Holdet DA2p/ (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution X - Midtsjællands Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold 2024 DA1p 1-4s (DA1p/, DA2p/)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1: Begyndelser
Titel 2 Forløb#2: Er fiktion sandhed eller løgn?
Titel 3 Forløb#3: Selvfremstilling og sociale medier
Titel 4 Forløb#4 Viden og druk
Titel 5 Forløb#5: Debatterende artikel
Titel 6 Forløb#6: Litt.his. - Modernitetens gennembrud
Titel 7 Forløb#7: Nyhedsformidling og ulve
Titel 8 Forløb#8 Retorik og lyrik
Titel 9 Forløb#9 Analyserende artikel
Titel 10 Forløb#10 Film og medier
Titel 11 Forløb#11 Debat
Titel 12 Forløb#12 Sproghandlinger, replikker og undertekst
Titel 13 Forløb#13 Efterkrigstid og Blixen
Titel 14 Forløb#14 Afslutninger

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1: Begyndelser

Formålet med dette forløb er at give eleverne viden om og interesse for temaet begyndelser i en danskfaglig kontekst. Forløbet har til hensigt at introducere til faget dansk. I forløbet arbejder vi især med begreberne forforståelse og fortolkningshypoteser samt analyse og fortolkning. Fokus er på mødet med teksten samt de antagelser og formodninger læseren bringer med sig. For at træne dette blik på tekster undersøger vi både åbne og lukkede tekster. Forløbet har også til hensigt at introducere til faget mere formelt, og derfor er der også i forløbet øvelser, der peger på fagets udvidede tekstbegreb med udgangspunkt i fagets tre perspektiver (sprog, litteratur, medier). Afsluttende inddrages det retoriske pentagram som en af de mest basale steder at starte med analysen af en tekst.

Lærebogsmateriale: (ligger i klassens onenote)
    • (uddrag fra) Perspektiver i dansk, Dansklærerforeningens forlag, ibog tilgængelig på systimes ibog-platform: p132-138.

Vi har i forløbet arbejdet med følgende tekster:
    • Ernest Hemingway: ”For sale. Baby shoes. Never worn.”
    • Thøger Jensen: Udsigten til Randers, fra: I vores familie kan vi ikke lide ubåde, Gyldendal, 1998.
    • Start med et kram, Dagbladet Roskilde, 8. august 2017 (uddrag).
    • Sivas: Sidste timer, Disco:wax, 2018 (uddrag).
    • Helle Helle: Dette burde skrives i nutid, 2011 (uddrag).
    • Herman Bang: Gennem Rosenborg Have, fra: Udvalgte Fortællinger, 1899, adl.dk
    • Henning Mortensen: Begyndelse, fra: Rosetree, rosetree, Jorinde & Joringel, 2010
    • Adda Djørup: Hjem, fra: Poesi og andre former for trods, Samleren, 2015.
    • David Lagercrantz & Zlatan Ibrahimović: Min historia – jag är Zlatan Ibrahimović, Albert Bonniers Förlag, 2011 (uddrag).
    • Hallgrimur Helgason: Stormland, Aschehoug, 2007 [2005], (uddrag).
    • Niels Henriks umulige mission: Fattige afrikanere skal betale for at gå på toilettet, dr.dk, 2016, Link: https://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/niels-henriks-umulige-mission-fattige-afrikanere-skal-betale-gaa-paa
    • Lars Løkke Rasmussen: Nytårstale, 1. januar 2017 (uddrag).
    • N.F.S. Grundtvig: Den signede Dag med Fryd vi seer, 1826, kaliope.org (uddrag).
    • Arne Nielsson m.fl.: Din teenager skal coaches, ikke opdrages, Peoples Press, 2007 (uddrag).
    • Audi: Daughter. Audis reklame til Super Bowl 2017.

Faglige mål der berøres i forløbet:
    • udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
    • beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
    • analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
    • analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
    • demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof der berøres i forløbet:
Sproglige perspektiver:
Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder litterære tekster, medietekster, argumenterende tekster, taler og professionsspecifikke tekster. Her arbejdes metodisk med:
    • sproglig analyse, fortolkning og vurdering
    • retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
    • produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder mindst to forløb med særligt fokus på skriftlighed.

Litterære perspektiver:
Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster. Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med verdenslitteratur i oversættelse. Fokus er på historisk, æstetisk og tematisk læsning, herunder med vægt på teksternes betydning og funktion i samtiden og i eftertiden. Her indgår:
    • et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder fra de seneste fem år
    • tekster fra oplysningstid, romantik, realisme og modernisme
    • Kanonforfatter: N.F.S. Grundtvig, Herman Bang.
Her arbejdes metodisk med:
    • litteraturanalyse og -fortolkning
    • anvendelse af relevante litterære metoder
    • tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Mediemæssige perspektiver:
Her undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af tekster, herunder nyhedsformidling, dokumentartekster, fiktionstekster, visuelle udtryksformer og tekster fra sociale medier. Her arbejdes metodisk med:
    • kommunikationsanalyse
    • medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2: Er fiktion sandhed eller løgn?

Formålet med dette forløb er at give eleverne viden om og interesse for spørgsmål vedrørende fakta og fiktion. I forbindelse med tekstlæsning indgår læseren en fakta- eller fiktionskontrakt med teksten/forfatteren, fordi der i det første møde med en tekst opstår en række formodninger, antagelser og forventninger. Centralt med hensyn til at afgøre, om det er fakta eller fiktion, som læseren forventer at blive præsenteret for, er såkaldte paratekster. I forløbet vil vi fokusere på forskellige virkemidler, der kan findes i både fakta- og fiktionstekster, og i forlængelse heraf vil vi fokusere på forholdet mellem såkaldte autenticitetsmarkører og fiktionaliseringer. Vi vil i forløbet også undersøge det litterære fænomen autofiktion. I forløbet indgår værklæsning af St.St. Blichers Brudstykker af en landsbydegns dagbog samt selvvalgte klip fra dokumentarserien Prinsesser fra blokken – 8 år senere (DR).

Lærebogsmateriale: (ligger i klassen onenote)
    • (uddrag fra) Perspektiver i dansk, Dansklærerforeningens forlag, ibog tilgængelig på systimes ibog-platform: p131, 142, 146-151.

Vi har i forløbet arbejdet med følgende tekster:
    • Olav Hergel: Bøllebank og det store slag om sandheden, Manchet til artikel i Politiken, 9. april 2017.
    • Ulven kommer, folkeeventyr.
    • Bagsiden til bogen Operation Bøllebank (2001) af Lars R. Møller. Farmhouse Design/Carina Krusaa og Lindhardt & Ringhof.
    • Kampagnebillede for World Wildlife Foundation (WWF), 2009: ”You can’t afford to be slow in an emergency.”
    • To pressebilleder taget i forbindelse med jordskælvet i Haiti i 2010 af delvist samme motiv, men fra forskellige vinkler. Carlos Garcia Rawlins/Reuters/Ritzau Scanpix, 19.01.2010 og Nathan Weber, 19.01.2010.
    • Kristina Nya Glaffay: Mor og Busser skal skilles (2016) (uddrag).
    • Selvvalgte klip på 4-5 minutter fra dokumentarserien Prinsesser fra blokket – 8 år senere. DR, 2024. (værklæsning)
    • St.St. Blicher: Brudstykker af en landsbydegns dagbog (1824). (værklæsning)
    • Adam Öhlenschlager: Morgenvandring (uddrag)

Faglige mål der berøres i forløbet:
    • udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
    • beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
    • demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
    • anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
    • anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
    • analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
    • analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
    • demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
    • navigere og udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage i og bidrage til digitale fællesskaber
    • demonstrere viden om fagets identitet og metoder
    • undersøge virkelighedsnære problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes.

Kernestof der berøres i forløbet:
Sproglige perspektiver:
Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder litterære tekster, medietekster, argumenterende tekster, taler og professionsspecifikke tekster. Her arbejdes metodisk med:
    • sproglig analyse, fortolkning og vurdering
    • retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
    • produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder mindst to forløb med særligt fokus på skriftlighed.

Litterære perspektiver:
Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster. Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med verdenslitteratur i oversættelse. Fokus er på historisk, æstetisk og tematisk læsning, herunder med vægt på teksternes betydning og funktion i samtiden og i eftertiden. Her arbejdes metodisk med:
    • litteraturanalyse og -fortolkning
    • anvendelse af relevante litterære metoder
    • litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
    • tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
    • Kanonforfattere: St. St. Blicher, Adam Öhlenschlager.

Mediemæssige perspektiver:
Her undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af tekster, herunder nyhedsformidling, dokumentartekster, fiktionstekster, visuelle udtryksformer og tekster fra sociale medier. Her arbejdes metodisk med:
    • kommunikationsanalyse
    • medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
    • analyse og vurdering af mediers brug i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
    • produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3: Selvfremstilling og sociale medier

Formålet med dette forløb er at sætte fokus på – og vække interesse for – at arbejde med fænomenet selvfremstilling på nettet og navnlig på sociale medier. Vi skal arbejde med tekster fra og om sociale medier, og vi skal undersøge analytiske fokuspunkter vedr. menneskers sproglige adfærd i sociale relationer – både offline og online. Derfor skal vi især arbejde med sproglig analyse, og hvad sproget betyder for vores omgang med hinanden. Centrale begreber i forløbet er bl.a. face, facetrussel og facework samt sproghandlinger, herunder at karakterisere og analysere effekten af fire forskellige slags sproghandlinger: samtalestrukturerende, informerende, følelses- og holdningsmæssige samt handlingsregulerende. Nogle sproghandlinger er indirekte og læses ud af en undertekst. I dette forløb er det især den danskfaglige metode sproglig analyse, som vi træner.

Lærebogsmateriale: (ligger i klassen onenote)
    • (uddrag fra) Perspektiver i dansk, Dansklærerforeningens forlag, ibog tilgængelig på systimes ibog-platform: p165, 167-171.

Vi har i forløbet arbejdet med følgende tekster:
    • Morten Münster-video, youtube, link: https://www.youtube.com/watch?v=z2BC12UGHrU
    • Caspar Eric: jeg har en samtale, fra digtsamlingen 7/11 (2014).
    • Martinus Rørby: Bjerglandskab med vandrer (1834-1835) (tegning)
    • To uddrag fra Kasper Bjerres digtsamling Svovl (2016) (uddrag).
    • Uddrag fra kommentarsporet under Fie Laursens video Min ærlighed.
    • Kampagnefilmen Uploaded (Medierådet for børn og unge).
    • Den lyserøde elefants guide til de sociale medier (2016), People’s Press (uddrag).
    • Video med Emma Holten: Someone stole naked pictures of me – this is what I did about it (2015). Link: https://www.theguardian.com/commentisfree/video/2015/jan/21/naked-pictures-this-is-what-i-did-revenge-porn-emma-holten-video
    • Emma Holtens SAMTYKKE-projekt fra 2014. Link: https://friktionmagasin.dk/samtykke-14841780be52?gi=c8c8b7f2ae8
    • Tea and Consent lavet af det britiske politi i 2015. Link: https://www.youtube.com/watch?v=pZwvrxVavnQ

Faglige mål der berøres i forløbet:
    • udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
    • beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
    • demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
    • anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
    • anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
    • analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
    • analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
    • demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
    • navigere og udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage i og bidrage til digitale fællesskaber
    • demonstrere viden om fagets identitet og metoder
    • undersøge virkelighedsnære problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes.

Kernestof der berøres i forløbet:
Sproglige perspektiver:
Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder litterære tekster, medietekster, argumenterende tekster, taler og professionsspecifikke tekster. Her arbejdes metodisk med:
    • sproglig analyse, fortolkning og vurdering
    • retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
    • produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder mindst to forløb med særligt fokus på skriftlighed.

Mediemæssige perspektiver:
Her undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af tekster, herunder nyhedsformidling, dokumentartekster, fiktionstekster, visuelle udtryksformer og tekster fra sociale medier. Her arbejdes metodisk med:
    • kommunikationsanalyse
    • medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
    • analyse og vurdering af mediers brug i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
    • produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#4 Viden og druk

Formålet med dette forløb er at sætte fokus på – og vække interesse for – at arbejde med fænomenet druk i et litteraturhistorisk og kulturelt perspektiv. Vi skal undersøge, hvad det er for en kultur, der er forbundet med alkohol i Danmark med udgangspunkt i relevante tekster fra danskfaget. Der vil i forløbet endvidere være et fokus på filmiske virkemidler i forbindelse med analyse af både kampagnefilm samt fiktionsfilm. Formålet med at kunne analysere levende billeder med fokus på filmiske virkemidler er at lære at tyde og afkode de signaler som både kampagnefilm og fiktionsfilm sender til deres publikum, således at man kan tage stilling til – og reflektere over – emnet druk. I forløbet vil der også indgå undersøgelse af skønlitterære tekster samt debatterende og holdningsprægede tekster. I forløbet indgår værklæsning af Thomas Vinterbergs film Druk. Forløbet er desuden et samarbejde med faget engelsk, hvor eleverne arbejder med kortfilm.

Lærebogsmateriale: (ligger i klassen onenote)
    • (uddrag fra) Perspektiver i dansk, Dansklærerforeningens forlag, ibog tilgængelig på systimes ibog-platform: p187.
    • (uddrag fra) Brug litteraturhistorien: p169, 167.
    • (uddrag fra) Begreb om dansk, Dansklærerforeningens forlag, ibog tilgængelig på Systimes ibog-platform: p330, 345.
    • Dansk i tiden, Systime. Side 29-39.
    • (uddrag fra) Krydsfelt, Gyldendal, ibog tilgængelig på Systimes ibog-platform: p307.

Materiale:
    • 'Folk synes, at jeg er kedelig': 29 unge om at være pinligt ædru til festen. DR, 2021. Link: https://www.dr.dk/mitliv/tvaers/folk-synes-jeg-er-kedelig-29-unge-om-vaere-pinligt-aedru-til-festen
    • Ludvig Holberg: Epistel 91 (uddrag).
    • Ludvig Holberg: Jeppe paa bjerget, 1. akt, scene 1-3 og 6 (uddrag).
    • Statistik om unges alkoholforbrug.
    • Klaus Rifbjerg: Værtshus (1956).
    • Thomas Vinterberg: Druk (værklæsning).
    • Man kan da aldrig få for meget pølse (kampagnefilm) (link: https://www.youtube.com/watch?v=HEP3jURCXnI)
    • Filmplakat: https://media-cache.cinematerial.com/p/500x/9gpqexlu/druk-danish-movie-poster.jpg?v=1596835138
    • Alternativ filmplakat: https://www.reddit.com/media?url=https%3A%2F%2Fpreview.redd.it%2Fhvis-filmen-druk-var-lavet-i-70erne-v0-wuuqx7t1ag191.jpg%3Fwidth%3D1080%26crop%3Dsmart%26auto%3Dwebp%26s%3D75726cc475436bf01800009c24513f690c70775d

Faglige mål der berøres i forløbet:
    • udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
    • beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
    • demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
    • anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
    • anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
    • analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
    • analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
    • demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
    • navigere og udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage i og bidrage til digitale fællesskaber
    • demonstrere viden om fagets identitet og metoder
    • undersøge virkelighedsnære problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes.

Kernestof der berøres i forløbet:
Sproglige perspektiver:
Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder litterære tekster, medietekster, argumenterende tekster, taler og professionsspecifikke tekster. Her arbejdes metodisk med:
    • sproglig analyse, fortolkning og vurdering
    • retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
    • produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder mindst to forløb med særligt fokus på skriftlighed.

Litterære perspektiver:
Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster. Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med verdenslitteratur i oversættelse. Fokus er på historisk, æstetisk og tematisk læsning, herunder med vægt på teksternes betydning og funktion i samtiden og i eftertiden. Her indgår:
    • tekster fra oplysningstiden
    • fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg og Klaus Rifbjerg.
Her arbejdes metodisk med:
    • litteraturanalyse og -fortolkning
    • litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
    • tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Mediemæssige perspektiver:
Her undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af tekster, herunder nyhedsformidling, dokumentartekster, fiktionstekster, visuelle udtryksformer og tekster fra sociale medier. Her arbejdes metodisk med:
    • medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
    • analyse og vurdering af mediers brug i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
    • produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#5: Debatterende artikel

Formålet med dette forløb er at træne at skrive en debatterende artikel, som er en af eksamensgenrerne i skriftlig dansk for HF. I forløbet er der bl.a. fokus på genrebevidsthed, sproglig tone, tydeliggørelse af elevernes skriver-jeg samt et gennemgående fokus på skrivning som en proces med flere faser og dertilhørende fokuspunkter. Den opgave, som eleverne skal skrive, har fokus på det danske sprog i forhold til det engelske – navnlig i forhold til brug af bandeord. Dermed indgår der i forløbet også fokus på det sproglige perspektiv, herunder sprognormer og gruppesprog.

Lærebogsmateriale: (ligger i klassen onenote)
    • (uddrag fra) Perspektiver i dansk, Dansklærerforeningens forlag, ibog tilgængelig på systimes ibog-platform: c704, c601.
    • (uddrag fra) Skriftlig eksamen i dansk stx og hf, afsnittet om den debatterende artikel. Gyldendal. Ibog tilgængelig via Systimes ibogs-platform.

Materiale:
    • Eksempler på norske ’avløserord’.
    • Rasmus Bech: Op på barrikaderne og kæmp for sproget. Politiken, 2020.
    • Lotte Thorsen: Danske unge har fået et fucking nyt favoritbandeord. Politiken, 2021.
    • Genstart-udsendelse: Mothermaal. DR Radio d. 12/1-2025. Link: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2025/genstart-mothersmaal-11802550027

Faglige mål der berøres i forløbet:
    • udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
    • beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
    • demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
    • anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
    • analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
    • analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
    • demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
    • navigere og udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage i og bidrage til digitale fællesskaber
    • demonstrere viden om fagets identitet og metoder
    • undersøge virkelighedsnære problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes.

Kernestof der berøres i forløbet:
Sproglige perspektiver:
Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder litterære tekster, medietekster, argumenterende tekster, taler og professionsspecifikke tekster. Her arbejdes metodisk med:
    • sproglig analyse, fortolkning og vurdering
    • retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
    • produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder mindst to forløb med særligt fokus på skriftlighed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#6: Litt.his. - Modernitetens gennembrud

FORMÅL
Det er litteraturkritikkens superstjerne, Georg Brandes, der i 1883 med sin bog ‛Det moderne Gjennembruds Mænd’ står fader til periodebetegnelsen ‛Det moderne gennembrud’ for årene 1870-1890. En betegnelse, der er blevet brugt lige siden. Moderniteten er mere end det og skabt af andre end mænd. Opgøret med traditioner, som Brandes på sin vis stiller sig i spidsen for, er begyndt før hans forelæsninger på universitetet i 1871. Desuden er året 1890 ikke afslutningen på en periode, hvor problemer sættes under debat og traditionelle opfattelser af køn, klasse, formidling m.m. – disse tendenser fortsætter ind i 1900-tallet. I dette forløb læser vi tekster og ser på malerier fra perioden 1850-1920 og undersøger derigennem de erfaringer af frisættelse og traditionsbrud, som moderniteten bringer med sig.

FAGLIGE MÅL
Eleverne skal kunne:
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

KERNESTOF
– dansksprogede tekster suppleret med norske og svenske tekster på originalsprog
– teksterne læses i en litteratur-, kultur- eller bevidsthedshistorisk kontekst.
– tekster fra 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme  
– fra dansk litteraturs kanon læses Herman Bang, Johs. V. Jensen, H.C. Andersen.

Materiale:
    • Uddrag fra fagbogen Modernitetens gennembrud (Dansklærerforeningens forlag).
    • Uddrag fra fagbogen Perspektiver i dansk (Dansklærerforeningen, 2017).
    • Herman Bang: Franz Pander (1885).
    • Mathilde Fibiger: Clara Raphael. Tolv Breve (1850 – uddrag).
    • Amalie Skram: Constance Ring (1885 – uddrag).
    • Henrik Ibsen: Et dukkehjem (1879). (værklæsning)
    • Sofie Linde: Tale ved Zulu Comedy Galla (link: https://www.dansketaler.dk/tale/sofie-lindes-tale-ved-zulu-comedy-galla-2020/)
    • Uddrag af første afsnit af tv-dokumentaren Digtere, divaer og dogmebrødre (link: https://www.dr.dk/drtv/se/digtere-divaer-og-dogmebroedre_-1900_1918_436972)
    • Emil Bønnelycke: Vesterbrogade (1918).
    • Thøger Larsen: Tordenbygen (1912).
    • Johs. V. Jensen: Paa Memphis Station (1906).
    • H.C. Andersen: Loppen og professoren (1872).
    • Edith Södergran: Vierge Moderne (1916).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#7: Nyhedsformidling og ulve

Formålet med dette forløb er at sætte fokus på – og vække interesse for – at arbejde med grundlæggende værktøjer til analyse og fortolkning af nyhedstekster. I forløbet er der fokus på nyhedens komposition – nyhedstrekanten – og nyhedskriterierne. Vi undersøger, at det er forskelligt, hvordan nyhedsmedier vinkler og prioriterer. Vi ser desuden nærmere på fænomenet fake news. Det er kort forløb som afslutning på skoleåret. I forløbet arbejder vi desuden med, at eleverne selv skal formidle en nyhed. I forløbet sætter vi fokus på debatten i medierne om ulvens tilbagekomst til den danske natur.

Lærebogsmateriale: (findes i elevernes onenote)
    • (uddrag fra) Perspektiver i dansk, Dansklærerforeningens forlag, ibog tilgængelig på Systimes ibog-platform: c901, c907, c918, p238.

Materialer:
    • To børn på flugt – sad i et træ i halvanden time af frygt for ulv. Jydskevestkysten, d. 12/4-2025.
    • Skræmte drenge sad i træ halvanden time af frygt for ulv: Eksperter siger, det var en kat. Jydskevestkysten, d. 15/4-2025.
    • ”Det giver et fuldstændig misvisende billede af, hvor mange ulve vi har”. Jyllandsposten, d. 11/5-2025.
    • Nej, ulven skal ikke skydes. Jyllandsposten, d. 18/4-2025.
    • Første afsnit af dokumentarserien: Ryd forsiden, DR. Link: https://www.dr.dk/drtv/serie/ryd-forsiden_147623
    • Genstart-udsendelse om ulve: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2025/ulvetime-11802550177
    • Dokumentarfilmen Løgnefabrikken, der sætter fokus på bl.a. fake news (https://filmcentralen.dk/gymnasiet/film/loegnefabrikken-de-falske-nyheder-fra-rusland)

Faglige mål der berøres i forløbet:
    • udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
    • beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
    • demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
    • analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
    • analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
    • demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
    • navigere og udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage i og bidrage til digitale fællesskaber
    • demonstrere viden om fagets identitet og metoder
    • undersøge virkelighedsnære problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes.

Kernestof der bliver berørt i forløbet:
Mediemæssige perspektiver:
Her undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af tekster, herunder nyhedsformidling, dokumentartekster, fiktionstekster, visuelle udtryksformer og tekster fra sociale medier. Her arbejdes metodisk med:
    • kommunikationsanalyse
    • medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
    • analyse og vurdering af mediers brug i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
    • produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb#8 Retorik og lyrik

I dette forløb skal vi først og fremmest lære hinanden at kende og I skal vænne jer til en ny lærer og en (måske) ny måde at blive undervist på.
Vi starter med at kigge på mundtlighed og skriftlighed og forskellene herpå ved at I skal fortælle jeres livshistorie på 30 sekunder og bagefter skrive den ned. Vi kigger i den forbindelse også på KONNOTATION og AGENS - er sproget positivt eller negativt ladet og er man den aktive helt eller det passive offer i fortællingen? Vi skal arbejde med mundtligt overleverede tekster som fx FOLKEVISER og FOLKEEVENTYR - sidstnævnte skal I prøve at forfatte selv ved at bruge EVENTYRFORMLEN.
Fra folkeviserne går vi over i andre former for lyrik og kigger på barokkens stiltræk GENTAGELSE, MODSÆTNINGER, HENVENDELSE, UDRÅB, PERSONIFIKATION og METAFORISKE NYDANNELSER samt VANITAS, ligesom vi skal prøve at analysere digte ved hjælp af semantiske felter. Vi får også overstået en VÆRKLÆSNING idet vi skal arbejde med en DIGTSAMLING.
I forbindelse med arbejdet med digtsamlingen kommer vi forbi ROMANTIKKEN via begreberne IDEALISME og DUALISME. Det bliver et lynkursus i UNIVERSALROMANTIK og NATIONALROMANTIK, ligesom vi læser verdenslitteratur i oversættelse indenfor genren ROMANTISME og finder billeder af menneskets skyggeside og det psykologisk interessante.
Og så opfrisker vi lige lidt metoder og begreber fra forløb 1 ved at lave en hurtig omgang taleanalyse, hvor vi også kan kigge på METAFORER og sproglige virkemidler fra vores arbejde med lyrikken, ligesom I får lært om SPROGKARAKTERISTIK og får opfrisket DET RETORISKE PENTAGRAM.

Forløbets tekster:

Mundtlig overlevering:
Folkeeventyr: Kong Lindorm
Folkeviser: Venelite, To søstre, Kirstin, Der stode tre skalke, Ebbe Skammelsen
Vølvens Spådom (uddrag)

Værklæsning digtsamling:
Rasmus Seebach: Rasmus Seebach (album)

Lyrik:
Michael Strunge: Plastiksolen
Søren Ulrik Thomsen: Ukendt under samme måne
Rudolph Broby-Johansen: Bordelpige dræber ufødt
Per Højholt: Henry ind i landskabet
Klaus Rifbjerg: Teknik
Vita Andersen: Hvad tror du jeg tror

Romantik:
HC Andersen: I Danmark er jeg født
Oehlenschläger; Guldhornene (uddrag)
N.F.S. Grundtvig: Langt højere bjerge
BT's læsere: Re-Sepp-ten
Karel von Mander: Chr. IV til hest (billede)
J.V. Gertner: Frederik VII og grevinde Danner (billede)
Edgar Allan Poe: Hjertet, der sladrede (The Tell-tale Heart)

Retorik:
Villy Søvndal: Fra minimalstat til vasalstat (tale i forbindelse med besøg af George W. Bush 2005)
Lars Løkke Rasmussens tale ved Folketingets åbning (uddrag) d. 5. oktober 2010
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Eventyr 31-08-2025
Billedanalyse 06-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 39 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#9 Analyserende artikel

I dette skriveforløb bygger vi videre på jeres skriftlighedstræning fra 1.HF med fokus på den analyserende artikel. Vi skal også arbejde med kreativ skrivning, ved at I skal skrive  indledninger med analogier, med baroktræk og som sanseskrivning.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb#10 Film og medier

I dette forløb læser vi det sidste værk i form af en kla-asiker af en film, ligesom vi genopfrisker dokumentargenren og medieanalyse generelt. Vi ser klip fra forskellige dokumentargenrer og arbejder med FIKTIONS-/FAKTAKODER og FREMSTILLINGSFORMER. Vi repeterer filmiske virkemidler og arbejder med dramaturgier og I skal selv lave en lille film med mobilen.
I får også genopfrisket nyhedsmedier, for vi skal arbejde med NYHEDSTREKANTEN, NYHEDSKRITERIER, AVISTYPER, REPORTAGEGENRER, MÅLGRUPPER, CLICKBAIT og PSEUDONYHEDER.

Tekster:
VÆRKLÆSNING: Quentin Tarantino: Pulp Fiction
Lisbeth Zornig: Min barndom i helvede (uddrag)
Hængt ud på forsiden - om Naser Khader (uddrag)
Samme forside fra 4 forskellige aviser  (Bl.a Ægypten 2013)
Samme historie fra 3 forskellige avistyper (Fyrværkerikatastrofen i Seest)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb#11 Debat

I dette forløb kigger vi på samfundskritisk litteratur og genopfrisker det moderne gennembrud. I skal arbejde med de 3 K'er, KØN, KLASSE og KIRKE ligesom vi skal lave nogle skriveøvelser, hvor I selv får lov at prøve kræfter med hhv. den NATURALISTISKE og IMPRESSIONISTISKE skrivestil.

Bagefter kigger vi på, hvordan man i efterfølgende perioder har skrevet samfundskritisk litteratur.

Tekster til forløbet:

Vi opfrisker Et Dukkehjem og Franz Pander fra 1.HF
Henrik Pontoppidan: Bonde-Idyl
J.P. Jacobsen: Faustina
Martin Andersen Nexø: Murene
Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål
Rudolf Broby-Johansen: Foråret kommer til caféen
Harald Herdal: Kolonihaven
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forløb#12 Sproghandlinger, replikker og undertekst

I dette forløb bliver der ekstra fokus på det sproglige. Vi skal arbejde med SAMTALEREGLER, SPROGHANDLINGER, SPROGFUNKTIONER og DISKURS. Hvordan bruger man sproget til at få andre til at handle? Kan man manipulere folk med sproget? Og kan jeg lære jer at lyve - på skrift? A.k.a UNDERTEKST?
Vi skal også i den forbindelse have opfrisket REPLIKTYPER
Vi skal kigge på samtaleregler, og der skal forfattes dialoger med direkte, indirekte og dækket direkte tale. Vi skal lave transaktionsanalyse af en kendt tekst (og en knap så kendt). Og så skal I igennem et lille forløb med DISKURSANALYSE, hvor vi kigger på, hvordan sproget kan hjernevaske og bygge verdener.

Tekster:
Helle Helle: En stol for lidt
Simon Fruelund: Jeg finder mig ikke i det
Mortens EU-skole, afs. 1 om Euroen (video)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Forløb#13 Efterkrigstid og Blixen

I dette forløb skal vi arbejde med efterkrigstidens litteratur delt op i 3 undergenrer: hereticamodernisme, arenamodernisme og Karen Blixen. Vi kommer til at arbejde med intertekstualitet, eksistentialisme, nihilisme, absurdisme og en masse andet langhåret krimskrams, som jeg (forhåbentlig) kommer til at gøre mere spiseligt med nogle pædagogiske powerpoints og en masse praktiske øvelser

Martin A. Hansen: Paradisæbler
Svend Åge Madsen: Modsatterne og Omvendterne
Peter Seeberg: Hullet (uddrag)
Karen Blixen: Det ubeskrevne blad, De blaa øjne, Ringen
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Forløb#14 Afslutninger

Slutspurten bliver præget af quizzer til at træne paratviden, øvelser til at træne analyse og taksonomi samt en hel masse ||: repetition :||
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer