Holdet 2024 Ng-cd/ - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Midtsjællands Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e)
Hold 2024 Ng-cd/ (Ng-cd/)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vandet og landet
Titel 2 kost og kloden
Titel 3 Klimapolitik og kulstofkredsløb
Titel 4 Island
Titel 5 en bæredygtig fremtid

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vandet og landet

Forløbet tager udgangspunkt i hvor det ferske vand kommer fra, og hvordan det både før og efter istiden har været med til at forme landskaberne. Vi arbejder med vandet både lokalt og globalt, og ser på vandkonflikter i Danmark og Tanzania. I har også arbejdet med de forskellige interesser der er i Danmarks arealer, og herunder konflikter imellem landbrug, vandforurening og lokalbefolkning.

Kernestof:

Erosion, transport og aflejring
jordens permeabilitet og porøsitet
Geomorfologi
postglaciale processer
vandløbsdannelse og meanderbuer
dugpunkt
vandkredsløb
vandstress
Pæsticidforurening af drikkevand
afvanding og dræning

Arbejdsformer/metoder:

I Har været på feltarbejde ved TAdre mølle og måle/beregne vandenergis nyttevirkning, og se på frådstensdannelse og ådalen. I har også Brugt GIS til at undersøge jeres lokalområde med skyggekort, og finde forskellige landskabselementer, ved at aflæse kortets rumlige mønstre. I har fulgt med i dokumentar om en lille landsby på fyn der kæmper med forurenet drikkevand, og divergerende interesser for det lokale vandværk.

Forsøg/empirisk arbejde:

- Forsøg med dugpunkt
- Undersøg dit drikkevand ved hjælp af pesticidkort fra GEUS
- Geotopen efterår
- Undersøgelse af landskabsformer med et skyggekort fra miljøportalen
- Forme den postglaciale landskabsserie med sand og grus i en bakke.
- Felttur til TAdre mølle med beregning af vandmølleenergi, dannelsen af kildekalk, samt hvorfor et vandløb meandrerer?

Materialer:
- www.arealinformation
- Side. 12-16 i   https://www.geoviden.dk/wp-content/uploads/2020/11/Geoviden_2_2005.pdf
- https://vimeopro.com/user2562845/tadre-molle/video/32616304
- naturgeografiportalen kapitel 2.2, 2.2, 2.5 og 2.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
dræning og iltsvind 17-09-2024
Erosionsproblemer i Daar es salaam 20-10-2024
Omfang Estimeret: 35,00 moduler
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 kost og kloden

I skal forstå hvilke forbindelser der er imellem de fødevarer vi indtager, og den måde de er produceret og transporteret på. I har arbejdet med hvordan de fødevarer vi indtager i Danmark har globale rødder i Bolivias Soyamarker, og indonesiens Palmeolieplantager. Er det bæredygtigt at spise kød i fremtiden? I skal også undersøge hvor meget palmeolie der er i forskellige produkter, og forholde jer til hvor vidt biobrændsel er en bæredygtig del af fremtidens energiproduktion?  

Indhold:

- Arealanvendelse
- Arealkonflikter
- Afskovning
- fødevareproduktion
- Drivhuseffekten
- Palmeolieproduktion i Indonesien
- biobrændstof og bæredygtighed


Arbejdsformer.

Vi skal på ekskursion til en landbrug og se hvordan moderne mælkebønder producerer mælk. I skal idenficere rummelige mønstre omkring dyrkning soja i Bolivia og Palmeolieplantagedrift i Indonesien. I skal en tur i en dagligvarerbutik og undersøge i hvilke varer der findes palmeolie. I skal også kortlægge jeres eget kødforbrug over en uge, og beregne hvilke  aftryk I har været med til at sætte på kloden, med hensyn til CO2 , vand og arealer.

Forsøg/empirisk arbejde:

- Undersøgelse af palmeolieplantager i Bolivia
- Undersøgelse af Palmeolie i dine fødevarer
- Soyamarker i Bolivia
- undersøgelse af holdes kødforbrug og beregninger på deres samlede arealforbrug, vandforbrug og CO" udledninger
- besøg hos den lokale mælkebonde


Materialer:
- 5.6 i naturgeografiportalens "mad til milliarder"
- Artikel fra DR https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/verden-har-kurs-mod-en-katastrofal-temperaturstigning-ikke-en-fremtid-nogen-af
- Hagensen ogTidsskriftet, "hvordan brødføder vi verden", forlaget kolumbushttps://rgo.dk/wp-content/uploads/Publikationer/PDF_hvordan-brodfoder-vi-verden.pdf
-

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
klassens kødforbrug 09-12-2024
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Klimapolitik og kulstofkredsløb

Klimaminister Lars Ågård er godt tilfreds med den nye rapport fra Århus universitet. Den viser nemlig at der er en tredjedel færre lavbundsjorde end forventet i 2023, sammenlignet med 1990. Han tolker rapporten som en succes for klimaet, da Danmark nu når 2025 målsætningen om at reducere CO2 udledningen med 50%. Meen hvor er de 50.000 lavbundsjorde fosvundet hen? Hvad siger forskerne bag rapporten til Klimaministerens begejstring? Hvilke processer finder sted i lavbundsjordene, og hvordan er de forbundet til det globale kulstofkredsløb?


Teori og begreber:
- Kulstofkredsløb
- Afgasning/afbrænding
- tørvedannelse
- Lavbundsjorde

FOrsøg/ empirisk arbejde
- Forsøg med jordtyper
- GIS opgave om udtagning af lavbundsjorde


Arbejdsformer: Vi skal arbejde undersøgelsesbaseret, og se på hvordan man kan fortolke data, og anvende dem til et bestemt politisk formål. Vi går politikerne i sømmene, og ser på prøver af tørv. Vi laver forsøg med Sphagnum, og undersøger hvor meget organisk materiale der er i den type af jord sammenlignet med en mere mineralsk lerjord. Vi analyserer kort og GIS, for at finde data der fortæller hvor lavbundsjordene befinder sig henne i Danmark, samt hvor store områder der er tale om. Vi kan ved hjælp af kort udpege de områder der ville være mest oplagte at vådlægge.

Materialer:
- Kapitel 1.6  om kulstof i https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=142&L=0
- https://jyllands-posten.dk/politik/ECE16746014/regeringen-i-opsigtsvaekkende-melding-2025klimamaalet-er-sikret-allerede-nu/
- https://dca.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/ny-rapport-viser-kraftig-reduktion-i-kulstofrige-lavbundsjorder-udtagningen-haster-mere-end-nogensinde
- Podcast, dr, https://www.dr.dk/lyd/p1/guld-og-groenne-skove/guld-og-groenne-skove-2024/guld-og-groenne-skove-fremad-til-fortiden-16122413032
- Naturgeografiportale, kam 1.8.1, 1.8.2 https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=144
-
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Lavbundsjorde 03-02-2025
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Island

Island, landet der består af is og lava. Vi undersøger islands geologi, kigger på vulkaner, og analyserer hvilke fordele og ulemper der kan være ved at bo i et land baseret på vulkaner midt i Atlanterhavet.

Fagligt Indhold/begreber:

- Geologiske processer
- Vulkaners opbygning og viskositet
- Hvorfor vulkaner på island forskellige ud, og hvordan er de dannet?
- Gletcherdannelse og gletchere på island.
- Landskabsdannelse
- flodens landskaber
- Geotermi
- Viskositet
-

Arbejdsformer:

vi er et lille hold, så vi kan variere arbejdsformerne, så det veksler imellem gruppearbejde, hvor der tages fat i nogle gode cases fra Island, hvor I selv kan vælge hvilke vulkaner I skal fordybe jer i. Vi skal også ud og se på danske landskaber, for at sammenligne med de jomfruelige landskaber der erstatter gletcherisen, når der er afsmeltning på island. I skal også designe jeres eget forsøg med viskositet, og teste vejledningerne på hinanden, for at øve jer i at lave præcise vejledninger.

Forsøg:

- Undersøgelse af landskabsformer med et skyggekort fra miljøpoportalen
- Forme den postglasiale landskabsserie med sand og grus i en bakke.
- Undersøge vulkaner på island, og de geologiske forhold der er knyttet til deres dannelse.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer