Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
|
Institution
|
X - Midtsjællands Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Kemi B
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
2023 Ke1a1 sr 2-4s (Ke1a1 sr/, Ke2a1 sr/)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Kemiske forbindelser
Atomets opbygning
Periodiske system
Ionforbindelser - opbygning og navngivning og egenskaber
Molekyler - opbygning og navngivning
Polaritet
Opløselighed for både ionforbindelser og molekyler
Destillationsproces
Demo:
Dihydrogen og dioxygen
blitzpulver
Natrium i vand
Heptan , vand. diiod og KMnO4
Forsøg
Kobber og dibrom
Kanonslag
Fældningsreaktioner
Opløsningsmidler
Fedtindholdet i chips
Alkoholprocent i vin
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Bæredygtige metaller
Her gennemgås:
Metallers opbygning
Redoxreaktioner
Oxidationstal
Elektrolyse
Der ud over var der en ekskursion til KU for at høre om Power-2-X og en tur på mineral-museum
Forsøg
Elektrolyse af vand ved 9V batteri
Spændingsrækken
Syntese af jern(II)sulfat
Mangans forskellige oxidationstrin
Forløbet blev afsluttet med et tværfagligt projekt med faget NG om bæredygtige metaller
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Mængdeberegning og titrering
Disse begreber er dækket
Stofmængde
Molarmasse
Masse
og sammenhæng mellem disse.
Stofmængdeberegningsskema og konceptet ækvivalente mængder , er gennemført ved følgende forsøg:
Forsøg - Syntese af jern(II)sulfat, krystalvand i kobber(II)sulfat
Stofmængdekoncentration er også omtalt, men kun en lille smule om forskel mellem aktuel og formel koncentration
Følgende titreringer er udført:
Saltindholdet i chips
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Brændstoffer
Under forløbet brændstoffer - arbejdes der med kernepensum indenfor den organiske kemi - nemlig opbygning, navngivning og kemiske /fysiske egenskaber af alkaner, alkener, alkyner, alkohol.
Emnet afsluttes med enten et projekt om biogas, eller at der arbejdes med emnet bioethanol. Her er fokus på inddragelse af ovennævnt kernepensum, samt hvordan disse ville kunne bidrage til grøn omstilling.
Forsøg: Egenskaber for alkaner og alkener
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Ligevægte
Temaet fortæller om kemisk ligevægt. Målet er at kunne:
1. Opskrive reaktionsbrøken og ligevægtsudtrykket for en vilkårlig
homogen ligevægt.
2. Bestemme enheden for en reaktionsbrøk/ligevægtskonstant.
3. Afgøre ud fra ligevægtskonstantens størrelse om en ligevægt er
forskudt mod produktsiden eller reaktantsiden.
4. Afgøre forskydningens retning i en ligevægt forårsaget af tilførsel af
stof, fjernelse af stof og temperaturændring. Både ved brug af Le Chateliers princip og ved brug af ligevægtslov
5. Anvende beregningsskemaet til en kemisk ligevægt.
Faglige mål:
- anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at beskrive
kemiske fænomener
- tilrettelægge og udføre enkle kemiske eksperimenter og i tilknytning
hertil opstille og afprøve hypoteser
- opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og
dokumentere eksperimentelt arbejde
- sammenknytte teori og eksperimenter
- formidle kemisk viden
Kernestoffet er:
- kemisk ligevægt
- kvalitative analyser
- Entalpi og endoterme og exoterme reaktioner
elevforsøg:
indgreb i et ligevægts system
materiale: basiskemiB s. 29-45 og s. 51-63
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Grøn kemi - reaktionshastighed katalysator
Eleverne har arbejdet med:
Hvordan laves lægemidler, og hvad skal man være opmærksom på i forhold til at opnå et grønt lægemiddel.
Her var eleverne til et live foredrag fra AU, der talte om betydningen af spejlbilledeisomeri i forhold til deres aktivitet som lægemiddel, og hvorfor der derfor kommer et stort spild, når disse skal syntetiseres.
Redegør for vigtige dele af produktionen af et lægemiddel
Her blev forsøget med acetylsalicylsyre inddraget som eksempel, og dette forsøg blev koblet på viden om ligevægte og reaktionshastighed, reaktionsmekaniske, og katalysatorer) Der blev inddraget 2 artikler, der skulle belyse problematikken med grøn kemi
Efter forløbet har eleverne kendskab til:
-definitionen af reaktionshastighed
- reaktionshastigheden afhænger af koncentration og temperatur
- kort om elementarreaktioner og reaktionsorden
- katalysatorer:
- Organiske reaktionstyper som kondensation og hydrolyse
- Stereoisomeri - spejlbilledeisomeri
- Esters opbygning
- TLC
- Syntese og bestemmelse af udbytte
eksperimentelt:
Landolts forsøg
reaktion mellem thiosulfat og saltsyre
Syntese af acetylsalisylsyre
TLC og smeltepunktsbestemmelse
Faglige mål
- redegøre for kemiske fænomener på mikro-, makro- og symbolniveau
- anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at beskrive kemiske
fænomener
- tilrettelægge og udføre enkle kemiske eksperimenter og i tilknytning hertil
opstille og afprøve hypoteser
- opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og dokumentere
eksperimentelt arbejde
- sammenknytte teori og eksperimenter
Kernestoffet er:
- udvalgte uorganiske og organiske stoffers egenskaber og anvendelse
- reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder betydningen af
temperatur, koncentration og katalyse
- udvalgte reaktionstyper
- kvalitative analyser herunder TLC
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
29 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Syre og baser
Temaet beskriver definitioner på syrer, baser, amfolyt. Introduktion til syre og basekonstanter henholdsvis eksponenter til beregning af pH, samt syre og basekonstanter
pH af såvel, stærke, svage og middelstærke syrer og baser. Gennemgang af puffersystemer og kort introduktion til bjerrumdiagram og opbygningen af en syre/base indikator. En ukendt koncentration af syre/base bestemmes ud fra henholdsvis potentiometrisk og kolorimetrisk titrering
Øvelse: Ethansyreindholdet i lagereddike, forsøg med puffersystemer
Faglige mål
- gennemføre enkle kemiske beregninger
- omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier
- opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og dokumentere eksperimentelt arbejde
- sammenknytte teori og eksperimenter
Kernestoffet er:
- simple kemiske beregninger, herunder stofmængdeberegning og pH-beregning
- udvalgte uorganiske stoffers egenskaber og anvendelse
- et bredt udvalg af organiske stofklasser og disse stoffers egenskaber
og anvendelser, herunder carboxylsyre
- udvalgte reaktionstyper, herunder syre-basereaktioner
- kemisk ligevægt
- kvantitative analyser
- kemikalier og sikkerhed
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Alkoholtesten
Temaet omhandler opbygning, navngivning, fysiske egenskaber, reaktioner (heraf afstemning af redoxreaktioner) og anvendelse af alkoholer, aldehyder og ketoner; dels som en organisk stofgruppe, men også omkring den nedbrydning af alkohol der sker i kroppen
Forsøg: Primær og sekundær alkohol
Som afslutning på forløbet fremstilles en poster med oversigt over hvordan man kan teste for en alkohol.
Faglige mål:
- Demonstrere forståelse for sammenhængen mellem fagets forskellige
delområder
- Anvende faglig viden til at identificere kemiske problemstillinger
- Koble teori og eksperimenter
- Formidle kemisk viden skriftligt
Kernestof:
- Stoffers opbygning og egenskaber i relation til bindingstyper,
tilstandsformer, isomeri (strukturisomeri)
- Kemisk sprogbrug
- Mængdeberegning
- Organiske stofklasser: alkoholer, carbonylgrupper
- Udvalgte reaktionstyper: forbrænding, oxidation, reduktion
- Kvalitative analyser
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Extractors
I Extractors arbejder eleverne med følgende faglige pointer:
Ekstraktion er en ressourcekrævende proces, der er relevant for mange hverdagsprodukter.
Det kræver forberedelse at tilrettelægge og gennemføre et kemisk eksperiment.
Viden om effekten af de enkelte variable er vigtig i forbindelse med tilrettelæggelse og optimering af industrielle processer.
Spektrofotometri er en analysemetode, der kan anvendes til at bestemme koncentrationen af et farvet stof i en opløsning.
Der kan opstå dilemmaer, hvis man både vil opfylde kundeønsker og have en bæredygtig produktion.
Faglige mål:
Gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter.
Indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde.
Anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske eller miljømæssige problemstillinger med kemisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger.
Kernestof:
Kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder med fokus på spektrofotometri.
Mængdeberegninger i relation til opløsninger.
Betydningen af chromofore grupper i farvedannelse
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Kulhydrater og proteiners betydning for øl
Her arbejdes med opbygningen af kulhydrater, og opbygningens betydning for opløselighed.
Der arbejdes med hydrolysereaktioner i forbindelse med ølbrygningen, og identifikation af kulhydrater ved hjælp af fehlingstest og stivelsestest med iik.
Alkoholprocenten måles ved densitetsmåling med hydrometer
Opbygningen af aminosyrer og proteiner gennemgås samt pH´s betydning for foldningen af disse
Forsøg: ølbrygning og identifikation kulhydrater. Måling af pH undervejs. Samt alkoholmåling med hydrometer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1091/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74122283971",
"T": "/lectio/1091/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74122283971",
"H": "/lectio/1091/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74122283971"
}