Holdet ks2p/ (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution X - Midtsjællands Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e)
Hold 2024 ks1p 2-3s (ks1p hi/, ks1p re/, ks1p sa/, ks1p/, ks2p hi/, ks2p re/, ks2p sa/, ks2p/)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Enkeltfagligt HI: Vikingetid og middelalder
Titel 2 HI: De store revolutioners tid
Titel 3 Enkeltfagligt SA: Politik, magt og ideologier
Titel 4 Fællesfagligt emne: Velfærdsstaten
Titel 5 Fællesfagligt emne SA: Velfærdsstaten
Titel 6 Enkeltfagligt RE: Islam
Titel 7 SA: Danmarks økonomiske kredsløb, mål, virkemidler
Titel 8 Enkeltfagligt HI: Romerriget
Titel 9 Enkeltfagligt RE: Aspekter af hinduisme
Titel 10 Enkeltfagligt HI: Holocaust
Titel 11 Fælles: Forbandet ungdom
Titel 12 Fælles: Grønland

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Enkeltfagligt HI: Vikingetid og middelalder

Et forløb om vikingetiden, hvor vi arbejdet med at introducere historiefagets faglige begreber.

Vi arbejder med hvad der kendetegnede vikingetiden og hvordan man i dag ser på vikingetiden.

Nedslag vi har arbejdet med:
- Hvornår starter og slutter vikingetiden - hvilke begivenheder markerer disse?
- Vikingernes togter
- vikingetidens samfund
- Overgang til kristendom
- kampen om magten i den tidlige danske middelalder
- Hvordan ser vi på vikingetiden i dag

Vi arbejder med disse metodiske begreber:
Historiebrug
Historiebevidsthed
Periodisering og periodiseringsprincipper.

Kernestof:
Kernestoffet er:
- dansk historie og identitet
- forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og
nutidigt perspektiv
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder
- historiebrug.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 HI: De store revolutioners tid

I dette forløb arbejder vi med 1700-tallets store revolutioner

Vi starter derfor med at arbejde med oplysningstiden som periode - hvilke nybrud sker der og hvilke ideer er herskende. Vi arbejder med de store tænkere som Kant, John Locke, Rousseau, Voltaire og Montesquieu samt, hvordan deres ideer kan ses i de store revolutioner der præger 1700tallet.

Herefter laves der tre nedslag til begivenheder, der får stor betydning for perioden og i eftertiden. Det drejer sig om
A) Den industrielle revolution i England
B) Den amerikanske uafhængighedskamp
C) Den franske revolution

Som afslutning af forløbet har vi arbejdet med remediering i historie og arbejdet med at eleverne skulle lave sange om revolutioner med brug af AI.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Enkeltfagligt SA: Politik, magt og ideologier

Kernestoffet er politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd og retssystemet, Grundloven, magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund. Undervejs gennemgåes forholdet mellem Folketinget, Regeringen og omverdenen og der kobles til en fællesfaglig dag mellem matematik og samfundsfag i et forløb, hvor emnet er meningsmålinger og samfundsdata med gennemgang af samfundsfaglige metoder, der efterfølgende afprøves via både digital og analog spørgeskema-undersøgelse. Ligeledes indeholdt forløbet en ekskursion til Christiansborg med både Folketinget og De Kongelige Repræsentationslokaler.
Mod afslutningen af forløbet præsenterer eleverne de politiske partier for klassen efter gruppearbejde med selvstændigt opsøgende research.

Kernestof og supplerende stof:
Brøndum, Peter og Thor Banke Hansen: STX Luk Samfundet Op, 4.udg., Columbus 2021: side 100-123, 125-135, 137-140, 142.
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Partibeskrivelser 17-02-2025
Kvantitativ og kvalitativ undersøgelse 07-03-2025
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Fællesfagligt emne: Velfærdsstaten



HISTORIE:
I dette forløb har vi arbejdet med velfærdsstatens baggrund og udvikling i Danmark med fokus på hvem der tog sig af de svage og syge i Danmark fra middelalderen frem til i dag.

Vi har arbejdet med følgende nedslag:
1. Tiden frem til og omkring reformationen - hvad var kirkens rolle og hvad var statens rolle?
2. Tiden omkring industrialiseringen i Danmark og synet på fattige og syge i denne periode. Hvilke forklaringer er der i forbindelse med fremkomsten af sociallovgivning
3. Mellemkrigstiden - hvad var forholdene for arbejdsløse i denne periode og hvilke tiltag blev sat i gang i denne periode?
4. Den gyldne velfærdssperiode - 1960'ernes økonomiske fremgang og velfærdsstatens universelle tiltag
5. Velfærdstaten under pres - tiden fra 1970'erne og frem til i dag

Vi har fokuseret meget på de tre principper i velfærdsstaten
- Forsikringsprincippet
- Skønprincippet
- Retsprincippet

Kernestof:
̶ dansk historie og identitet
̶ natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
̶ forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶ styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
̶ historiefaglige metoder
̶ historiebrug.


RELIGION

I dette forløb beskæftiger vi os med, hvorvidt og i så fald hvordan kristendom har været med til at forme den danske velfærdsstat. Vi ser på, hvordan den danske folkekirke fungerer som institution i dag, vi ser på kristen etik og diskuterer, hvordan den kan forbindes med velfærdsstaten, og vi forholder os til, hvilke positioner, der er inden for debatten om kristendoms forbindelse med velfærdsstaten.

Som introduktion arbejder vi med en introduktion til religionsfagets identitet og metoder, religionshistorie og –sociologi.
Her får i indsigt i centrale religiøse fænomener som myte, ritual, helligt og profant.
I lærer om aspekter af jødedom og om grundlæggende sider ved kristendom. Vi læser bibelske tekster med fokus på de centrale tankegange inden for kristendom. Vi ser på de grundlæggende kristne myter som skabelsen, syndefaldet og Jesus' død og opstandelse. Vi ser på den kristne etik og frelselære.

Kernestof:
- kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske
tekster
- etiske, herunder religionsetiske, problemstillinger
- religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid

Begreber:
• Syndefaldet
• Arvesynd
• Pagt
• Messias
• Kristus
• Treenighed
• Kristen frelselære
• Problemmyte
• Løsningsmyte
• Næstekærlighed
• Det dobbelte kærlighedsbud
• Sakramenter
• Tre kristne hovedretninger
• Reformation
• To-regimente-læren

Materialer:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Fællesfagligt emne SA: Velfærdsstaten

Kernestoffet er de forskellige arenaer for behovsopfyldelse, forskellige velfærdsmodeller, samt velfærdsstatens udvikling,  konkurrencestatsbegrebet samt mulige trusler mod velfærdsstatens kontinuerlige videreførelse i fremtiden. Desuden er der brugt noget tid på at gennemgå og diskutere den påvirkning af Danmark, som den politiske udvikling i USA medfører.

Kernestof og supplerende stof:
Brøndum, Peter og Thor Banke Hansen: STX Luk Samfundet Op, 4.udg., Columbus 2021: side 196-220.
Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Enkeltfagligt RE: Islam

Indhold:
I dette forløb arbejder vi med grundlæggende sider inden for islam. Vi sammenligner islams formative periode og grundlæggende tankesæt med kristendom. Vi læser og analyserer i den forbindelse tekster fra Koranen. Vi lærer indefrabegreber som de fem søjler, umma, indre og ydre jihad, sharia, haram og halal. Vi analyserer bønnen med fokus på forholdet mellem guden og mennesket, og vi analyserer pilgrimsrejsen med fokus på teori om overgangsritualer. Vi ser på islam som en minoritetsreligion i Danmark og stifter bekendtskab med basale religionssocilogiske teorier om det senmoderne samfund. Her analysere vi hhv. statistik og interviews.

Metoder:
Vi arbejde religionshistorisk og religionsfænomenologisk og stifter bekendtskab med basale begreber inden for religionssociologi. Vi arbejder hhv. med plenumdiskussioner, gruppediskussioner, selvstændig skriftlig og mundtlig formidling og kreativt gruppearbejde.

Begreber:
Indefra-begreberne til islam:
• Koranen
• Hadith
• Iman
• Halal og haram
• De fem søjler: shahada, salah, zakat, sawm og hajj,
• Jihad
• Sharia
• Umma

Udefra-begreberne:
• Den immanente og den transcendente verden
• Ritualets tre planer: rituelt plan, mytisk plan og virkningsplan
• Overgangsritual: adskillelsesfase, liminal fase og inkorporationsfase
• Axis mundi
• Rent og urent
• Helligt og profant
• Minimalisme og maximalisme
• Sammenklappelig tid
• Jan Hjärpes typologier: traditionalist, modernist, sekularist og islamist/teokrat.

Kernestof:
- islam, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske
tekster
- etiske, herunder religionsetiske, problemstillinger
- religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- religionsfaglige metoder.

Materialer:
Gennemgået baggrundsstof: Grundbogen til Religion C, Madsen, Lene ,.fl., Systime 2016: s. 92,97-112

Koranen, Sura 112, 32

Ritualbeskrivelse af Bønnen (salah) fra "Klassisk og moderne islam", Deniz Kitir, Systime 2021
Ritualbeskrivelse af Pilgrimsrejsen (hajj) fra "Klassisk og moderne islam", Deniz Kitir, Systime 2021
"Hvem er Muhammed", religion.dk: https://www.religion.dk/islam/hvem-er-muhammed

Sirah for børn: https://www.youtube.com/watch?v=9g3ibmKSBMA
Salah: https://www.youtube.com/watch?v=TyLrh6aa13g


"Hvor mange muslimer er der i Danmark?", Nikolaj Rodkjær Kristensen, Tjekdet.dk, 24. april 2020
"Muslimske stemmer: Alle meningsmålinger", Jyllandsposten, Thomas Vibjerg og Martin Johansen, 11. oktober 2015.
"At være homo og muslim kan godt give en smule indre jihad" Politiken, Henriette Lind, 26. maj 2015.

I alt (ca.) 15 %
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 52 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 SA: Danmarks økonomiske kredsløb, mål, virkemidler

Skoleårets sidste forløb har indeholdt en gennemgang af de menneskelige behov og Maslows behovspyramide, udbud og efterspørgsel, forskellige økonomiske systemer, det økonomiske kredsløb samt finans-, penge- og strukturpolitik


Kernestof og supplerende stof:
Brøndum, Peter og Thor Banke Hansen: STX Luk Samfundet Op, 4.udg., Columbus 2021: side 167-195.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
aftale og økonomiske mål 12-05-2025
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 9 Enkeltfagligt RE: Aspekter af hinduisme

I dette forløb retter vi fokus mod Indien og ser på aspekter af hinduisme som optakt til det fællesfaglige forløb om ungdom og nye religioner. Vi arbejder med hinduistiske skrifter med fokus på hinduismes verdens- og livsopfattelse og rituelle dimension. Vi stifter bekendtskab med indefrabegreber som samsara, reinkarnation, karma, moksha og varnaerne. Vi analyserer flere versioner af puja-ritualet med fokus på forholdet mellem guder og mennesker og sammenligner ritualet med ritualer i de monoteistiske religioner kristendom og islam.

Kernestof:
- at arbejde med udvalgte sider af yderligere én religion
- at arbejde med religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- at arbejde med religionsfaglige metoder herunder ritualanalyse og myteanalyse

Begreber:
• Varnaerne (kastesystemet)
• Purusha
• Reinkarnation
• Karma
• Atman
• Brahman
• Moksha
• Askese
• Yoga
• Guru
• Puja

Metoder:
Vi arbejder hhv. med plenumdiskussioner, gruppediskussioner, selvstændig skriftlig og mundtlig formidling og kreativt gruppearbejde.

Materialer:
"Hymnen til Purusha", Rigveda
"Chandogya Upanishad III", 14, Upanishaderne
"Brihadaranyaka Upanishad" IV, 3-4, Upanishaderne
Puja, guide: https://www.youtube.com/watch?v=e_vv5Gecosk
Puja i hjemmet: https://www.youtube.com/watch?v=Pbxlh8oRNWU
Puja ved Ganges: https://www.youtube.com/watch?v=mAKayrGAvz4&feature=youtu.be

"5 skarpe om hinduisme", DR Undervisning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Enkeltfagligt HI: Holocaust

Dette forløb starter ved Nazisternes magtovertagelse og hvordan det totalitære styre blev indført.
Herefter har vi arbejdet med hvordan nazisterne systematisk har forfulgt jøderne og undersøgt holocaust ud fra følgende problematikker:
- Folkedrabets 10 stadier
- Fjendebilleder
- Wanseekoferencen - jødeproblemet
- Lejre - forskel på koncentrationslejre og udryddelseslejre
- Teknologiens betydning for udførelsen af folkedrabet
- Ondskab - hvem var de onde?
- Benægtelse af holocaust i forskellig grad og hvordan der argumenteres for det
- Erindringshistorie

Faglige mål vi har arbejdet med i forløbet:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Fælles: Forbandet ungdom

Historie:
Vi har i forløbet arbejdet med ungdom i efterkrigstidens Danmark og udbygningen af velfærdsstaten i 1960'erne. Der har derfor været fokus på baggrunden for ungdomsoprøret og herefter har vi arbejdet med hvordan ungdomsoprøret kom til udtryk både som indre rejse og ydre kamp.
Vi har arbejdet med omfanget af ungdomsoprøret og arbejdet med begreberne center og periferi i forhold til de forskellige underoprør, der fandt sted i efterkrigstidens Danmark.
I forlængelse af dette har vi arbejdet med historiebrug, hvor vi har set filmen 'Det store flip' og arbejdet protestsange i perioden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Fælles: Grønland

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer