|
Titel
11
|
Medier helte eller skurke
Medier helte eller skurke?
Dette forløb tager udgangspunkt i, hvordan medier spiller en rolle i samfundet både i forhold til, hvordan de påvirker politik og demokrati, og hvordan de spiller ind i vores socialiseringsprocesser og relationer til hinanden. Medier er under forandring fra et mediebillede præget af de klassiske massemedier i form af tv, radio og aviser til internettets udbredelse og mange flere medieplatforme herunder den store betydning af sociale medier.
Forløbet bygger oven på viden om sociologi fra tidligere forløb og viden om politik og demokrati fra tidligere forløb.
Der er overordnet arbejdet med om medier er helte eller skurke i demokratiet og tilsvarende om de er helte eller skurke for det senmoderne individs trivsel og identitetsdannelse.
I forhold til mediernes rolle i demokratiet er der kastet et historisk blik tilbage på 4 blad systemet frem til omnibusaviserne, der bliver suppleret af radio og tv. Det danske mediesystem er kendetegnet ved, at der ud over de kommercielle medier er store public serviceplatforme. Desuden ligger Danmark højt i internationale sammenligninger af mediefrihed.
Medierne omtales tit som den 4. statsmagt og kan i demokratiet indtage en række forskellige roller, som har forskellige fordele og ulemper. En måde at tale om dette er i 4 hundemetaforer, hvor medierne kan ses som henholdsvis vagt-, jagt- hyrde- og redningshund. Det kan i den forbindelse diskuteres om alle rollerne er lige gavnlige også i forhold til hvilke demokratiopfattelser (deltagelses- eller konkurrencedemokrati), man synes demokratiet skal leve op til.
Til at begribe hvordan medier sorterer og former det, som er på dagsorden er der stiftet bekendtskab med begrebet medialisering. Medialisering er hvordan alt der passerer gennem medierne bliver udvalgt efter og drejet til at passe til nyhedskriterierne (aktualitet, væsentlighed, konflikt, identifikation og sensation) samt at tiltrække mest mulig opmærksomhed.
Medialiseringen betyder også at politikerne opruster i deres kommunikation ved hjælp at spindoktorer og spinstrategier så som framing og priming.
De sociale mediers indtog på den politiske scene har givet anledninger til både håb og skuffelser. Sociale medier giver politikere en direkte tilgang til befolkningen uden om massemediernes dagsorden. Omvendt har befolkningen direkte talerør til politikerne. Der er på de sociale medier mulighed for debat og dialog. De sociale medier kan dog også give anledning til en hård debattone og der er en tendens til, at debatten foregår i ekkokamre, hvor de samme mennesker inden i deres egen boble høre mere og mere af de samme synspunkter frem for at møde andre synspunkter. Dette kan føre til mere radikale holdninger.
Hvilken betydning medierne får for politisk meningsdannelse og deltagelse samt socialisering og trivsel afhænger af, hvordan medierne påvirker os. Her er der flere konkurrerende teorier om mediepåvirkning. Der er den klassiske kanyleteori, som antager, at jo flere gange vi hører et budskab jo mere vil det præge os. Der er totrins-hypotesen, som hævder at centrale aktører i de sociale sammenhænge filtrerer og fremhæver noget som mere vigtigt end andet. Her bliver de, som har mest indflydelse i de sociale sammenhænge vi indgår i, afgørende. Endelig er der referencemodellen, som pointer, at alle de sociale relationer, vi har, spiller en stor rolle for, hvordan medier påvirker os.
Socialiseringens indlæring af normer, roller og værdier er også præget af medier og det i højere grad i dag end tidligere med de sociale mediers indtog. Man kan her skelne mellem digitale indvandrere, der er født og opvokset før internettet og især de sociale mediers udbredelse, og de digitalt indfødte, der har levet med sociale medier hele livet. Den første gruppe vil generelt se sociale medier, som adskilt fra det egentlige liv, hvor de digitalt indfødte i højere grad ikke har den samme skelnen. For de digitalt indfødte er forpligtelsen over for det liv, der foregår på de sociale medier større.
Medierne indgår i multisocialiseringsmodellen og det mere intenst end tidligere med interaktive sociale medier. Disse kan på en anden måde en tidligere kan give mulighed for anerkendelse . Med Honneths begreber kan man sige, at sociale medierne både kan give en mulighed for at opnå og blive nægtet anerkendelse. På sociale medier kan der opnås anerkendelse i privatsfæren med nære relationer, der vedligeholdes. Anerkendelsen fra den solidariske sfære fra f.eks skole og arbejdsliv kan forstærkes gennem sociale medier, men det kan også opleves at den bliver nægtet, hvis der ikke reageres på ens indlæg, eller man ikke inkluderes i digitale fællesskaber. I den bredere retslige sfæres kan man opleve anerkendelse opleve gennem opbakning til synspunkter og rettigheder, men også opleve diskrimination på sociale medier.
De sociale medier kan således give en masse gode oplevelser, men også give en oplevelse af fomo (fear of missing out) og for nogen en grad af afhængighed og evt. mindreværdsfølelse. Sociale medier kan give mulighed for at opnå andre sociale kontakter end de man har fysisk, men kan også give stress i forhold til om man reagerer hurtigt nok i interaktionerne. Goffmans begreber om face, backstage og fronstage kan bruges til at beskrive, hvordan sociale medier har ændret vores samværsformer. Tidligere var man frontstage, når man fysisk var sammen med andre og i den situation skulle opretholde et face, og så kunne trækker sig hjem i det private liv og være backstage. I dag er situation, at man selv i privatlivet er delvist fronstage på sociale medier og meget af tiden opholder sig i en slags middelregion.
Oplevelser af bekræftelse eller utilstrækkelighed kan også underbygges af de filterbobler vi indgår i, der ikke viser et repræsentativt billede af verden, men mere og mere af det vi tidligere har vist interesse for. Noget der også kan beskrives med begrebet overvågningskapitalisme, hvor man kan sige, at brugerne af medierne selv er blevet produktet, og data om vores færden på medierne indsamles, sælges og bruges til at sælge os endnu mere af det, vi plejer at være interesserede i.
Habermas' generelle bekymring for at staten og markedets handlings og kommunikationsformer kolonialiserer livsverdenen er også relevant i forhold til sociale medier hvor markedet markedsføring blandes ind i vores interaktion med vores civilsamfundskontakter
|