Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
X - Midtsjællands Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Kemi B
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
2024 Ke1a1 sr 2-4s (Ke1a1 sr/, Ke2a1 sr/)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Indledende kemi Atomets opbygning
Formål:
Introduktion til indledende kemi herunder atomets opbygning
Faglige fokuspunkter:
Det periodiske system
Atomets opbygning
Opbygnnig af det periodiske system
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Ioner og ionforbindelser
Vi gennemgår teori omkring salte og dets egenskaber
Fokuspunkter:
Simple ioner og sammensatte ioner
Ioner og iondannelse
Saltes opbygning
Fældningsreaktioner
Opløselighed
Endoterme og exoterme reaktioner
Øvelser:
Saltes opløselighed og fældningsreaktioner(rapport)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Molekyler
Formål:
Vi gennemgår molekylforbindelser og navngivning
Faglige fokuspunkter:
Elektronegativitet og bindingstyper
Polære og upolære molekyler
Øvelser:
Polære og upolære opløslighed og blandbarhed(journal)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Kemisk mængdeberegning
Introduktion til stofmængdebegrebet og molarmasse, stofmængdeberegning på reaktionsskema, ækvivalente mængder
Øvelser:
Opvarmning af natron (rapport)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Blandinger herunder stofmængdekoncentration
Opløsninger
Stofmængdekoncentration, formel og aktuel, titrering
Øvelser:
Mohr titrering
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Bæredygtige metaller
Her gennemgås hvordan metaller er opbygget og hvordan de kan bruges til at flytte elektroner. Der ud over gennemgås det hvordan nogle metaller findes som mineraler ude i naturen og hvordan man ud fra disse kan udvinde metaller. Det bæredygtige i denne proces diskuteres.
FAgbegreber:
Metallers opbygning
Redoxreaktioner
Spændingsrækken
Forsøg
Udvinding af kobber fra malachit
Spændingsrækken
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Ligevægte
Efter dette forløb om ligevægte, skal du kunne redegøre for følgende:
- begreberne endoterm og exoterm reaktion
- opskrive reaktionsbrøk for en kemisk ligevægt
- indholdet af ligevægtsloven
- forudsige effekten af et indgreb i et ligevægtssystem ved hjælp af såvel ligevægtsloven som Le Chateliers princip
- beregne koncentrationen af reaktanter og produkter ved ligevægt
Eksperimentelt:
- Indgreb i et ligevægtssystem (rapport)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Reaktionshastighed
Efter forløbet skal du kunne:
- Gøre rede for begreberne gennemsnitlig og momentan reaktionshastighed
- Gøre rede for en reaktions hastighedsudtryk
- Forklare virkningen af en katalysator
:Forklare betydning af temperaturen, reaktants koncentration, overfladeareal for reaktionshastighed
- Forklare hastighedskonstantens temperaturafhængighed
Eksperimentelt
-Landolsforsøg
- Små journalforsøg om faktorer der påvirker reaktionshastighed (Journal)
-Thiosulfat og syre reaktionshastighed (rapport)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Syre- og basereaktioner
Syre-basereaktioner
Efter forløbet skal du kunne redegøre for følgende:
- Definitionen for en syre og en base
- Opskrive en syre-base reaktion
- Vands autohydronolyse
- Metoder til måling af pH
- Syre- og basestyrke Ks og Kb, herunder anvendelse af ligevægtsloven
- Styrkeeksponenterne pKs og pKb
- Beregne pH i stærke syre- og baseopløsninger, samt for svage og middelstærke syre- og baseopløsninger
- Kolorimetrisk og potentiometrisk titrering, samt for valg af indikator til brug ved kolorimetriske titreringer
- Pufferopløsninger
-kort om bjerrumdiagrammer, pH i amfolytopløsninger
Eksperimentelt:
- Titrering af ethansyre (rapport)
- Titrering af saltsyre (Journal)
-Titrering af polyhydron syre
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
26 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Organisk kemi carbonhydrider
Efter forløbet skal du kunne redegøre for følgende:
- Carbonhydriders opbygning og systematisk navngivning
- Fysiske og kemiske egenskaber ved carbonhydrider
- Vigtige organiske reaktionstyper (Forbrænding, substitution, addition og elimination, hydrolyse og kondensation)
-intermolekylære bindinger
-
Eksperimentelt:
- Reaktioner med carbonhydrider (rapport)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Alkohol og redoxprocesser
Efter dette forløb om alkohol, skal du kunne redegøre for følgende:
- Fysiske og kemiske egenskaber ved alkoholer
- Navngive alkoholer systematisk
- Navngive aldehyder, ketoner, carboxylsyrer og estere systematisk
- Reaktioner for alkoholer og carbonylforbindelser
- Afstemme organiske redoxreaktioner
- Anvendelse af chemsketch til at tegne og undersøge organiske molekyler
Redoxprocesser herunder
-Tildeling af oxidationstal
-Afstemning af uorganisk og organisk redoxreaktioner
Eksperimentelt:
- Oxidation af alkoholer (rapport)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Lipider
-Fedtstoffers egenskaber
-Carboxylsyre og estere opbygning, fysiske og kemiske egenskaber og navngivning
-Triglyceriders opbygning og dannelse (kondensation)
-Cis/trans og Z/E isomeri
-Navngivning af fedtsyrer
-Fedtstoffers kemiske egenskaber
-Estere og estersyntese
Forsæbning af et fedtstof (rapport)
-Estersyntese (journal)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Lægemiddelkemi
Formål at lære om lægemidler
Fokuspunkter
Fremstilling af lægemidler
Morfins og acetylsyres kemiske opbygning og funktion
Aminer
Spejlbillede isomeri (R/S)
Absorbans og lambert Beers lov
Øvelse:
Syntese af acetylsalicylsyre og TLC (rapport)
Spektrofotometri af hjertemagnyl (Teoretisk )
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Extractors
I Extractors arbejder eleverne med følgende faglige pointer:
Ekstraktion er en ressourcekrævende proces, der er relevant for mange hverdagsprodukter.
Det kræver forberedelse at tilrettelægge og gennemføre et kemisk eksperiment.
Viden om effekten af de enkelte variable er vigtig i forbindelse med tilrettelæggelse og optimering af industrielle processer.
Spektrofotometri er en analysemetode, der kan anvendes til at bestemme koncentrationen af et farvet stof i en opløsning.
Der kan opstå dilemmaer, hvis man både vil opfylde kundeønsker og have en bæredygtig produktion.
Faglige mål:
Gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter.
Indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde.
Anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske eller miljømæssige problemstillinger med kemisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger.
Kernestof:
Kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder med fokus på spektrofotometri.
Mængdeberegninger i relation til opløsninger.
Betydningen af chromofore grupper i farvedannelse
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Repetition af emner
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1091/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d79276561955",
"T": "/lectio/1091/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d79276561955",
"H": "/lectio/1091/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d79276561955"
}