Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
X - Midtsjællands Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag C
|
Lærer(e)
|
|
Hold
|
2024 sa1c2 1-2s (sa1c2/)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Køn og ligestilling
Klassen har arbejdet med hvilken betydning køn har for valg af uddannelse, valg af job, betydningen for den demografiske udvikling, vægtningen af barsel, betydning for deltagelse i politik osv.
I den forbindelse har eleverne set nærmere på i hvilket omfang køn opfattes som et biologisk forhold eller om køn skal opfattes som et socialt konstrukteret fænomen, der kan og skal skabes i nye former og forståelser.
Klassen har arbejdet med statistisk materiale, herunder selv produceret diagrammer på baggrund af materiale fra Danmarks Statistik.
Forløbet blev afsluttet med gruppefremlæggelser på baggrund af problemstillinger eleverne selv opstillede.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
18,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Kampen om vælgerne
I dette forløb har klassen arbejdet med kampen om vælgerne i det danske demokrati. I starten af forløbet var der et fokus på hvordan de politiske partier i Danmark agerer i det politiske system. I den sammenhæng blev eleverne introduceret til Molins model, Kaare Strøm og Downs stemmemaksimeringsmodel.
Med udgangspunkt i Eastons politikmodel, så vi på betydningen af tilliden til det politiske systems evner til at inddrage befolkningen og deres opfattelse af vigtige problemstillinger.
Derudover genbesøgte klassen de politiske ideologier, og hvordan de forskellige ideologier skaber klare teoretiske skillelinjer i politik, men også andre former for politiske skillelinjer blev inddraget.
Klassen har også gennemgået fordelings- og værdiaksen. Samt forskellige vælgertyper, herunder hvordan vælgeradfærden kan påvirke og blive påvirket af medierne og af politisk kommunikation fra partier og politiske grupper.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
TF1 (SA+Ma): Survey om politisk meningsdannelse
Forløbet gennemføres af Peter Balslev Nielsen (PB) som samfundsfaglærer og Rikke Sofie Nilsson (RN) som matematiklærer
Indhold (materialer):
Onenote:
Særlige fokuspunkter (kompetencer, læreplanens mål, progression):
Det er målet at eleverne som resultat af undervisningen har opnået en forståelse for hvordan en spørgeskemaundersøgelse designes, gennemføres og databehandles.
Eleverne vil i slutningen af forløbet blive bedømt på deres evne til:
- identificere vigtige politikområder for de enkelte folketingspartier i Danmark
- vise forståelse for både de klassiske ideologier og de ideologiske forgreninger
- at kunne opstille simple hypoteser indenfor emnet 'politisk meningsdannelse' der begrundes
- at undersøge data og hypoteser
- at reflektere over den metoder der er brugt til at gennemføre forløbet
- at kunne redegøre for chi-i-anden som bekræftende statistik til test af uafhængighed
- at samarbejde i grupper af 3-4 medlemmer og anvende logbog som værktøj til at få gruppearbejde til af fungere
Væsentligste arbejdsformer
Der veksles mellem klasseundervisning med introduktion af begreber, værktøjer og metodeovervejelser. I arbejder i grupper. spørgsmålene samles i et spørgeskema. Undersøgelse gennemføres på 'gaden' og distrubueres via sociale medier. Der fremlægges via speak i PowerPoint
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
19,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Velfærdsstatens udfordringer
Den danske velfærdsstat har udfordringer. De udfordringer skal klasse undersøge nærmere. Efter en kort indføring i markedsmekanismerne, skal klassen se nærmere på det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, økonomiske styringsmekanismer, herunder brugen af finans- og rentepolitik.
Eleverne skal have kendskab til de tre klassiske velfærdsmodeller, og på den baggrund dykke ned i nogle af de udfordringer, der knytter sig til de forskellige modeller. Her vil der være fokus på den universelle skandinaviske socialdemokratiske model.
Eleverne skal fordybe sig i den danske velfærdsstats formål og funktion, herunder den betydning arbejdsmarkedsvilkår spiller for opretholdelsen af den universelle model. I den forbindelse skal eleverne opnå kendskab til den danske flexicuritymodel. Og undersøge nærmere, hvordan den model er truet. Fx af lovgivning fra EU.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Dansk økonomi
I dette forløb skal klasse se nærmere på hvordan den danske økonomi virker. Med udgangspunkt i det økonomiske kredsløb skal eleverne opnå en forståelse af hvordan samfundsøkonomien kan påvirkes gennem brugen af en aktiv finanspolitik.
De skal ligeledes have en forståelse af de økonomiske konjunkturer, og hvordan disse kan påvirke arbejdsløsheden, betalingsbalancen og alle de andre samfundsøkonomiske mål.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1091/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74122284479",
"T": "/lectio/1091/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74122284479",
"H": "/lectio/1091/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74122284479"
}