Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
X - Midtsjællands Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Fysik C
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
2024 fy1w 1-2s (fy1w+/)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Introduktion til fysik
Litteratur:
Andersen, Michael Cramer og Jensen, Michael Agermose: Basisfysik C, Hasse Forlag A/S, København 2017: s. 15-19, 21-25, 29-36 og 308-309.
Indhold:
Overordnet introduktion til naturvidenskabelig metode med særlig fokus på fysik:
- Fysik som et naturvidenskabeligt fag (empiri, teori og metode)
- Fysikkens notation (fysisk størrelse, enheder, tierpotenser og dekadiske præfikser)
- Formler i fysik (eksemplificeret ved begrebet densitet)
- Modeller i fysik (Introduktion til eksperimentelt arbejde og databehandling vha. programmet Nspire med særlig fokus på lineær regression (eksemplificeret ved "øvelse om tyngdekraft")).
Eksperimentelt arbejde:
Journaløvelser:
• Øvelse om tyngdekraft
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Energi i hverdagen
Litteratur:
Andersen, Michael Cramer og Jensen, Michael Agermose: Basisfysik C, Hasse Forlag A/S, København 2017: s. 59-67, 81-83, 85, 93-94 og 98-104
Indhold:
Energibegrebet generelt:
- Energien af et system og energibevarelse i et isoleret system.
- Varmeteoriens 1. hovedsætning.
- Energiformer: kemisk energi, termisk energi, mekanisk energi, elektrisk energi, strålingsenergi (uden formler) og kerneenergi (uden formler).
- Energiomdannelser og energikæder.
- Effekt og nyttevirkning.
Bæredygtig udvikling:
Bæredygtig udvikling er behandlet som et aspekt af nyttevirkning:
- Nyttevirkning af forskellige elektriske apparater ved opvarmning af vand (eksperiment).
- Nyttevirkning af sparerpærer i forhold til elektriske pærer (opgaver).
Bæredygtig udvikling behandlet som et aspekt af energiproduktion og energilagring:
- Hvordan virker en vindmølle - effekten af en vindmølle.
- Danmarks energiproduktion og energilagring (kort film fra DTU om energilagring i sten og tilhørende opgaver).
Eksperimentelt:
Energibegrebet generelt:
- Bestemmelse af nyttevirkningen for mindst et elektrisk apparatur (elkedel, kedel på kogeplade, kaffemaskine).
- Undersøgelse af hvad en teenager koster i strøm (regneøvelse)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Mekanisk energi
Litteratur:
Andersen, Michael Cramer og Jensen, Michael Agermose: Basisfysik C, Hasse Forlag A/S, København 2017: s. 71-77.
Indhold:
- Mekanisk energi - herunder potentiel energi og kinetisk energi.
- Mekanikkens energisætning - herunder omsætning mellem potentiel og kinetisk energi i et isoleret mekanisk system.
- Energiomsætninger med henblik på energiomsætning mellem mekanisk og termisk energi.
Eksperimentelt:
- Mekanisk energi ved trappeløb.
- Energiomsætning mellem mekanisk energi og termisk energi for en frit faldende pose med blyhagl.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Termisk energi
Litteratur:
Andersen, Michael Cramer og Jensen, Michael Agermose: Basisfysik C, Hasse Forlag A/S, København 2017: s. 85, 107-114 og 117-120.
Indhold:
- Energien af et system og energibevarelse i et isoleret system.
- Varmeteoriens 1. hovedsætning.
- Temperatur, Kelvinskala, Celciusskala, tilstandsformer, varmeoverførsel, termisk energi (indre energi), formel for opvarmning og afkøling.
Overgange mellem tilstandsformer (fordampning, fortætning, smeltning, størkning, sublimation og desublimation), formel for overgangsvarme, vands opvarmningskurve og tilstandsdiagram.
Eksperimentelt:
Demoforsøg:
• Opvarmningskurve for vand ved Logger Pro
Journaløvelse:
• Bestemmelse af specifik varmekapacitet for vand.
• Bestemmelse af specifik varmekapacitet for lod.
• Bestemmelse af specifik fordampningsvarme for vand.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Bølger - Lys og Lyd
Litteratur:
Andersen, Michael Cramer og Jensen, Michael Agermose: Basisfysik C, Hasse Forlag A/S, København 2017: s. 175-181, 191-193, 196 og 209-219.
Indhold:
Bølgemodellen:
- Bølgebeskrivelse af harmoniske bølger vha. bølgelængde, frekvens, periode (svingningstid), amplitude, udbredelseshastighed og bølgeligningen.
- Forskel på longitudinale bølger (længdebølger) og transversale bølger (tværbølger).
- Mekaniske bølger og elektromagnetiske bølger.
- Interferens af bølger.
Lys:
- Det elektromagnetiske spektrum - herunder det synlige spektrum,
- Lys afbøjning i et gitter og gitterligningen.
Lyd:
- Lyd som trykvariationer på langs ad en bølges udbredelsesretning.
- Lydintensitet, lydstyrke/lydniveau, decibelskalaen, ørets frekvensområde, anvendelse af ultralyd (sonar (ekkolod) og fosterscanning).
Eksperimentelt:
Lys:
- Laserlys' afbøjning i gitter - måling af bølgelængden for en laser.
- Hvidt lys' afbøjning i et gitter - bestemmelse af bølgelængdeintervallet for synlig lys.
Lyd:
- Måling af lydens hastighed i luft vha. klaptræ og mikrofoner.
- Ørets frekvensområde med tonegenerator App – fx Tone Gen.
Andet arbejde:
Bølgemodellen:
- Demonstrationsforsøg med stemmegafler til illustration af energioverførsel.
- Demonstrationsforsøg med fjeder til illustration af forskellen mellem længde og tværbølger.
Lys:
- Arbejdsark om bølgers interferens og gitterligningen.
- Demonstrationsforsøg med laserlys afbøjning i gitter (rød, blå og grøn laser).
Lyd:
- Demonstrationsforsøg med stemmegafler til illustration af stødtoner.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Atomer og lys
Litteratur:
Andersen, Michael Cramer og Jensen, Michael Agermose: Basisfysik C, Hasse Forlag A/S, København 2017: s. 221-226 (og s. 209-217 læst i forbindelse med lys).
Indhold:
Bohrs atommodel præsenteres samt mekanismerne i absorption og emission af fotoner i atomare systemer med særlig fokus på brintatomet. Forskellen på lyset fra en lyskilde, der giver et kontinuert spektrum og en som giver et linjespektrum, behandles.
Atomers bestanddele, navngivning, skalmodellen, Bohrs atommodel, energierne af brintatomets stationære tilstande, fotoner, energien af en foton, sammenhængen mellem energien af en foton og bølgelængden, det elektromagnetiske spektrum, emission, absorption, linjespektre og Rydbergformlen.
Bæredygtig udvikling:
Teknologien bag forskellige lyskilder (en glødepære, en LED-pære og en traditionel elsparepære) samt deres spektre og farvegengivelse er behandlet som et aspekt af bæredygtig udvikling, idet der er regnet på energiforbruget ved anvendelse af forskellige typer af pærer.
Eksperimentelt arbejde:
Journaløvelser:
• Emissionsspektre for brint (måling af Balmerlinjerne) vha. fotospektrometer.
• Forsøg med optagelse af spektre for hhv. sollys, en glødepære, en traditionel elsparepære og et lysstofrør vha. et fotospektrometer.
• Emissionsspektre (linjespektre for forskellige atomgasser (opstillet i en karrusel)).
Opgave:
• Arbejdsark om udledning af Rydbergformlen.
Film:
NASA’s film om elektromagnetisk stråling:
https://science.nasa.gov/ems/01_intro
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Den nære astronomi
Litteratur:
277.Andersen, Michael Cramer og Jensen, Michael Agermose: Basisfysik C, Hasse Forlag A/S, København 2017: s. 255-265, 269-273 og 276-278.
Den nære astronomi:
Jorden som planet i solsystemet som grundlag for forklaring af umiddelbart observerbare naturfænomener – herunder dag/nat, årstider, Månens faser, sol- og måneformørkelser, størrelsesforhold i universet, Solsystemet opbygning og dannelse samt Exoplaneter.
Andet arbejde:
Arbejde med emnerne "polarnat og midnatssol", "solformørkelser og måneformørkelser" og "Solsystemets opbygning og Exoplaneter" vha. en række animationer og hjemmesider - herunder:
Polarnat og midnatssol:
https://www.mathsisfun.com/earth-orbit.html
Solformørkelse:
https://phys.au.dk/sac/outreach-also-in-danish/solformoerkelser-og-maaneformoerkelser/hvad-er-en-solformoerkelse/
Måneformørkelse:
https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/maaneformoerkelse/
Solsystemets opbygning og Exoplaneter:
https://www.vildmedrummet.dk/opgaver/%C3%B8vrige-opgaver/solsystemet/
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Verdensbilledets historie
Litteratur:
Andersen, Michael Cramer og Jensen, Michael Agermose: Basisfysik C, Hasse Forlag A/S, København 2017: s. 233-246, 248-250.
Verdensbilledets historie:
Aristoteles´ opfattelse af verden, Det geocentriske verdensbillede, Ptolemæus epicykelmodel, Det heliocentriske verdensbillede, Det tychoniske verdensbillede, paradigmeskift, Keplers love, epicykler, retrograde bevægelser og stjerners parallakser.
Andet arbejde:
Øvelse om ”Keplers love” hvor eleverne efterviser Keplers 3. lov ud fra data over planeternes middelafstand til til Solen og omløbstiden.
Filmen "Den bevægede jord":
https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/den-bevaegede-jord
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Kosmologi
Litteratur:
Andersen, Michael Cramer og Jensen, Michael Agermose: Basisfysik C, Hasse Forlag A/S, København 2017: 287-290, 291-296, 298 og 299-303.
Indhold:
Del 1:
- Det kosmologiske princip, kosmologisk rødforskydningen, Universets udvidelse, Hubbles lov og bestemmelse af universets alder ved hjælp af Hubbles konstanten.
- Opgaven "Hubbles lov og bestemmelse af Universets alder".
Del 2:
- Solsystemets opbygning - indre stenplaneter og ydre gasplaneter, dværgplaneter, asteroider og måner.
- Solen som stjerne i Mælkevejen, andre gallakser og gallaksehobe.
- Stjerner udvikling (kort).
- Big Bang, urstoffets sammensætning, grundstofferenes dannelse, baggrundsstrålingen.
- Kortfilmene: Fysikkens univers del 1 og 3 fra NBI med tilhørende arbejdsspørgsmål.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1091/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74122284293",
"T": "/lectio/1091/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74122284293",
"H": "/lectio/1091/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74122284293"
}