Holdet DA3y/ (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Midtsjællands Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold 2023 DA1y 1-6s (DA1y/, DA2y/, DA3y/)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Den personlige fortælling (grundforløb)
Titel 2 Forløb#2: Overgangssituationer
Titel 3 Forløb#3: Retorik og kommunikationsanalyse
Titel 4 Forløb#5: Konflikter (før og nu)
Titel 5 Forløb#6 Frem mod DHO
Titel 6 Forløb#7: Opgør med normer
Titel 7 Forløb#8: Selvfremstilling og sociale medier
Titel 8 Forløb#9: Hjemstavn
Titel 9 Forløb#10: Lit.his. fokus - Modernitetens gennembr
Titel 10 Forløb#11: Nyhedshistorier
Titel 11 Forløb#12: Kanonforfattere (lyrik og prosa)
Titel 12 Age of nature
Titel 13 Kampen for de svageste
Titel 14 Eksamensforberedelse
Titel 15 Forløb#15

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Den personlige fortælling (grundforløb)



Forløbet er knyttet til alle tre perspektiver i dansk (litteratur, sprog, medier)



Indhold:

I forløbet introduceres eleverne for danskfaget på STX, og vi arbejder med udgangspunkt i den overordnede titel ’Den personlige fortælling’. Forløbet fokuserer som helhed på at skabe overblik over det grundlæggende tekstarbejde i danskfaget.

Igennem forløbets 20 moduler sættes der fokus på fortællingens narrative grundstrukturer, som vi møder dem i den mundtlige fortælling, på blogs og sociale medier, i dokumentargenren og i skønlitteraturen. I forbindelse med arbejdet med de skønlitterære tekster arbejdes der i særlig grad ud fra begrebet 'autofiktion' (det selvbiografiske i ny dansk litteratur).



Formål:

Når forløbet er slut, har eleverne opnået kendskab til en række fagbegreber og analytiske greb knyttet til blogs og sociale medier, dokumentarprogrammer og skønlitterære tekster (digt og romanuddrag), ligesom de har arbejdet med en indledende skriveøvelse knyttet til den reflekterende artikel som genre.



Materiale:

Eksempel på blog til analyse (f.eks. https://www.geggo.dk/ eller https://metteogmartinrejser.dk/ )

”Drengene mod pigerne”, dokumentar, TV2 2017 (afsnit 1)

”Alt for kliken”, dokumentar, DR3 2019 (afsnit 4)

”Barndom” og ”Jetlagformørkelse”, digte, Yahya Hassan 2013

Af ”Min mor siger”, romanuddrag, Stine Pilgaard 2012

Af ”Den der lever stille”, romanuddrag, Leonora Christina Skov 2018
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2: Overgangssituationer

I dette forløb arbejder vi med tekster, som tematiserer overgangssituationer. . Vi undersøger, hvorledes overgangssituationen belyses i de forskellige tekster. Hvilke ligheder er der og hvilke forskelle forekommer i forhold til fremstillingen af det universelle fænomen 'overgangssituation'. Alle fagets tre perspektiver indgår. Vi arbejder med følgende begreber og aspekter:

-  Den mundtlige og skriftlige fortællesituation.
-  Elementære tekstanalyse-kompetencer som personkarakteristik m.m. - -  Narrativ struktur
-  Folkeeventyrgenren  
-  Kontraktmodellen og de episke love
-  Aktantmodellen
-  Billedanalyse

KERNESTOF:
Håndbog til dansk: 3.6 Litterære genrer, afsnittet om eventyr (https://hbdansk.systime.dk/index.php?id=172&L=0)
Håndbog til dansk: 3.7 Litterære metoder, afsnittet om aktantmodellen (
https://hbdansk.systime.dk/index.php?id=241#c907)
Håndbog til dansk: Oversigt til billeder (billedanalyse) (https://hbdansk.systime.dk/?id=225)
Folkeeventyr: Kong Lindorm
Anders Bodelsen: Drivhuset (1965)
Charlotte Weitze: Villy (1999)

SUPPLERENDE STOF:

Syndefaldsmyten

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3: Retorik og kommunikationsanalyse

Vi arbejder med retorisk analyse af taler samt kommunikationsanalyse. Forløbet ligger i forlængelse af TF2, hvor I arbejdede med populærvidenskabelig formidling.

Fokuspunkter:

Retorisk analyse - Ciceros pentagram
Talegenrer
Appelformer
Disposition

KERNESTOF:

Håndbog til dansk: Kapitel 4.9 Retorik
https://hbdansk.systime.dk/?id=204
Maj My Humaidan: Nytårstale (DR, Deadline, 1. januar 2024)
https://www.dansketaler.dk/tale/maj-my-humaidans-nytarstale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#5: Konflikter (før og nu)

I dette forløb arbejder vi med forskellige typer af tekster, som tematiserer konflikt og hævn. Der er tale om konflikter dels mellem enkeltpersoner, dels mellem grupper (f.eks. bander eller etniske grupper).

Der vil være fokus på refleksion i forbindelse med temaet grundlæggende analyse-kompetencer samt genreforståelse:

- Folkevisegenren (genretræk og det middelalderlige samfund genren afspejler)
- Romangenren (genretræk samt Morten Papes måde at udnytte genren på)
- Filmgenren (dramaturgi og filmiske virkemidler)


KERNESTOF:

Morten Pape: 'Guds bedste børn' (2018) (værk 1)
Folkevise: 'Torbens datter'
Susanne Bier: 'Hævnen'  (2010) (uddrag)

SUPPLERENDE STOF:
Saxo/YouTube: Månedens forfatter, august 2018
https://www.youtube.com/watch?v=_FBr4lmVrus
BT: 'Mohammed glemmer aldrig slaget...' (21.6.2020)
https://www.bt.dk/krimi/mohammed-glemmer-aldrig-slaget-de-haanende-grin-og-sin-bedste-ven-men-en-ting
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#6 Frem mod DHO

I dette forløb forberedes I til arbejdet med at skrive dansk-historieopgaven (DHO). Emnet for samarbejdet mellem dansk og historie er besættelsestiden.

I dansk har vi fokus på litteratur skrevet i perioden, herunder besættelsesdagen, modstanden og den indre samt den ydre fjende. Vi øver:

- digtanalyse
- filmanalyse
- novelleanalyse
- at analysere og tolke en tekst ud fra den litterære periode, som den repræsenterer

KERNESTOF:

"Fra runer til graffiti": Under besættelsen 1940-1945, s. 200-203 (systime, 1985)
Litteraturens veje (Johannes Fibiger og Gerd Lütken, systime 2021): Den tyske besættelse af Danmark, s. 306 - 312 (udleveret som pdf)
Otto Gelsted, "De mørke fugle fløj", 1940 (d. 9/4) (udleveret som docx)
Tove Ditlevsen: "Nogen må dø" (1940)
Forfatterweb (Tove Ditlevsen) : Genrer og tematikker (https://forfatterweb.dk/oversigt/ditlevsen-tove#anchor2786)
"Flammen og Citronen" (Ole Christian Madsen, 2008)
Morten Nielsen: "Skæbne" (Efterladte digte, 1945) (udleveret som docx)

SUPPLERENDE STOF:

Karikaturtegninger: https://www.stamps.dk/da-DK/lot/122597/danmark-besaettelsen-tegninger-1940-45-af-gustav-oesterberg
Poul Henningsen, Man binder os på mund, 1940, til Revyen Dyveke.
https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/m-n/man-binder-os-paa-mund-og-haand






Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#7: Opgør med normer

Formålet med dette forløb er at give eleverne viden om og lyst til at arbejde med temaet ’opgør med normen’ ved hjælp af både sproglige, mediemæssige og litterære perspektiver. Forløbet starter med et fokus på normer i dokumentarfilm, og dermed sætter vi fokus på analyse af dokumentarfilm og -serier. Dette indebærer træning af analyse og fortolkning af filmiske virkemidler samt et fokus på autenticitet og fiktion. Der indgår værklæsning i dette i kraft af, at eleverne selv vælger og analyserer et afsnit fra en dokumentarserie.

Faglige mål der berøres i forløbet:
    • udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
    • beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
    • dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
    • anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
    • anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
    • analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
    • dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
    • demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
    • demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
    • navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
    • demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
    • undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

Kernestof der berøres i forløbet:
Litterære perspektiver
Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk bredt og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster. Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med verdenslitteratur i oversættelse. Teksterne læses i en litteratur-, kultur- eller bevidsthedshistorisk kontekst.
Her arbejdes metodisk med:
    • litteraturanalyse og -fortolkning
    • anvendelse af relevante litterære metoder
    • litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
    • tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Sproglige perspektiver
Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder litterære tekster, argumenterende tekster og taler. Der trækkes på elevernes viden fra almen sprogforståelse.
Her arbejdes metodisk med:
    • sproglig analyse, fortolkning og vurdering
    • retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
    • produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 1. og 3.g.

Mediemæssige perspektiver
Her undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder nyhedsformidling, dokumentartekster, visuelle udtryksformer og tekster fra sociale medier.
Her arbejdes metodisk med:
    • kommunikationsanalyse
    • medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
    • analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
    • produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#8: Selvfremstilling og sociale medier

Formålet med dette forløb er at sætte fokus på – og vække interesse for – at arbejde med fænomenet selvfremstilling på nettet og navnlig på sociale medier. Vi skal arbejde med tekster fra og om sociale medier, og vi skal undersøge analytiske fokuspunkter vedr. menneskers sproglige adfærd i sociale relationer – både offline og online. Derfor skal vi især arbejde med sproglig analyse, og hvad sproget betyder for vores omgang med hinanden. Centrale begreber i forløbet er bl.a. face, facetrussel og facework samt sproghandlinger. at karakterisere og analysere effekten af fire forskellige slags sproghandlinger: samtalestrukturerende, informerende, følelses- og holdningsmæssige samt handlingsregulerende. Nogle sproghandlinger kan indirekte og læses ud af en såkaldt undertekst, hvilket også er et begreb, vi tager fat på. I dette forløb er det især den danskfaglige metode sproglig analyse, som vi træner.

Faglige mål der berøres i forløbet:
    • udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
    • beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
    • demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
    • anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
    • anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
    • analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
    • analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
    • demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
    • navigere og udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage i og bidrage til digitale fællesskaber
    • demonstrere viden om fagets identitet og metoder
    • undersøge virkelighedsnære problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes.

Kernestof der berøres i forløbet:
Sproglige perspektiver:
Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder litterære tekster, medietekster, argumenterende tekster, taler og professionsspecifikke tekster. Her arbejdes metodisk med:
    • sproglig analyse, fortolkning og vurdering
    • retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
    • produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder mindst to forløb med særligt fokus på skriftlighed.

Mediemæssige perspektiver:
Her undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af tekster, herunder nyhedsformidling, dokumentartekster, fiktionstekster, visuelle udtryksformer og tekster fra sociale medier. Her arbejdes metodisk med:
    • kommunikationsanalyse
    • medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
    • analyse og vurdering af mediers brug i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
    • produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb#9: Hjemstavn

Formålet med dette forløb er at sætte fokus på – og vække interesse for – at arbejde med fænomenet hjemstavn. I forløbet arbejder vi med litterære perspektiver på hjemstavn samt et sprogligt fokus på engelske ord i det danske sprog. I forløbet arbejder vi indgående med den debatterende artikel.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#10: Lit.his. fokus - Modernitetens gennembr

FORMÅL
Det er litteraturkritikkens superstjerne, Georg Brandes, der i 1883 med sin bog ‛Det moderne Gjennembruds Mænd’ står fader til periodebetegnelsen ‛Det moderne gennembrud’ for årene 1870-1890. En betegnelse, der er blevet brugt lige siden. Moderniteten er mere end det og skabt af andre end mænd. Opgøret med traditioner, som Brandes på sin vis stiller sig i spidsen for, er begyndt før hans forelæsninger på universitetet i 1871. Desuden er året 1890 ikke afslutningen på en periode, hvor problemer sættes under debat og traditionelle opfattelser af køn, klasse, formidling m.m. – disse tendenser fortsætter ind i 1900-tallet. I dette forløb læser vi tekster og ser på malerier fra perioden 1850-1920 og undersøger derigennem de erfaringer af frisættelse og traditionsbrud, som moderniteten bringer med sig. I forløbet indgår værklæsning af August Strindbergs drama Frøken Julie.

FAGLIGE MÅL
Eleverne skal kunne:
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

KERNESTOF
– dansksprogede tekster suppleret med norske og svenske tekster på originalsprog
– teksterne læses i en litteratur-, kultur- eller bevidsthedshistorisk kontekst.
– tekster fra 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme  
– fra dansk litteraturs kanon læses Herman Bang.

Materiale:
    • Uddrag fra fagbogen Modernitetens gennembrud (Dansklærerforeningens forlag).
    • Uddrag fra fagbogen Håndbog til dansk (Systime i-bog).
    • Herman Bang: Franz Pander (1885).
    • Amalie Skram: Constance Ring (uddrag) (1885)
    • August Strindberg: Frøken Julie (1888). (værklæsning)
    • Emil Bønnelycke: Vesterbrogade (1918).
    • Thøger Larsen: Tordenbygen (1912).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb#11: Nyhedshistorier

I dette forløb arbejder vi med, hvordan begivenheder kan blive til nyheder og indgå i et kredsløb af medietekster, der løbende udvikler sig. I forløbet sætter vi fokus på nyhedshistorier relateret til krigen i Ukraine samt da den tidligere danske landsholdsspiller Christian Eriksen faldt om med hjertestop midt i en landskamp. I forløbet er der først fokus på nyhedens komposition –nyhedstrekanten – og nyhedskriterierne. Vi undersøger, at det er forskelligt, hvordan nyhedsmedier vinkler og prioriterer, hvilke nyheder de anser som vigtige. I et nyhedskredsløb indgår informerende tekster (fx nyhed, baggrundsartikel og reportage) og opinionstekster (fx kommentar, leder, anmeldelse, læserbrev, debatindlæg og kronik). Vi undersøger også, hvordan kommentarer på de sociale medier kan glide ind i et kredsløb af nyheder.
Vi sætter også fokus på en diskussion om ytringsfrihed og demokrati, og i den forbindelse sætter vi fokus på begrebet den borgerlige offentlighed, der betragtes som en forudsætning for demokrati. I denne forbindelse undersøger vi, hvordan visse former for gatekeeping samt fake news presser den borgerlige offentlighed.
Forløbet afslutter med et fokus på nyhedstræthed som emne for refleksion og diskussion.

I forløbet indgår et fokus på den reflekterende artikel som skriftlig genre.

MATERIALE der indgår i forløbet:
    • Jeppe Laursen Brock: ”Kjær viste stort lederskab, men kapitulerede til sidst” (Politiken, 13/6-2021).
    • Kjeld Hybel: ”Jeg er læge, men jeg er parat til at dræbe” (Politiken, 28/2-2022).
    • Første afsnit af dokumentarserien ”Ryd forsiden” (DR, link: https://www.dr.dk/drtv/episode/ryd-forsiden_-doedstrusler-og-deadlines_147965)
    • Udvalgte politikeres sociale medie-profil (eleverne vælger selv).
    • Nadeen Aiche: ”Det er racistisk hykleri, når danske politikere åbner favnen for ukrainske flygtninge” (Information, d. 3/3-2022). (alternativ titel: ”Racistisk dobbeltmoral”)
    • Casper Colling Nielsen: ”Der er gået næsten en uge siden Christian Eriksen kollapsede, og jeg er stadig rystet. Faktisk har jeg grædt hver eneste dag siden”, (Politiken, d. 16/6-2021). (alternativ titel: ”Fodbold er en leg – en fest, og festen sluttede, da Christian Eriksen faldt om”)
    • Presselogen: Er danskerne nyhedstrætte? (15. januar 2023). Presselogen er et mediemagasin på TV2 news. Uddraget er et sammenklip af værtens indledende intro og senere oplæg til indslaget om nyhedstræthed. (levende billeder)
    • Explainer: Hvad er prisen for vores tøjforbrug? (31. juli 2023). Explainer er en nyhedsserie på DRTV. Uddraget er de første 2:06 minutter. (levende billeder)
    • Jan Birkemose: ”Nyhedstrætte skal lokkes med explainer-journalistik.” Teksten er fra Medietrends.dk den 13. januar 2023.
    • Jørgen Steen Nielsen: ”2022 blev et skræmmende klimaår for Europa – 2023 er indledt med tørke og brande.” Teksten er fra Information den 21. april 2023.
    • Kristian Leth: ”Verden har det meget bedre, end du tror.” Teksten er fra Zetland den 21. april 2023.

FAGLIGE MÅL der berøres i dette forløb:
    • udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
    • beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
    • dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
    • anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
    • anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
    • analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
    • demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
    • navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
    • demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
    • undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

KERNESTOF der berøres i dette forløb:
Mediemæssige perspektiver
Her undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder nyhedsformidling, dokumentartekster, visuelle udtryksformer og tekster fra sociale medier.
Her arbejdes metodisk med:
    • kommunikationsanalyse
    • analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
    • produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb#12: Kanonforfattere (lyrik og prosa)

Hvad skriver kanonforfattere om menneskenes vej til at blive moderne, dvs. det menneske og dets kendetegn, som vi kender til i dag? Vi læser udvalgte tekster og træner dermed litteraturanalyse (både lyrik og prosa) samt litteraturhistorisk læsning. I forløbet indgår desuden en debat om, hvad vi i det hele taget skal med en litteraturkanon i danskfaget.

Materialer:
    • Uddrag fra Litteraturens veje (Systime).
    • Uddrag fra Brug litteraturhistorien (Systime).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 13 Kampen for de svageste

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Eksamensforberedelse

(3.g har sidste ordinær skoledag d. 19/5)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Forløb#15

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer