner foregår sideløbende med tekstlæsningen som en introduktion til den franske hovedstad og dens muligheder. Fokus vil være dels på sprogproduktion, dels på kulturviden.

METODE:
Fordi der i dette forløb er fokus på sprogproduktion, diskuteres der i så vidt muligt omfang på fransk. Det er meningen, at I skal opbygge et ordforråd der gør det muligt for jer at bygge bro mellem de tekster, I læser; den viden, I får og at udtrykke jer om disse på et spontant og korrekt fransk. Desuden vil arbejdet med de forskellige tekstgenrer udvikle jeres værktøjskasse hvad angår analysearbejde på fransk.

MATERIALE:
• I Andersen, Anna; et. Al.: ”Tour de Perles”, Systime: Carême, Maurice: ”La Tour Eiffel”. (Poème).
• Charles Baudelaire, ”À une passante” (poème).
• De Vigan, Delphine: ”Les enfants sont rois », Gallimard, 2021 (uddrag pp. 11-12, 102-103, 116-117, 124-125).
• Lully, Claudia : « Clichés : Paris par arrondissements », 2017. Link : Clichés : Paris et ses arrondissements ! (monsieurmada.me)
• Hollande, François: ”Les annonces de François Hollande”, 2015 (une parole sur les attentats à Paris).
o Source: https://www.youtube.com/watch?v=-ZW6hpeKuD4
• Les gilets jaunes – PHOTOS.  
• Article: “Vie Parisienne: C’est comment de vivre à Paris?”, 2019. Link: http://plumedaure.com/fr/vie-parisienne/  
• Article : ”Clichés – Paris par arrondissements”. Link : https://monsieurmada.me/cliches-paris-par-arrondissements/
-       Muriel Barbéry: ”L’élégance du herisson”, Éditions Gallimard, 2006, ss. 15-18 + ss. 20-26 (uddrag).
-       ”Le hérisson” (Achace, 2009) (film).
Forløbet fylder 20% af 2.g-undervisningen.

Attraktioner i Paris:
- La Tour Eiffel.
- Les catacombes + les cataphiles.
- Les Champs-Élysées.
- Le Louvre
- Le Montmartre
- Le Château des Versailles

EVALUERING:
Forløbet evalueres formativt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 La francophonie (EKSAMEN)

FORMÅL:
I dette forløb arbejder vi med frankofoni med nedslag i lande, der fordeler sig globalt. I arbejdet med landene vil vi have et særligt fokus på hvert enkelt lands kultur, traditioner og syn på livet, samt sammenligne ligheder/forskelle landene imellem.

INDHOLD:
De lande, vi skal arbejde med, er Canada, Algeriet, Belgien, Marokko, Haiti & Senegal. For hvert land læses der 1-2 tekster (fiktive og non-fiktive), sideløbende med at vi arbejder med landet som helhed og finder frem til information om hhv. traditioner, madvaner, kultur, klima, osv. Jeres tilegnede viden om landene bliver I afslutningsvis bedt om at taste ind i et skema på OneNote, så I afslutningsvis har et overblik over alle fem lande.

METODE:
Arbejdet vil skiftevis foregå på klassebasis, som gruppearbejde og som selvstændigt arbejde. Fx vil dele af tekstlæsningen foregå i mindre grupper, hvor fokus vil være på tekstforståelse ud fra nøgleord, imens en anden øvelse vil være en lytteøvelse i klassen, hvor I skal lytte jer frem til informationer om det pågældende land. Alt arbejdet foregår som udgangspunkt på fransk.

MATERIALE:
LE QUEBEC:
o Carrier, Roch: ”Une abominable feuille d’érable sur la glace”, 1979. (Udleveret i kopi).
o I Carrier, Roch: ”La Guerre, yes Sir!”, (red. Af Damkjær, Lars; et. Al), Munksgaard, 1990: novellen ”La main”.  
o Elevopgave om baggrundsviden om Canada fra fransksprog.dk (udleveret i kopi).
L’ALGERIE:
o Benaïssa, Aïcha, ”Née en France”, red. Kitti Reffs, Gyldendal, 2003. (Uddrag)
LA BELGIQUE:
o Stromäe (paroles).
Tous les mêmes.
Papaoutai.
Formidable.
LE SENEGAL:
o N’Dour Youssou, ”Kirikou” (paroles).
o Léopold Sedar Senghor, ”Poème à mon frère blanc”. http://www.unjourunpoeme.fr/poeme/poeme-a-mon-frere-blanc
o Film: ”SAMBA” (Nakache, Toledano; 2017).
LE MAROC:
o ”Hassan nous raconte sa vie à Marrakesh” (udleveret som kopi).
LE QUEBEC + LA HAÏTI:
o Laferrière, Dany: ”Chronique de la dérive douce” i antologien ”Paroles d’Haïti” (red. af Ingegerd Nissen Petersen), Munksgaard, 1997, ss. 12-23 i uddrag.
FORLØBET FYLDER 25% AF 3.G-FRANSKUNDERVISNINGEN.  

EVALUERING:
Forløbet evalueres formativt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Le suspense et le crime

FORMÅL:
I dette forløb arbejder vi med tekster, der opererer med spænding og krimi. Formålet er at træne jeres tekstforståelse og mundtlighed gennem læsningen af tekster, som I skal kunne redegøre for, analysere og perspektivere til det overordnede emne ’Le suspense et le crime’.

INDHOLD:
I tekstarbejdet vil vi arbejde med spændingskurver og elementer, der skaber spænding i fiktion. Teksterne, vi skal læse, vil være en blanding af romanuddrag, noveller, digte og folkesagn, men der vil også blive knyttet et faktuelt miniforløb til, som vedrører ’La Terreur’-perioden i Frankrig i 1700-tallet.

METODE:
Arbejdet vil såvidt som muligt foregå på fransk (på nær den sideløbende grammatikundervisning), og I vil arbejde dels i klassen, dels i grupper og individuelt, alt sammen med mhp. at styrke jeres mundtlighed, analyseevner og tekstforståelse.

MATERIALE:
• Baudelaire, Charles: ”Le revenant” i ”Les fleurs du mal” (1857). (Udleveret i kopi).
• Jehanne, Jean-Charles: ”Une méchante petite fille” i « Les plumes du corbeau et autres nouvelles cruelles » (1973). (Udleveret i kopi).
• Jean Cau, ”Un viol”. (Udleveret i kopi).
• Slimani, Leïla: ”Chanson douce”, Gallimard, 2016 (uddrag fra de første 2 kapitler)).
• Laroche-Signorile, Véronique: « 16 octobre 1793 : Marie-Antoinette est guillotinée place de la Révolution » (article, 2018). Link:  http://www.lefigaro.fr/histoire/2018/10/15/26001-20181015ARTFIG00267-16-octobre-1793-marie-antoinette-est-guillotinee-place-de-la-revolution.php + udleveret PPT om Den franske revolution & ’La Terreur’.
• ”Marianne” (Du Bois, 2019), Netflix, (episode 1-2).
• ”Au fil de l’os” (Canadisk folkesagn – udleveret i kopi).
- "La Marseillaise" (chanson).
- PPT med info om "La Deuxième guerre mondiale" og Frankrigs rolle heri.
FORLØBET FYLDER 25% AF 3.G-FRANSKUNDERVISNINGEN.

EVALUERING:
Forløbet evalueres formativt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Zéro déchet

FORMÅL:
I dette forløb arbejder vi med bæredygtighed i forskellige former, primært med fokus på klima, men også med fokus på FNs verdensmål om ligestilling og medmenneskelighed. Forløbet er tidssvarende og lægger også op til at inddrage jeres eget forhold til bæredygtighed og klima.

INDHOLD:
Forløbet tager udgangspunkt i franske personer, der arbejder med eller har udtalt sig om det at leve bæredygtigt. I vil i arbejdet med dette få opbygget et ordforråd til at tale om bæredygtighed og jeres eget forhold til dette på fransk. Derudover inddrager vi i forløbet også enkelte andre af FNs verdensmål og skal i den forbindelse læse et uddrag af Édouard Louis.
Materialet dækker både over non-fiktion og fiktion.

METODE:
Undervisningen vil som udgangspunkt foregå på fransk, hvor fokus vil være på mundtlighed: At udtrykke sin egen holdning og at forklare en teksts synspunkt på fransk samt relatere dette til samfundet generelt. Dette vil foregå dels på klassebasis, dels i grupper eller i par.

MATERIALE:
- Lesnes, Corine: ”Béa Johnson: Le zéro déchet, radical chic », Le Monde, 2017. Link : https://www.lemonde.fr/festival/article/2017/09/05/bea-johnson-le-zero-dechets-radical-chic_5181353_4415198.html (Udleveret i kopi + glosseret).
- Michel, Nathalie: ”Comment on lutte contre le gaspillage alimentaire ? » (2021), 1jour1actu. Link : https://www.1jour1actu.com/science-et-environnement/comment-on-lutte-contre-le-gaspillage-alimentaire
- 1jour1actu : « C’est quoi, être végan ? » (2019). Link : https://www.1jour1actu.com/sante/cest-quoi-etre-vegan
- SF, Hélène: “Comptine au sujet du réchauffement climatique » (2019) + « Urgence climatique » (2019).
- Louis, Édouard : « En finir avec Eddy Bellegueule », ch. 3 ‘Les manières’ (uddrag), Éditions du Seuil, 2014, pp. 25-31
Forløbet fylder 25% af 3.g-undervisningen.

EVALUERING:
Forløbet evalueres formativt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Les grands classiques (EKSAMEN)

FORMÅL:
I dette forløb vil I blive introduceret til uddrag af værker og kunstnere, der betragtes som klassikere inden for fransk litteratur, samt de litterære perioder disse værker indgår i (heriblandt Le réalisme, l’existentialisme). Jeres arbejde med disse tekster skal bidrage til at udvide jeres forståelse for fransk litteraturhistorie og kultur, og I vil blive bedt om at reflektere over spørgsmålene: ”Qu’est-ce qui est classique?” ”Pourquoi ce texte/cet auteur est-il considéré classique?”.

INDHOLD:
I vil i dette forløb blive introduceret til store, franske forfattere og kunstnere som fx Albert Camus, Monet, Matisse og Gustave Flaubert, oplysningstænkerne Voltaire, Rousseau og Montesquieu samt komedieforfatteren Molière. Desuden skal I arbejde med Oplysningstiden samt Den franske revolution mhp. at give jer en forståelse for Frankrigs historie og fransk samfund, som det ser ud i dag.

METODE:
Fordi flere af teksterne, der indgår i dette forløb, er mere end 100 år gamle eller er skrevet i et komplekst sprog, vil store dele af tekstlæsningen foregå sammen i klassen. Mange af teksterne er uddrag fra antologien ”Entrées”, som er godt gloseret, og tekstlæsningen suppleres med opgaver og refleksionsøvelser for at supplere forståelsen.
I forløbet vil der også indgå gruppearbejde samt individuel tekstlæsning og –forståelse mhp. at udvikle jeres selvstændige fransk hvad angår mundtlighed, tekstlæsning og forståelse.
Undervisningen foregår som udgangspunkt på fransk, undtagen når der undervises i grammatik.

MATERIALE:
I Bering, Mette; Sørensen, Mimi: ”Entrées – Fransk basisbog”, Gyldendal, 2009:
• De la Fontaine, Jean: ”Le corbeau et le renard”, p. 66.
• Montesquieu: ”Les lettres persanes”, p. 77.
-       Balzac, Honoré de: "Le père Goriot". pp. 79-81.
• Ionesco, ”La leçon”, pp. 101-102.
• ”Le théâtre de Molière” (pp. 71-74).  
• Uddrag fra Molière-teaterstykket: https://www.youtube.com/watch?v=45AdOFNXb-8
Andet materiale:
• Film: ”Molière” (Laurent Tirard, 2007).
• ”La Marseillaise”.
Forløbet fylder ca. 25% af 3.g-undervisningen.

La culture:
- Le siècle des lumières (PPT) med særligt fokus på Voltaire, Montesquieu & Rousseau.
- La révolution française (PPT) med særligt fokus på bevægelser i samfundet omkring 14. juli 1789 samt på kongefamilien.
- "La Déclaration des Droits de l'Homme" (uddrag), paragraf 1-17.
- ”L’impressionisme français” (PPT) med info om kunstretningen og store franske kunstnere bag.
- "Le réalisme et son époque" (PPT) med baggrundsviden om perioden.
- "L'éxistentialisme" (PPT) med fokus på eksistentialismens budskaber og 4 franske eksistentialister.

EVALUERING:
Forløbet evalueres formativt.  

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 26,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer