Holdet 2022 BI1b sr 1-6s - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Midtsjællands Gymnasium
Fag og niveau Biologi A
Lærer(e)
Hold 2022 BI1b sr 1-6s (BI1b sr/, BI2b sr/, BI3b sr/)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundlæggende cellebiologi
Titel 2 Kan fejl være en fordel?
Titel 3 TF2 Biologi og dansk Formidling
Titel 4 Forplantning og prævention
Titel 5 Du bliver hvad du spiser
Titel 6 hvad kan søen fortælle?
Titel 7 Celler genopfriskning
Titel 8 Skovens økologi
Titel 9 Proteiner og enzymer
Titel 10 Ølbrygning
Titel 11 Nedarvning, PCR og gelelektroforese
Titel 12 TF4
Titel 13 Evolution
Titel 14 Fit for life?
Titel 15 Lunger og vejrtrækning
Titel 16 Det er bare nerver!
Titel 17 Hvordan får musklerne energi?
Titel 18 Virus, bakterier og immunforsvaret.
Titel 19 Hormoner og økotoxikologi
Titel 20 Populationsbiologi
Titel 21 Populationsgenetik
Titel 22 Genteknologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundlæggende cellebiologi

Dette forløb samler op på den cellebiologi I fik en introduktion til i NV. I dette forløb arbejdes med cellers struktur, funktion hvor vi især fokuserer på celletransportprocesser

Fokuspukter:
- Forskellige typer celler: Prokaryote/bakterieceller og eukaryote - plante- og dyreceller.
- Organeller i den eukaryote celle: ru og glat ER, hvor der sker hhv proteinsyntese og produktion af bla. phospholipider til opbygning af cellemembranen, grønkorn/kloroplasten hvor der sker fotosyntese samt mitokondriet hvor der sker respiration.
- Cellemembranens opbygning og funktion.
- Celletransportprocesser: Simpel diffusion, faciliteret diffusion, osmose og aktiv transport.

Øvelser:
- Mikroskopi af celler (gennemført i NV-undervisningen)
- Osmose i kartofler
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kan fejl være en fordel?

Dette forløb handler om gener, proteinsyntese og arvelighed
fokuspunkter:
- Opbygning af DNA
- DNA replikation
- Mitose: Celledeling hvor de to datterceller er genetisk ens med modercellen
- Nedarvning
- Det centrale dogme = DNA -> RNA -> protein (proteinsyntese)
- Meiose: fra diploide celler til haploide kønsceller
- Mutationer. Meiose og mutationer sikrer genetisk variation.

- Genteknologiske metoder: PCR og gelelektroforese, i forbindelse med TF2


Øvelser:
- oprensning af DNA fra kiwi
- Mikroskopi af mitose løgrodceller
- Bestemmelse af blodtype
- Gelelektroforese - er barnet sygt eller rask? (udført i forbindelse med tværfagligt forløb med dansk (TF2)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 TF2 Biologi og dansk Formidling

dette forløb omsætter/oversætter eleverne naturvidenskabelig teori til en populærvidenskabelig artikel og reflekterer over den formidling der sker i artiklen. Den naturvidenskabelige teori (materiale) arbejder eleverne med i den daglige undervisning op til TF-forløbet, herunder forsøg. Den dansk faglige del ligger i formidlingsopgaven og metarefleksionerne. Eleverne skal træne deres faglige formidling og sproglige formuleringer, samtidig med at der skal arbejdes aktivt med danskfaglige overvejelser om ordvalg, opsætning og ramme for artikelskrivning. Begrundelser for valg gjort under produktionen af artiklen nedskrives i refleksionspapiret.

I grupper af 4 elever udarbejdes en populærvidenskabelig artikel på 1-2 normalsider og et tilhørende refleksionspapir på cirka 2 normalsider med metaovervejelser om artiklens udseende og ordvalg, mv. Forløbet afsluttes med mundtlig fremlæggelse i grupper for lærere og en opponentgruppe.

I biologi er emnet genetisk nedarvede egenskaber/sygdomme.
Grupperne kunne vælge mellem følgende emner:
-Cystisk fibrose
-Huntingtons chorea
-Laktoseintolerans
-Øjenfarve
-Hæmofoli
-Føhlings sygdom

Undervejs i forløbet udførtes forsøg med gelelektroforesemed en case hvor det skulle undersøges om 2 børn havde anlæg for cystisk fibrose. Desuden så vi en dokumentar 'Har Malou det dødelige gen?', og diskuterede etiske overvejelser om gentests for forskellige typer af sygdomme
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forplantning og prævention

Fokuspunkter:
Menneskets forplantning
Kønshormoners funktion og regulering
Mandens kønsorganer og sædcelleproduktion
Kvindens kønsorganer og menstruationscyklus
Prævention
Kønssygdomme
Befrugtning og fosterudvikling
Barnløshed og kunstig befrugtning (insemination, reagensglasbehandling, hormonbehandling)
Fosterdiagnostik, gentests og etiske dilemmaer (Skal man vide om man har en arvelig sygdom?, åbner for muligheden for donorbørn og designerbørn).

TV-dokumentar: 'Har Malou det Dødelige Gen? om 18-årige Malou der har en mor med Huntingtons chorea. Malou vælger da hun fylder 18 at få foretaget en gen-test for at få svar på om hun selv har genet for sygdommen.

Øvelse:
Graviditets- og ægløsningstest
Smittespredning
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Du bliver hvad du spiser

Du bliver hvad du spiser

Dette forløb handler om sammensætningen af kosten, hvordan vi fordøjer maden og hvordan vores kost påvirker vores sundhed.

Fokuspunkter:
Kostråd
Sammensætning af kosten
Opbygning af proteiner, kulhydrater og fedtstof
Fordøjelsesorganerne og deres funktion
Enzymer, med fokus på fordøjelsesenzymer
Energibalance
Blodsukkerregulering og diabetes

Øvelser:
- Kostfibres (loppefrøskallers) evne til at suge vand
- Enzymaktivitet - katalase fra svinelever, bromelin i ananas, lactosefri mælk. 1/3-del af eleverne udførte hvert forsøg, fremstillede posters og fremlagde for hinanden. Ikke alle elever har altså udført alle tre forsøg, men alle har hørt en fremlæggelse om alle tre forsøg.
- Måling af fasteblodsukker og blodsukker efter indtag af hhv. cola, ren glukose, hvedeboller og bananer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • IT
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 6 hvad kan søen fortælle?

Økologi handler her ikke om økologiske fødevarer, men om hvordan økosystemer i naturen fungerer. Der vil i dette forløb være fokus på åen og de organismer der lever her og hvordan de er tilpassede det miljø de lever i. Disse tilpasninger kan vi bruge til at vurdere om skolesøen er ren eller forurenet.

Fokuspunkter:
C kredsløb: Fotosyntese og respiration
Netto- og brutteproduktion
Økosystemer: fødekæder og fødenet, Energitab i økosystemer (respirationstab).
Abiotiske og biotiske faktorer og deres påvirkning på vandløbets organismer
Vandløbsdyrenes tilpasninger til at leve i vand med forskellige iltforhold.
forurening af vandmiljøet med gylle eller næringssalte
Tur til skolesøen med indsamling og bestemmelse af søens smådyr og bestemmelse af vandkvalitet

Øvelse: Ekskursion til skolesøen i skolens park
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Celler genopfriskning

Kort genopfriskning af emnet cellebiologi i 1g.

Cellers opbygning
Pro- og eukaryote cellers opbygning
Cellemembranens opbygning og celletransport.
Passiv og aktiv transport
Simpel og faciliteret diffusion
Osmose

Øvelser:
Biodiversitet i Skoleparken.
Mikroskopi af celler: Løghinder, vandpest, skyfald (nostoc-bakterier), og dyreceller (kindskrab)
Osmose - æg i eddike og sirup.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Skovens økologi

I dette forløb danner skoven som økosystem grundlag for et forløb om økosystemprocesser og dynamikker med følgende fokuspunkter:

Planter og blades struktur og funktion
Fotosynteseprocesserne, lys- og mørkeprocesser
Planternes optag af næringsstoffer.
Planternes vækst og hvordan man kan måle BPP og R samt biomassetilvækst.
Begrænsende faktorer for vækst: Liebigs minimumslov.
Kredsløb: Carbon-, fosfor-, og nitrogenkredsløb
Energi i økosystemet, fødekæder, fødenet og energipyramiden.
Biodiversitet og hvordan biodiversitet kan måles vha. Shannonindex.
Skoven som økosystem: Arter, struktur, forskelle mellem produktionsskov og naturlig skov.
Ekskursion til Nordskoven, Haslev med observationer af biodiversitet og skovstruktur som hovedfokus.
Effekter af klimaændringer på skoven og hvordan skovrejsning kan påvirke klimaændringer.


Øvelser:
Planters opbygning og tilpasninger
Fotosyntese og respiration
Mikroskopi af blade
Skovekskursion
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Proteiner og enzymer

Som optakt til SRO-emnet om ølbrygning et forløb om proteiner og enzymer. Fokuspunkter i undervisningen er:

Genopfriskning af proteinsyntesen
Aminosyrernes struktur og kemiske egenskaber: polære, upolære samt ladede aminosyrer.
Proteiners struktur: Primær, sekundær, tertiær og kvarternær.
Sammenhæng mellem proteinstruktur og funktion.
Enzymernes funktion
Mulige effekter af mutationer på enzymstruktur - og funktion
Faktorer der er vigtige for enzymernes funktion, fx temperatur, pH, substrat- og enzymkoncentration.
Forskellige enzymtyper: hydrolaser, isomeraser, ligaser, lyaser, transferaser, oxidoreduktaser

Øvelser:
Piberenserøvelse om proteinstruktur og effekt af mutationer
Gæringsøvelse/bobletælling som funktion af ændringer i temperatur, substrat- og enzymmængde.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Ølbrygning

dette forløb skal I prøve at brygge øl. Det faglige fokus er:

Gærcellers opbygning
Mikrobiel vækst - den mikrobielle vækstkurve
Respiration- og gæringsprocesser. Der er fokus på glykolysen og enten aerob, fuldstændig nedbrydning af glukose eller anaerob gæring med ufuldstændig nedbrydning af glukose og dannelse af ethanol
Enzymtyper: Oxidotreduktaser, transferaser, hydrolaser, isomeraser, ligaser og lyaser
Enzymatiske processer under ølbrygning - herunder de enzymtyper der deltager i mæskning og glykolysen under gæring

Øvelser:
- Ølbrygning, herunder måling af glukose og stivelsesindhold under brygningen og indhold af alkohol og glukose i gæringsperioden. Samarbejde med kemi.
- Sucraseafktivitet i pasteuriseret og upasteuriseret øl
- Mikrobiel vækst: Gærceller i æblejuice målt vha. spektrofotometri.

SRO-overemnet var ølbrygning og SRO blev skrevet i samarbejde med kemi. Der kunne vælges mellem 6 øvelser som skulle inddrages i opgaveformuleringen: biologiforsøg: gærvækstforsøg, måling af enzymaktivitet vha. bobletælling, måling af Sucraseaktivitet i hhv. pasteuriseret og upasteuriseret øl og kemiforsøg: destillation af alkohol og bestemmelse at ethanol% i egenfremstillet øl, bestemmelse af kulhydrater i egenfremstillet øl, oxidation af alkoholer
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Nedarvning, PCR og gelelektroforese

Som optakt til studieturen til Berlin, hvor vi skal på besøg på Gläsernes Labor og udføre øvelsen 'Stammbauanalyse & PCR - Mutationen an der Spur', har vi her et forløb der dels er repetition, dels introducerer grundlæggende genteknologiske analysemetoder.

Mutationer
- Splejsning og alternativ splejsning af prmær RNA -> mRNA - giver mulighed for at ét gen koder for flere forskellige proteiner.
- Meiose (genopfriskning) samt fejl i meiose, der leder til kromosommutationer og/eller kromosomtalsmutationer.
- Klassisk genetik: Mendels love for nedarvning af egenskaber.
- PCR-metoden, hvor DNA kopieres mange gange, hvilket muliggører nærmere undersøgelse af DNA. Herunder anvendelse af primere, der muliggører at det er bestemte områder af DNA der kopieres.
- Gelelektroforese-metoden.  Herunder hvilke typer mutationer der kan lede til DNA med forskellige længder (insertion, deletion). Samt anvendelse af restriktionsenzymer, der kan før til at DNA med/uden bestemte mutationer klippes/ikke klippes, således at der opstår forskelle i længden af muteret/ikke muteret DNA.

Øvelse: Gelelektroforese - hvem spiste min kage?!
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 TF4

Dataindsamling og databehandling

Studieturen gik til Berlin med fagene biologi og kemi.
På turen lavede klassen forsøg på Gläsernes Labor, hvor halvdelen udførte kemiforsøg om duftstofkemi. Ekstraktion af duftstoffer, esteres kemiske opbygning og fysisk-kemiske egenskaber, estersyntese og forsætning. Den anden halvdel udførte en undersøgelse af om forskellige familiemedlemmer lider af eller er raske bærere af sygdommen NCL3. Dette skete ved hjælp af PCR og gelelektroforese. Et andet fokus var besøg på forskellige institioner der formidler naturfaglig viden: Museum für Naturkunde, Berlin Zoo samt Tecknickmuseum (pharmaindustri samt sukkerudstilling). Desuden fik klassen en rundvisning på et mikrobryggeri med efterfølgende smagsprøver.

Efterfølgende blev der forberedt oplæg til forældreaften d. 5/3, hvor det faglige indhold af turen blev fremlagt med fokus på formål, fremgangsmåde og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Evolution

Dette forløb handler om evolution
Fokuspunkter:
Jordens tidlige liv og udvikling af den eukaryote celle. Endosymbiontteorien.
Udvikling af liv på jorden og Darwins evolutionsteori: Variation, tilpasninger og selektion.
Artsdannelse og at alt liv er beslægtet
Introduktion til taksonomi
Menneskets udvikling
Metoder i evolution: Fossiler, DNA-ur,

Øvelser:
Celleevolution (endosymbiontteorien - modeløvelse med cellemembran-snore).
Selektion og overlevelse - forsøg med forskellige farver bønner og camouflage
Menneskedyret - måling af kranier fra chimpanse, H. erectus, A. australipiticus og H. sapiens (moderne menneske)
Studietur:
Besøg i Berlin Zoo med iagttagelser af tilpasninger hos forskellige dyrearter
Besøg på Museum für Naturkunde, Berlin med fokus på jordens og livets udvikling.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Fit for life?

I dette forløb er spørgsmålet om man kan få et sundere og måske længere liv ved at være i god form - og hvordan skal man træne for at være sund?

Fokuspunkter:
Blodkredsløb: Blodårer, det store og lille kredsløb, blodtryk.
Blodets sammensætning
Hjertets opbygning og funktion, herunder EKG
Hjerte- karsygdomme
Kondition, kondital og konditionstræning
Anaerobt og aerobt arbejde
Energiforsyning til musklerne, tilpasning af iltoptag, iltgæld.
Respiratorisk kvotient (RQ), og hvilke forhold (kost, arbejdsintensitet), der afgører om man mest forbrænder fedt eller kulhydrat.
KRAMS-faktorerne (kost, rygning, alkohol, motion, søvnbesvær).

Øvelser:
Måling af hæmatokritværdier
Måling af blodtryk

Besøg på LIFE - hjerteblod: Her blev der lavet Wingatetest og maksimal iltoptagelsestest på udvalgte elever. Alle elever målte grebsstyrke, hoppehøjde, sprinthastighed (20 meter sprint), muskelmasse. Efter besøget rapportskrivning med databehandling.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Lunger og vejrtrækning

forløbet indledes med et overblik over kroppens organsystemer og dissektion af rotter.
derefter var fokus på:

Vejrtrækningsorganernes opbygning og funktion
Lungekapacitet og vejrtrækning.
Transport af ilt og carbondioxid til og fra kroppen.
Hvaler og menneskers tilpasninger til dykning.

Øvelser:
Måling af vitalkapacitet
Regulering af ventilation: hvor længe kan man holde vejret?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Det er bare nerver!

Mål for forløbet er at:
- Eleven har overblik over opbygning af nervesystemet og dets funktion.
- Eleven kan redegøre for relevante membrantransportprocesser: Passiv diffusion og aktiv transport.
- Eleven kan forklare hvornår hhv. en lækagekanal, en spændingsstyret kanal, en receptorstyret ionkanal og en tryk/temperatur-ionkanal åbnes.
- Eleven kan forklare hvordan et aktionspotentiale opstår og forløber
- Eleven kan forklare hvordan aktionspotentialet overføres fra et neuron til naboneuronet eller en muskelcelle.
- Eleven kan give eksempler på hæmmende og fremmende transmitterstoffers påvirkning af neuroner.

Fokuspunkter;
Nervesystemets opbygning: Centralnervesystemet og det perifere nervesystem
Det autonome og det motoriske nervesystem
Det sympatiske og det parasympatiske nervesystem.
Opbygning af neuroner
Nervesystemets funktion: Det elektriske signal/aktionspotentialet og den kemiske overførsel mellem neuroner
Funktion af transmitterstoffer

Sidst i forløbet skal eleverne i mindre grupper forberede et oplæg for en mindre gruppe af klassekammerater. Oplægget handler om hvordan forskellige typer medicin/rusmidler påvirker nervesystemet.
Øvelser:
Højre-venstre hjernehalvdel
Øvelse: Dafniepuls påvirket af alkohol og nikotin
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Hvordan får musklerne energi?

muskeltyper glat muskulatur og tværstribet muskulatur
muskelfiberens opbygning og funktion
den neuromuskulære synapse og muskelaktivering
tværbrocyklus
muskelfibertyper
Kroppens omsætning af kulhydrater
Insulin og dets funktion
Respirationsprocesser: Glykolyse, citratcyklus og elektrontransportkæde
Regulering af respirationsprocesser: modulatorer og aktivatorers effekt på enzymaktivitet.
Vi genopfrisker begreberne: muskeltræthed og respiratorisk kvotient.

Øvelser:
Muskelstyrke (hoppehøjde og håndtryk)
måling af blodglukose
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Virus, bakterier og immunforsvaret.

I dette forløb arbejdes med sygdomme og det forsvar vi har mod dem.

Sygdomme:
Bakteriers opbygning og funktion, samt måder de kan gøre mennesker syge på.
Virus: Opbygning og funktion samt livscyklus
Forsvar:
Immunforsvaret: Ydre, uspecifikke og specifikke forsvar.
forsvar: antibiotika og problemer med antibiotikarsistens
forsvar: vaccinationer
ELISA-metoden.

Miniprojekt med fremlæggelser om forskellige emner indenfor: Bakterier, antibiotika, resistens, bakteriofagterapi, probiotika, tuberkulose, HIV, influenza.

I slutningen af forløbet arbejder vi med hvordan man kan bruge viden om immunforsvaret i et miniforløb om 'fight the bite' om slangebid- og gifte.

Kernestof: Udover de nævnte sider i bøgerne, er materialet i dette forløb blandt andet hentet fra www.biotechacademy.dk. Der er anvendt følgende sider:
https://www.biotechacademy.dk/undervisning/grundskole/bakterier-antibiotikaresistens/antibiotika/
https://www.biotechacademy.dk/undervisning/grundskole/bakterier-antibiotikaresistens/antibiotikaresistens/
https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/find-fremtidens-antibiotika/antibiotikaresistens-og-mutationer/
https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/sundhedsfremmende-bioaktiv-kost/probiotika/

Øvelser:
Mikrobiel vækst: udført i forbindelse med forløb om ølbrygning
Bakterier i vores omgivelser & kimfald som funktion af tid
Hvilken type gift er der i blodprøverne? (Figth the Bite)
ELISA-test i forbindelse med at opklare hvilke type slangegift en patient er ramt af (Fight the Bite)
LFA-test (lateral flow assay) som metode til at diagnosticere hvilken slangegift en patient er blevet ramt af.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Hormoner og økotoxikologi

Økotoxikologi: Dette forløb handler om forplantning, hormoner og hormonforstyrrende stoffer.

Fokuspunkter:
Hormoners opbygning og funktion
Regulering af hormoner: negativt og positivt feedback
Hormonforstyrrende stoffers virkemåde.
LD50, fastsættelse af grænseværdier.
Bioakkumulering og biomagnifikation.

Øvelser:
Øvelse: Dyrkning af karse udsat for alkohol eller kobber: spireprocent og spirelængde
Øvelse: Anvendelse af kemiluppen til at teste produkter for indhold af problematiske stoffer
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 Populationsbiologi

I dette forløb arbejdes med populationsbiologi. Der arbejdes især med hvordan populationer udvikles (populationsdynamik), hvordan man kan estimere en populations størrelse og hvilke faktorer der styrer størrelsen på en given population.
Fokuspunkter:
Nicher og habitater samt nichediversifikation
Bestemmelse af populationsstørrelser (antallet af individer i en population) ved tælling af hele populationen, stikprøvetagning og fangst-genfangst.
Populationsdynamik: eksponentiel og logistisk vækst.
Faktorer der har indflydelse på vækstrater: dødelighed, antallet af fødsler, migration, ressourcer, konkurrence,

Øvelser:
Stikprøvemetoden: Effekt af forskellige stikprøvestørrelser på estimat af populationsstørrelse (antal bønner)
Fangst-genfangstmetoden: fangst-mærkning-genfangst af pastaskruer - effekt af stikprøvestørrelse og andel af populationen der er mærket
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 21 Populationsgenetik

I dette forløb gennemgåes hvordan genetikken i populationer kan være konstant eller ændres forstået som beregninger af allel- og genotypefrekvenser.

Fokuspunkter:
Beregning af allel- og genotypefrekvenser.
Hardy-Weinberg-ligevægt og forudsætninger der skal være opfyldt:
- store populationer
- tilfældig parring
- ingen migration
- ingen selektion

Vi arbejder med hvordan man kan forsøge at finde årsager til eventuelle ændringer i allelfrekvenser i en population - hvad årsagerne til at der ikke er HW-ligevægt kan være.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 22 Genteknologi

Her handler det om at se på DNA og at anvende DNA i forskellige genteknologiske metoder.

Fokuspunkter:
DNA-sekventering
Gensplejsning af bakterier og planter
Bioinformatik - fylogenetiske stamtræer dannet ved hjælp af undersøgelser af nucleotid- eller aminosyreskvenser
Bioinformatik: EDNA og hvordan man ved hjælp af DNA-sekvenser kan anvende database (BLAST) til at bestemme hvilke arter DNA-sekvenser kommer fra.
Genregulering og epigenetik

Øvelse: Transformation af E. coli med pglo-plasmid.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer