|
Titel
1
|
Køn og ligestilling
INDHOLD:
Dette forløb som er samfundsfag i grundforløbet er der fokus på at undersøge og diskutere køn og ligestilling i Danmark politisk, økonomisk og sociologisk.
Politiske er der arbejdet med hvilke holdninger til ligestilling, der kan identificeres i Danmark og hvorvidt disse holdninger har fokus på strukturer, fordomme, at ligestilling er opnået eller at det i det moderne samfund er kvinderne som dominerer. I forhold til mænd og kvinders indflydelse i politik er begreberne repræsentativt og direkte demokrati introduceret, samt de to syn på repræsentativitet; mandatmodellen, hvor kun de politiske kandidaters holdninger er relevante, og deskriptiv repræsentation, hvor der lægges vægt på, at sammensætningen af de folkevalgte repræsentanter ligner befolkningen. I forlængelse heraf er det undersøgt, hvordan sammensætningen ser ud i folketinget samt diskuteret hvilken betydning det har.
I forhold til at undersøge hvorfor der er færre kvinder end mænd i det repræsentative demokrati er der arbejdet med en podcast om de faktorer, der kan udgøre barriere for kvinder i at have succes med at deltage i politik.
Økonomisk ligestilling er undersøgt med udgangspunkt i arbejdsmarkedet, med fokus på den horisontale og vertikale arbejdsdeling . I forhold til den horisontale arbejdsdeling er det markant i Danmark, at mænd og kvinder ofte arbejder i kvinde- eller mandsdominerede fag. Kvinder arbejder endvidere i højere grad i den offentlige sektor og mænd i den private. Begrebet crossovers er introduceret om personer der arbejder i fag som typisk er domineret af det andet køn.
Den vertikale arbejdsdeling kommer til udtryk ved at man i finder flere mænd end kvinder i ledelsesstillinger. Der peges på to strukturelle forklaringer i form af udfordringer med at få familieliv og lederstillinger kombineret samt at der findes en Rip, Rap og Rup-effekt hvor mandlige ledere vælger nye ledere der ligner dem selv. Af mere aktørorienterede forklaringer er set på om det skyldes at kvinder ikke bryder sig om kulturen i ledelse eller at de ikke bliver motiveret af tidskrævende jobs. I forlængelse her af er kønskvotering diskuteret som en mulig vej frem mod mindre grad af vertikal arbejdsdeling. Begrebet ligeløn er introduceret og det er konstateret at vi formelt har ligeløn i Danmark men at der reelt er et betragteligt løngab.
Sociologisk er der set på ligestilling ud fra spørgsmålet om kønsroller. Her er der set på den grundlæggende socialisering som udgangspunktet for hvordan kønsroller opstår. Her er der set på den primære og den sekundære socialisering og de tilhørende socialiseringsarenaer. I den forbindelse er fordele og ulemper ved dobbeltsocialisering diskuteret. Som et opdateret billede for socialisering i dag er multisocialiseringsmodellen præsenteret hvor også medier og sociale medier samt eventuelle bonus forældre og søskende indgår. I socialiseringen optræder både formelle og uformelle normer. Mange af disse normer bliver internaliserede og kræver ikke længere en ydre påvirkning for at blive overholdt. Normerne læres gennem positive og negative sociale sanktioner fra omgivelserne. Gennem socialiseringen læres sociale roller, hvor de fleste i deres hverdag oplever at have flere. Når man oplever situationer hvor flere roller støder sammen kan man opleve rolle konflikter, der kan give anledning til forvirring omkring normerne.
De socialiseringsprocesser børn oplever frem mod at indtage kønsroller er illustreret ved dokumentaren "Uden Køn", hvor der i en børnehave i eksperimenteres med at brede kønsbegreberne ved ændringer i sproget, bøger og remser, anvendelsen af legetøj og personalets kønroller.
Køn er også undersøgt i forhold til uddannelse, hvor der er set statistik på karakterer og køn i folkeskolen og de gymnasiale uddannelser. Ligeledes er der set på andelen af kvinder og mænd, der får en videregående uddannelse. Debatten om køn og uddannelse er inddraget med enkelte debatartikler.
Afslutningsvis er det undersøgt i hvilket omfang der optræder ulighed mellem køn i sundhed.
Der er i forløbet arbejdet med at læse kvantitative tabeller og figurer og i den forbindelse introduceret skellet mellem relative og absolutte tal. Der er ligeledes arbejdet med at identificere den afhængige og den uafhængige variabel. Kvalitativt er der arbejdet med artikler, podcasts og dokumentar.
FAGLIGE MÅL:
ARBEJDSFORMER:
Individuelt, par og gruppearbejde
MATERIALE:
"Køn og Ligestilling" af Stoff- Hansen et al, Columbus, 2022, side 75-80,84-85, 123-127.
Podcast "Flere Kvinder i politik"
DR Explainer "Hvad er ligeløn"?
"Luk Samfundet Op " af Brøndum og Banke, Columbus, 3 udgave (grøn), ss.13-17, 30-36, 26-38.
Artikel "Kvindelig murer- Hver dag bliver jeg konfronteret med mit køn", https://www.information.dk/indland/2021/03/kvindelig-murer-hver-dag-konfronteret-koen?lst_frnt
"Hallo 1960erne har ringet for at fortælle, at lønnen i kvindefagene er ringere i dag", Zetland, https://www.zetland.dk/historie/sejv63ZX-a8l4v9jA-5b508?utm_source=facebook&utm_medium=zetlanddk&utm_campaign=artikel&fbclid=IwAR3y273BUhIWCM81fylxJyp9dG0QBeOxh_dl-ENaiYB0atd9aZ0rj2Oi2Fs
Debatindlæg "Stop med at kalde 12 talspiger....", mihttps://www.information.dk/debat/2022/11/stop-kalde-12-talspige-skaeldsord-vaerdsaet-unge-goer-umage.
Artikel "Drenge med dårlige karakterer er ofre for deres egen slackermentalitet" https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/drenge-med-daarlige-karakterer-er-ofre-for-deres-egen-slacker-mentalitet
|