Holdet 2023 Ma1a2/ - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution X - Midtsjællands Gymnasium
Fag og niveau Matematik B
Lærer(e)
Hold 2023 Ma1a2/ (Ma1a2/, Ma2a2/)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1.g november til juni
Titel 2 Hele matematik pensum (2g) samlet i dette forløb
Titel 3 Matematik B andet halvår

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1.g november til juni

Undervisningsbeskrivelse ma1a (A/B) nov2023-jun2024
-----------------------------------------------------------------------------
Vektorer del 1

Efter forløbet skal eleven kunne:
- Forklare begrebet vektor, herunder egenskaber retning og længde.
- Sammenligne vektorer og bestemme om de er hhv. identiske, parallelle, eller ortogonale.
- Oversætte mellem grafisk repræsentation og koordinat-repræsentation af vektorer.
- Udføre vektor addition og subtraktion, grafisk og med koordinatrepræsentation.
- Udføre multiplikation af vektor med skalar, grafisk og med koordinatrepræsentation.
- Beregne længden af en vektor, grafisk og med koordinatrepræsentation.
- Forklare begrebet stedvektor til et punkt, og bestemme vektorer fra et punkt til et andet.
- Bestemme afstanden mellem to punkter vha. vektorregning.

Begreber:
Vektor, retning, længde, repræsentant for vektor, vektorkoordinator, skalering, sum, differens, enhedsvektor, nulvektor og egentlige vektorer, stedvektor, vektor mellem to punkter.
--------------------------------------------------------------------------------
Deskriptiv statistik for grupperede data inkl. tværfagligt forløb med samfundsfag (TF1)

Efter forløbet skal eleverne kunne:
- Beskrive grupperede observationer grafisk ved brug af histogram, sumkurve og boksplot.
- Udregne og fortolke statistiske deskriptorer for grupperede observationer, herunder fraktiler, median, middelværdi, varians og spredning.
- Forklare begreberne population og stikprøve.
- Beregne med CAS konfidensinterval for hældning for population ud fra lineær regression på en stikprøve.
- Teste om en hypotese om populationens hældningskoefficient kan forkastes ud fra et konfidensinterval fra en stikprøve.

Begreber: Medianer, kvartiler, kvartilsæt, udvidet kvartilsæt, kvartilbredde, variationsbredde, middelværdi, spredning, prikdiagram, stolpediagram, histogram, boksplot, varians, spredning, hyppighed, frekvens, kumuleret frekvens.
----------------------------------------------------------------------------
Vektorer del 2

Efter dette forløb skal du kunne:
- Bestemme skalarproduktet mellem to vektorer givet ved koordinater og relatere det til vinklen mellem vektorer.
- Bestemme determinanten mellem to vektorer givet ved koordinater og relatere det til arealet udspændt af vektorer.
- Redegøre for enhedscirklen og definitionen på sinus, cosinus og tangens til en vinkel.
- Anvende vektorregning til at løse trigonometriske problemer givet ved koordinater.
- Bevise formlerne for sinus, cosinus, og tangens til vinkel i retvinklet trekant.
Kun A-niv elever:
- Bevise formlen for vinkel mellem vektorer (ekskl. bevis for skalarproduktets uafhængighed af koordinatsystemets orientering)

Begreber: enhedscirkel, retningspunkt, vinkel, retvinklet trekant, sinus, cosinus, tangens, hosliggende katete, modstående katete, hypotenuse, skalarprodukt, vinkel mellem vektorer, determinant, areal af parallelogram udspændt af vektorer.

OBS! Vi nåede ikke projektion af vektor.
-----------------------------------------------------------------------------
Sandsynlighedsregning og binomialfordelingen

Efter forløbet skal eleven kunne:
- Redegøre for begrebet stokastisk variabel og sandsynlighedsfelt.
- Bestemme sandsynligheder for hændelser og kombinationer af hændelser i et diskret sandsynlighedsfelt.
- Beregne antal permutationer og kombinationer.
- Beregne middelværdi, varians og spredning for en stokastisk variabel.
- Redegøre for kriterierne for et binomialforsøg.
- Beregne sandsynligheder med binomialfordelingen.

Begreber: Stokastisk variabel, udfaldsrum, sandsynlighed, hændelse, komplementære hændelse, sandsynlighedsfelt, symmetrisk sandsynlighedsfelt, multiplikationsprincippet og additionsprincippet, middelværdi for stokastisk variabel, varians og spredning for stokastisk variabel, fakultet, permutationer, kombinationer, binomialforsøg, binomialfordeling.  
------------------------------------
Eksponentielle funktioner

Efter forløbet skal eleven kunne:
- Redegøre for forskriften for en eksponentiel funktion, samt konstanternes betydning for grafens udseende.
- Redegøre for en funktions definitionsmængde og værdimængde.
- Redegøre for eksponentiel vækst, herunder begyndelsesværdi, fremskrivningsfaktor og vækstrate.
- Bevise to-punktformlen til bestemmelse af forskriften for eksponentialfunktion ud fra to punkter der ligger på grafen.
- Forklare begreberne fordoblingskonstant og halveringskonstant, og hvordan de kan bestemmes grafisk og algebraisk (formel).
- Lave regression med eksponentiel funktion til datasæt.
Kun A-niv elever:
- Bevise formlen for fordoblingskonstant og formlen for halveringskonstant.

Begreber: Eksponentiel funktion, begyndelsesværdi, fremskrivningsfaktor, vækstrate, absolut vækst, relativ vækst, fordoblingskonstant, halveringskonstant, 10-tals logaritmen log(x).

--------------------------------------
Ligningsløsning

Efter forløbet skal eleven kunne:
- Løse 1.-gradsligninger.
- Løse to førstegradsligninger med to ubekendte.
- Løse andengradsligninger.
- Anvende nulreglen ifm. ligningsløsning
- Bevise løsningsformlen for andengradsligninger.

Begreber: Ligning, løsningsmængde, substitution, lige store koefficienters metode, diskriminant, nulregel.

------------------------------------------
Andengradspolynomier

Efter forløbet skal eleven kunne:
- Redegøre for forskriften for et andengradspolynomium, herunder konstanternes betydning for grafens udsende.
- Redegøre for diskriminantens betydning for grafens udseende.
- Redegør for polynomiets rødder og hvordan de kan beregnes.
- Redegøre for faktorisering af et andengradspolynomium.
- Forklare hvad der forstås ved polynomiets toppunkt og hvordan det kan beregnes.
- Lave regression med andengradspolynomium til datasæt.
Kun A-niv elever:
- Bevise formlen for parablens toppunkt.

Begreber:
Polynomium, andengradspolynomium, parabel, rødder, toppunkt, diskriminant, faktorisering.

--------------------------------------
SLUT 1.g
---------------------------------------

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 79,00 moduler
Dækker over: 79 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hele matematik pensum (2g) samlet i dette forløb

Jeg har her indført hele pensum i beskrivelse af dette forløb, så det er mere overskueligt.
Alt materiale kan finde i online bogen: STX B1 (2017) og STX B2 (2017)

Pensum (Materiale gennemgået i 2g)
Følgende er sider i bogen STX B2 (2017) I abacus:

1. Ligninger
Andengradsligninger
- Løsning af andengradsligninger   (Bevis for rødderne)
- Omskrivning af andengradsligninger.
To ligninger med to ubekendte
- Substitutionsmetoden.
- Koefficientmetoden

2. Funktioner
Sammensatte funktioner og Omvendte funktioner.
- Sammensatte funktioner.
- Omvendte funktioner.
- Logaritme funktioner.
- Trigonometriske funktioner (Med vægt på TI-nspire opgave regning)

3. Andengradspolynomiet
- Forskrift
- Parabel
- Skæring mellem parabler
- (Vi har ikke kigget på parallelforskydning i 2g)
- Rødder og toppunkt  (Begge bevist)
- Nulreglen og faktorisering

4. Sandsynlighedsregning og statistik
Stokastisk variabel
- Stokastisk variabel og eksperimenter
- MIddelværdi, varians og spredning
Binomialfordelingen
- Sandsynligheder i binomialfordelingen
- MIddelværdi, varians og spredning.
- Binomialtest
- Tosidet og etsidet binomialtest
- Konfidensinterval for andel (Normalfordelings approksimationen)

5. Plangeometri
Linjens ligning og parameterfremstilling
- Linjens ligning. (Bevis/Udledt)
- Linjens parameterfremstilling. (Bevist/Udledt)
- Vinker og skæring mellem linjer.
- Afstand fra punkt til linje.
Cirklens ligning (Bevist/Udledt)
- Skæring mellem cirkel og linje
- Tangentlinjer

6. Differentialregning
Kontinuerte fuinktioner
- Grænseværdi
- Kontinuitet
Differentialkvotient
- Tretrinsmetoden (Bemærk at vi har gjort det i et skridt - Man må også gerne dele det op i tre skridt)
- Differentiabilitet og afledt funktion.
- Simple afledte funktioner
- Regneregler for afledte funktioner
- Beviser for regneregler. (Vi har lavet beviset for x^2, x^3 kvadratrod af x, lineær funktion, f(x)+g(x), f(x)-g(x) og k*f(x))
- Beviser for udvalgte differentialkvotienter.
Tangentensligning (Bevist)
Monotoniforhold
- Monotoniundersøgelse
- Ekstrama (max og min)
- Optimering
- Væksthastighed

I 1g har i haft Peter som derfor har lavet den resterende studieplan, men alt materialet fra 1g kan også læses i bogen Abacus STX B1 (2017)

Opsummering slut. Bemærk vi ikke har lavet alle bevier på disse sider, men jeg har forsøgt at angive hvilke beviser vi har kigget på.

-----------------------------------------------------------------------------------------
– definition og fortolkning af differentialkvotient, herunder væksthastighed, afledet funktion for de elementære funktioner
samt regnereglerne for differentiation af sum, differens og produkt af funktioner samt differentiation af sammensat funktion
– monotoniforhold, ekstrema og optimering samt sammenhængen mellem disse begreber og begrebet differentialkvotient


2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
– Operere med tal og repræsentationer af tal samt kritisk vurdere resultater af sådanne operationer
– håndtere formler, kunne opstille og redegøre for symbolholdige beskrivelser af variabelsammenhænge og kunne anvende
symbolholdigt sprog til at løse problemer med matematisk indhold
– oversætte mellem de fire repræsentationsformer tabel, graf, formel og sproglig beskrivelse
– anvende statistiske og sandsynlighedsteoretiske modeller til beskrivelse af data fra andre fagområder, foretage simuleringer,
gennemføre hypotesetest, bestemme konfidensintervaller, kunne stille spørgsmål ud fra modellen og have blik for, hvilke
svar der kan forventes, samt være i stand til at formulere konklusioner i et klart sprog
– anvende funktionsudtryk i opstilling af matematiske modeller på baggrund af data eller viden fra andre fagområder, kunne
analysere matematiske modeller, foretage simuleringer samt fremskrivninger og forholde sig reflekterende til idealiseringer
og rækkevidde af modeller
– anvende differentialkvotient for funktioner og fortolke forskellige repræsentationer af denne
– opstille plangeometriske modeller og løse plangeometriske problemer baseret på en analytisk beskrivelse af geometriske
figurer i et koordinatsystem samt udnytte dette til at svare på teoretiske og praktiske spørgsmål
– anvende matematiske værktøjsprogrammer til eksperimenter og begrebsudvikling samt symbolbehandling og
problemløsning
– gennemføre matematiske ræsonnementer og beviser
– demonstrere viden om matematikanvendelse inden for udvalgte områder, herunder viden om anvendelse i behandling af en
mere kompleks problemstilling
– demonstrere viden om matematikkens udvikling i samspil med den historiske, videnskabelige og kulturelle udvikling
– demonstrere viden om fagets metoder og identitet
– genkende begreber og metoder fra diskret matematik inden for udvalgte områder
– beherske mindstekrav omfattende grundlæggende matematiske færdigheder og kompetencer inden for kernestoffet
– kommunikere aktivt i, med og om matematik i både mundtlig og skriftlig formidling
– læse matematikfaglige tekster på engelsk samt, når det er muligt, på andre fremmedsprog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 116 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Matematik B andet halvår

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 66 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer