Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
X - Midtsjællands Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Bioteknologi A
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
2023 BT1x2 sr 1-6s (BT1x2 sr/, BT2x2 sr/, BT3x2 sr/)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
#1 Celler
Kernestof:
̶ kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold
̶ uorganisk kemi: opbygning og egenskaber for udvalgte uorganiske forbindelser, herunder ionforbindelser
̶ celler: opbygning af pro- og eukaryote celler, eukaryote celletyper og membranprocesser
Vi gennemgår:
Sikkerhed i laboratoriet
Prokaryoter, bakterier og arkæer
Eukaryoter, dyre- og planteceller
Vigtige cellekomponenter
Kort om fotosyntese og respiration
Grundstoffer og det periodiske system
Ioner og ionforbindelser
Fældningsreaktioner
Molekyler (kort om uorganiske og organiske forbindelser)
Elektronparbinding
Polaritet og blandbarhed
Intermolekylære bindinger
Eksperimentelt arbejde:
Mikroskopi af løg- og kindceller
Påvisning af salmiak i saltlakrids
Hvilken type stof?
Materialer:
Bioteknologi A bind 1 side 21-49
Basiskemi C side 41-44 og 46-47
Biotech Academy: https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/mikrobiologi/
Gymnasiekemi om polære og upolære bindinger: https://www.gymnasiekemi.com/c9.html
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
23 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Pararbejde
|
|
Titel
3
|
#3 Proteiner og enzymer
Kernestof:
̶ kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, struktur- og stereoisomeri
̶ makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af carbohydrater, lipider, nucleinsyrer og proteiner, herunder enzymer, transportproteiner og receptorer
̶ organiske reaktionstyper: kondensation og hydrolyse
Vi gennemgår:
Aminosyrer
Peptidbinding
Kondensationsreaktion
N- og C-terminal
Proteiners strukturniveauer (primær, sekundær, tertiær og kvarternær)
Intermolekylære bindinger, herunder ionbindinger
Enzymer
Cofaktorer, apoenzym og holoenzym
Enzymers virkemåde
Aktiveringsenergi
Denaturering
Enzymers reaktionshastighed
pH og temperaturs påvirkning af proteiner og enzymers stabilitet
Eksperimentelt arbejde:
Enzymforsøg - bromelin fra ananas
Bioinformatik, proteiners struktur:
Insulin: https://swissmodel.expasy.org/repository/uniprot/P01308
Del af hexokinase: https://swissmodel.expasy.org/repository/uniprot/P52790
Del af collagen: https://swissmodel.expasy.org/repository/uniprot/Q17RW2
Materialer:
Bioteknologi A bind 1 side 71-84, 87-88
Andet:
Skriftlig eksamensopgave og typeord: botulinum neurotoksin
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
4
|
#4 DNA og genteknologiske metoder
Kernestof:
̶ makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af carbohydrater, lipider, nucleinsyrer og proteiner, herunder enzymer, transportproteiner og receptorer
̶ genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, mitose, meiose, replikation, proteinsyntese, genregulering, mutation, genteknologi, anvendt bioinformatik og evolutionsmekanismer
̶ eksperimentelle metoder: celledyrkning, kloning, transformation, PCR, elektroforese, DNA-sekventering, ELISA, separation, titrering, spektrofotometri og chromatografi.
Vi gennemgår:
DNA's opbygning
Nucleotider
Baseparring
Komplementære strenge
Plasmid
Kromosom
Histoner
DNA replikation
Det centrale dogme
Proteinsyntese, transskription og translation
RNA's opbygning
Introns og exons
Den genetiske kode
Oprensning af DNA
PCR
DNA gelelektroforese
Eksperimentelt arbejde:
Oprensning af DNA fra bær (Videojournal)
Hvem har spist kagen? - DNA gelelektroforese (Journal)
Materialer:
Bioteknologi A bind 1 side 89-108
Artikel fra Aktuel Naturvidenskab: Når bakterien skal afsløres hurtigere
Træk ægte DNA ud af jordbær: https://www.youtube.com/watch?v=W-Y9HYKdN-w
Biotech academy:
Nukleotider: https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/biostriben-gymnasie-biokemi/#1516015358294-748a815d-8ac3
Opbygning af DNA: https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/biostriben-gymnasie-biokemi/#1516015359074-61e53e97-3684
Andet:
Byggeøvelse - proteinsyntese
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
#5 Bioethanol og mikrobiel vækst
I dette forløb skal vi undersøge hvordan bioethanol kan produceres og bruges til fremtidens brændstof. Derfor er det vigtigt at I lærer om hvordan vi kan beregne udbytteprocent i forhold til produktion af stoffer, I skal lære om kemisk mængdeberegning, om stofmængdekoncentration i forhold til opløsninger og blandinger. Vi fremstiller bioethanol ud fra glukose, vha. gæring og ser på hvordan vi kan separere bioethanol fra vores blanding vha. metoden destillation.
Kernestof:
̶ kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, struktur- og stereoisomeri
̶ organisk kemi: stofkendskab, herunder navngivning, opbygning, egenskaber og isomeri, og anvendelse for stofklasserne alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og relevante egenskaber for stofklasserne carbonhydrider, aldehyder, ketoner, aminer, amider og aminosyrer
̶ mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
̶ eksperimentelle metoder: celledyrkning, kloning, transformation, PCR, elektroforese, DNA-sekventering, ELISA, separation, titrering, spektrofotometri og chromatografi.
Supplerende stof:
̶ bæredygtig produktion af fødevarer, energi og kemiske stoffer
̶ bioteknologisk anvendelse af planter, dyr og mikroorganismer
Vi gennemgår:
Kort om organisk kemi og carbonhydrider
Navngivning af alkaner
Kort om alkoholer
Binær fission
Knopskydning
Kort om mikrobiel vækst
Produktion af bioethanol
Første og anden generations bioethanol
Ethanolgæring
Masse, stofmængde og molar masse
Mængdeberegning
Teoretisk og praktisk udbytte
Densitet
Volumenprocent
Destillation og intermolekylære bindinger
Stofmængdekoncentration
Fortyndingsformlen
Eksperimentelt arbejde:
Natronforsøg (Journal)
Destillation og kvantificering af bioethanol (Journal)
Fremstilling af opløsninger i lab
Materialer:
Bioteknologi A bind 2 side 152-158
Artikel fra Aktuel Naturvidenskab: Kemikaliernes stamtræ
Bioteknologi A bind 1 side 109-112, 118-130
Basiskemi C side 104-107, 109-111 (Spring afsnittet om "Mættet opløsning" over)
Artikel: https://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-5/an5-2011-bioraffinaderi.pdf
Biotech Academy:
Fortynding fra stamopløsning: https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/biostriben-gymnasie-fortyndingsberegninger/#1516015617378-f54a407d-2722
Mængdeberegning med m M og n: https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/biostriben-gymnasie-basal-kemi/#1706560458026-69630753-baf5
Mængdeberegning med c n og V: https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/biostriben-gymnasie-basal-kemi/#1706560357032-f01ec9e2-f6a9
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
#6 Genetik
Kernestof:
̶ genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, mitose, meiose, replikation, proteinsyntese, genregulering, mutation, genteknologi, anvendt bioinformatik og evolutionsmekanismer
̶ fysiologi på organismeniveau og biokemisk niveau: hormonel regulering, nervesystem, forplantning og immunsystem
Supplerende stof:
̶ sundhed, sygdom og medicin, herunder udvikling af medicin, fremstilling og virkemåde
̶ bioetik.
Vi gennemgår:
Meiose
Overkrydsning
Karyotype
Kromosomtalsanomalier
Mutationer
Genetiske grundbegreber
Genotype og fænotype
Gener
Alleller
Autosomale gener
Locus
Dominant og recessiv
Codominans og ufuldstændig dominans
Homozygot og heterozygot
Mendels 1. lov
Krydsningsskemaer og udspaltningsforhold
Analysekrydsning
Genetisk model for arvelighed
Stamtræsanalyser
Kønsbunden og mitochondriel nedarvning
Mendels 2. lov
Epistasi
Koblede gener
Blodtyper: AB0- og rhesus-systemet
Eksperimentelt arbejde:
Blodtypebestemmelse (Journal)
Materialer:
Bioteknologi A bind 1 side 68-69, 151-160, 162-168, 170-175
Biologi i udvikling side 192-194 om blodtyper
Film: Har Malou det dødelige gen?
Andet:
Arbejde med skriftlige eksamensopgaver og typeord: C. botulinum og Albinisme
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
#7 Tema: Lactoseintolerans
Kernestof:
̶ makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af carbohydrater, lipider, nucleinsyrer og proteiner, herunder enzymer, transportproteiner og receptorer
̶ genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, mitose, meiose, replikation, proteinsyntese, genregulering, mutation, genteknologi, anvendt bioinformatik og evolutionsmekanismer
̶ eksperimentelle metoder: celledyrkning, kloning, transformation, PCR, elektroforese, DNA-sekventering, ELISA, separation, titrering, spektrofotometri og chromatografi.
Vi gennemgår:
Kort om carbohydrater
Lactose og lactase
Lactoseintolerance/tolerance
Kort om fordøjelsessystemet
Repetition af transport over cellemembranen
Diagnosticering af lactoseintolerans
Eksperimentelt arbejde:
Enzymatisk nedbrydning af mælkesukker (Journal)
Materialer:
Bioteknologi A bind 1 side 84-87 (Lactase), 163-165 (genetik)
Laktoseintolerance RUC: https://www.youtube.com/watch?v=aLlzOIvqnLs
https://netdoktor.dk/mave-og-tarm/laktoseintolerans/sygdomme/laktoseintolerans/
Artikel fra RUC: Laktoseintolerance
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
#9 Syrer og baser i biologiske systemer
Kernestof:
̶ homogene kemiske ligevægte og fordelingsligevægte, herunder forskydning af disse på kvalitativt og simpelt kvantitativt grundlag
̶ syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer, baser, blandinger af disse
Indhold:
Syrer og baser
Korresponderende syrebasepar
Vands selvionisering/autohydronolyse
pH og pOH
Måling af pH
Syrers styrke
pH beregning for syrer
Basers styrke
pH beregning for baser
Titrering af stærk syre med stærk base
Materialer:
Bioteknologi A bind 2 side 77-100, 113-116
https://www.gymnasiekemi.com/syre-base-5.html
https://www.youtube.com/watch?v=t_mqyxM0iSU
Eksperimentelt:
Måling af pH i opløsninger fra dagligdagen
pH titrering af saltsyre
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
#10 Organisk kemi og tilsætningsstoffer
Kernestof:
̶ kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, struktur- og stereoisomeri
̶ organisk kemi: stofkendskab, herunder navngivning, opbygning, egenskaber og isomeri, og anvendelse for stofklasserne alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og relevante egenskaber for stofklasserne carbonhydrider, aldehyder, ketoner, aminer, amider og aminosyrer
̶ redoxreaktioner, herunder anvendelse af oxidationstal
̶ organiske reaktionstyper: kondensation og hydrolyse
Vi gennemgår:
Stofklasser og funktionelle grupper
Carbonatomets bindingsforhold
Carbonhydrider med fokus på alkaner, alkener og alkyner
Cykliske og aromatiske carbonhydrider
Strukturisomeri
Navngivning af carbonhydrider
Geometrisk isomeri
Organiske reaktionstyper såsom forbrændingsreaktioner, substitution, addition
Hydroxyforbindelser herunder navngivning og fysiske og kemiske egenskaber
Carbonylforbindelser: aldehyder og ketoner
Aminer og amider
Bestemmelse af oxidationstal
Kort om lys og farver
Organiske farvestoffer
Konjugerede dobbeltbindinger
Chromofore grupper
Absorbans
Spektrofotometri
Lambert-Beers lov
Standardkurver for farvestoffer
Eksperimentelt arbejde:
Carbonhydridernes reaktioner (demoforsøg)
Øvelse: Oxidation af alkoholer (journal)
Reaktioner med aldehyder og ketoner (journal)
Brilliant blue i isbjørnedrink (Rapport)
Materialer:
Bioteknologi A bind 2 side 9-24, 152-176, 184-187, 189
Artikel: "Tilsætningsstoffer i maden" af journalist Lisbeth Svalgaard, i Bureauet/Dagbladet Information. September 2013.
https://videnskab.dk/krop-sundhed/svampe-producerer-naturlige-farvestoffer-til-foedevarer/
Andet:
Introduktion til Marvin Sketch
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
#11 Mikrobiel vækst
Kernestof:
̶ mikrobiologi: vækst, vækstmodeller og vækstfaktorer
̶ eksperimentelle metoder: celledyrkning, kloning, transformation, PCR, elektroforese, DNA-sekventering, ELISA, separation, titrering, spektrofotometri og chromatografi.
Supplerende stof:
̶ bæredygtig produktion af fødevarer, energi og kemiske stoffer
̶ bioteknologisk anvendelse af planter, dyr og mikroorganismer
Vi gennemgår:
Mikroorganismers vækstkurve
Vækstmodeller: eksponentiel og logistisk vækst
Faktorer der påvirker mikrobiel vækst
Metoder til at måle vækst
Sterilteknikker
Fordøjelsessystemet
Probiotika
Eksperimentelt arbejde:
Bakterier i luften (journal)
Vækstforsøg med e. coli og staphylococcus epidermidis (SRO)
Materialer:
Bioteknologi A bind 1 side 112-118, 131-133, 140-145
Mikrobiologi - Biologi i udvikling B-niveau - Nucleus Forlag ApS https://www.nucleus.dk/images/material/Mikrobiologi%20-%20Biologi%20i%20udvikling%20B-niveau%20-%20Nucleus%20Forlag%20ApS.pdf
Mikrobiologi Teori og praksis - Systime side 58-77
Dokumentar: Bakterier - DR3 2015
https://www.dr.dk/levnu/krop/tarmbakterier-er-vigtigere-vores-sundhed-end-hidtil-antaget
https://videnskab.dk/krop-sundhed/studier-saar-tvivl-om-effekt-af-mad-med-gode-bakterier/
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
#12 Regulering af pH
Kernestof:
̶ syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer, baser, blandinger af disse og puffersystemer samt bjerrumdiagrammer
Vi gennemgår:
Puffersystemer
Pufferligningen
Bjerrumdiagrammer
Titrering af svag syre
Kort om titrering af polyhydronsyre
Regulering af pH vha. proteiner
Eksperimentelt arbejde:
pH-titrering af ethansyre (journal)
Bjerrumdiagram med bromthymolblåt (BTB)
Materialer:
Bioteknologi A bind 2 side 100-122
https://www.youtube.com/watch?v=6XoHL5v3ink pH i puffersystemer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
#13 Evolution, mutationer og genteknologi
Kernestof:
̶ makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af carbohydrater, lipider, nucleinsyrer og proteiner, herunder enzymer, transportproteiner og receptorer
̶̶ genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, mitose, meiose, replikation, proteinsyntese, genregulering, mutation, genteknologi, anvendt bioinformatik og evolutionsmekanismer
̶ økologiske grundbegreber: energistrømme og produktion, eksempler på samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, biodiversitet
̶ eksperimentelle metoder: celledyrkning, kloning, transformation, PCR, elektroforese, DNA-sekventering, ELISA, separation, titrering, spektrofotometri og chromatografi.
Supplerende stof:
̶ ny forskning og nye bioteknologiske metoder
̶ bioetik.
Vi gennemgår:
Mutationer
Naturlig selektion
Artsdannelse
Kort om taksonomi
Rekombinant DNA teknik
Restriktionsenzymer
Genmodificering af menneskeceller herunder RNA-interferens, genterapi, CRISPR-Cas9 og kloning af pattedyr.
Eksperimentelt arbejde:
Modelforsøg med naturlig selektion og variation - papirfugle
pGLO transformation
Andet:
Bioinformatik øvelse om menneskeabers slægtskab, alignments og fylogenetiske stamtræer.
Klippeøvelse om plasmider til gensplejsning
Materialer:
Bioteknologi A bind 1 side 90-91, 151-154
Bioteknologi A bind 2 side 123-134, 136-148, 284-295
RNA interferens: https://www.youtube.com/watch?v=cK-OGB1_ELE
CRISPR i funktion: https://www.youtube.com/watch?v=cKq1pKpSRSw&t=60s
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Søge information
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
|
|
Titel
14
|
#14 Lipider og solcreme
Kernestof:
̶ kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, struktur- og stereoisomeri
̶ organisk kemi: stofkendskab, herunder navngivning, opbygning, egenskaber og isomeri, og anvendelse for stofklasserne alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og relevante egenskaber for stofklasserne carbonhydrider, aldehyder, ketoner, aminer, amider og aminosyrer
̶ makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af carbohydrater, lipider, nucleinsyrer og proteiner, herunder enzymer, transportproteiner og receptorer
̶ mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
̶ syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer, baser, blandinger af disse og puffersystemer samt bjerrumdiagrammer
̶̶ organiske reaktionstyper: kondensation og hydrolyse
̶ eksperimentelle metoder: celledyrkning, kloning, transformation, PCR, elektroforese, DNA-sekventering, ELISA, separation, titrering, spektrofotometri og chromatografi.
Vi gennemgår:
Carboxylsyrer
Estere
Triglycerider
Fedtsyrer, mættede og umættede, samt navngivning
Iodtal og forsæbningstal
Hærdning
Eksempler på andre lipider end triglycerider
Emulgatorer
Transport af lipider
Eksperimentelt arbejde:
Molarmasse og forsæbningstal af et fedtstof
Fremstilling og test af solcreme med forskellig solfaktor
Andet:
Vi afsluttede forløbet ved at lave et miniprojekt om solcreme. I grupper skulle eleverne lave deres egen problemformulering ud fra at de gerne ville vide mere om solcreme. De skulle til sidst lave en poster, hvor de besvarede deres problemformulering og inddragede deres forsøg med selv at lave solcreme og teste den. Posteren blev fremlagt for hele holdet.
Materialer:
Bioteknologi A bind 2 side 177-208
Carboxylsyrer gymnasiekemi: https://www.gymnasiekemi.com/carboxylsyre_b.html
Estere gymnasiekemi: https://www.gymnasiekemi.com/estere.html
Artikler om solcreme: https://videnskab.dk/krop-sundhed/videnskabens-sommer-guide-dette-skal-du-vide-om-solbadning-hudkraeft-og-d-vitaminer/ og https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2019/Faktaark-solbeskyttelse/SolcremeX.ashx
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Søge information
- Projektarbejde
- Formidling
- Personlige
- Selvstændighed
- Kreativitet
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
15
|
#15 Nervesystemet
Kernestof:
̶ kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, struktur- og stereoisomeri
̶ makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af carbohydrater, lipider, nucleinsyrer og proteiner, herunder enzymer, transportproteiner og receptorer
̶ fysiologi på organismeniveau og biokemisk niveau: hormonel regulering, nervesystem, forplantning og immunsystem
Vi gennemgår:
Nervesystemets opdeling
Neuroners opbygning og funktion
Gliacellers funktioner
Blod-hjerne-barrieren
Nerveimpulser
Membranpotentialet
Aktionspotentialet
Na/K-pumpen
Spændingsstyrede ionkanaler
Synapsen
Neurotransmittere
Neuro-receptorer, herunder G-proteinkoblet receptor og ionkanalreceptor
Agonist og antagonist
Hjernens opdeling
Eksperimentelt arbejde:
Sansecellers tæthed
Højre og venstre hjernehalvdel
Temperatursansen
Andet:
Forløbet blev afsluttet med et rusmiddelprojekt, hvor eleverne arbejdede individuelt eller i par. Produktet var en fremlæggelse om deres rusmiddel med fokus på rusmidlets kemiske opbygning, den biologiske virkning på celle niveau, samt fysiologiske virkninger, bivirkninger og afhængighed.
Materialer:
Bioteknologi A bind 2 side 209-233
Axonet og AP: https://www.undervisningslokalet.dk/axon-nervesignal/
Biostripen AP: https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/neurologi/#1516018015627-81e7fe59-a004
Biostriben impulsledning: https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/neurologi/#1516018016740-434e4d3e-6ce6
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Søge information
- Formidling
- Personlige
- Selvstændighed
- Initiativ
- Ansvarlighed
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Individuelt arbejde
-
Pararbejde
|
|
Titel
16
|
#16 Økologiske grundbegreber
Kort optakt til første emne i 3g, hvor vi har kigget på de økologiske grundbegreber såsom:
Økosystem
Abiotiske og biotiske faktorer
Inter- og intraspecifik konkurrence
Næringstoffer
Mikro- og makronæringsstoffer
Bruttoreaktion for fotosyntese og respiration
Planters opbygning
Autotrofer og heterotrofer
Materialer:
Bioteknologi A bind 2 side 295-300, 307-310 og 338-340
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
18
|
#18 Kemiske lægemidler
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
19
|
#19 Immunsystemet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
20
|
#20 Hormoner og forplantning
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
21
|
#21 Enzymkinetik og respiration
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
22
|
Forløb#22 Stamceller og genregulering
Hvad er en stamcelle og hvordan reguleres generne i en stamcelle, så den specialiseres til en nervecelle?
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
23
|
#23 Ølbrygning og respiration
carbohydraternes intermediære stofskifte og frivillig ølbrygning
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
24
|
#24 Cellefabrikker
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
25
|
#25 eDNA og eksamenstræning
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
26
|
Forløb#26
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1091/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d79276561580",
"T": "/lectio/1091/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d79276561580",
"H": "/lectio/1091/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d79276561580"
}