Holdet 2024 Ps-bd/ - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Midtsjællands Gymnasium
Fag og niveau Psykologi B
Lærer(e)
Hold 2024 Ps-bd/ (Ps-bd/)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kærlighed på godt og ondt
Titel 2 Det syge sind
Titel 3 Retspsykologi
Titel 4 Samfundets børn - udviklingspsykologi
Titel 5 Læring i den digitale tidsalder

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kærlighed på godt og ondt

Gennemgående spørgsmål: hvem forelsker vi os i, hvad kræver et godt parforhold, og hvorfor kan romantisk kærlighed være svært?


1. Hvad sker der, når man bliver forelsket, og hvorfor bliver man forelsket? (det biologiske og evolutionære perspektiv)
2. Hvad bestemmer, hvem man bliver forelsket i? (det psykoanalytiske perspektiv/ tilknytningsteori)
3. Hvordan påvirker kulturen ens forståelse af kærlighed og intimitet
4. Hvad sker der i hjernen, når vi frygter at blive eller bliver forladt? Kærlighed i hjernen – jalousi og afvisning
5. Hvad er psykopati og hvad er årsagerne til denne personlighedsforstyrrelse – og hvorfor kan nogle kvinder finde psykopater tiltrækkende?
6. Hvordan kan vi forstå det relativt nye fænomen Incels, der indebærer et voksende kvindehad?
7. Hvordan kan de problemer, der opstår i et forhold, skyldes, forværres eller afhjælpes af kommunikation?


Særlige fokuspunkter:
-Eleverne skal præsenteres for psykologiens teoripluralitet
-Eleverne skal lære at skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig psykologi
-Eleverne skal opnå et kendskab til hjernens opbygning, centrale psykologiske teorier, begreber og undersøgelser og kunne forstå dem i en historisk-kulturel kontekst
-Eleverne skal opnå indsigt i kulturens betydning for menneskets handle- og tænkemåde

Teori med særligt fokus:
Maslows behovshierarki
Bergmanns teori om kærlighed mellem nærhed og distance
Hazan & Shavers undersøgelse om tilknytningsmønstre og kærlighedsrelationer
Jürg Willis kollusionsteori om forelskelse
Evolutionspsykologien

Materiale:
Psykologiens veje, ibog, Ole Schultz Larsen
Kapitel 15: Forelskelse og kærlighed
Kapitel 26: Det senmoderne familieliv
Kapitel 29: Evolutionspsykologi
Psykologiens veje, udg. 3.: Ole Schultz Larsen
Kapitel 17, s. 303-308
Kap. 6: s. 101-106

Artikler:
'Søger vi mage på den forkerte måde'
'Kærlighed gør os mindre neurotiske', 3. juni 2014, Bo Karl Christensen
'Singler er lige så tilfredse som folk i parforhold', 18. marts 2009
'Stort studie om netdating: Vi skriver til folk, der er 'udenfor vores liga', The Guardian, 9. august 2018
'Du lever i en anti-romantisk tid: Tinder og SoMe går ud over kærligheden', Videnskab.dk af Anne Ringgaard, 23. okt. 2019
'Den efterhånden ikke spor lille forskel', Weekendavisen d. 27.8.21 af Christian Foldager
'Sexlyst, stenalderhjerner & Drager i jetstrømmene' [slut: 19:00]
Kærligheden er ustyrlig: (https://videnskab.dk/krop-sundhed/kaerligheden-er-ustyrlig)




Medier:
Afsnit af 'Gift ved første blik'.
Uddrag af: ”Fede forhold” (https://www.dr.dk/drtv/se/fede-forhold_84202 (12:55-16:05 og 39:28-41:52))
”Love is blind" (Sæson 1, episode 3 (39:35-42:05 og 46:48-51:12))
Sæson 1, episode 4 (26:20-31:20)
Dokumentar: Den sorte box – mysteriet om David
Svend Brinkmann - Forbrugersamfundet (3:55 - 10:05)
'Sindssygt forelsket', DR2, 2012, Kærlighedens laboratorium
Kærligheden, I følelsernes vold, DR2, 2015


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Det syge sind

Formål med forløb:

- At eleverne får en større indsigt i, hvad det vil sige at være psykisk syg – herunder en forståelse for historiens og kulturens betydning for opfattelsen af psykisk syge + normalitetsbegrebet.

- At eleverne bliver bekendte med de forskellige lidelser, der eksisterer inden for det brede spektrum af psykiske sygdomme

- At afdække grunde til, hvorfor man bliver psykisk syg

- At opnå indsigt i, hvilke behandlingsformer man kan anvende i arbejdet med psykisk syge.

Materiale:
Psykologiens veje, ibog:
Kap 11: Den kognitive terapi
Kap 30: Klinisk psykologi
kap 10: Opdragelse, familie og daginstitution
Kap 14. Neuropsykologi

Artikler:
'Psykolog om curlingbegrebet: Stop nu med at tale om noget, der ikke eksisterer', Af Cille Lewinsky, Vores Børn, 27. apr. 2020
https://videnskab.dk/krop-sundhed/depression-en-psykolog-er-lige-sa-effektiv-som-medicin
https://videnskab.dk/krop-sundhed/op-mod-30000-danskere-tager-ssri-medicin-de-ikke-har-brug
'Jeg er ikke flov over at have været psykisk syg', Jannie Iwankow Søgaard | 18. januar 2013

Medie:
Dokumentar - Gal eller normal?
"Smertensbørn (1) og (2)
Dokumentaren: "Børn i angstens greb (1)"
Dokumentaren: "Styret af tvangstanker"


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Retspsykologi

Hvordan faget psykologi anvendes i sager om kriminalitet; individ, ret og samfund.

Hvad kendetegner retspsykologien som område indenfor den anvendte psykologi
Hvilke psykiske lidelser, der ofte optræder i forbindelse med kriminalitet.
Hvad der kendetegner den dyssociale personlighedsforstyrrelse (psykopati), hvordan den opstår , og hvilke konsekvenser den har. Ligeledes gruppepres og social kontrol.

I dette tema har vi arbejdet med retspsykologi, herunder forskellige typer kriminelle (udviklingshæmmede, psykisk syge, psykopater og "almindelige" kriminelle).
Vi har set på individpsykologiske forklaringer på, at nogle mennesker ender i kriminalitet, herunder omsorgssvigt, stofafhængighed, lav intelligens, psykisk sygdom og personlighedsforstyrrelser. Vi har samtidig set på gruppepsykologiske forklaringer på kriminel adfærd herunder gruppekonflikter, konformitet, reaktioner på eksklusion og gruppepolarisering.
Vi har desuden set på forskellige motiver til mord, samt hvordan samfundet undersøger og dømmer forskellige typer kriminelle.
Afslutningsvist har vi set på kvinder der forelsker sig i kriminelle, samt veje ud af bandekriminalitet.


Materiale:
Psykologiens veje, udg.3:
Kap. 8 - Omsorgssvigt og reaktioner på omsorgssvigt
Psykologiens veje, ibog:
Kap 14, Hjernens belønningssystem
Psykologi B, Praxis, Kap 9, Retspsykologi
Kap 25, Intelligens
Kap 21, Gruppepres og social kontrol + intergruppekonflikter

Medie:
'Afhængighedens gåde' (dokumentar, DR2 2006)
Dokumentar: De særligt farlige (1)
Morderen på den hvide hest, DR3, 2016
Dokumentar: Kriminelt (4) - farvel til bandelivet, DR1, 2020


Artikler:
'Sådan blev Brønderslev-faren et monster', Af Rikke Struck Westersø, B.T., Tirsdag d. 12. juli 2011, Opdateret Søndag d. 16. september 2012
'I lære som gangster', Maria Rørbæk, 2012
'Psykopaten på den hvide hest', af Nils Thorsen, Politiken, 04.10.2008
'Professorer: Bande-uro kan bremses med åndedrætsøvelser', Videnskab.dk, 2017




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Samfundets børn - udviklingspsykologi

I 2020 varslede statsminister Mette Frederiksen en ny kurs i forhold til udsatte børn. Hun talte om, at: "Nu skal vi skrive næste kapitel i børnenes Danmarkshistorie.". Mette Frederiksen mener hermed, at der fremover vil være langt flere udsatte børn, der skal bortadopteres og anbringes. Spørgsmålet er dog, om det nødvendigvis er den rigtige vej at gå i forhold til at hjælpe udsatte børn og støtte et mønsterbrud.

Vi ved fra udviklingspsykologien, at misrøgt af børn ofte fører til tilknytningsforstyrrelser og for mange resulterer i problemer med at klare sig i livet senere hen. Selvom mange børn tager varig skade af omssorgsvigt i deres barndom er der imidlertid også mennesker, der klarer sig godt på trods af svære opvækstvilkår – disse kaldes ”mønsterbrydere”. En mønsterbryder er en der, i modsætning til andre af deres familiemedlemmer, er i stand til at bryde det destruktive mønster af omsorgssvigt, som de selv har været udsat for og få et godt liv. De formår med andre ord at gøre op med deres negative sociale arv.
Men hvad kendetegner disse mønsterbrydere? Hvornår er man mønsterbryder? Hvilke faktorer har betydning for, om man er i stand til at bryde mønsteret? Og er bortadoption og anbringelse, som Mette Frederiksen taler for i sin nytårstale, nødvendigvis i barnets tarv? Det er det, vi skal undersøge i vores forløb.


Materiale:
Psykologiens veje, 3.udg.:
Kap 6 - Daniel Stern + Bowlby & Ainsworth
Kap 8 -

Medie:
Lille menneske - hvad føler jeg ( 4 ), DR
Dokumentar -  Mors lille dreng på egne ben?, TV2
Harlow's Studies on Dependency in Monkeys (https://youtu.be/OrNBEhzjg8I)
Emotional deprivation in Infancy (Rene Spitz 1952)
Growing up in a Romanian orphanage - BBC News
Min barndom i helvede (findes på MitCFU)

Artikler:

'Lisbeth' (Zornig), Kilder: De fleste kan mere end de tror, Børn og unge 1996
Frygten som opdrift, Lene Halmø Terkelsen, Kristeligt-Dagblad.dk 21.3.09

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Læring i den digitale tidsalder

I dette forløb har vi arbejdet med tænkningens udvikling. Arbejdet med indre og ydre motivationsfaktorer og kunne anvende dette i analyse og diskussion af bl.a. motivation og læring i folkeskolen.
- hvordan børn ifølge Piaget lærer, og hvordan deres tænkning udvikler sig, herunder mulige skadelige effekter ved for meget skærmbrug. Anvende dette i analyse og diskussion.

- betydningen af sprog, kultur og redskaber for tænkning og læring. Anvende dette i analyse og diskussion af bl.a. betydningen af uddannelse.

- hvad der fanger og forstyrrer vores opmærksomhed. Anvende dette i analyse og diskussion af bl.a. de mulige skadelige virkninger ved skærmbrug.

- hukommelsesprocessen, herunder hvad vi henholdsvis husker og glemmer, samt opmærksomhedens betydning for hukommelse. Anvende dette i analyse og diskussion af bl.a. de mulige skadelige virkninger ved medier som TikTok.

- udviklingen og betydningen af self-efficacy for læring og adfærd. Anvende dette i analyse og diskussion af bl.a. børn og unges faldende selvformåen og motivation.

Piaget: Skemaer, assimilation, akkomodation, egocentrisk tænkning, irreversibel tænkning, animisme, intuitiv tænkning, Konservering, reversibel tænkning, decentrering, hypotetisk tænkning, abstrakt tænkning
Piaget og Luria
Kritik af Piagets faseteori, kultur og sprogs betydning for tænkning, situeret og distribueret læring,
Motivation: Indre motivationsfaktorer (nysgerrighed, behov for mestring, interesse, selvtillid og self-efficacy, anerkendelse), ydre motivationsfaktorer (Operant betingning – belønning og straf, konkurrence, andre faktorer), Maslows Behovspyramide (indre og ydre).
Opmærksomhed, delt og selektiv opmærksomhed, automatiserede og kontrollerede processer, det der fanger vores opmærksomhed, det der skader vores opmærksomhed, multitasking, arousal.
Hukommelse: Sansehukommelse, korttidshukommelse, arbejdshukommelse, langtidshukommelse, implicit og implicit hukommelse, opmærksomhedens betydning for hukommelse, hvad vi husker og hvad vi glemmer.  
Self-efficacy: Samspillet mellem personfaktorer, miljø og adfærd i Banduras læringsteori. Betydningen af Self-efficacy for adfærd, faktorer der bidrager til udvikling af self-efficacy.

Materiale:
Psykologiens veje Ibog, kap 12 - tænkningens udvikling
Psykologiens veje Ibog, kap 11
Psykologiens veje Ibog,, kap 9, social kognitiv læringsteori
Uddrag fra rapporten ”Skærmbrug og koncentration blandt børn og unge”
Kilde: Statens institut for folkesundhed (SDU) 2024, s. 18-19
Debat: Derfor skal du begrænse dit barns TikTok-kiggeri i juleferien, Politiken, 28. december 2023

Medie:
Dokumentaren "Kundskab eller kaos ( 3 ), DR
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer