Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
Institution
|
X - Midtsjællands Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Kemi B
|
Lærer(e)
|
|
Hold
|
2023 Ke1x1 sr 2-4s (Ke1x1 sr/, Ke2x1 sr/)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
introduktion og salte
opbygnnig af det periodiske system, ioner og iondannelse, saltes opbygning, fældningsreaktioner, opløselighed og H- og P-sætninger samt piktogrammer, exoterm og endoterme reaktioner
elev:
- opløselighed af kaliumnitrat
-omkrystallisering af kaliumnitrat
-fældningsreaktioner
demo: fældning af bly(II)iodid
materiale: basiskemiC s. 7 -26, 31-50
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
mængdeberegning
stofmængde, molarmasse, ækvivalente mængder, beregning på reaktionsskema
stofmængdekoncentration, formel og aktuel, titrering
efter forløbet har eleverne kendskab til:
stofmængdekoncentration, formel og aktuel koncentration, titreringsanalyse, molarmasse og stofmængde, ækvivalente mængder
elevforsøg:
- fremstilling af egen saltopløsning samt fortynding af denne
- Mohr titrering ( bestemmelse af saltindhold i selvvalgt madvare)
- krystalvand
- opvarmning af natron
materiale: basiskemiC s. 79-95 og s. 101-114
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
bindingstyper og polaritet
Efter forløbet har eleverne kendskab til:
- elektronegativitet
- bindingstyper ud fra forskel i elektronegativitet
- hvordan det afgøres om et stof er polært eller upolært
- hydrofile og hydrofobe grupper
- hvad en emulgator er
Elevforsøg:
- undersøgelse af blandbarhed og opløselighed af stoffer
- emulgator illustreret med tyggegummi og chokolade
Materiale:
Basiskemi C s. 52-64 + s. 67-76
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
gasser
Efter forløbet har eleverne kendskab til idealgasligningen
Forsøg:
-kagebagning, hvor der er undersøgt hvilken betydning mængden af bagepulver har på volumenforøgelsen af kagen.
-lightergas
Materiale: basiskemi C s. 96- 98
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
redoxkemi
Efter forløbet har eleverne kendskab til følgende begreber:
oxidation og reduktion
spændingsrækken
oxidationstal
afstemning af redoxreaktioner
eksperimentelt:
spændingsrækken
kobberindhold af en mønt
Materiale:
Basiskemi C s. 173 - 185
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
LIgevægte
ligevægte i vandige opløsninger, Le Chateliers princip og ligevægts loven.
homogene ligevægte, vands molbrøk, indgreb i en ligevægt ved volumenændring, temperaturændring og stoftilsætning
simpel beregning på forskydning af ligevægte
elevforsøg:
indgreb i et ligevægts system
materiale: basiskemiB s. 29-45 og s. 51-63
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
reaktionshastighed
Efter forløbet har eleverne kendskab til:
-definitionen af reaktionshastighed
- reaktionshastigheden afhænger af koncentration og temperatur
- kort om elementarreaktioner og reaktionsorden
- katalysatorer:
eksperimentelt:
Landolts forsøg
reaktion mellem thiosulfat og saltsyre
Materiale:
basiskemi B s. 7 - 26
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
redoxkemi
opsamling på redox fra 1. g
Efter forløbet har eleverne kendskab til følgende begreber:
oxidation og reduktion
spændingsrækken
oxidationstal
afstemning af redoxreaktioner
redoxtitrering
eksperimentelt:
spændingsrækken
jernindhold i ståluld
Materiale:
Basiskemi C s. 173 - 188
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Organisk kemi 1
Efter forløbet har eleverne kendskab til:
carbonhydrider, navngivning af carbonhydrider, reaktionstyperne addition, elimination, forbrænding og substitution.
Carbonhydridernes fysiske egenskaber - herunder kort om Londonbindinger og elektronegativitet
Elevforsøg:
Reaktioner med carbonhydrider
Materiale: basiskemi C s. 64 -66, 117 - 141
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
organisk kemi del 2
fortsættelse af den organiske kemi efter SRO
Efter forløbet har eleverne kendskab til følgende stofklasser:
alkoholer, phenoler, aldehyder, ketoner, carboxylsyrer, ethere, estere og aminer samt navngivning og fysiske egenskaber.
Reaktionstyperne : addition, elimination, substitution, kondensation og oxidation
Eksperimentelt:
identifikation af primære, sekundære og tertiære alkoholer
syntese af 2-chlor-2-methylpropan
TLC Er der gurkemeje i karry?
demo:
alkoholers blandbarhed med vand
tollens reagens
Materiale: Basiskemi B s. 117-127 og 130 - 134 og 143 - 172 + 175 - 177
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
syre og base
definition af syre og base
styrkekonstant og styrkeeksponent for syre og base
syre-base ligevægt
puffersystemer
amfolytter
bjerrumdiagram
titreringskurver for titrering af stærke syrer og baser samt svage monohydrone og polyhydrone syre og baser
hydronolysegrad
pH-beregning for stærke og svage syrer og baser, pufferopløsninger og for amfolytter
eksperimentelt:
syrestyrke og hydronolysegrad
puffersystemer
potentiometrisk titrering af saltsyre og eddikesyre
bjerrumdiagram for bromthymolblåt
materiale basiskemiB: s.73-114
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
36 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
organisk kemi del 3
fortsættelse af den organiske kemi med fokus på isomeri
Efter forløbet har eleverne kendskab til stillingsisomeri, kædeisomeri, funktionsisomer, geometrisk isomeri, spejlbilledisomeri og diastereomeri
Materiale: Basiskemi B s. 193 - 207 + 209-212
film: Viden om: den spejlvendte verden
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
13
|
fedtstof
Et kort forløb om fedtstof.
Indenfor bologiske makroskpiske molekyler er der kigget på triglycerid
efter forløbet har eleverne kendskab til opbygning af triglycerider, sur og basisk hydrolyse, forsæbningstal,
Elevforsøg:
Forsæbningstal for et fedstof
Materiale: basiskemi B s.232-238
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1091/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74122283973",
"T": "/lectio/1091/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74122283973",
"H": "/lectio/1091/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74122283973"
}