Holdet HI3b/ (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution X - Midtsjællands Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2023 HI1b 2-6s (HI2b/, HI3b/)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 3. Lübeck et områdestudie
Titel 2 4. Opdaget?
Titel 3 Normandiet - studietur
Titel 4 Romerriget
Titel 5 Den kolde krig
Titel 6 #7 Afrika - Det fortabte kontinent
Titel 7 #8 Det danske demokrati
Titel 8 #9 Sygdom og sundhed

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 3. Lübeck et områdestudie

Indhold:
Med udgangspunkt i ekskursion til Lübeck fokuseres på historiefagets identitet og fagbegreber som periodisering, erindringshistorie, museologi og kildearbejde.  Her arbejder eleverne med periodisering fra oldtid til nutid, med spor af historien i kultur og landskab og arkitekturhistorie.

Materiale:
- https://www.youtube.com/watch?v=mRgCq-O6hT4 (12 min)
Terra X History - 13. Jahrhundert - was ist eine Hansestadt? #Jahr100
- https://www.youtube.com/watch?v=dL_5C-iITiY (17 min)
MrWissen2go Geschichte - Die Hanse: Europas grosse Handelsmacht 1150-1650
- https://jyllands-posten.dk/rejser/ECE3576115/L%C3%BCbecks-herligheder/
Olsen, Kent. Jyllands-Posten. Lübecks herligheder. 24/9-2000.
- Kauffeldt, Søren & Nielsen, Lasse. Den lille hjælper til historie, s. 18-36 + 84-86.
- Købmænd styrede Nord. Illustreret Videnskab, 2010. s. 38-43.
- Af skolen (MSG) udviklet infoblad om Lübeck. Ophavsret kendes ikke. 12 s.


Fokusord:
- Områdestudie
- Kronologi og periodisering
- Museologi
- Erindringshistorie
- Kildearbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 4. Opdaget?

Formål:
Formålet med forløbet er at danne et overblik over koloniseringen af Sydamerika. Herved undersøges Europas motiver til kolonisering af fremmede lande og i høj grad effekten af denne. Derved arbejdes med historieopfattelsen samt erindringshistorie og spørgsmålet om de opdagelsesrejsende er helte eller skurke? Vi starter og slutter forløbet med en individuel gennemgang af spørgsmålet: hvad tænker du, når du hører begrebet 'opdaget' i historiefaglig sammenhæng? Herved skal elevernes historiebevidsthed styrkes.

Læringsmål som forløbet bidrager til at opfylde:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof som forløbet bidrager til at opfylde:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
- mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900. Undervisningen skal tilrettelægges, så der er en spredning i forhold til geografi: mindst ét forløb skal tage udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.



Indhold:
Forløbet "Opdaget?" handler om fortællingen om opdagelsen af Amerika (primært Sydamerika), hvorfor forløbet også indeholder et "?" i sit forløbsnavn. Vi behandler emner som kulturmøder, forandringer i levevilkår, teknologi og produktion, kolonisering, trekantshandel, statsdannelse, globale konflikter & globalisering og samarbejdsrelationer.
Vi skal diskutere, hvorfor der findes forskellige fortolkninger om selvsamme begivenhed (opdagelsen af nyt land). Vi arbejder på at blive mere metodebevidste og på den måde klæde eleverne bedre på i deres analysearbejde. Vi arbejder primært med fremstillingsmateriale fra grundbøger og arbejder bl.a. med samtidige kilder fra et eurocentrisk synspunkt. Endeligt afsluttes forløbet med elevoplæg om nutidige erindringssteder og hvordan vi kan fortolke historien med afsæt i disse.


Nøgleord i forløbet:  
- Erindringssted
- Historiebevidsthed
- Historiebrug
- Periodisering
- Kolonisering
- Eurocentrisme
- Historiebrug
- Tordesillas-aftale

Metoder:
Forløbet er en blanding af læreroplæg, lærerstyret gennemgang, klassesamtaler, gruppe- eller pararbejde og individuelt arbejde. Forløbet indeholder både læse-, lytte-, tale- og skriveøvelser i forskellige formater. Oplæggene gennemføres primært som projektarbejde, hvor eleverne ud fra de angivne rammer behandler og præsenterer historien på analyse- og diskussionsniveau.

Materialer:
Tekster
- Anders Hassing og Christian Vollmund. Fra fortid til historie. 2. udgave. Forlaget Columbus, 2019. S. 12-14
- Carl johan Bryld. Verden før 1914 - i dansk perspektiv, 1. udgave. Forlaget systime, 2008. s. 168-172
- Peter Frederiksen. Vores Verdenshistorie 2. 1. Udgave. Forlaget Columbus, 2019. s. 27, 33-39, 60-61
○ Evt. også s. 51-56
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Normandiet - studietur

Forløbet skal lede op til klassens studietur til Normandiet. Forløbet tager ligeledes udgangspunkt i WWll. Herved arbejdes der særligt med historiebrug og erindringshistorie.

En væsentlig kilde til dannelsen af nutidens historiebevidsthed er film og billeder. I dette forløb skal klassen se forskellige måde at 2. verdenskrig bliver fremstillet på i billeder og film gennem tiden.

Filmene og billederne er tit bragt med det formål at beskrive, og i nogle tilfælde, definere bestemte syn på 2. verdenskrigs mange fænomener. Det betyder at klassen kort skal introduceres til diskursbegrebet. Ligeledes skal klasse undersøge forskellige eksempler på historiebrug og erindringshistorie, herunder hvordan erindringssteder bliver brugt til at fremme en bestemt kollektiv erindring.

Klassen har set det nazistiske propagandistiske Wochenschau (1944) ifm. D-Day og historiebrug, første afsnit af sæson 1 af Das Boot (2018) ifm. erindringshistorie. Eleverne har tilmed set trailerne for Jojo Rabbit (2019), He's back (2014). Særligt Jojo Rabbit delte vandene, da den blev vist i biograferne, da Hitler er en "venlig" og sjov mand i store dele af filmen. Må man lave sjov med Hitler?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Romerriget

I dette forløb arbejder vi med Romerriget, hvor vi arbejder med den romerske republik, overgangen til kejserdømme, samt undergangen af Det (Vest)Romerske Imperium.

I forløbet arbejder vi med diverse baggrundstekster samt diverse kildetekster. Anvendte metoder i dette forløb er kildekritik og historiebrug.

Undervisningsformer: Lærerstyret undervisning, gruppearbejde, pararbejde, diverse digitale medier (Kahoot, Quizlet).

Materiale:
- https://www.youtube.com/watch?v=Rfe7g-3Zoqw, 5 min
- Romerrigets historie, Jesper Carlsen. s. 7-12 + 111-115
- Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt: En europæisk verdenshistorie, i-bogsudgave, 2019, Gyldendal A/S, 3 sider
- https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=521, 5,5 min
- Verdenshistorie 1, Thorkill Smitt & Christian Vollmund, s. 30-37 + 44-47 + 63-74
- Jens Erik Skydsgaard, Det romerske slaveri, Klassikerforeningens kildehæfter, 1975, s. 65-67
- Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie, Columbus, 2019. ca. 2 sider
- Ahle, Allan: Fra Romerriget til vor tid, Historieportalen, Systime, 2022. ca. 4 sider
- Den lille hjælper til historie, s. 58-61 + 80-81
- https://www.youtube.com/watch?v=3B5pGiWptb4, 5 min
- https://natmus.dk/museer-og-slotte/nationalmuseet/undervisning-paa-nationalmuseet/undervisningsmaterialer/grundskolen/danmarks-oldtid/undervisningsrollespil/jernalder/romerriget/kejseren/
- https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=531&L=0 9,5 min
- https://carlsbergfondet.libsyn.com/romerriget-imperiets-fald-med-peter-fibiger-bang 32 min
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Den kolde krig

Vi har i dette forløbet arbejdet med den kolde krig fra dens begyndelse efter 2. verdenskrig til Sovjetunionens ophør.

I dette forløb har vi arbejdet med at skabe et overblik over, hvad en revolution er og revolutionstyperne. Vi tog udgangspunkt i den russiske revolution og diskuterede, hvordan kommunisme og liberalisme er direkte modsætninger. Derudover har vi arbejdet med årsagskæder ifm. forståelse af de forskellige stedfortræderkrige. Derudover har vi arbejdet med historiebrug og kort om erindringshistorie.
Til sidst i forløbet har vi arbejdet med historiografi ifm. amerikansk og sovjetisk historieskrivning.

Vi har lavet følgende nedslag:
• Den kolde krigs begyndelse
• Koreakrigen
• Cubakrisen
• Vietnamkrigen
• Tyskland og muren
• Historieskrivning
• Eksamenstræning.

Litteratur:
• Nikolajsen, Karsen & Ohnesorge, Thomas: Den Kolde Krigs Verden, Systime, 2024, ebog, kap. 1.1 "Den Kolde Krigs begyndelse" fra: https://denkoldekrigsver-den.systime.dk/?id=148&L=10
• Nikolajsen, Karsen & Ohnesorge, Thomas: Den Kolde Krigs Verden, Systime, 2024, ebog, kap. 2.1 "Koreakrigen" fra: https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=157
• Nikolajsen, Karsen & Ohnesorge, Thomas: Den Kolde Krigs Verden, Systime, 2024, ebog, kap. 3.1 "Cubakrisen - På randen til atomkrig" fra: https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=162
• Nikolajsen, Karsen & Ohnesorge, Thomas: Den Kolde Krigs Verden, Systime, 2024, ebog, kap. 2.2 "Vietnamkrigen 1961-1975"  fra: https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=158
• Karsten Nikolajsen & Thomas Ohnesorge: Den Kolde Krigs Verdem. Systime, 2022, ebog, kap 4: „Berlin – brændpunkt i den kolde krig” fra: https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=132
• Carl-Johan Bryld. Verden efter 1914. 3.udgave. Systime 2015, ebog, kap. 6 ”Den kolde krig” -> ”Hvem havde ansvaret” fra: https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=638

Kilder:
• "Telegramudveksling mellem Sovjet og USA, 1946" fra https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=632&L=10
• "Truman-doktrinen, 1947" fra: https://ideologi.systime.dk/?id=310&L=10#c525
• Kurt Thinggaard: Cubakrise igen - bare omvendt, NORDJYSKE Stiftstidende,  Torsdag 20. januar 2022
• Figur: "Offentlighedens tillid til regeringen og politikerne i Washington, 1958-2021" fra: https://vietnam.systime.dk/?id=249#c582
• "Møde mellem Gorbatjov og DDR’s partisekretær Egon Krenz" fra https://koldkrig.systime.dk/?id=1956
• "Sovjetunionens Kommunistiske Partis Historie, 1960" fra: https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=213
• "Thomas A. Bailey om årsagen til Den Kolde Krig 1964" fra: https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=212
• "David Horowitz om ansvaret for Den Kolde Krig 1965" fra: https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=211
• "Melvyn P. Leffler om baggrunden for Den Kolde Krig, 1994" fra: https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=210
• Atlantpagten 4. april 1949. Fra: Carl-Johan Bryld & Harry Haue ”Kilder til den nye verden” Systime 2000
• Kort over den militære opdeling af Europa: Nato og Warszawapagten. Fra https://koldkrig.systime.dk/?id=248
• Tabeller. BNP oversigt. Fra: http://ibog.verdenefter1914.systime.dk/index.php?id=201


Videoer:
• Revolutions 101 | National Geographic fra:
https://www.youtube.com/watch?v=856kcVieUgU
• The Russian Revolution of 1917 - Simply Explained fra:
https://www.youtube.com/watch?v=y1BwOVH5rS0&t=12s
• Here's How the Truman Doctrine Established the Cold War fra: https://www.youtube.com/watch?v=Jb8aW46T3bg
• "The Korean War Explained on Maps: Causes, Timeline, and Lasting Impact" fra: https://www.youtube.com/watch?v=z0oKvKVtsZc
• "The history of the Cuban Missile Crisis" fra: https://www.youtube.com/watch?v=bwWW3sbk4EU
• "The Media (The Vietnam War)" fra: https://www.youtube.com/watch?v=QAT1KA3Xjbs
• "Vietnam Veterans Memorial Dedicated 40 Years Ago" fra: https://www.youtube.com/watch?v=K7UBCW0z2ao
• "Platoon (1986) - Barnes Crosses the Line Scene (3/10)" fra: https://www.youtube.com/watch?v=tlLSqeVA_no
• "Platoon (1986) - The Death of Sgt. Elias Scene (7/10)" fra https://www.youtube.com/watch?v=QEv3zzKyiFQ
• "Her er misforståelsen, der væltede Berlinmuren" fra: https://www.youtube.com/watch?v=nutkbqgmxto
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 #7 Afrika - Det fortabte kontinent

Et diakront forløb, hvor vi laver nedslag i forskellige historiske perioder og ser på, hvordan Afrikas udvikling har været og hvordan synet på Afrika har været.

Vi startede forløbet med at se på hvilke fordomme, der ofte er i medier om Afrika og afrikanske borgere. Vi talte bl.a. om Trumps ordvalg "a shithole". Derudover brainstormede vi om, hvad vi vidste om kontinentet. Vi har arbejdet med den transatlantiske slavehandel, etno- og eurocenstrisme, samt fremmed-/menneskesyn. Derudover arbejdede vi med imperalismen, imperialismetyper og imperieteorier. Vi behandlede herved europæernes behov for afrikansk land. Hertil skulle eleverne lave et rollespil om Berlinkonferencen, hvor de skulle dele Afrika op mellem sig. De skulle undersøge hvilke ressourcer og midler i Afrika, der kunne have deres nations interesse. Dernæst diskuterede vi årsagerne og konsekvenserne af bl.a. Belgiens kolonisering af Congo. Efterfølgende arbejdede vi med afkoloniseringen og den manglende udvikling efter selvstændighed og talte om historiefaglige begreber som aktør/struktur, årsagsforklaring, brud/kontinuitet og historiebrug.

For overblikkets skyld arbejde vi med følgende:
1. Trekantshandelen og slaveriet
2. Imperialismen
3. Kolonitiden
4. Afkolonisering
5. Manglende udvikling efter selvstændighed
6. Økonomisk vækst i afrikanske stater

Faglige mål vi arbejder med i forløbet:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof vi arbejder med i forløbet:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie  
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- globalisering
- historiefaglige teorier og metoder


Kilder:
- Carl von Linnés klassificering af "menneskeracer" (1758)
- Jules Ferry. Forsvar for fransk imperialisme (1883)
- Cecil Rhodes. Den hvide mands byrde
- W.F. Blunt om imperialisme
- Vilhelm M. Kolonimagtens budskab til congoleserne (1905)
- Kenneth Kaunda. Om de sortes ret til selvstændighed
- Lumumbas tale ved Congos selvstændighedsceremoni
- Robert Guest. Hvorfor er Afrika så fattigt? - the shackled continent (2004)



Kernestof:
- One's Life. "How Decolonization and Freedom began in Africa". YouTube.com. 10 min.
https://www.youtube.com/watch?v=xhl_P4xUpg4&embeds_referring_euri=https%3A%2F%2Fwww.lectio.dk%2F&source_ve_path=MjM4NTE

- Deadline ( 23.08.2023 ) - mitCFU.dk
18:50-19:53
https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=kolonitiden&orderby=title&SearchID=d86eb570-8ccc-4914-b6e7-64551aee6b65&index=1

- Det danske Congo-æventyr - erobrerne
Peter Tygesen, Jørn Stjerneklar, 2006, 29 min.
https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/det-danske-congo-aeventyr-erobrerne?unilogin=1

Baggrundstekster:
https://www.slavevoyages.org/voyage/database#timelapse

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 #8 Det danske demokrati

I dette diakrone forløb arbejder vi med dannelsen af demokratiet i Danmark samt dettes udvikling. Forløbet tager udgangspunkt i tiden fra midten af 1800-tallet, hvor Danmark overgår til at være et demokrati  og slutter med i Grundloven i 1953. I forløbet arbejder vi med, hvordan demokratiet udviklede sig fra at være noget, som få mennesker kunne deltage i til at nærme sig dét demokrati, som vi kender i dagens Danmark. Tilmed har vi diskuteret, hvorvidt 16-årige skal have stemmeret. Vi var på ekskursion til Nationalmuseet, hvor vi undersøgte den historiske baggrund for demokratiet i Danmark fra enevælde og oplysningstid til grundloven i 1849 og kvinders og tyendes valgret i 1915. Med den første grundlov blev grundstenen lagt til det demokrati, vi kender i dag. Men det betød ikke demokrati for hele befolkningen. Vi så på samfundet før og efter grundlovens indførelse og diskuterede, hvad der menes med demokrati.

I forløbet har vi arbejdet med problemstillinger og generel eksamenstræning, hvor eleverne har skullet præsentere et eksamenssæt.

Baggrundslitteratur
• Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914 - i dansk perspektiv, kap 7 "Enevælden og Oplysningstiden, Systime, 2015, ibog
• Folketinget: "Dit demokrati - hvem må stemme" fra https://www.youtube.com/watch?v=l5iRg-JX5J4
        • Danmarkshistorien: Miniforedrag - den danske enevælde
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/miniforedrag-den-danske-enevaelde/
• Adriansen, Inge m.fl.: Fra oplysningstiden til imperialisme - Fokus 2, Gyldendal, s. 114-123
• DR: Historien om Danmark fra https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-grundloven-folket-og-magten_145572 [20:40-25:00 & 31:00-59:00]
• Danmarkshistorien: "Video om de 7 f´er" fra https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/1915-demokrati-og-valgret-historien-om-de-syv-fer
• Folketinget: "Grundlovens og folkestyrets udvikling" fra https://www.ft.dk/da/folkestyret/grundloven-og-folkestyret/grundlovens-og-folkestyrets-udvikling
• Frederiksen, Peter: Vores Danmarkshistorie, uddrag fra kap 6 ”Fra helstat til nationalstat” Columbus, 2024, ibog
• Adriansen, Inge m.fl.: Fra oplysningstiden til imperialisme - Fokus 2, kap. "Systemskiftet" & "Toblokssytemet" Gyldendal, ibog
• Aarhus Universitet: Grundlovsændringen i 1915: Historien om de 7 F'er
https://www.youtube.com/watch?v=fz71wkiH4ig (06:22-07:26) Ca. 1 min.

Kilder:
• Ændringer i Dansk Kvindesamfunds Formålsparagraf, 1871-1915 fra  
https://kampeforligestilling.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=152
• Den gennemsete Grundlov, 28. juli 1866 (uddrag) fra
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-gennemsete-grundlov-af-28-juli-1866  
• Grundloven af 1915 (uddrag) fra
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/danmarks-riges-grundlov-af-5-juni-1915/#indhold4
• Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder, 1888
https://kampeforligestilling.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=152  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 #9 Sygdom og sundhed

Kronologiforløb om synet på sundhed, lægevidenskab og sygdomme gennem tiden.

Forløbet er startet med repetition af tidligere forløb i kronologisk orden, hvor vi har arbejdet med periodiseringsprincipper samt brud og kontinuitet. Vi har ydermere haft et ekstra fokus på middelalderen som periode, dens struktur og årsagerne til korstogene i 1095-1270. Her har vi arbejdet med begreber som feudalisme, korstoge, årsagsforklaringer, brud & kontinuitet og Den Sorte Død, samt konsekvenserne af bl.a. korstogene og Den Sorte Død.

På baggrund af dette arbejder vi diakront med emnet sygdom og sundhed, hvor vi har nedslag i tidligere tiders syn på lægevidenskab og behandling af sygdomme. Hvilke ændringer sker der og hvordan afspejler disse ændringer den tid de sker i? Vi har således også fokus på store epidemier og behandlingen af disse samt synet på videnskab og specielt naturvidenskabens metoder gennem tiden.

Faglige mål vi har arbejdet med i forløbet:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Baggrundstekster (udover kernestof og supplerende stof):
- Thomsen, K.: ”Erindringshistorie” i ”Historiefaglig arbejdsbog”, Systime, 2018, ibog
- https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/vi-husker-det-fra-2-verdenskrig-faellessang-hjalp-os-til-forstaa-coronakrisens
- https://www.deutschlandfunk.de/endlich-mal-erklaert-gibt-es-schon-corona-kunst-100.html
- https://www.tag24.de/dresden/kultur-leute/vom-virus-zur-kunst-neue-ausstellung-in-dresden-widmet-sich-der-corona-pandemie-3348641
- https://www.architectsjournal.co.uk/competitions/covid-19-memorial
- https://www.timeout.com/london/news/theres-a-petition-to-make-the-national-covid-memorial-wall-permanent-032922
- https://www.trae.dk/artikel/cypresser-skal-skabe-corona-mindesmaerke/
- https://nyheder.tv2.dk/politik/2025-03-11-nedlukninger-reddede-op-mod-30000-liv-fastslaar-forskere
- https://nyheder.tv2.dk/samfund/2019-09-19-risikoen-for-pandemier-stiger-og-verden-er-ikke-klar
- https://www.dr.dk/nyheder/indland/mangel-paa-sygeplejersker-lurer-tre-regioner-kan-mangle-op-til-1300
- https://www.dr.dk/nyheder/indland/regeringen-og-danske-regioner-ville-have-1000-flere-sygeplejersker-men-har-kun-naaet
- https://xn--danskeprofessionshjskoler-xtc.dk/danske-professionshojskoler-ambitios-epx-aftale-kan-fa-flere-unge-til-at-vaelge-uddannelser-som-socialradgiver-sygeplejerske-og-bygningskonstruktor/


Kilder:
- Galen: Om kropsdelens funktion, ca. 165
- Richard A. Newhall (red.): The Chronicle of Jean de Venette. 1953
https://historielab.dk/tema-3-pest/#:~:text=Dette%20kildebanksemne%20handler%20om%20epidemien%20Pest.%20Til%20emnet,lopper%2C%20der%20lever%20i%20den%20sorte%20rottes%20pels.
- Johannes Nohl: The Black Death: A Chronicle of the Plague. 2006
https://historielab.dk/tema-3-pest/#:~:text=Dette%20kildebanksemne%20handler%20om%20epidemien%20Pest.%20Til%20emnet,lopper%2C%20der%20lever%20i%20den%20sorte%20rottes%20pels.
- Keenan Booker: Kicked Out of Heaven. The Untold History of the White Races Cir. 700-1700 a.d. 2016
https://historielab.dk/tema-3-pest/#:~:text=Dette%20kildebanksemne%20handler%20om%20epidemien%20Pest.%20Til%20emnet,lopper%2C%20der%20lever%20i%20den%20sorte%20rottes%20pels.
- Ian Dawson: Medicine through Time. C. 1250-present. 2020
https://historielab.dk/tema-3-pest/#:~:text=Dette%20kildebanksemne%20handler%20om%20epidemien%20Pest.%20Til%20emnet,lopper%2C%20der%20lever%20i%20den%20sorte%20rottes%20pels.
- Pestmasken, Historienet.dk
https://historienet.dk/videnskab/medicin/hvorfor-havde-pestlaeger-spidse-masker-pa
- Edward Jenner: An Inquiry into the Causes and Effects of The Variolæ Vaccinæ. 1800
- Dr. Emil Hornemann om Københavns hygiejne i "Om Københavns stillestaande Vande, en hygiejnisk Bemærkning", Ugeskrift for Læger 2. række IX, 1848, s. 220 f.)"
- "Et Glas kjøbenhavnsk Drikkevand, seet under mikroskopet - ærbødigst tilegnet Vandkommissionen". Karikatur i "Corsaen" i februar 1850.
- (uddrag) Tuberkuloselovene, 14. april 1905. Lovtidende for Kongeriget Danmark for Aaret 1905, s. 295-302.
https://danmarkshistorien.lex.dk/Tuberkuloselovene,_14._april_1905
- https://arkiv.faxekommune.dk/sites/arkiv.subsitesd9.faxekommune.dk/files/PDF/patienter_haslev_sygehus_samlet_graf.pdf
- Haslev Folketidende, 11/1 1919
https://lokalarkiv.faxekommune.dk/lokalhistorier/temaer/tema-den-spanske-syge
- Forebyg smitte med ny coronavirus, 2020
https://www.sst.dk/da/nyheder/2020/Beskyt-dig-selv-og-andre-mod-smitte-med-ny-coronavirus
- Forholdsregler mod Udbredelse af Influenza, 1918
https://www.sst.dk/da/nyheder/2020/Beskyt-dig-selv-og-andre-mod-smitte-med-ny-coronavirus
- Hendes Majestæt Dronningens tale om corona-situationen
https://www.kongehuset.dk/nyheder/laes-hm-dronningens-tale-til-befolkningen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer