Holdet Ng-ac/ (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Midtsjællands Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e)
Hold 2025 Ng-ac/ (Ng-ac/)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vandet og landet
Titel 2 vejr og vand i Damark og Tanzania
Titel 3 kost og kloden
Titel 4 Klimapolitik og kulstofkredsløb
Titel 5 Grønland
Titel 6 Geotopen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vandet og landet

Forløbet tager udgangspunkt i hvor det ferske vand kommer fra, og hvordan det både før og efter istiden har været med til at forme landskaberne. Vi arbejder med vandet både lokalt og globalt, og ser på vandkonflikter i Danmark og Tanzania. I har også arbejdet med de forskellige interesser der er i Danmarks arealer, og herunder konflikter imellem landbrug, vandforurening og lokalbefolkning.

Kernestof:

Erosion, transport og aflejring
jordens permeabilitet og porøsitet
Geomorfologi
postglaciale processer
vandløbsdannelse og meanderbuer
dugpunkt
vandkredsløb
vandstress
Pæsticidforurening af drikkevand
afvanding og dræning

Arbejdsformer/metoder:

I Har været på feltarbejde ved TAdre mølle og måle/beregne vandenergis nyttevirkning, og se på frådstensdannelse og ådalen. I har også Brugt GIS til at undersøge jeres lokalområde med skyggekort, og finde forskellige landskabselementer, ved at aflæse kortets rumlige mønstre. I har fulgt med i dokumentar om en lille landsby på fyn der kæmper med forurenet drikkevand, og divergerende interesser for det lokale vandværk.

Forsøg/empirisk arbejde:

- Forsøg med dugpunkt
- Undersøg dit drikkevand ved hjælp af pesticidkort fra GEUS
- Geotopen efterår
- Undersøgelse af landskabsformer med et skyggekort fra miljøportalen
- Forme den postglaciale landskabsserie med sand og grus i en bakke.
- Felttur til et lokalt vandrestaureringsprojekt, men de lokale vandmiljøeksperter som formidlere. Vi så også et spildevandsreservoir for zinkspildevand fra nybygget boligområde.

Materialer:
- www.arealinformation
- Side. 12-16 i   https://www.geoviden.dk/wp-content/uploads/2020/11/Geoviden_2_2005.pdf
- https://player.vimeo.com/video/229110589
- naturgeografiportalen kapitel 2.2, 2.2, 2.5 og 2.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave om konsekvenserne ved at "tæmme" vandet i l 21-09-2025
Undersøg dit drikkevand 09-10-2025
erosionsproblemer i Daar Es Salaam 21-11-2025
Omfang Estimeret: 35,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 vejr og vand i Damark og Tanzania

Vi arbejder med hvilke udfordringer Danmark og Tanzania står overfor, når det gælder drikkevand. Danmark har masser af tilgængeligt grundvand, men hvordan ser kvaliteten ud. I Tanzania forsager ITK-zonen, klimaforandringer og befoningstilvækst perioder med tørke og ekstrem nedbør, og erosion, så hvordan kan man arbejde med at lede vandet ned i jorden, frem for den overfladiske afstrømning. Vi arbejder med vandet både lokalt og globalt, og ser på vandkonflikter i Danmark og Tanzania.


Kernestof/centrale begreber

dugpunkt/vandbalanceligningen
Punkt, linje og fladeforurening
vandkredsløb
vandstress
Pæsticidforurening af drikkevand
Erosionsproblemer
Bæredygtigt udviklingsarbejde
ITKzonen
Nordlige og sydlige vendekredse
Zenitbanen

Empirisk arbejde

I har kigget på GEUS GISkort over drikkevandets kvalitet, PH, Pesticid niveau, og så har i forholdt jer kritisk til hvornår prøverne er taget.

I set casen fa Københavns universitet (green cities) https://player.vimeo.com/video/229110589

I har, via Google maps undersøgt hvor I Daar Es Salaam at de nye bosættelser er mest udsat for erosion, og arbejdet med bredygtige løsninger på problemet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 kost og kloden

I skal forstå hvilke forbindelser der er imellem de fødevarer vi indtager, og den måde de er produceret og transporteret på. I har arbejdet med hvordan de fødevarer vi indtager i Danmark har globale rødder i Bolivias Soyamarker, og indonesiens Palmeolieplantager. Er det bæredygtigt at spise kød i fremtiden? I skal også undersøge hvor meget palmeolie der er i forskellige produkter, og forholde jer til hvor vidt biobrændsel er en bæredygtig del af fremtidens energiproduktion?  

Indhold:

- Arealanvendelse
- Arealkonflikter
- Afskovning
- fødevareproduktion
- Drivhuseffekten
- Palmeolieproduktion i Indonesien
- biobrændstof og bæredygtighed


Arbejdsformer.

Vi skal på ekskursion til en landbrug og se hvordan moderne mælkebønder producerer mælk. I skal idenficere rummelige mønstre omkring dyrkning soja i Bolivia og Palmeolieplantagedrift i Indonesien. I skal en tur i en dagligvarerbutik og undersøge i hvilke varer der findes palmeolie. I skal også kortlægge jeres eget kødforbrug over en uge, og beregne hvilke  aftryk I har været med til at sætte på kloden, med hensyn til CO2 , vand og arealer.

Forsøg/empirisk arbejde:

- Undersøgelse af palmeolieplantager i Bolivia
- Undersøgelse af Palmeolie i dine fødevarer
- Soyamarker i Bolivia
- undersøgelse af holdes kødforbrug og beregninger på deres samlede arealforbrug, vandforbrug og CO" udledninger
- besøg hos den lokale mælkebonde


Materialer:
- 5.6 i naturgeografiportalens "mad til milliarder"
- Artikel fra DR https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/verden-har-kurs-mod-en-katastrofal-temperaturstigning-ikke-en-fremtid-nogen-af
- Hagensen ogTidsskriftet, "hvordan brødføder vi verden", forlaget kolumbushttps://rgo.dk/wp-content/uploads/Publikationer/PDF_hvordan-brodfoder-vi-verden.pdf
-

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
rapport om klassens kødforbrug 17-12-2025
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Klimapolitik og kulstofkredsløb

Klimaminister Lars Ågård er godt tilfreds med den nye rapport fra Århus universitet. Den viser nemlig at der er en tredjedel færre lavbundsjorde end forventet i 2023, sammenlignet med 1990. Han tolker rapporten som en succes for klimaet, da Danmark nu når 2025 målsætningen om at reducere CO2 udledningen med 50%. Meen hvor er de 50.000 lavbundsjorde fosvundet hen? Hvad siger forskerne bag rapporten til Klimaministerens begejstring? Hvilke processer finder sted i lavbundsjordene, og hvordan er de forbundet til det globale kulstofkredsløb?


Teori og begreber:
- Kulstofkredsløb
- Afgasning/afbrænding
- tørvedannelse
- Lavbundsjorde

FOrsøg/ empirisk arbejde
- Forsøg med jordtyper
- GIS opgave om udtagning af lavbundsjorde


Arbejdsformer: Vi skal arbejde undersøgelsesbaseret, og se på hvordan man kan fortolke data, og anvende dem til et bestemt politisk formål. Vi går politikerne i sømmene, og ser på prøver af tørv. Vi laver forsøg med Sphagnum, og undersøger hvor meget organisk materiale der er i den type af jord sammenlignet med en mere mineralsk lerjord. Vi analyserer kort og GIS, for at finde data der fortæller hvor lavbundsjordene befinder sig henne i Danmark, samt hvor store områder der er tale om. Vi kan ved hjælp af kort udpege de områder der ville være mest oplagte at vådlægge.

Materialer:
- Kapitel 1.6  om kulstof i https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=142&L=0
- https://jyllands-posten.dk/politik/ECE16746014/regeringen-i-opsigtsvaekkende-melding-2025klimamaalet-er-sikret-allerede-nu/
- https://dca.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/ny-rapport-viser-kraftig-reduktion-i-kulstofrige-lavbundsjorder-udtagningen-haster-mere-end-nogensinde
- Podcast, dr, https://www.dr.dk/lyd/p1/guld-og-groenne-skove/guld-og-groenne-skove-2024/guld-og-groenne-skove-fremad-til-fortiden-16122413032
- Naturgeografiportale, kam 1.8.1, 1.8.2 https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=144
-
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Klimapolitik, lavbundsjord, og kulstofkredsløb 22-02-2026
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Grønland

Grønland fulder meget, både på verdenskortet og storpolitisk. Vi vil gerne undersøge om verdens største ø virkelig er så vigtig? Er undergrunden virkelig et skatkammer, og kan klimaforandringerne øge poltentialet for Grønland som leverandør af de råstoffer der skal sikre fremtidens forsyning?Vi undersøge grønland geologi, klima og forstår de sjældne jordarters betydning for grøn omstilling og fremtidens teknologi:

Fagligt Indhold/begreber:

- Geologiske processer
- Gletcherdannelse og gletchere på grønland.
- råstoffer, forarbejdning og lødighed
- Grøn energi
- Gletchermel
- pladetektonik
- det geologiske kredsløb
- Vulkanisme
- jordskælv
- Det globale vindsystem og vejret på grønland


Arbejdsformer:

I grupper sal I undersøge hvor der findes sjældne jordarter, og I skal finde ud af om der er potentiale i minedrift i Grønland?

Forsøg:

- Forsøg med lødighed i mineraler
- Empirisk undersøgelse af råstoffer, mineraler og sjældne jordarter i Grønlands undergrund
- Empirisk Undersøgelse af indlandsisens afsmeltning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Geotopen

Innovativ opgave, hvor I skal designe Geotopens opland, og finde ud af hvordan I kan sikre et bæredygtigt miljø (socialt, økonomisk og miljømæssigt) i og omkring jeres geotop. Med udgangspunkt i jeres årstidsundersøgelser og viden fra forløbene, så skal I omdanne marken og vandløbet til et bæredygtigt levested for dyr, planter og mennesker i jeres lokalområde.

Jeres målinger og observationer skal inddrages i jeres design af området, og vi skal præsentere jeres tegninger til kommunen, når I er færdige med projektet. FN´s verdensmål skal integreres i jeres projekt

Fagligt indhold:
- innovation
- Bæredygtighed
- FNs bæredygtighedsmål
Indhold
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer