Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
X - Midtsjællands Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
2023 HI1a 2-6s (HI1a/, HI2a/, HI3a/)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Kampen om magten i middelalderen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Danmark i mellemkrigstiden
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Danmark som slavenation
Med udgangspunkt i en diskussion om hvorvidt Danmark bør sige undskyld for sin tid som kolonimagt har vi arbejdet med Danmark som slavenation og kolonimagt i Dansk Vestindien.
Vi har arbejdet med følgende underemner:
- Trekantshandelen.
- Merkantilismen i Danmark
- Dansk slavehandel
- De vestindiske øer
- Slavernes forhold og inddeling i Vestindien
- Slaveoprør og slaveriets ophør
- Nutidens syn på Danmarks fortid som kolonimagt.
Faglige mål vi har arbejdet med i forløbet:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof vi har arbejdet med i dette forløb:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie̶
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
De store revolutioners tid
I dette forløb arbejder vi med 1700-tallets store revolutioner
Vi starter derfor med at arbejde med oplysningstiden som periode - hvilke nybrud sker der og hvilke ideer er herskende. Vi arbejder med de store tænkere som Kant, John Locke, Rousseau, Voltaire og Montesquieu samt, hvordan deres ideer kan ses i de store revolutioner der præger 1700tallet.
Herefter laves der tre nedslag til begivenheder, der får stor betydning for perioden og i eftertiden. Det drejer sig om
A) Den industrielle revolution i England
B) Den amerikanske uafhængighedskamp
C) Den franske revolution
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Romerriget
I dette er der fokus på elevernes forståelse af det antikke samfund med særlig fokus på Romerriget Forløbet har været inddelt i følgende temaer:
1. Romerriget - omfang og betydning
2. Familieliv i Romerriget
3. Politik og magt
4. Slaveri
5. Historiebrug - hvordan skildres Romerriget i film og serier
6. Romerrigets fald
Faglige mål vi har arbejdet med i forløbet:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Dansk demokrati
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Holocaust
Dette forløb starter ved Nazisternes magtovertagelse og hvordan det totalitære styre blev indført.
Herefter har vi arbejdet med hvordan nazisterne systematisk har forfulgt jøderne og undersøgt holocaust ud fra følgende problematikker:
- Folkedrabets 10 stadier
- Fjendebilleder
- Wanseekoferencen - jødeproblemet
- Lejre - forskel på koncentrationslejre og udryddelseslejre
- Teknologiens betydning for udførelsen af folkedrabet
- Ondskab - hvem var de onde?
- Benægtelse af holocaust i forskellig grad og hvordan der argumenteres for det
- Erindringshistorie (her har vi også arbejdet videre med empiri, der er indsamlet ved en tidligere Lübecktur - snublesten)
Faglige mål vi har arbejdet med i forløbet:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Kold krig
Vi vil i dette forløb beskæftige os med perioden 1945-1990 med fokus på konflikten mellem de to supermagter USA og Sovjetunionen.
Særlige områder vi har beskæftiget os med:
* Hvad drejede konflikten sig om?
• Den kolde krigs beskaffenhed
* Faser i den kolde krig
* Hvilke alliancer var der i denne periode?
• FNs rolle
• Trumandoktrinen
• Stedfortræderkrige
• Vietnamkrigen
• Den kolde krig i Danmark
* Ansvaret for den kolde krig
• Afslutningen på den kolde krig
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Det kommunistiske Kina
Fokus har været på styreformer og samfundsforhold samt konsekvenser for individets udfoldelsesmuligheder i de forskellige perioder af landets styre.
Vi har beskæftiget os med følgende:
1. Folkerepublikken dannes
2. Massekampagner. Herunder: Lad de 100 blomster blomstre, Det store spring fremad og Kulturrevolutionen
3. Formand Maos magt og livet under kommunismen
4. Kina efter Mao - overgang til Deng Xiaopeng
5. Reformer under Deng Xiaopeng
6. Studenteroprør
7. Kinas udfordringer i dag
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Peter Frederiksen. Verden uden for Europa s82-85.pdf
-
Larsen Henrik Bonne m.fl.: KINA EFTER 1840, Systime; sider: 63-68, 73-76, 79-80, 83-92, 98-101, 103-110, 120-122
-
Udfyld så meget af skemaet som du kan nå på 20 minutter
-
Husk at du kun skal læse de sider du har fået tildelt i OneNoten, så alle har ansvaret for et afsnit. Se grupper og sider her: Noter på side "5. Kulturrevolutionen" (Webvisning)
-
Kliché - Militskvinder (Official Music Video)
-
Undskyld er et svært ord på kinesisk.docx
-
Husk at svare på læsefokusspørgsmålene, der ligger her: Læs side 103-110 og svar på: (Webvisning)
-
Kina vil være en supermagt: Her er planen, der skaber bekymring i Europa og frygt i USA
-
Kina bliver en stormagt, men ikke en supermagt
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Kontrafaktisk historie
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1091/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d79276561602",
"T": "/lectio/1091/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d79276561602",
"H": "/lectio/1091/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d79276561602"
}