Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
X - Midtsjællands Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Retorik C
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
2025 rt-2acdp/ (rt-2acdp/)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Taleværksted
Indhold:
I årets første retorik-forløb bliver eleverne introduceret for centrale retoriske begreber, og de udarbejder deres egen deliberative tale med et frit emne (en kort argumenterende tale på ca. 5 minutter). Der arbejdes med taleværksted i mindre grupper, ligesom mundtlige ytringer trænes både i grupper og foran holdet. Derudover arbejdes der med peer feedback på talemanuskripter.
Formål:
Når forløbet er slut, har eleverne arbejdet med følgende:
- De fem forarbejdningsfaser (inventio, dispositio, elocutio, memoria og actio): Hvordan organiserer man arbejdet med en mundtlig ytring ud fra disse?
- Topik: Hvordan finder man et emne og en vinkel på dette?
- Den klassiske dispositio: Hvordan strukturerer man den mundtlige ytring (en tale) ud fra arbejdet med den klassiske dispositio?
- Udtrykselementerne: Hvordan bruges krop og stemme mest hensigtsmæssigt i en mundtlig ytring?
Nye fagord i forløbet: Actio, Aptum, Dispositio, Elocutio, Inventio, Memoria, Ornatus, Perspicuitas, Puritas, Stilfigurer, Topik, Trope, Udtrykselementerne
Materiale:
Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Awards (2020)
Statsminister Mette Frederiksens undskyldning til Godhavnsdrengene (2019)
Politiker Aka-Mathilda Høeghs tale fra Folketinget (2023)
Ida Sofie Minke Andersons tale om unge og læsning, eksamensprojekt fra retorik på KU (2019)
Den norske sundhedsminister Bent Høies tale til de norske unge: ”Næste sommer findes ikke, når du er ung” (2020)
Gymnasieelev Sofia Søland Andreasens tale til klassekammeraterne: "At rejse" (2015)
Gymnasieelev Agnes Nimb Lassens tale ved Nordisk Talefest: ”Jeg er her også” (2024)
Barack Obamas indsættelsestale som USA’s præsident (2009)
Digteren Amanda Gormans digt-recitation ved Joe Bidens indsættelse som præsident i januar 2021: ”The Hill We Climb” (2021)
"Grundbog i retorik – at vise og overbevise", Systime 2017, kap. 2 ('De fem forarbejdningsfaser')
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Argumentation og offentlig debat
Indhold:
I årets andet retorik-forløb bliver eleverne introduceret for arbejdet med det retoriske pentagram, Bitzers retoriske situation, appelformerne og argumentmodellen, herunder viden om argumenttyper og argumentfaser, med fokus på analyse af retoriske ytringer inden for forskellige genrer samt produktion af eget debatindlæg ud fra ANSVA-modellen. Forløbet har desuden fokus på argumentation i den offentlige debat.
Formål:
Når forløbet er slut, har eleverne arbejdet med følgende:
- Kommunikationssituationen: Hvordan udarbejder man en hensigtsmæssig retorisk ytring ud fra det retoriske pentagram? Og hvordan kan det retoriske pentagram anvendes som analyseredskab?
- Bitzers retoriske situation: Hvordan anvender vi Bitzers begreber til at analysere en retorisk ytring?
- Kairos: Hvad er kairos et udtryk for, og hvordan indgår begrebet i den normative vurdering af en retorisk ytring?
- Appelformerne: Hvad kigger vi efter i en retorisk ytring, når vi har fokus på appelformerne logos, patos og etos? Hvordan kan man arbejde med evidentia for at styrke patosappellen? Hvad indebærer de klassiske og moderne troværdighedsdyder, og hvad er dynamisk etos?
- Argumentation: Hvilke elementer indgår i Toulmins argumentmodel, og hvad dækker de over? Hvordan kan man opbygge en stærk argumentation ved hjælp af argumentmodellen? Hvilke argumenttyper og argumentfaser findes der? Hvad er redelig argumentation?
ANSVA-modellen: Hvilke elementer indgår i denne dispositionsmodel, og hvorfor egner den sig især til kortere argumenterende tekster som debatindlæg og læserbreve?
Materiale:
"Grundbog i retorik – at vise og overbevise", Systime 2017, kap. 3, 4 og 5 ('Kommunikationssituationen', 'Appelformerne' og 'Argumentation')
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Genre og faglig formidling
Indhold:
I årets tredje forløb arbejder vi med genreforståelse ift. de klassiske og moderne genrer, herunder tekstens funktion, ligesom vi sætter fokus på den faglige formidling set ift. kommunikationssituationen. Andre fokuspunkter vil være forskellene på mundtlighed og skriftlighed samt de fire tekstkvaliteter, der stræbes efter i den gode faglige formidling. I forløbet udarbejder eleverne desuden egen retorisk ytring inden for faglig formidling.
Formål:
Når forløbet er slut, har eleverne arbejdet med følgende:
Genrer: Aristoteles tre klassiske genrer; den deliberative tale, den forensiske tale og den epideiktiske tale.
Genrehybrider med særligt fokus på takketalen og eulogier (mindetalen).
Tekstens funktion: De tre hovedfunktioner; Docere (informere og formidle), movere (overbevise) og delectare (underholde)
Mundtlighed og skriftlighed: Særlige karakteristika knyttet til henholdsvis mundtlige og skriftlige ytringer, herunder tekstens rytme (hvordan kan tegnsætning mv. anvendes som skriftlige virkemidler?)
Faglig formidling og kommunikationssituationen: Særligt fokus på ytringens formål og rollen som afsender (tre kategorier af faglig formidling: vidensformidling i uddannelsessystemet, populærvidenskab og anvendt vidensformidling) samt forskellen på den faglige formidler og den fagfaglige formidler
De fire tekstkvaliteter: Klart sprog, levende sprog, overbevisende sprog og læservenligt sprog
Metaforer i faglig formidling: Det konkrete sproglige billede, som repræsenterer noget abstrakt. Metaforer som en måde at forklare kompliceret og uhåndgribeligt stof på i faglig formidling.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Krisekommunikation og undskyldningsretorik
Indhold:
I årets fjerde og sidste forløb sætter vi fokus på krisekommunikation, apologier og undskyldningsretorik med udgangspunkt i aktuelle sager fra medierne.
Formål:
Når forløbet er slut, har eleverne arbejdet med følgende:
Krise: Hvad ligger der i begrebet krise?
Shitstorme: Hvad betyder dette begreb, og hvordan udspiller det sig som kriser på de sociale medier?
Krisestyring og krisekommunikation: Hvilke muligheder har man som virksomhed, organisation, institution eller enkeltperson for at kontrollere reaktioner på kriser?
Apologi: Hvad betyder dette begreb, og hvornår anvendes dette?
Undskyldningsretorik: Hvad indebærer dette begreb, og hvornår er det hensigtsmæssigt at gøre brug af denne retoriske strategi?
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1091/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d79276562180",
"T": "/lectio/1091/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d79276562180",
"H": "/lectio/1091/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d79276562180"
}