Holdet HI3x/ (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Midtsjællands Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2023 HI1x 2-6s (HI1x/, HI2x/, HI3x/)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvad er historie?
Titel 2 Det danske demokrati
Titel 3 DHO: Vikingetid og Danmarks tilblivelse
Titel 4 Danmark fra neutralitet til NATO
Titel 5 Europa og verden 1450-1650
Titel 6 Tværfagligt forløb 2.g: Museologi
Titel 7 Fra slavehandel til imperialisme
Titel 8 Ideologiernes kamp, Europa og verden 1920-1946
Titel 9 Ideologiernes kamp, Europa og verden 1920-1946
Titel 10 Den kolde krig: Verden & Østeuropa 1946-1991
Titel 11 Kina 1949-2020; Mao, Deng & Xi
Titel 12 Antikken: Rom fra republik til kejserdømme
Titel 13 Kronologi og periodisering

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvad er historie?

Helt kort introforløb med fokus på historieopfattelse og vores egen historie i vores egen tid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 3 DHO: Vikingetid og Danmarks tilblivelse

Forløb op til første store, tværfaglige arbejde "dansk-historie opgaven" (DHO), hvor I skal kombinere de to fag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Danmark fra neutralitet til NATO

Hvorfor opgav Danmarks sin neutralitetspolitik i 1949?

I dette forløb arbejder vi med Danmark i perioden fra krisen i 1930erne over den tyske besættelse og til Danmark trådte ind i det nyoprettede forsvarssamarbejde NATO i 1949 og dermed valgte side under "Den kolde krig".

Centrale nedslag:
Neutralitet overfor det nazistiske Tyskland; ikke-angrebspagten
Danmark under besættelsen; fra samarbejde til modstand, herunder fremstillingen af modstandsbevægelsen i fiktion (film)
Starten på Den kolde krig; Oprettelsen af FN og Nato og Danmark vælger side

Materiale:

Spillefilm: Flammen og Citronen (2008)
https://danmarkshistorien.dk/interaktivt-materiale/dilemmaspillet
Historieportalen, systime, 19 sider i PDF, https://historieportalen.systime.dk/?id=1567&L=0
Carl-Johan Bryld, verden efter 1914 – i dansk perspektiv, side 25-28 og 148-154 samt 159-165

Faglige mål:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Europa og verden 1450-1650

I dette forløb arbejder vi med at skabe overblik og sammenhæng over den periode, hvor både renæssancen, reformationen og den første koloniseringsbølge fandt sted.

I forløbet er indgået en lang række arbejdsformer- og opgaver, som det fremgår af de enkelte timer i beskrivelsen

Eleverne skal i undervisningen arbejdet med:

Begrebet renæssancemenneske med Cathrine de Medici som eksempel.
Udviklingen i tænkning og filosofi, repræsenteret ved en række filosoffer: Machiavelli, Thomas More, Michel de Montaigne, Rene Descartes, Thomas Hobbes og John Locke
Den katolske kirke, reformationen, modreformationen og religionskrig
Fra det geocentriske til det heliocentriske verdensbillede
De store opdagelser og Syd- og Mellemamerikas oprindelige kulturer


Følgende faglige mål er relevante for forløbet:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling samt formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt.

Kilder:
Kommenteret uddrag af Machiavelli, Fyrsten og Thomas More: Utopia, side 106-108 Smitt & Vollmod, Verdenshistorie 1.
Illustrationer: Verdenskort fra tysk kloster ca. 1250 og det heliocentriske verdensbillede, 1543, side 115-116, samme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Tværfagligt forløb 2.g: Museologi

I samarbejde med naturvidenskab har klassen arbejdet 4 dage på Ringsted Museum, hvor de i grupper har opbygget deres egen udstilling om Ringsted Bys historie.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer



Titel 9 Ideologiernes kamp, Europa og verden 1920-1946

Forløb fortsat fra 2.g

Vi undersøger centrale ideologier, her har vi især fokus på Europa i mellemkrigstiden hvor vi ser på fascisme i Italien og nazisme i Tyskland samt udviklingen af Sovjetstaten efter revolutionen i 1917. Derefter inddrages USA og Sovjet i tiden efter 2. verdenskrig.

Vi undersøger hvordan Tyskland fungerede fra 1933 til 1945 samt overvejer sammenhængen mellem 1. og 2. verdenskrig og betydningen af den økonomiske krise i 30'erne.

Eleverne laver i grupper mindre, selvstændige fremstillinger af Tyskland fra Weimar-republikken til det nazistiske styre, herunder folkedrabet på jøder m.fl.


Mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i (...) Europas
og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske (...) udvikling
- formidle (...) historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og be-grunde de formidlingsmæssige valg
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie


Materiale:
Grundbog: Carl-Johan Bryld, Verden efter 1914 - i dansk perspektiv. 3. udgave systime

Materiale suppleres undervejs
Særlige fokuspunkter:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Den kolde krig: Verden & Østeuropa 1946-1991

I dette forløb undersøger vi, hvordan de store allierede fra 2. verdenskrig i løbet af ganske få år blev modsætninger i et bi-polært system.

Vi ser herunder på, hvad det betød for dem selv, deres nærmeste samarbejdslande og/eller nabolande - og for store dele af verden i øvrigt.



Mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i (...) Europas
og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie


Materiale:
Grundbog: Carl-Johan Bryld, Verden efter 1914 - i dansk perspektiv. 3. udgave systime
Side 148-154 samt 159-165 er læst i Titel 4, men er også relevante her.



Materiale suppleres undervejs
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kina 1949-2020; Mao, Deng & Xi

Kina blev et kommunistisk land i 1949, midt under optakten til den kolde krig, efter den japanske besættelse og en langvarig borgerkrig. Men er der særlige træk ved den kinesiske kommunisme og hvordan har den  formet sig fra 1949 til 2020?

Vi undersøger Kinas historie med særligt henblik på politik og økonomi under henholdsvis Mao, Deng og Xi. Her ser vi især på Kulturrevolutionen under Mao, demokratibevægelsen i 1989 under, og i opposition til,  Deng og endelig ser vi nærmere på Xis forståelse og definition af Kinas rolle i verden fra ca. 2012.

I forbindelse med demokratibevægelsen ser vi dokumentaren "Massakren på den Himmelske Freds Plads" fra 2019.


Materiale i oversigt, links ikke aktive, men findes også på timerne

Grundbog: Verden efter 1914”, 3. udgave, side 305-315

Kina under XI.docx
Tekst hentet fra Kilder til kapitel 5 | Kina - temaer i moderne kinesisk historie (systime.dk) ca. 5 normalsider, inklusive kildeuddrag

Billede af formand Mao,  ”Længe leve Formand Mao – Den Røde Sol i hjertet på verdens revolutionære”. Folkerepublikken Kina (1969)
Fra: https://solidaritet.dk/mao-havde-ret-men-ikke-alt-var-godt/

Citater fra Maos lille røde hentet her: https://www.brainyquote.com/authors/mao-zedong-quotes

Oversigt over Kinas vækstrater fra 1960 til 2020, fra https://en.wikipedia.org/wiki/Historical_GDP_of_China

Kina november 2021 Fra: https://www.information.dk/udland/leder/2021/11/mao-fik-kina-paa-fode-igen-deng-gjorde-kina-rigt-xi-lederen-ny-aera-kina-vaere-staerkt

Massakren på Den Himmelske Freds Plads 1989 1 og 2, DR 2019, 2 x 52 minutter https://mitcfu.dk/Samling.aspx?mode=2


MÅL:
Undersøge historie i nyere og nyeste tid udenfor den vestlig kulturkreds

Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i (...) verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den (..) nationale, regionale, e(...) og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Antikken: Rom fra republik til kejserdømme

I dette forløb arbejder vi med den antikke verden med særligt henblik på Romerriget omkring vores tidsregning begyndelse.

Vi starter med en oversigt over selve byen i antikken og ser derefter nærmere på udviklingen i Rom fra republik til kejserdømme, med særlig fokus på Augustus som leder af Rom og som den uformelt første kejser. Her nærlæser vi uddrag af kilder om August.

Vi skal se nærmere på et par af de senere kejsere: hvordan har samtiden og eftertiden bedømt dem og ud fra hvilke kriterier?

Desuden undersøger vifænomenet gladiatorer gennem en række kilder og så afslutter vi forløbet med at se på, hvorfor Romerriget gik under efter de mange århundreder som imperium.

Vi har følgende faglige mål i spil:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at analysere historisk materiale
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Kronologi og periodisering

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer