Holdet Fy2a sr/ (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution X - Midtsjællands Gymnasium
Fag og niveau Fysik B
Lærer(e)
Hold 2024 Fy1a sr 1-4s (Fy1a sr/, Fy2a sr/)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Fy-a 2024-2025 for hele 1.g
Titel 2 Forløb i 2.g

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Fy-a 2024-2025 for hele 1.g

Undervisningsbeskrivelse for Fy-a 2024-2025 for hele 1.g

-----------------------------------------------------------------------------------------------

Energiomdannelse:
Emnet er behandlet delvis i naturvidenskabeligt grundforløb og delvis på fysikB studieretningsholdet.

Eleverne skal ved slutningen af forløbet kunne:
• Redegøre for de syv energiformer.
• Beskrive energiomdannelsesprocesser.
• Kunne beskrive og anvende begreberne effekt og nyttevirkning kvalitativt, kvantitativt og eksperimentelt.
• Redegøre for ændring i termisk energi, herunder temperaturændring og specifik varmekapacitet.
• Beregne ændringer i termisk, potentiel og kinetisk energi, inkl. løse problemer med anvendelse af energibevarelse.

Begreber: energiformer, energiomdannelse, energibevarelse, energiomdannelsesdiagram, effekt, nyttevirkning, specifik varmekapacitet.

Eksperimentelt arbejde:
Elevforsøg: Bestemme ændring i potentiel energi og effekt ved trappeløb. (journal)
Elevforsøg: Bestemme nyttevirkning ved opvarmning af vand ved afbrænding af peanuts (journal)
Elevforsøg: Fald med luftmodstand med let muffin form inkl. beregning af potentiel, kinetisk og termisk energi. (Journal)
Fællesforsøg: beregning af effekt ved regression ud fra målinger af tid og omdannet energi. (Journal)


-----------------------------------------------------------------------------------------------
Kinematik:
Eleven skal ved slutningen af forløbet kunne:
- Redegøre for begreberne tid, sted, hastighed og acceleration.
- Redegøre for og anvende fysiske sammenhænge ved bevægelse med konstant hastighed, herunder formeludtryk samt (t,s)-graf, (t,v)-graf, og (t,a)-graf.
- Redegøre for fysiske sammenhænge ved bevægelse med konstant acceleration, herunder formeludtryk samt (t,s)-graf, (t,v)-graf, og (t,a)-graf.
- Bestemme tyngdeaccelerationen eksperimentelt ved brug af målinger med ultralydsafstandsmåler.

Begreber:
Tid, sted, hastighed, acceleration, bevægelse med konstant hastighed, bevægelse med konstant acceleration, bevægelse med nul starthastighed (faldloven), (t,s)-graf, (t,v)-graf, (t,a)-graf, tyngdeacceleration, toppunkt for bevægelse.

Eksperimentelt arbejde og simulatorøvelser:
- Elevforsøg: Bevægelsesanalyse af bold der tabes og skydes opad, samt let muffin form der falder med konstant hastighed. Målinger med ultralydsafstandsmåler (Rapport)
- Elevforsøg: Måling af acceleration, positiv og negativ, med Phyphox app ved kørsel med kontorstole.

_____________________________________________________________________________
Verdensbilleder og nær astronomi:

Tværfagligt forløb med dansk med populærvidenskabelig formidlingsvideo som produkt.
- Verdensbilleder. Geocentrisk og heliocentrisk.
- Keplers love for planetbevægelser.
- Newtons gravitationslov
- Mars’ retrograde bevægelse.
- Parallakse-effekten som argument for heliocentrisk verdensbillede.

Begreber:
Aristoteles, Ptolemeus, Galilei, Kopernicus, Tychobrahe, Keppler, Newton, geocentrisk, heliocentrisk, ellipsebaner, brændpunkter, solen, planeterne, omløbstid, fart, afstand, keplers love, gravitationsloven, retrograd bevægelse, parallakse, nære og fjerne stjerner, lysår.

Simulatorøvelser:
- Elevøvelse: Simulatorer der dynamisk illustrerer Mars’ retrograde bevægelse, stjerners parallakse, Keplers love, Newtons kanon.
Produkt: populærvidenskabelig formidlingsvideo

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Intro til kræfter, Newtons love og gnidning:

Eleven skal ved slutningen af forløbet kunne:
• Beskrive kræfter ved angrebspunkt, retning, og størrelse.
• Lave kraftanalyse af statiske situationer og situationer med bevægelse med konstant hastighed, herunder anvendelse af Newtons 1. lov og 3. lov.
• Redegøre for gnidningskraft mellem faste overflader, herunder gnidningskoefficient, samt statisk og dynamisk gnidning.

Begreber:
Kraft, retning, angrebspunkt, mekanisk ligevægt, resulterende kraft, gnidningskraft, gnidningskoefficient, normalkraft, tyngdekraft, Newtons 1. lov, Newtons 3. lov.


Eksperimentelt arbejde:
• Elevforsøg: Eftervis Coulombs friktionslov og bestemme gnidningskoefficient for klods der trækkes over vandret flade.

---------------------------------------------------------------------------------------------
Tryk og opdrift:

Eleven skal ved slutningen af forløbet kunne:
• Redegøre for tryk i væske og gas, samt opdriftskraft, herunder udledning af formlen for opdriftskraft.

Begreber:
Opdriftskraft, densitet, tryk, fortrængt volumen, tyngdekraft, Pa, atm, bar, mekanisk ligevægt, resulterende kraft.


Eksperimentelt arbejde:
• Elevforsøg: tryk i en væske (journal)
• Elevforsøg: Eftervise formlen for opdriftskraften. (journal)

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Lyd og Stående bølger

Ved slutningen af forløbet skal eleven kunne:

• Redegøre for begreber til beskrivelse af en bølge; amplitude, bølgelængde, frekvens, svingningstid, udbredelseshastighed.
• Redegøre for begrebet interferens og hvordan dette kan give anledning til stående bølger.
• Redegøre for bølgeligningen, med fokus på sammenhængen mellem bølgelængde og svingningstid for konstant udbredelseshastighed.
• Bestemme udbredelseshastigheden for snorbølger ud fra målinger af sammenhørende værdier af frekvens og bølgelængde.
• Perspektivere stående bølger på en streng til stående lydbølger i et boomwhackers rør.

Begreber:
Frekvens, bølgelængde, svingningstid, amplitude, udbredelseshastighed, interferens, stående bølge, rejsende bølge, bølgeligning.


Eksperimentelt arbejde:
• Elevforsøg: stående bølger på en streng. Grundfrekvens ved forskellige snorlængder og frekvens ved oversvingninger. Bestemmelse af bølgernes udbredelseshastighed. (journal)
Computer modeller:
• PhET simulator: Wave on a string. Rejsende og stående bølger på en snor.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Lyd og stående bølger

Ved slutningen af forløbet skal eleven kunne:
• Redegøre for det elektromagnetiske spektrum, herunder begreberne bølgelængde, frekvens, fotonenergi, og bølgeligningen for lys.
• Redegøre for lysbølgers interferens og diffraktion i et optisk gitter.
• Eksperimentelt bestemme bølgelængden af en laser ved opmåling af diffraktionsmønster fra et optisk gitter.

Begreber:
Bølgelængde, frekvens, lysets hastighed, fotonenergi, elektromagnetiske spektrum, bølgeligning for lys, gitterligning, gitterkonstant, tværbølger, interferens, diffraktionsorden, afbøjningsvinkel.

Eksperimentelt arbejde:
• Elevforsøg: bestemmelse af bølgelængde af laser ud fra måling af diffraktionsmønster (rapport)
• Demoforsøg: diffraktion af hvidt lys og diffraktionsbriller

-----------------------------------------------------------------------------------------------
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fy1a rap bevægelse 03-12-2024
Fy1a rap 1 genafl. bevægelse 08-12-2024
graf over kraftmålinger 11-12-2024
Fy1a gnidning journal 31-01-2025
Opgaver opdrift i undervisningen 21-02-2025
Fy1a videoaflevering opdrift 17-03-2025
ark usikkerhed og fejlkilder 02-04-2025
Fy1a: diffraktion mat+fys opgave 06-05-2025
Prøve data del 1 20-05-2025
Prøve data del 2 20-05-2025
resultat data prøve 06-06-2025
Omfang Estimeret: 63,00 moduler
Dækker over: 59 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb i 2.g

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Forløb i 2.g 2025-2026
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Elektriske kredsløb med sensorer:

Ved slutningen af forløbet skal eleven kunne:
- Redegøre for simple elektriske kredsløb med stationære strømme beskrevet ved hjælp af strømstyrke, spændingsfald, resistans og energiomsætning, herunder eksempler på kredsløb med elektriske sensorer.
- Forklare hvordan strømstyrke og spændingsfald måles med et multimeter
- Tegne diagrammer af kredsløb.
- Redegøre for serie og parallelkobling af komponenter, herunder Kirchhoffs love og erstatningsresistans for koblinger af resistorer.
- Redegøre for hvordan en fotoresistor kan bruges som sensor i en spændingsdeler.

Eksperimentelt arbejde:
• Karakteristik af komponenter og Ohms 1. lov. Resistor, glødepærer, LED.
• Kredsløb med Arduino
o Serie og parallelkobling af resistorer.
o Trykknap og LED’er, med programmering.
o Spændingsdeler med fotoresistor, med programmering.

Computer modeller:
• Tinkercad: online platform til at simulere elektriske kredsløb og programmering med Arduino.
o Serie og parallelkobling af resistorer.
o Trykknap og LED’er, med programmering.
o Spændingsdeler med fotoresistor, med programmering.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Atomer og lys:

Ved slutningen af forløbet skal eleven kunne:
• Redegøre for opbygningen af et hydrogenatom, herunder Coulomb kraften mellem elektron og proton, den elektrisk potentielle energi, og atomets energiniveauer, herunder Bohrs første postulat.
• Redegøre for hydrogenatomets emission og absorption af stråling, herunder Bohr andet postulater og Plancks formel for energien af en foton.
• Redegøre for emissionsspektrum og absorptionsspektrum, herunder kontinuerte og diskrete spektre, og hvor vi kan opleve disse i hverdagen.
Eksperimentelt arbejde:
• Bestemme emissionslinjer for hydrogen og ukendt gaslampe. (Rapport)
• Kvalitative målinger med håndholdt spektrometer; kontinuerte og diskrete spektre.
• Kinæstetisk øvelser hvor eleverne er elektroner på en trappe, der absorberer og emitterer fotoner i form af vandballoner.

Computer modeller:
• Hvornår absorberer et atom lys? (NetLogo: Light Atom basics)
-----------------------------------------------------------------------------------
Radioaktivitet og kernefysik:

Ved slutningen af forløbet skal eleven kunne:
• Redegøre for opbygningen af atomkerne, herunder isotoper og kernekort.
• Redegøre for funktionen af elektrostatisk kraft, stærk kernekraft og svag kernekraft ift. kernereaktioner.
• Redegøre for typer af kernereaktioner; alfa, beta-minus, beta-plus, elektronindfangning, gamma.
• Redegøre for stokastiske henfald med konstant sandsynlighed, herunder aktivitet, henfaldskonstant, halveringstid, og henfaldsloven for radioaktive henfald.
• Redegøre for atomkerners massedefekt og bindingsenergi, herunder redegøre for grundstoffernes dannelseshistorie.
• Redegøre for masseændring og Q-værdi for kernereaktioner, herunder fission og fusionsreaktioner.
• Redegøre for absorption af gammastråling i bly, herunder halveringstykkelse og den stokastiske beskrivelse.

Eksperimentelt arbejde:
• Bestemmelse af halveringstid for exciteret Ba-137. (rapport)
• Bestemme halveringstykkelse for gammastråling i bly (SRO)

Computer modeller:
Netlogo model: henfald af atomkerne og halveringstid
---------------------------------------------------------------------------------------------


---------------------------------------------------------------------------------------------

Dynamik: kraft og bevægelse
Ved slutningen af forløbet skal eleven kunne:
• Redegøre for Newtons tre love om kraft og bevægelse.
• Lave kraftanalyse og anvende Newtons 2. lov på et legeme, som påvirkes af kræfter der ikke er konstante i tid.
• Redegøre for kræfters arbejde, samt udledning af formlerne for potentiel energi og kinetisk energi.

Begreber:
Newtons 1. lov, Newtons 2. lov, Newtons 3. lov, acceleration, tyngdekraft, gnidningskraft, normalkraft. Kræfters arbejde.

Eksperimentelt arbejde:
• Elevforsøg: Eksperimentelt projekt om accelereret bevægelse med friktion, enten friktion mellem overflader eller friktion i væske eller luft. Måling af tid og position med ultralydsafstandsmåler eller videoanalyse. Bestemmelse af acceleration og efterfølgende kraftanalyse.
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Kosmologi

Ved slutningen af forløbet skal eleven kunne:
• Redegøre for emissionsspektrum og absorptionsspektrum, herunder kontinuerte og diskrete spektre, og hvornår disse er aktuelle ifm. stjernes udsendelse af lys, samt absorption og emission i en kold gas.
• Redegøre for universets opbygning, herunder det kosmologiske princip.
• Redegøre for hovedtræk i Big Bang teoriens beskrivelse af universets begyndelse, med fokus på hvornår universet bliver gennemskinneligt.
• Redegøre for universets udvidelse og Hubbles lov.
• Redegøre for Doppler forskydning og kosmologisk rødforskydning af elektromagnetisk stråling, herunder den kosmologiske mikrobølgebaggrundsstråling.

Begreber:

Emissionsspektrum, absorptionsspektrum, kontinuert spektrum, diskret spektrum, stjerne, lys, elektromagnetisk stråling, absorption, emission, kvantisering, kosmologiske princip, Big Bang, gennemskinneligt univers, synlige univers, Hubble’s lov, Hubble’s konstant, Doppler effekt, kosmologisk rødforskydning, mikrobølgebaggrundsstråling, Planck’s formel, bølgeligning, lysår, sortlegemestråling.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Emne: Nær astronomi; sol, jord, og måne.

Ved slutningen af forløbet skal eleven kunne:

• Redegøre for længdegrader og breddegrader på Jorden
• Redegøre for Jordens rotation og fænomenerne dag og nat.
• Redegøre for Jordens bevægelse om solen.
• Redegøre for årstiderne på Jorden ud fra begreberne solhøjde og dagsbue.
• Redegøre for fænomenerne midnatssol og polarnat ud fra begrebet dagsbue.
• Redegøre for månens bevægelse om Jorden, herunder månens faser.
• Redegøre for fænomenet måneformørkelse og forklare hvordan det opstår.
• Redegøre for fænomenet solformørkelse og forklare hvordan det opstår.
• Redegøre for fænomenet tidevand og forklare hvordan det opstår.

Begreber:
Jorden, breddegrader, længdegrader, rotation, Verdensaksen, Solen, Ekliptika, Jordens hældning, solhøjde, dagsbue, årstider, midnatssol, polarnat, forårsjævndøgn, sommersolhverv, efterårsjævndøgn, vintersolhverv, måneformørkelse, solformørkelse, tidevand.

Computer modeller:
• Diverse computermodeller til visualisering af indstrålingsvinkel, dagsbue, årstider, månefaser etc.

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fy2a video ellære 22-09-2025
Fy2a rap lys og atomer 12-10-2025
Fy2a rap Lys og atomer genaflevering 22-10-2025
Fy2a regneopgaver 28-10-2025
Fy2a rapport dynamik 16-03-2026
Fy2a regneopgaver marts2026 06-04-2026
Fy2a videoaflevering 06-05-2026
Omfang Estimeret: 106,00 moduler
Dækker over: 106 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer