Holdet 2024 re2a 3-4s - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Midtsjællands Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e)
Hold 2024 re2a 3-4s (re2a/)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Islam
Titel 2 Buddhisme
Titel 3 Etik, aktiv dødshjælp og abort
Titel 4 Kristendom

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Islam

Islam: Giv eksempler på de 7 dimensioner i islam.

Definition af islam:
Islamforskeren Jørgen Bæk Simonsen definerer i Politikens Islamleksikon ordet islam således:
Ordet er arabisk og betyder fred, harmoni, hengivelse. Det oversættes i Vesten ofte med "underkastelse" - et ord, der på alle europæiske sprog har en negativ betydning. Muslimer selv betragter islam entydigt positivt og forbinder ordet med fred, harmoni og hengivelse til de rammer for livet, Allah har tilkendegivet i Koranen

Trosbekendelsen:
Der er ingen anden gud end Allah, og Muhammed er Hans profet/sendebud.

Begreberne tawhid og shirk:

Tawhid er et muslimske gudsbegreb kan karakteriseres som konsekvent monoteistisk, hvilket kommer til udtryk i begrebet tawhid. Allah er uskabt og er den suveræne skaber af alt. På dommens dag vil han dømme ethvert menneske med retfærdighed.

Den konsekvente enhedslære, som tawhid er udtryk for, bevirker, at muslimer må afvise, at kristendommen skulle være en ægte monoteistisk religion, fordi den opererer med tre forskellige fremtrædelsesformer for guden, nemlig faderen, sønnen og helligånden (treeninghedslæren).

Modsætningen til tawhid er shirk, dvs. polyteisme og dermed kætteri, dvs. afvigelse fra den rette lære. Muslimer opfatter det således, at shirk er en utilgivelig dødssynd.

De fem søjler:

1. Trosbekendelsen (shahada): Der er ingen gud uden Allah, og Muhammed er hans profet. Her understreges monoteismen og Muhammeds særlige status som profeternes segl, dvs. den der fuldendte åbenbaringen.

2. Bønnen (salat): De fem daglige bønner finder sted på faste tidspunkter i døgnet. Bønnen udføres på et bedetæppe, hvorved man får afgrænset det hellige fra det profane og etableret et kultrum. Man beder med ansigtet vendt mod Mekka. Om fredagen samles menigheden til fællesbøn i moskeen (populært kaldet fredagsbønnen). Fredagsbønnen består af to dele. Den første del er en khutba (prædiken) afholdt af imamen. I den anden del følger den rituelle bøn

3. Almisse: Den religiøse afgift (zakat) som betales en gang om året i forbindelse med afslutningen af fasten. Beløbet er på enten 1/40 del af det man ejer eller på 2,5 % af et års overskud. Almissen går primært til nødlidende og til at fremme islam fx. til opførelse af koranskoler.

4. Faste (sawm) i måneden ramadan, den niende måned i den muslimske månekalender. Fra solopgang til solnedgang afholder muslimerne sig fra mad, væske og seksuelt samvær. Fasten afsluttes med en af islams to årlige store fester (id/eid = fest/højtid), nemlig id-al-fitr. Det er en tre dages fest, som minder om både jul og nytår, idet der spises god mad, gives gaver og affyres fyrværkeri. Til id-al-fitr festen mindes "Magtens nat" dvs. den nat som Muhammed modtag sine første åbenbaringer.  

5. Valfart/pilgrimsfærd (hadj/hajj): man forventer, at muslimen mindst én gang i sit liv rejser til Mekka, dvs. til troens geografiske udgangspunkt, hvis vedkommende ikke sætter sit helbred eller sin økonomi på spil for det. Valfarten foregår i dem tolvte måned i den muslimske månekalender. Der er en række vigtige ritualer forbundet med valfarten. Højdepunktet er tilbedelsen af Allah på Barmhjertighedens bjerg (også kaldet Nådens bjerg og Arafat-bjerget), hvor muslimen kan få sine synder tilgivet og således få en ny start på sit liv som muslim. Valfarten er et overgangsritual, og dette markeres også ved at muslimen efter en gennemført valfart får den ærefulde betegnelse hadji.
I forbindelse med valfarten fejres den anden årlige fest/id, nemlig id-al-adha, den store offerfest. Den 10. i den tolvte måned ofrer således både pilgrimme og alle muslimer i hele verden et dyr til minde om Ibrahim, som var var villig til at ofre sin søn Ismael, som bevis på sin tro på den ene sande Gud.

Væsentlig fortælling: Legenden om Muhammed. En kristen spår (ved divination) at kamelpasseren Muhammed kommer til at blive en stor profet.

Muhammed havde ifølge den mest udbredte tradition 11 hustruer.
Muhammeds første hustru var købmandsenken Khadidja.
Aisha omtales som Muhammeds yndligskone, samt fremstilles som en selvhævdende kvinde.

Uvidenhedens tid: Tiden før Muhammeds fremtræden som profet. De arabiske stammer praktiserede en polyteistisk religion knyttet til Kabaen.

Vigtige årstal:

År 570: Muhammed bliver født. Som 40-årig, dvs. omkring 610, begynder Muhammed ifølge traditionen at modtage åbenbaringer via ærkeenglen Gabriel fra Allah. Åbenbaringerne finder sted i Hirahulen ved bjerget af samme navn i ørkenområdet uden for Mekka.

Omkring år 610: Som 40-årig begynder Muhammed ifølge traditionen at modtage åbenbaringer via ærkeenglen Gabriel fra Allah. Åbenbaringerne finder sted i Hirahulen ved bjerget af samme navn i ørkenområdet uden for Mekka.
Magtens nat = Muhammeds modtager den første åbenbaring i Hirahulen.

De tidlige åbenbaringernes tema: Ingen kan undfly dommedag, således er det væsentligt at overholde Allahs vejledning for at ikke havne i helvede.

År 622: Hijra (at melde sig ud fx fra et slægts-og klafællesskab): Muhammed forlader Mekka og drager til Medina, hvor han opretter sin umma (det muslimske fællesskab). År 622 er år 1 i muslims tidsregning.

Indholdet af åbenbaringerne skifter til at omhandle fælles regler og ritualer for ummaen, idet Muhammed bryder med jødiske ritualer, og skaber nye tilsvarende ritualer fx. skal det religiøse centrum (og dermed muslimernes bederetning) ikke længere være Jerusalem men Mekka, og helligdagen skal ikke længere være ugens sidste dag, sabbaten (lørdag), men derimod den næstsidste dag (fredagen). De jødiske fastetider skal ikke overholdes, men derimod skal muslimerne faste i Ramadan.

År 630: Muhammed generobrer Mekka.

År 632: Muhammed tager på sin sidste pilgrimsfærd (hadj) til Mekka. Denne pilgrimsfærd ligger til grund for den pilgrimsfærd til Mekka, som udgør muslimernes 5. søjle. Kort tid efter Muhammeds sidste pilgrimsfærd dør han d. 8. juni år 632.

632-661 e.v.t.: De fire første kaliffer ("stedfortræder", "efterfølger") Abu Bahr, Umar, Uthman og Ali. I 656 myrdes Uthman og Ali, der er Muhammeds fætter og gift med hans datter Fatima, udnævnes til kalif.

661 e.v.t.: Ali myrdes og striden mellem Alis tilhængere og modstandere udvikler sig til en borgerkrig. Det bliver Alis modstandere, der sejrer.

680 e.v.t.: Alis søn Hussein leder et oprør, men dræbes under slaget ved Kerbala, der ligger i det nuværende Irak. Denne begivenhed mindes af shia muslimer ved den årlige Ashurafest ved at udføre sørgeriter, hvor man bl.a. pisker sig selv.


To store årlige fester:

1. Id al-adha = den store offerfest

2. Id al-fitr = festen som bryder fasten


Hanif = ur-momoteist: Muhammed identificerer sig med den første monoteist, nemlig Ibrahim/Abraham.


Hovedretninger i islam.
1. Sunni
2. Shia
Desuden er der muslimske mystikere (sufisme). De kaldes sufister.

De seks trosartikler:
Der er seks centrale trosartikler inden for islam er følgende:
1. Allah
2. Englene
3. Bøgerne (dvs. de tre Abrahamsreligioners hellige skrifter, som er:
- den jødiske bibel Tanakh
- Bibelen
- Koranen
Bemærk: Den jødiske Bibel (hebr. תנ"ך tanakh) indeholder 39 skrifter og er næsten identisk med Det Gamle Testamente. Tanakh (TaNaKh) er et initialord for de tre dele i den hebraiske bibel: Torah ("Loven"), Nevi'im ("Profeterne") og Ketuvim ("Skrifterne"). Derfor refererer Jesus jødernes bibel ved at sige: " som der står skrevet i "Loven og profeterne" eller i "Loven, profeterne og salmerne".
4. Forudbestemmelsen
5. Profeterne
6. Dommedag.

Jan Hjärpes typologi over muslimer:
1. Det religiøse engagement:
Entusiasme ← ligegyldighed → afstandtagen

2. Religionens indhold:
Traditionalisme (taqlid) ↔ Modernisme (ijtihad)

3. Religionens funktion i samfundet
Sekularisme ↔ Teokrati (islamisme)

4. Religiøs aktivitet
Kvietistisk ← aktivistisk → militant / voldelig



Tekstanalyse:

Model: Om at bruge modeller og religionsfaglig analysemodel
Tekster i islam:

1. Tekst om hadj.

2. Tidebønnen.

3. Profetens natterejse og himmelfart.

4. Koranen om Gud.


Desuden:
Filmen "Hajj - pilgrimsrejse til Mekka" (film fra CFU).
Analyseres ved to ritual modeller:

A.  Arnold van Gennep analysemodel af overgangsritualers tre faser.

B. Jørgen Podemann Sørensen analysemodel af ritualers tre planer: det rituelle plan, det mytiske plan og virkningens plan.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Buddhisme

Buddhisme:

Den buddhistiske bekendelse: De tre juveler/tilflugter:

Jeg tager min tilflugt til Buddha
Jeg tager min tilflugt til Dharma
Jeg tager min tilflugt til Sangha

1. Læremesteren Buddha
2. Læren: Dharma
3. Den buddhistiske menighed: Sangha (i snæver forstand: munkene, kontra i bred forstand: alle buddhister)

Centralt i læren:
Læren og de 4 ædle sandheder:
1. alt er lidelse/duhkha (fordi alt er foranderligt). Duhka betyder fejlagtig bestræbelse (fx. det at søge at tilfredsstille sit begær). Se s. 68-69.
2. Lidelsen har en årsag, nemlig begær (pga. uvidenhed).
3. Lidelsen kan bringes til at høre op, nemlig ved at udslukke begær.
4. Der findes en vej (et middel) til at stoppe lidelsen, nemlig den 8-ledede vej.

I Buddhas første tale efter oplysningen, kaldet Benarestalen, beskriver Buddha de 4 ædle sandheder, samt den 8-ledede vej, også kaldet middelvejen, som er vejen til udslukkelse (nirvana) fra genfødselernes verden (samsara). Den 8-ledede vej kan opsummeres i tre dele: ret viden, ret moral og ret meditation (s. 69 i "Religion og kultur - en grundbog".


Husk at I har udarbejdet et begrebsleksikon i buddhsime-forløbet. Væsentlige fagbegreber, som I har arbejdet med er følgende.
Samsara
Nirvana
Buddha
Boddhisattva
Lama/tulku
De 4 ædle sandheder
Den 8-ledede vej også kaldet middelvejen
Mara
Livshjulet: Buddhas lære visualiseret i form af et billede (husk: grisen = dumhed, slangen = had, hanen = begær)
Karma og karmaloven
Anatman = et ikke-jeg (s. 69)
Reinkarnation = genfødsel

Helligskrift: Tripitaka (trekurven)
De buddhistiske helligskrifter (sutraer) er samlet i en kanon ved navn Tripitaka. Navnet betyder egentlig "de tre kurve" og refererer til de tre dele, den består af:
1. Sutraerne: prædikenerne, dvs. de taler, Buddha holdt.
2. Sastraerne: kommentarerne, dvs. udlægninger af sutraerne.
3. Vinyaen: de moralnormer, som både munke og lægfolk skal leve efter, fx forbud mod at slå ihjel.

Central myte:
Buddhalegenden: Tre faser:
1. Den velstående kongesøn
2. Den overdrevet asketiske munk
3. Den oplyste Buddha
Husk de tre advarende syn i Buddhalegenden: en olding, et sygt menneske og et dødt menneske.


De tre hovedretninger i buddhisme:

1. Theravada buddhisme: ideal: Den historiske Buddha (Siddharta Goutama Buddha) (husk at Buddha betyder Den Oplyste)
2. Mahayana buddhisme: ideal: boddhisattvaen (oplyste væsener)
3. Vajrayana også kaldet Tibentansk buddhisme: ideal: lama/tulku, og fremfor dem alle: Dalai Lama, som er inkarnationen af barmhjertighed (Avalotikesvara)

Etik:

Centralt i Theravada: dana = at give

Desuden de 5 sila (foreskrifter) for lægmænd:
1. Ikke dræbe
2. Ikke stjæle
3. Ikke begå utroskab
4. Ikke lyve
5. Ikke indtage berusende drikke

Dog 10 sila (foreskrifter) for munke og nonner.

Centralt i Mahayana og Vajrayana: Karuna = medfølelse/medlidelse

Desuden de 6 fuldkommenheder:
1. Gavmildhed
2. Moral
3. Tålmodighed
4. Handlekraft
5. Meditation
6. Visdom (de fem første betragtes som midler, uden hvilken den overordnede visdom ikke kan nås.)

Tidsopfattelse: cirkulær

Buddhismens helligsteder:
Stupaen og templet

Begrebet pilgrimsfærd
Buddhistiske pilgrimssteder:
1. Lumbini er fødestedet
2. Bodh Gaya er stedet, hvor Buddha siddende under et boddhi-træ nåede oplysningen.
3. Sarnath er dyreparken ved Benares, hvor Buddha holdt sin første prædiken (Benarestalen).
4. Kusinara er stedet, hvor han døde.

Andet vigtigt:
Buddha var oprindeligt hindu, men han finder en ny vej, idet han i meditation under Bodhitræet bliver til Den oplyste.

Buddha viderefører to centrale tankegange fra hinduismen, nemlig:

1. Karmaloven.
Karma betyder handling. Alt, hvad vi gør og tænker, får konsekvenser for, hvordan dette og vores næste liv bliver. Der kan intet ske i vores liv, som ikke er forårsaget af vores handlinger.

2. Samsara: genfødslernes verden (reinkarnation)
Samsara betyder genfødsel, og vores genfødsel nu afhænger af handlinger i vores tidligere liv.

Buddha tager afstand fra to centrale tankegange i hinduismen:

1. Ifølge Buddha eksisterer jeget (atman) ikke.
Mennesket består af fem skandhaer, som forandres (et ikke-jeg/anatman), kontra hinduismens tankegang om en uforanderligt atman/jeg/sjæl, som bliver genfødt.

2. Buddha afviser det hinduistiske kastesystem (4 oveordnede kaster) og at et menneskes sociale status har betydning i spørgsmålet om udfrielse. Det er ikke bedre at være brahmin (hindu præst) end at være kasteløs. Det afgørende er, at man arbejder på at bryde sin uvidenhed.


Tekstanalyse:

Model: Om at bruge modeller og religionsfaglig analysemodel
Tekster i buddhisme:

1. Benarestalen og Nirvana

2. Buddhalegenden (uddrag)

3. Vajrayana: Dalai Lama

4. Mahayana: bodhicitta
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Etik, aktiv dødshjælp og abort

Religiøs etik kontra sekulær etik

To hovedretninger inden for sekulær etik:
1. Pligtetik, den mest kendte filosof inden for pligtetik er Immauel Kant
2. Nytteetik, de to mest kendte filosoffer inden for nytteetik er Jeremy Bentham og Stuart Mill.

Centralt inden for pligtetik:
1. Det kategoriske imperativ, nemlig at en handling er god, hvis princippet for handlingen kan ophøjes til en almengyldig lov.
2. Det praktiske imperativ: Du må aldrig behandle et andet menneske alene som middel, men det skal altid også behandles som mål.

Centralt inden for nytteetik/konsekvensetik:
En handling er god/rigtig hvis den resulterer i mest mulig nytte/lykke for flest mulig mennesker.

Væsentlige begreber: eutanasi (aktiv dødshjælp), lidelse, autonomi/selvbestemmelse, formynderi/paternalisme, palliativ/smertelindrende indsats, qaly, etisk staus

Begrebet Qaly:
Qaly står for "Quality-Adjusted Life Years" og angiver, at man måler en patients livskvalitet før en evt. operation set i relation til patientens livskvalitet efter en operation. Et væsentligt parameter er det antal år, patienten forventes at leve efter operationen.
Eksempelvis kan en patients livskvalitet før operationen sættes til 0,5 (0 er minimum og 1 er maximum). Patienten forventes at leve 15 år, hvilket giver en QALY på 0,5 ×15 = 7,5. Ved operation vil livskvaliteten stige til 0,7, og da patienten stadig forventes at kunne leve i 15 år, får vi en QALY på 0,7 ×15 = 10,5. Patientens livskvalitet stiger altså med 3 points.

Begrebet: Etisk status
Hvis et individ har etisk status, betegner dette i første omgang det forhold, at man kan have forpligtelser over for det, dvs. at der eksisterer etisk definerede begrundelser for at tage hensyn til det. Det følger imidlertid ikke af begrebet, at der nødvendigvis skal udvises samme type af hensyn over for to individer fra forskellige grupper, selv om begge individer har etisk status.  Dette forhold kan beskrives på den måde, at mennesker har højere etisk status end dyr, dvs. at der generelt skal tages mere hensyn til et menneske end til et dyr. At det forholder sig sådan begrundes normalt med, at mennesker har fundamentalt andre egenskaber end dyr, og at denne forskel har etisk betydning. At det forholder sig sådan begrundes normalt med, at mennesker har fundamentalt andre egenskaber end dyr, og at denne forskel har etisk betydning. For eksempel kan man anføre, at mennesker i modsætning til dyrene er selvbevidste væsener med et forhold til deres egen fremtid, hvilket gør det mere problematisk at gribe ind i deres livsudfoldelse.  

Analyse af to forskellige hjemmesider:
1. Det Etiske Råds hjemmeside (rådgivende funktion).
2. Etik.dk (Udgivet af Kristeligt Dagblad A/S)

Herunder to tekster:

1. Det Etiske Råd: Udvalget for en mere værdig død’ efterlader en del ubesvarede etiske spørgsmål i deres refleksionsoplæg

2: Etik.dk: Aktiv dødshjælp er indimellem den værdige løsning


Tekstanalyse:
Tema: Eutanasi (dødshjælp)

Væsentlige tekster og filmklip:

1. Lone Nørgaard: Ja til aktiv selvhjælp

2. Filmklip med overlæge Ole Hartling (modstander af aktiv dødshjælp): "Forførende argumentation" og "Formynderi?"

3. Film: "Me before you".


Tema: Fosterdiagnostik og selektiv abort
Er fosterdiagnostik og selektiv abort dødshjælp?

Væsentlige tekster:

1. Peter Singer: Abort og barnemord (Australske filosof: nytteetiker).

2. Uddrag John Erik Stig Hansen: Kvaliteten af det defekte liv.

3. Islam og abort


Analysemodel til etiske tekster:
Følgende spørgsmål kunne være relevante:

1. Karakteristik: Hvem er kildens forfatter og afsender? Evt. professionel stilling? Er teksten udtryk for en religiøs etik eller en sekulær etik?
2. Fastlæg, hvad der er grundpåstanden i teksten.
3. Hvilke pro- og kontraargumenter fremføres?
4. Hvilke appelformer anvendes der: logos (fornuft), patos (følelser) og etos (troværdighed)?
5. Er begreberne lidelse, selvbestemmelse og etisk status relevante for teksten?
6. Kan der siges noget om debattørens menneske- og samfundssyn?
7. Placer debattøren i etisk tradition: Er han nytteetiker eller pligtetiker? Forklar hvorfor, og find tekststeder, som kan fungere som belæg for dit svar.
8. Perspektiver teksten til andet relevant materiale, som vi har gennemgået i vores forløb om etik og aktiv dødshjælp.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kristendom

Definition af kristendom (i Religionsportalen):

I kristendommen indgår der tre centrale komponenter (de to første er en del af den dogmatiske dimension og den tredje er en del af den etiske dimension) :

1. Den stedfortrædende lidelse
2. Opstandelsen
3. Næstekærligheden

Kernen i kristendommen er postulatet om, at en mand, der levede for ca. 2000 år siden ud over at være en almindelig mand, også var Guds søn. Oven i købet var den menneskelige og guddommelige side så tæt sammenvævet, at kirkelæren senere udtalte, at Jesus Kristus var helt igennem gud og menneske på en og samme tid.

I kristendommens mytologiske univers hedder det desuden, at Gud på et tidspunkt vælger at ofre sin søn for at frelse mennesket. Mennesket kan med andre ord ikke frelse sig selv, men har behov for hjælp udefra. Jesus skal således lide i stedet for mennesket. Dette udtrykkes i den kristne grundmyte.

Opstandelsen er set med troens øjne beviset på, at Jesus ikke blot var et almindeligt menneske. Han overvandt døden og bekræftede dermed, at han var Guds søn.

Når Gud på den måde griber ind til fordel for mennesket, får mennesket mulighed for at leve et liv med fokus på medmennesket frem for sig selv og sin egen frelse. Næstekærligheden bliver således det centrale i menneskets liv, og medmennesket bliver hovedpersonen i den kristnes liv.

Den kristne grundmyte (Den mytologiske dimension):

Den kristne grundmyte er helt overordnet fortællinger om, hvordan og hvornår Gud griber ind i verden. Det er således mytologiske forklaringer på sammenhænge i tilværelsen, som ligger udenfor menneskets forståelse, men som fortæller om menneskelige grundvilkår.

Grundmyten består af 3 myter, som er:

1. Grundlæggelsesmyten - skabelsen af verden
2. Problemmyten - Syndefaldsmyten
l3. Løsningsmyten - Jesu Kristi opstandelse

Ved skabelsen griber Gud ind i verden og etablerer kosmos. Problemmyten handler om, hvordan det ordnede univers bliver brudt. Her kommer kaos og synd ind i verden.
Løsningsmyten fortæller, at Jesu Kristi død og opstandelse er den stedfortrædende lidelse,  hvormed han tager menneskets synder på sig. Kosmos bliver således atter genoprettet.

Væsentlige kristne symboler (den materielle dimension):
1. Trekanten = Treenigheden:
- Gud = Fader og skaber af denne verden
- Søn = Frelseren
- Helligånden = Guds kraft

2. Duen = Helligånden
3. Korset = Jesu offerdød og stedfortrædende lidelse

Jesus Kristus

Navnet Jesus refererer til den mand, der ved vores tidsregnings begyndelse vandrer rundt, samler tilhængere og ikke mindst virker provokerende på sine omgivelser. Dvs. en absolut jordisk og menneskelig skikkelse

Titlen Kristus (den græske oversættelse af det hebræiske messias) peger derimod på den mytologiske og guddommelige side. Jesus er en del af den kristne treenighed. Han er Guds søn, og hans rolle er at frelse (dvs. redde) mennesket fra arvesynden.

Jesus Kristus to store fornyelsesprojekter:

1. I sine taler og lignelser fokuserede han på, at jødedommen skulle ledes ind på en mere inderlig vej, hvor det ikke handlede om at overholde ydre regler og forskrifter. (Den dogmatiske og etiske dimension)

2. I stedet for religiøse hierarkier bygget op om tempelinstitutionen har jesusbevægelsen en flad struktur baseret på fællesskab, bl.a. fællesmåltidet. (Den sociale dimension)

Paulus:
Paulus er den største missionær, og betegnes som kristendommens første teolog (jf. de mange breve skrevet af Paulus i NT). Paulus fortolker, hvad henrettelsen af Jesus betød, og formidler sine tanker videre.
Væsentligt i Paulus´ teologi er følgende:

1. Paulus sætter afgørende skub i ommytologiseringen af det jødiske messiasbegreb. I stedet for at se henrettelsen af Jesus som et tegn på, at han var en taber, bliver netop korsfæstelsen et billede på, at han er en helt og frelser.

2. Et afgørende teologisk begreb hos Paulus er retfærdiggørelse. Spørgsmålet er, hvem der gør mennesket retfærdigt. Er det mennesket, der ved at gøre gode gerninger sikrer sig Guds anerkendelse, eller er det Gud, der tilgiver mennesket og anerkender det? Paulus mener det sidste.

Paulus missionsrejser:
Paulus rejser på tre store missionsrejser rundt om i Middelhavsområdet (som dengang hørte til Romerriget). De menigheder, som Paulus henvender sig til og grundlægger er bofaste og består af jævne mennesker af både jødisk og ikke-jødisk herkomst. Indmeldelse i menigheden foregår ved, at man bliver døbt, og ritualet, der binder menighedens medlemmer sammen i et fællesskab, er nadvermåltidet.

Lidt baggrundsviden om Paulus:
Pauluslegenden: Paulus' omvendelse:
Paulus var oprindeligt kristendomsforfølger, men møder Jesus Kristus i et syn på vej til Damaskus, og bliver omvendt.

Påskebegivenhederne (s. 148-150 i Religion og kultur, 3. udgave), Den mytiske dimension:
Hvad skete på følgende helligdage?
- Palmesøndag
- Skærtorsdag
- Langfredag
- Påskesøndag
- Langfredag

Det er Guds plan, at tilgive menneskerne af nåde, ved at sende sin egen Søn ned til jorden, således at han kan udføre den stedfortrædende lidelse for alle menneskers synder (pga. arvesynden). Hvis det kristne menneske tror på Jesu stedfortrædende lidelse, så er det kristne menneske tilgivet sine synder, og kan blive frelst på dommedag.

Nadversritualet (den rituelle dimension):
Indstiftes skærtorsdag og peger frem mod Jesu offerdød langfredag.
Brød = symbol på Jesu krop/legeme
Vin =symbol på Jesu blod

De to vigtigste ritualer i kristendommen (den rituelle dimension):
1. Dåb
2. Nadver

De tre hovedretninger i kristendommen (den sociale og dogmatiske dimension):
1. Den romersk-katolske kirke
2. Den ortodokse kirke
3. De protestantiske kirker

Kristen etik (den etiske dimension):
Nøgleord: næstekærlighed
Væsentlige tekster og bud om kristen etik:
1. Den barmhjertige samaritaner
2. Uddrag af Bjergprædiken
3. Den gyldne regel:

"Alt hvad du vil at andre skal gøre mod dig, skal du også gøre mod dem".

4. Det dobbelte kærlighedsbud:

"Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: Du skal elske din næste som dig selv. På de to bud hviler hele loven og profeterne." (Loven og profeterne = Det gamle testamente).

Væsentligste bøn (den rituelle dimension):
Fader vor
To vigtige temaer i bønnen:
1. Ske Faderens vilje
2. Tilgivelse

Centrale årstal i kristendommens historie:

År 48: Apostelmødet i Jerusalem. Det blev vedtaget, at de kristne ikke skal overholde de jødiske love om fx spiseregler og omskærelse af drenge.

År392: Kristendommen bliver statsreligion - og eneste tilladte religion - i romerriget.

År 1054:Det store skisma: Kirken deles i to:

Den vesteuropæiske kirke, dvs. d¨Den Romersk-katolske Kirke med hovedsæde i Rom (overhovedet er paven).

Østkirken, dvs. de ortodokse kirker med hovedsæde i Konstantinopel (det nuværende Istanbul)

År 1517: Luthers teser, der indeholder kritik af Den Romersk-katolske Kirke. Dette leder frem til reformationen (specielt udbredt i Nordeuropa).
Baggrund: Martin Luther var en katolsk munk, som ønskede at reformere katolicismen, ved at føre den tilbage på rette vej, med udgangspunkt i skriften/Bibelen, som den øverste autoritet (og ikke paven).

Årstallene viser, at kristendommen selvstændiggør sig i forhold til jødedommen, integrerer sig med den romerske stormagt, hvorefter den spalter sig i tre hovedgrene.

Væsentlig tekst af Martin Luther (den dogmatiske dimension):
Den lille katekismus = en læretekst om kristendommen.

Tekstanalyse:

Model: Om at bruge modeller og religionsfaglig analysemodel
Tekster i kristendom:

1. Tekstuddrag fra Det Nye Testamente: "Fra palmesøndag til påskesøndag".

2. Den første menighed (Apostlenes Gerninger Kapitel 2, vers 37-47).

3. Romerbrevet, kapitel 1, vers 1-17 og Romerbrevet, kapitel 3, vers 21-26

4. Dåb i folkekirken.

5. Nadver i folkekirken.

6. Johannesevangeliet, kapitel 8: Kvinden grebet i ægteskabsbrud.

7. Uddrag af Bjergprædiken



Link til bibelen online:
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/1_Mos/1

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer