|
Titel
1
|
fy1b fysik C hele 1.g
Studieplan for hele 1g fy1b 2025-2026
Noget af indholdet er behandlet i naturvidenskabeligt grundforløb
---------------------------------------------------------------------------------------------
Energiomdannelse:
Eleverne skal ved slutningen af forløbet kunne:
• Redegøre for de syv energiformer.
• Beskrive energiomdannelsesprocesser.
• Kunne beskrive og anvende begreberne effekt og nyttevirkning kvalitativt, kvantitativt og eksperimentelt.
• Redegøre for ændring i termisk energi, herunder temperaturændring og specifik varmekapacitet.
• Redegøre for energiændringer ifm. ændring af tilstandsform, herunder molekylbindinger i de forskellige tilstandsformer og begreberne specifik smeltevarme og fordampningsvarme.
Begreber: energiformer, energiomdannelse, energibevarelse, energiomdannelsesdiagram, effekt, nyttevirkning, specifik varmekapacitet.
Eksperimentelt arbejde:
Elevforsøg: trappeløb med beregning af potentiel energi og effekt. (journal)
Fællesforsøg: Bestemme nyttevirkning for varmepumpe demoopstilling. (journal)
Fællesforsøg: Bestemme effekt af elkedel ved måling af tid og omdannet energi (journal)
Elevforsøg: Nedkøling af drinks med isterning. Bestemme energiændring for væsken. (journal)
Elevforsøg: Bestemme nyttevirkning ved opvarmning af vand med afbrænding af peanuts. (journal i NV)
Simuleringer:
Skatepark PheT simulering af energiomdannelse.
---------------------------------------------------------------------------------------------
Lyd og stående bølger:
Ved slutningen af forløbet skal eleven kunne:
• Redegøre for begreber til beskrivelse af en bølge; amplitude, bølgelængde, frekvens, svingningstid, udbredelseshastighed.
• Redegøre for tværbølger og længdebølger, herunder eksempler ved bølger på en snor, lyd (trykbølger) og lys (elektromagnetiske bølger).
• Redegøre for begrebet interferens og hvordan dette kan give anledning til stående bølger.
• Redegøre for bølgeligningen, med fokus på sammenhængen mellem bølgelængde og svingningstid for konstant udbredelseshastighed.
• Bestemme udbredelseshastigheden for snorbølger ud fra målinger af sammenhørende værdier af frekvens og snorlængde for stående bølger.
• Perspektivere stående bølger på en streng til stående lydbølger i et boomwhackers rør.
• Bestemme udbredelseshastigheden for lydbølger frembragt med boomwhackers rør, ud fra målinger af sammenhørende værdier for lydens frekvens og længde af røret.
Begreber: Frekvens, bølgelængde, svingningstid, amplitude, udbredelseshastighed, interferens, stående bølge, rejsende bølge, bølgeligning, tværbølger, længdebølger.
Eksperimentelt arbejde:
• Elevforsøg: bestemme lydens hastighed ved selvstændigt forsøgsdesign. (journal)
• Elevforsøg: stående bølger på en streng. Grundfrekvens ved forskellige snorlængder og frekvens ved oversvingninger. Bestemmelse af bølgernes udbredelseshastighed. (rapport)
• Fællesforsøg med elevdatabehandling: grundtonen ved forskellige rørlængder af boomwhackers rør. Bestemmelse af lydens hastighed. (journal)
Computer modeller:
• PhET simulator: Wave on a string. Rejsende bølger på en snor.
---------------------------------------------------------------------------------------------
Lys og diffraktion:
Eleven skal ved slutningen af forløbet kunne:
- Redegøre for begreberne bølgelængde, frekvens, svingningstid, udbredelseshastighed.
- Redegøre for bølgeligningen.
- Redegøre for bølgers interferens, herunder fuldstændig konstruktiv og fuldstændig destruktiv interferens.
- Redegøre for diffraktion af lysbølger ved optisk gitter, herunder begreberne gitterkonstant, diffraktionsorden, og afbøjningsvinkel.
- Bestemme bølgelængden af en laser ved opmåling og databehandling af diffraktionsmønster.
Begreber:
Bølge, udsving, bølgelængde, frekvens, svingningstid, udbredelseshastighed, bølgeligning, interferens, tvær- og længdebølger, lyd, lys, EM-bølger, interferens, diffraktion, gitterkonstant, diffraktionsorden, afbøjningsvinkel.
Eksperimentelt arbejde og simulatorøvelser:
- Elevforsøg: Diffraktion af laserlys i optisk gitter. (rapport)
- Fællesforsøg: diffraktion af hvidt lys.
---------------------------------------------------------------------------------------------
Atomer, lys og kosmologi:
Ved slutningen af forløbet skal eleven kunne:
• Redegøre for atomets kvantiserede energiniveauer jf. Bohrs første postulat.
• Redegøre for hydrogenatomets emission og absorption af stråling, herunder Bohr andet postulater og kvalitativ forståelse af Plancks formel for energien af en foton.
• Redegøre for lyskilders emissionsspektrum, herunder kontinuerte og diskrete spektre, og hvor vi kan opleve disse i hverdagen.
• Redegøre for universets opbygning, herunder det kosmologiske princip.
• Redegøre for universets udvidelse, Hubbles lov, og kosmologisk rødforskydning.
Eksperimentelt arbejde:
• Bestemme emissionslinjer for hydrogen. (journal)
• Kvalitative målinger med håndholdt spektrometer; kontinuerte og diskrete spektre.
• Kinæstetisk øvelser hvor eleverne er elektroner på en trappe, der absorberer og emitterer fotoner i form af vandballoner.
Computer modeller:
• Hvornår absorberer et atom lys? (NetLogo: Light Atom basics)
---------------------------------------------------------------------------------------------
Nær astronomi: sol, jord, og måne.
Ved slutningen af forløbet skal eleven kunne:
• Redegøre for længdegrader og breddegrader på Jorden
• Redegøre for Jordens rotation og fænomenerne dag og nat.
• Redegøre for Jordens bevægelse om solen.
• Redegøre for årstiderne på Jorden ud fra begreberne solhøjde og dagsbue.
• Redegøre for fænomenerne midnatssol og polarnat ud fra begrebet dagsbue.
• Redegøre for månens bevægelse om Jorden, herunder månens faser.
• Redegøre for fænomenet måneformørkelse og forklare hvordan det opstår.
• Redegøre for fænomenet solformørkelse og forklare hvordan det opstår.
Begreber:
Jorden, breddegrader, længdegrader, rotation, Verdensaksen, Solen, Ekliptika, Jordens hældning, solhøjde, dagsbue, årstider, midnatssol, polarnat, forårsjævndøgn, sommersolhverv, efterårsjævndøgn, vintersolhverv, måneformørkelse, solformørkelse.
Computer modeller:
Diverse computermodeller til visualisering af indstrålingsvinkel, dagsbue, årstider, månefaser etc.
---------------------------------------------------------------------------------------------
---------------------------------------------------------------------------------------------
|