Holdet 2024 sa1w2 1-2s - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Midtsjællands Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e)
Hold 2024 sa1w2 1-2s (sa1w2/)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ligestilling mellem kønnene
Titel 2 Ideologier og partier
Titel 3 Bestemmer alle
Titel 4 Godernes fordeling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ligestilling mellem kønnene

Indhold
Omfang Estimeret: 21,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 3 Bestemmer alle

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Godernes fordeling

Godernes fordeling

Forløbet har haft fokus på hvordan goderne i det danske samfund er fordelt og hvordan det kan påvirkes gennem velfærdsmodel og økonomisk politik.


Som et første målepunkt på godernes fordeling er der set på fattigdom i Danmark med særligt fokus på antallet af relativt fattige børn i Danmark og kvalitativt ved at se uddrag af en dokumentar om, hvordan relativ fattigdom og tilhørende afsavn opleves hos de berørte børn. Relativ fattigdom er bestemt som det at være relativt fattigere end andre i samfundet typisk målt som 50% af medianindkomsten. I den forbindelse er der også arbejdet med begrebet absolut fattigdom og undersøgt, hvor mange absolut fattige, der er på verdensplan, defineret som det at have 13,7 kr. til rådighed om dagen.

I forbindelse med hvor børnene i dokumentaren "Ik' så mange penge" oplevede at få støtte fra blev velfærdstrekantens tre dimensioner; stat, marked og civilsamfund introduceret.  I forlængelse heraf er der arbejdet med, hvordan de tre dimensioner spiller sammen i den universelle velfærdsstatsmodel. Denne model er sat i relation til den residuale og den korporative velfærdsstatsmodel. Her er det bl.a. konstateret at den universelle model er mere omfattende end de to andre og i højere grad lægger op til omfordeling fra rig til fattig.

Den universelle velfærdsmodels interne udfordringer er introduceret i form af et blik på udviklingen i demografien, hvor der i det danske samfund bliver flere ældre der kræver bl.a. sundhedsydelser set i forhold til generationen på arbejdsmarkedet og hvordan det kan give et pres på udgifterne. Noget der også kan give et pres er at forventningerne fra borgerne er stigende og mere individuelle.

En del af forventningen til velfærdsstaten er, at den kan give grundlag for social mobilitet. Her er der skelnet mellem generationsmobilitet  og karrieremobilitet. Til at forstå hvad der kan hindre den sociale arv og fastholde ulighed er der arbejdet med hvordan begrebet social arv kan forstås gennem sociologen Pierre Bourdieus begreber habitus, felt samt kapitaler inddraget. Der er arbejdet med at skelne mellem de fire former for kapital: Økonomisk, social, kulturel kapital samt den samlende kapitaltype symbolsk kapital.

Til at illustrere ulighed i Danmark er der set på indkomst deciler og figuren "den usynlige tråd. Sidst nævnte viser sammenhænge mellem mødres uddannelsesniveau og hvordan det går deres børn på en lang række faktorer hele vejen igennem livet. Her ses betydningen af den kulturelle kapital, og til dels den økonomiske tydeligt.
.
Herfra har der været fokus på hvordan økonomien hænger sammen. Først ved at se på de økonomiske mål; vækst, lav arbejdsløshed, lav inflation, balance på betalingsbalancen, balance på den offentlige budgetsaldo (de offentlige finanser), bæredygtighed samt ligelig fordeling af goderne. Der er ved aktuel empiri inddraget hvilken grad dansk økonomi for øjeblikket opfylder de økonomiske mål . Gennem kendskab til det økonomiske kredsløb er der arbejdet med at få en forståelse for, hvordan sektorer i økonomien påvirker hinanden, og hvordan udvikling i et  økonomisk mål påvirker andre. Med dette udgangspunkt er der arbejdet med konjunkturforløbet og hvordan høj og lavkonjunkturer kan blive udløst både ved de svingninger, der grundlæggende er i en markedsøkonomi, hvor en kraftig højkonjunktur ofte vil udløse en lavkonjunkturer, men også ved større begivenheder, der kan udløse stød i økonomien. Her er der for det første talt om corona-nedlukningerne som et sådant stød i økonomien, der påvirkede vækst og arbejdsløshed negativt. For det andet hvordan Ruslands intensiverede krigsførelse i Ukraine fra 2022 gav et stød i økonomien, som skabte en forhøjet inflation. Endvidere er finanskrisen i 2008 og årene herefter inddraget som eksempel på en voldsom højkonjunktur, der udløser en økonomisk krise med ligheder med krisen i 1930erne.

Herefter er der arbejdet med hvordan politikerne kan benytte ekspansiv/lempelig finanspolitik, ved lavkonjunkturer og modsætningen kontraktiv/stram finanspolitik ved højkonjunkturer. I den forbindelse er der talt om hvordan der ideologisk kan være forskel på om f.eks. En ekspansiv finanspolitik føres ved skattelettelser eller offentlige investeringer afhængigt af ideologisk standpunkt. Konkret er der set på nogle af de ekspansive finanspolitiske tiltag der var under og i forlængelse af corona-nedlukningerne

Der er ligeledes arbejdet med pengepolitikken, hvor det er Nationalbanken der uafhængigt af politikerne justere renten og fører enten en stram/kontraktiv pengepolitik med stigende rente for at sænke den økonomiske aktivitet i samfundet, eller  lempelige/ekspansive finanspolitik med lave renter, der føres for at sætte gang i økonomien i lavkonjunkturer.  

Afslutningsvis er der arbejdet med strukturpolitik især arbejdsmarkedspolitik, typisk er præget af enten en stramningsstrategi eller en opkvalificeringsstrategi.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer