Holdet 2023 BI1y sr 1-6s - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Midtsjællands Gymnasium
Fag og niveau Biologi A
Lærer(e)
Hold 2023 BI1y sr 1-6s (BI1y sr/, BI2y sr/, BI3y sr/)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Celler og deres processer
Titel 2 2. På opdagelse i generne
Titel 3 3. Evolution er tilfældige mutationer
Titel 4 4. Mikroorganismer og vækstfaktorer
Titel 5 5. Kost, fordøjelse og sundhed
Titel 6 6. Forplantning og hormonel regulering
Titel 7 7. Økologi
Titel 8 8. Genetik
Titel 9 Hjerteblod
Titel 10 Lommeskov
Titel 11 Øl er raketvidenskab
Titel 12 Nervesystemet
Titel 13 Immunsystemet + Fight the bite
Titel 14 Bakterier, vækst og antibiotika
Titel 15 Muskler, og glukoseregulering
Titel 16 14. Energi i økosystemet.
Titel 17 15. Evolution (og det centrale dogme)
Titel 18 16. Populationsbiologi
Titel 19 18. Slægtskab og bioinformatik
Titel 20 19. Hormonsystemet og økotoksikologi
Titel 21 20. Genregulering og epigenetik
Titel 22 21. Moderne bioteknologi
Titel 23 22. Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Celler og deres processer

I dette forløb gennemgås:
- forskellige celletypers opbygning (pro- og eukaryote celler) med særligt fokus på de vigtigste organeller som en celle indeholder (cellekerne, mitokondrier, grønkorn, ribosomer)
- Cellecyklus, herunder mitose, replikation, meiose.
- cellemembranens opbygning og membranprocesser (diffusion, osmose)
- Intro til DNA, kromosomer og gener.

Øvelser:
- Mikroskopi af dyre- og planteceller (øvelse fra NV)
- Mikroskopi af celler under mitose.
- Osmoseforsøg med kartofler i forskellige saltopløsninger

Kernestof:
- cellebiologi: overordnet opbygning af pro- og eucaryote celler og membranprocesser
- makromolekyler: opbygning af DNA

Pensum
Biologi i udvikling, C-niveau:
s. 9-10: Hvad er liv
s. 14-16: Cellens opbygning
s. 17-21: Diffusion og osmose
s. 169-172: DNA's opbygning
s. 173-176: Cellecyklus
s. 196-198: Meiose
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. På opdagelse i generne

Faglige emner:
- DNA opbygning
- replikation
- proteinsyntese (gennemgået gangske kort)
- den genetiske kode
- nedarvningsprincipper (herunder gennemgås mendels 1. lov, krydsningsskemaer, recessiv/dominant nedarvning, CO-dominans, autosomal og kønsbundet nedarvning, stamtræer)
- meiose
- etiske overvejelser ifm gentest

Øvelser udført:
- PTC smager/ikke smager
- monogene træk hos mennesket.

Vi skal se dokumentaren: "Har malou det dødelige gen", som handler om de etiske overvejelser der er ved at kunne få en masse genetisk viden om sig selv.

Afleveringer:
- Mundtlig aflevering: Screencastjournal over øvelsen: Ektraktion af DNA fra Kiwi
- Mundtlig aflevering: Screencastjournal over øvelsen: Blodtypebestemmelse.

Når vi er færdige med forløbet forventes eleven at kunne:
- bruge og forstå begreberne ovenfor og bruge de øvelser vi har gennemgået til at forklare begreberne.
- læse nedarvningsprincipper vha stamtavler og krydsningsskemaer (autosomal, kønsbundet, recessiv og dominant og CO-dominant nedarvning).
- at kunne perspektivere sin viden og indgå i en dialog om etik indenfor de underemner vi har gennemgået.

Pensum fra bogen "Biologi i udvikling" (C-niveau):
s. 169-172: DNA's opbygning
s. 176-178: gener og det centrale dogme.
s. 179-181: Proteinsyntese og den genetiske kode
s. 196-200: Meiose
s. 181-186: monogen nedarvning, krydsningsskemaer, Mendels 1. lov
s. 187-194: stamtræer, autosomal og kønsbundet nedarvning, Co-dominans
MUTATION

Pensum uden for lærerbogen:
- Artikel: Gentest på fostre: Bør man kende sandheden: https://www.etik.dk/genteknologi/gentest-p%C3%A5-fostre-b%C3%B8r-man-kende-sandheden
- Artikel: PTC (Smager/ikke-smager):
https://livsstil.tv2.dk/mad/2015-09-21-her-er-smagen-25-procent-af-os-ikke-kan-smage
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Evolution er tilfældige mutationer

Der arbejdes med flere konkrete eksempler på naturlig selektion (eleverne går i dybden med ét eksempel på naturlig selektion) artsdannelseabegrebet, hvad en art er og hvordan mutationer skaber muligheden for evolution
Vi gennemgår kort Darwins evolutionsteori

Øvelser:
I forløbet laver vi en virtuel øvelse/opg med sammenligning af forskellige selvvalgte organismer ud fra Linnés taksonomiske inddeling.

Faglige mål:
Når vi har været igennem dette forløb forventes eleven at kunne:
• forklare hvordan evolution gennem naturlig selektion fungerer
• redegøre for det biologiske artsbegreb
• forklare hvordan nye arter kan opstå
• forklare hvilken rolle mutationer spiller ifm. evolution.
• redegøre for at alt liv på Jorden er beslægtet
• forklare hvordan arter klassificeres i et hierarkisk taksonomisk system
• redegøre for menneskets plads i livets træ

Kernestof:
Evolutionsbiologi: Eksempler på evolutionsmekanismer
Økologi: Samspil mellem arter og mellem arter og deres miljø.

Pensum (Biologi i udvikling (C-niveau)):
• s. 230-241 samt s. 94-95. om Naturlig selektion (Her er eleven gået i dybden med ét af eksemplerne på naturlig selektion)
• s. 222-227 (Charles Darwin og evolutionsteorien, artsbegrebet, artsdannelse, taksonomisk klassifikation, mutationer, livets træ, menneskets plads i stamtræet.
• s. 198-203 om fejl i meiosen, kromosommutationer og genmutationer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Mikroorganismer og vækstfaktorer

Faglige mål:
Når emnet er overstået skal eleven kunne indgå i en dialog om følgende:
- komme med eksempler på forskellige bakterietyper og deres påvirkning  på menneske og samfund
- Gennemskue hvordan forskellige begrænsende faktorer/vækstfaktorer kan påvirke vækstfaser og væksthastighed og hvilken rolle enzymer spiller i den forbindelse.
- skal kunne forklare den overordnede kemiske formel for respiration samt skal kunne gennemskue hvornår der sker aerob og anaerob respiration
-skal kunne analysere de resultater det forsøg der knytter sig til dette emne samt inddrage teoretisk viden i sin analyse.

Kernestof:
- mikrobiologi: vækst og vækstfaktorer
- enzymer: overordnet opbygning og funktion
- biokemiske processer: respiration og gæring

Øvelser:
- Forsøg: Mikrobiel vækst og temperatur: (Agarplader med fingeraftryk indkuberet ved forskellige temperaturer)

Pensum:
- Biologi til tiden s. 141-147 (om mikroorganismer)
- Mikrobiologi: Biologi i udvikling B-niveau: s.101-104
- Artikel: Derfor gør det ondt at spise ananas: https://samvirke.dk/artikler/derfor-goer-det-ondt-at-spise-ananas

- Eleven har desuden arbejdet med ÉN af nedenstående artikler og har denne som pensum:
   - Sådan kommer vi af med multiresistente bakterier: https://videnskab.dk/krop-sundhed/sadan-kommer-vi-af-med-de-multiresistente-bakterier
   - Verdens 12 farligste bakterier: https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/portraetter-af-verdens-12-farligste-bakterier
og https://videnskab.dk/krop-sundhed/portraetter-af-verdens-12-farligste-bakterier-top-6
   - Bakterier fra babylort gør spegepølsen sundere: https://videnskab.dk/krop-sundhed/bakterier-fra-babylort-gor-spegepolsen-sundere
   - Bakterier skal med til Mars: https://videnskab.dk/naturvidenskab/rumbakterier-skal-producere-aftensmad-til-kommende-marsmaend
   - Sådan undgår vi udbrud af VTEC i Danmark: https://videnskab.dk/krop-sundhed/sadan-undgar-vi-udbrud-af-vtec-i-danmark
   - Byd bakterierne velkommen i dit liv: https://videnskab.dk/krop-sundhed/byd-bakterierne-velkommen-i-dit-liv
   - Sådan kommer vi af med de multiresistente bakterier: https://videnskab.dk/krop-sundhed/sadan-kommer-vi-af-med-de-multiresistente-bakterier
   - Ekstremofile bakterier lever på livets kant: https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/ekstremofile-bakterier-lever-pa-livets-kant
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. Kost, fordøjelse og sundhed

Faglige mål
- I dette forløb gennemgås opbygningen af fedt, kulhydrater og proteiner. Eleven skal kunne bestemme fedttyper (mættet/umættet), kulhydrater (mono- di og polypeptider samt stivelse og cellulose) og proteiner ud fra simple kemiske figurer og ud fra at se den fysiske struktur i madvarer.
- Fordøjelsessystemet gennemgås. Eleven skal kunne forklare hvordan nedbrydningen sker og stoffer optages/udskilles igennem fordøjelsessystemet.
- Blodsukkerreguleringen, og herunder insulins rolle gennemgås mhp. at forstå hvilken konsekvens diabetes har på kroppen.
- Eleverne laver deres egen kostanalyse, hvor det tydeliggøres, at mængden af energi ind skal passe med den mængde energi som forbruges. Herunder gennemgås sundhedsstyrelsens anbefalinger for energifordelingen mellem kosttyper, kostrådene og myter om madvarer der er sunde/usunde samt gennemgås kort faktorer der påvirker appetitregulering.
- Enzymers opbygning og funktion gennemgås og der laves forsøg om enzymet bromelin. Eleven skal kunne komme med konkrete eksempler på enzymer fra fordøjelsesprocessen samt kunne gøre rede for pH- og temperaturoptimum ud fra figurer.
- Kondition og energiproduktion gennemgås. Eleven skal kunne forklare forskellen på aerob og anaerob respiration i menneskekroppen

Kernestof:
Makromolekyler: overordnet opbygning og biologisk funktion af carbohydrater, lipider, proteiner
Enzymer: overordnet opbygning og funktion
Fysiologi: Oversigt over kroppens organsystemer, et udvalgt organsystems opbygning og funktion
Biokemiske processer: Respiration

Supplerende stof:
sundhed, sygdom, medicin

Øvelser:
Øvelse: Energibehov og kostanalyse.
Øvelse: Hvilken type kulhydrat?


Pensum fra lærerbogen: Biologi i udvikling (C-niveau)
s. 76-82: Kostens energigivere
s. 86-89: Fordøjelse
s. 90-92: enzymer
s. 94-97: blodsukkerregulering
s. 100-101: livsstil og sundhed og diabetes
s. 105-107: Kondition og energiproduktion

Pensum uden for lærerbogen:
- Sundhedsstyrelsens kostråd: https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad-godt-for-sundhed-og-klima/
- Patienthåndbogen om diabetes: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hormoner-og-stofskifte/illustrationer/animationer/diabetes/
Biotechacademy.dk: Kulhydrater: https://www.biotechacademy.dk/undervisning/grundskole/kroppen-og-kosten/kulhydrater/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6. Forplantning og hormonel regulering

Faglige mål:
eleven skal have kendskab til- samt skal kunne indgå i en dialog om følgende når emnet er overstået:
- hormonregulering hos mænd med særligt fokus på mandens kønsorganer og sædcelledannelse.
- hormonregulering hos kvinder med særligt fokus på de kvindelige kønsorganer, menstruationscyklys samt hvordan hormonreguleringen ændres ved graviditet og ved indtag af p-piller.
- Begrebet Negativ feedback skal kunne forklares i sammenhæng med ovenstående.
- Eleven skal kunne komme med eksempel på en kønssygdom, deres livscyklus samt hvordan de påvirker kroppen fysiologisk og hvordan det behandles/forebygges.
- Eleven forventes at have kendskab til diverse præventionsformer, herunder specielt p-piller og dennes påvirkning på hormonsystemet hos kvinder.

Kernestof:
Fysiologi: et udvalgt organsystems opbygning og funktion (mænd og kvinders kønsorganer), forplantning og hormonel regulering

Supplerende stof:
Sundhed og sygdom.

Øvelser:
- mikroskopi af celler under meiose.
- Ægløsningstest

Afleveringer:
Screencast med forklaring af P-pillers virkemåde

Pensum fra lærerbogen: Biologi i udvikling (C-niveau)
s. 133-138: overordnet hormonregulering, hormonregulering hos mænd ved sædcelledannelse, mandens kønsorganer, produktion af sædceller
s. 138-141: kvindens kønsorganer, menstruationscyklus
s. 142-145: befrugtning, graviditet, fosterudvikling.
s. 146-151: Præventionsformer
s. 151-152: Kønssygdomme

Pensum uden for lærerbogen:
- sexlinjen.dk: Info om diverse kønssygdomme.
- https://www.youtube.com/watch?v=J7iERns4eVU&t=47s (video fra undervisnings-lokalet om menstruationscyklus)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 7. Økologi

Faglige mål:
Eleven forventes at kunne redegøre for følgende når emnet er overstået:
- Forskellige processer der sker i økosystemet, herunder hvordan en plante optager næring, hvad det indebærer at være primærproducent og hvordan energien kommer igennem økosystemet.
- den overordnede kemiske formel for fotosyntese og respiration og disse processers rolle i økosystemet og C-kredsløbet.
- C-kredsløbet (herunder bæredygtighed)
- biodiversitet og hvorfor det er vigtigt for økosystemet.
- samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivne miljø (herunder naturlig selektion
- faunaindex (herunder fejlkilder ved egne resultater)
- eksempler på hvordan ekstra tilførsel af næringssalte N og P) kan påvirke økosystemet og hvad det har af konsekvenser.
- Hvordan eutrofiering skaber onde cirkler i en sø

Kernestof:
- Økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivne miljø, energistrømme, C-kredsløb og biodiversitet.
- Evolution: evolutionsmekanismer (Naturlig selektion)
- Biokemiske processer: respiration, fotosyntese, gæring.
- mikrobiologi: vækst og vækstfaktorer.

Supplerende stof:
- bæredygtighed
- miljøbeskyttelse

Øvelser:
- ekskursion til åen: undersøgelse af miljøtilstanden i åen med udarbejdelse af faunaindex og måling af pH.
- Påvisning af fotosyntese og respiration ved udklip af små blade som flyder og synker i vand afhængig af lysmængde.

Afleveringer:
- Mundtlig aflevering om biokemiske processer (respiration og fotosyntese), planters vækst, energistrømme i økosystemet, iltkoncentrationen i søer over et døgn og carbons kredsløb

Pensum fra lærerbogen: Biologi i udvikling (C-niveau):
s. 29-30: C-kredsløb
s. 52-53: Vandløbet og abiotiske faktorer.
s. 54-58: Abiotiske faktorer
s. 59-64: Tilpasning til liv i vandløbet.
s. 70-73: Vandløbskvalitet

Pensum uden for lærerbogen:
- Online grundbog "Opdag havet" fra wwf: Kap. 2 + 3 (om økosystemets opbygning og energi og vækst: https://undervisning.wwf.dk/grundbog
- Biologi til tiden: s. 136-140 (om søen som økosystem, næringsfattige og næringsholdinge søer, springlag, græsningsfødekæder, nedbryderfødekæder, og onde cirkler ved eutrofiering.)
- Miljøministeriets overblik over smådyrsfaunaen i vandløb: https://miljotilstand.dk/vandmiljoe/smaadyrsfaunaen-i-vandloeb
- faktalink om biodiversitet: https://faktalink.dk/biodiversitet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 8. Genetik

Kernestof:
genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, replikation, mutation, mitose, meiose

Vi gennemgår
Meiose
Mitose
Mendels 1. og 2. lov
Autosomal/kønsbundet nedarvning
stamtræer
ufuldstændig dominans
co-dominans
Partogenese
Epistasi
Polygen nedarvning

Eksperimentelt arbejde
Øvelse: Komodovaran - ex på partogenese
Øvelse: Majsmutanter (Mendels 2. lov)
Øvelse: Blodtypebestemmelse

Pensum
Genetikbogen: 11-19, 21-33
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Hjerteblod

Eleverne har deltaget i et undervisningsforløb (1 dag = 8 timer) hos LIFE-fonden i Lyngby. Her står at man som elev kan følgende når man har gennemført forløbet:
Når forløbet er gennemført forventes man at kunne følgende:
- gennem opstilling og test af hypoteser analysere og diskutere data fra fysiologiske undersøgelser af iltoptagelse, springhøjde, grebsstyrke og sprinthastighed.
- forklare sammenhænge mellem fysisk aktivitet, motivation og sundhed.
- på baggrund af forskning og egne undersøgelser argumentere for og formidle viden om hensigtsmæssige motionsformer for den enkelte.

Faglige mål:
- tilrettelægge og udføre eksperimenter i lab.
- analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser med inddragelse af faglig viden fejlkilder usikkerhed og biologisk viden.
- demonstrere forståelse mellem fagets delområder.
- hypotesedannelse ud fra teoretisk forforståelse.
- øve korrekt afbildning af data

Kernestof:
- fysiologi: åndedrætssystem, blodkredsløb, muskler, arbejdsfysiologi
- eksperimentelle metoder: arbejdsfysiologiske målemetoder
- biokemiske processer: respiration og gæring, carbohydraters intermediære stofskifte

Supplerende stof:
- sundhed og sygdom

Øvelser: LIFE-forløb: Hjerteblod
- peak flow
- vitalkapacitet
- max-test (løbetest, aerob)
- wind gate test: (cykel, anaerob)
- grebsstyrke, springhøjde, springhastighed, muskelmasse (sammenhængen imellem disse fire)
- vejrtrækningsforsøg (ifm teori om dykning)

Afleveringer:
- Mundtlig aflevering om hjerteblodforløbet med særligt fokus på musklers energioptag ved aerob og anaerob forbrænding.

Pensum fra Fysiologibogen 1. udg.
47-51, 53-54, 63-65, 67-72, 90-95

Pensum uden for lærerbogen:
Fysisk aktivitet og livsstilssygdomme, Hjerteblod 2022 (Kan findes på LIFEs hjemmeside)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Lommeskov

I dette forløb arbejder vi med Skovens betydning for et økosystem, biodiversitet og klima- og miljøpåvirkninger. Derudover arbejder vi med formidling til 5. klasser. Der plantes en Lommeskov/Miyawakiskov på matriklen sammen med to 5.-klasser, som ud over selve lommeskovsprojektet også modtog undervisning i biodiversitet af bioA-eleverne.

Kernestof:
Økologi: Samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivne miljø, biodiversitet
Supplerende stof: bæredygtighed, miljøbeskyttelse.

Pensum i økologi - danske naturtyper s. 71, 88-93
Tekst om Miyawakiskov-metoden: https://2030skov.dk/miyawaki-skov/

Øvelser/forsøg/feltarbejde:
Plantning af 200 m2 lommeskov sammen med to 5.klasser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Øl er raketvidenskab

Kernestof:
Mikrobiologi: vækst og vækstfaktorer
makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af carbohydrater, proteiners struktur, specifikke egenskaber og funktioner
enzymer: opbygning, funktion, enzymatiske hovedklasser og faktorer, der påvirker enzymaktiviteten
biokemiske processer: respiration og gæring, herunder carbohydraternes intermediære stofskifte

Supplerende stof:
Biologisk produktion

Vi gennemgår
Proteiners struktur
Proteinsyntese
Enzymer og enzymtyper
Processer i ølbrygning
Mikroorganismers vækst
Respirationens delprocesser
Kulhydraters struktur

Eksperimentelt arbejde
Øvelse: Virtuel enzymsimulator
Øvelse: Gærs respiration
Øvelse: Ølbrygning
Øvelse: sukraseaktivitet i upasteuriseret øl

Pensum
Genetikbogen: 47-55
Biokemibogen: 71-87, 121-131,
Biologi til Tiden: 141-147 (om Mikroorganismer)
Biologi i industrien: 7-18 (om ølbrygning)
Artikel: Ølbrygning - Avanceret bioteknologi (Fra aktuel Naturvidenskab)
Tre videoer fra biotech academy om respirationens delprocesser:
Glykolysen: https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/biostriben-gymnasie-respiration/#1516015617750-7ecfee8d-6d07
Citronsyrecyklus: https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/biostriben-gymnasie-respiration/#1516015618093-9082057c-c21b
Elektrontransportkæden: https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/biostriben-gymnasie-respiration/#1611507425500-ab8aaa4b-a115
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Nervesystemet

Kernestof:
cellebiologi: eucaryote celletyper og membranprocesser
fysiologi: åndedrætssystem, nervesystem

Supplerende stof:
Sundhed, sygdom og medicin

Vi gennemgår
Nervesystemets og neuroners opbygning og funktion
Hvilemembranpotentialet
Aktionspotentiale
Elektrisk nervesignal henover neuronet
Kemisk signal over synapsekløft
Transmitterstof
Miniprojekt om rusmidler, hvor eleverne i grupper har valgt et dybdegående emne om et rusmiddels påvirkning på nervesystemet.
Regulering af vejrtrækning

Eksperimentelt arbejde
Øvelse: Højre og venstre hjernehalvdel
Øvelse: Tæthed af sanseceller
Øvelse: Refleks
Øvelse: Alkohols påvirkning af hjerterytmen hos dafnier
Øvelse: Regulering af vejrtrækning

Pensum
Fysiologibogen 2. udg.: 31-40, 43-53, 81-84
Video fra biotech academy: Hvilemembranpotentialet og Na/K-pumpen: https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/neurologi/#1516018014485-4147e7e4-3d2e
Materiale fra gruppeprojekt om rusmidler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Immunsystemet + Fight the bite

I dette forløb arbejder vi med opbygningen af immunsystemet og vi har i den forbindelse arbejdet med et LIFE-forløb: Fight the bite, hvor eleverne har arbejdet med problemstillingen omkring diagnosticering og behandling af slangegift.

Kernestof:
cellebiologi: eucaryote celletyper og membranprocesser
fysiologi: immunsystemet
virus: opbygning og formering
Populationsbiologi: Vækstmodeller
Eksperimentelle metoder: ELISA

Supplerende stof:
sundhed, sygdom og medicin
biologisk produktion
bioteknologi
bioetik

Vi gennemgår
Det uspecifikke/medfødte immunforsvar
Det adaptive/specifikke immunforsvar
Virus opbygning, formering og påvirkning på immunforsvaret, herunder specifikt Influenzas påvirkning på en celle.
Antistoffer, herunder opbygning og antistofrespons ved primær og sekundær stimulering
Epidemier og logistisk vækst
Vaccinationer
ELISA
HPV (i samarbejde med dansk: herunder diskussion af mediers påvirkning til vaccinationsskepsis)

Eksperimentelt arbejde
Fight the bite (LIFE-forløb): 1: slagebids påvirkning på blod, 2: ELISA (diagnosticering af slangebid med antistoffer), 3: Behandling af slangebid med antistoffer.

Pensum
Fysiologibogen 2. udg.: 149-161, 164-171
Alt materiale fra LIFE-forløbet: Fight the bite (www.mylife.dk)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Bakterier, vækst og antibiotika

I dette forløb arbejder vi med bakterier, resistens og antibiotika. Vi adresserer problemet med overforbrug af antibiotika i bl.a. landbruget.

Kernestof:
cellebiologi: opbygning af procaruote celler og membranprocesser
mikrobiologi: vækst og vækstfaktorer, infektionsbiologi og resistens
genetik og molekylærbiologi: mutation
evolutionsbiologi: naturlig selektion
eksperimentelle metoder: celledyrkning

Supplerende stof:
Bioetik
sundhed, sygdom og medicin
biologisk produktion
bioteknologi

Vi gennemgår
Bakteriers opbygning og vækst
Typer af resistens
Antibiotikas virkemåde
Multiresistens
Faktorer der kan fører til resistens (selektionspres, plasmiddeling)
De samfundsmæssige konsekvenser ved overforbrug af bredspektret antibiotika
Hvordan man kan måle graden af resistens for antibiotika vha agardiffusionstest

Eksperimentelt arbejde
Agardiffusionstest

Pensum
Fysiologibogen 2. udg.: s. 148-149
Artikel: Antibiotika til husdyr (Fra aktuel naturvidenskab)
Tekster fra biotech academy om: 1. Bakteriers opbygning, 2. Antibiotika og resistens, 3) Probiotika - Bakterier, vira og antibiotikaresistens
Mikrobiologi: Biologi i udvikling: B-niveau s. 101-104
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Muskler, og glukoseregulering

I dette forløb arbejder vi med musklers opbygning, funktion og blodglukoseregulering. Det er en fortsættelse af forløbet Hjerteblod (som måtte afsluttes før tid pga SRP)

Kernestof:
cellebiologi: eucaryote celletyper
makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af carbohydrater
fysiologi: muskler, arbejdsfysiologi
Eksperimentelle metoder: arbejdsfysiologiske målemetoder

Supplerende stof:
Sundhed, sygdom og medicin

Vi gennemgår
Muskelopbygning
Muskelkontraktion (herunder nervesignalet)
Muskeltyper og analyse af egne resultater ifm hjerteblod.
Blodglukoseregulering
Diabetes

Eksperimentelt arbejde
Blodglukosemåling
Sammenhæng ml grebsstyrke/sprinthastighed/muskelmasse/hoppehøjde

Pensum
Fysiologibogen 2. udg.: 111-127, 133-138
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 14. Energi i økosystemet.

I dette forløb gennemgår vi energiens vej igennem økosystemet, med særlig fokus på stofkredsløb (C, N og P), fotosyntese, respiration og effekten af eutrofiering på økosystemer.

Kernestof:
- biokemiske processer: fotosyntese, respiration
- økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivne miljø, energistrømme, C-, N-, P-kredsløb, økotoksikologi, biodiversitet.
- Spektrofotometri, NPP, BPP

Vi gennemgår:
- biotiske og abiotiske faktorer
- Fotosyntese
- Respirationens tre delprocesser
- absorbtionsspektrum, bølgelængde og raten af fotosyntese
- økosystemprocesser, herunder fødekæder, energistrømme, energitab, NPP og BPP og begrænsende faktorer.
- C, N og P-kredsløb
- effekt af N-udledning på økosystem som fx sø og å.
- eutrofiering
- biomanipulation

Eksperimentelt arbejde:
- Dissektion af nitrogenfikserende plante
- Forsøg med spinat: Fotosyntese og respiration.
- Øvelse: Fotosyntesepigmenter med TLC

Pensum
Økologi - Danske naturtyper
- 9-17
- 23-24
- 36-39
- 43-45
- 47-53
- 118-119
- Biokemibogen s. 121-131 (samme pensum som til ølforløbet)
- Biologi i udvikling B-niveau s. 137-138
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal: fotosyntesepigmenter og TLC 03-09-2025
Eksamensopgave: Cigaretfiltre (afleveres i hånden) 03-09-2025
Journal: symbiose hos bælgplanter & knoldbakterier 05-09-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 15. Evolution (og det centrale dogme)

I dette forløb arbejder vi med

Kernestof:
- evolutionsbiologi: biologisk variation, naturlig selektion, artsdannelse
- genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, mutatiton, meiose, replikation, proteinsyntese, biodiversitet


Vi gennemgår:
- mutationstyper (herunder forskellige former for punktmutationer og kromosommutationer)
- Livets oprindelse
- Endosymbiontteorien
- Darwins evolutionsteori
- Naturlig selektion
- artsdannelse ved geografisk adskillelse)
- Divergent og konvergent udvikling
-komparativ anatomi
- Taksonomi og systematik
- Menneskets evolution
- Morfologisk analyse

Eksperimentelt arbejde:
- Menneskedyret: kraniemålinger
- Komparativ anatomi: dissektions af pattedyr, fugle og insekter (uv-forløb i kbh ZOO)
- Modelforsøg: Naturlig selektion hos papirfugl
- Modelforsøg: Endosymbiontteorien (den med den røde snor)

Pensum
- s. 57-75 i genetikbogen B+A.
- s. 117-123 i genetikbogen (gamle udgave)
- Alt materiale om Menneskedyret på hjemmeside: https://snm.dk/da/menneskedyret
Artikel: Tre mutationer der ændrede mennesket, videnskab.dk: https://videnskab.dk/krop-sundhed/tre-mutationer-der-aendrede-mennesket/
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Eksamensopg: HIV-resistens 30-09-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 16. Populationsbiologi

I dette forløb arbejder vi med at lære at forudsig ændring i genpuljers sammensætning samt hvad der kan forårsage denne ændring og hvad man kan bruge den viden til. Derudover laver vi DNA på forkant-projekt med e-DNA.

Kernestof:
- evolutionsbiologi: biologisk variation
- populationsbiologi: vækstmodeller, populationsgenetik, Hardy-Weinberg-loven, Chi^2-test
- eksperimentelle metoder: Bestemmelse af populationsstørrelse, real time PCR, spektrofotometri*
(*spektrofotometri er ikke helt korrekt, men princippet er nogenlunde det samme. Vi måler koncentrationen af DNA på vores e-DNA-prøver vha. Qubit-maskine.)

Vi gennemgår:
- genetisk drift, flaskehals- og faoundereffekt.
- genpuljer og ændring af disse
- ressourcer, kår og nicher
- artsdannelse
- bestandssvingninger af byttedyr og rovdyr
- beregning af allelfrekvens og genotypefrekvens (Hardy-Weinberg-loven)
- ændring af genpuljes sammensætning
- effekt på genpulje af migration, mutation af selektion
- bestemmelse af populationsstørrelse via forskellige metoder (raunkiærs cirkel og e-DNA)
- Forskellige populationsvækstmodeller
- Chi^2-test

Eksperimentelt arbejde:
- Øvelse: Stikprøvemetode (bønner på papir)
- Øvelse: Raunkiærs cirkel-metode til bestemmelse af florafrekvens i et område.
- Øvelse: PTC (smager/ikke smager) til udregning af HW-ligevægt.
- Øvelse: Genetisk drift (modelforsøg med farvede kugler)
- Øvelse: DNA på Forkant.

Pensum
- 76-87 i genetikbogen B+A
- 190-197 i Økologi - Danske naturtyper
- Artikel fra tv2.dk: https://livsstil.tv2.dk/mad/2015-09-21-her-er-smagen-25-procent-af-os-ikke-kan-smage
- Artikel fra videnskab.dk: https://videnskab.dk/naturvidenskab/forskere-hiver-dna-ud-af-vandloeb-og-nu-er-de-paa-sporet-af-nye-insektarter-i-danmark/
- Matematik på biologi A: Chi^2-test-hæftet
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Eksamensopg: 1)surkål 4)torsk 10-10-2025
mundtlig aflevering: de to sidste opg. af HIV-opg 24-10-2025
Eksamensopg. Mælkesyrebakterier i fødevareprodukti 18-11-2025
Mundtlig aflevering: HW og Chi2-test 04-12-2025
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 18. Slægtskab og bioinformatik

I dette forløb arbejder vi med

Kernestof:
bioinformatik
evolutionsbiologi

Supplerende stof:
- biologiske databaser og big data
- miljøbeskyttelse
- bioteknologi

Vi gennemgår:
- slægtskabsanalyse
- fylogenetiske stamtræer
- udregning af genetisk afstand imellem arter
- matricer og P-værdier
- forskel på stamtræer lavet ved morfologiske kontra genetiske træk
- identifikation af ukendt DNA vha. bioinformatik
- konstruktion af fylogenetisk stamtræ med forskellige vha. databaser.
- Diskussion af fremtidens forskning inden for bioinformatik.

Eksperimentelt arbejde:
- Øvelse: Identifikation af ukendt DNA vha. bioinformatik
- Øvelse: Konstruktion af fylogenetiske stamtræer ved hjælp af databasen Uniprot

Pensum
- kap 10 i genetikbogen.
- podcast: Det billige skidt, afsnit: "Spørg professoren: Eske Wilderslev" (Radio4)https://radio4.dk/podcasts/det-billige-skidt/sp-rg-professoren-eske-willerslev-om-dna-forskning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 19. Hormonsystemet og økotoksikologi

I dette forløb gennemgår vi hormonsystemet overordnet, kvinden og mandens hormonelle regulering, samt hvordan denne regulering kan påvirkes.
Derudover gennemgås hvordan økotoksiske stoffer kan påvirke økosystemer.

Kernestof:
- cellebiologi: Membranprocesser
- fysiologi: hormonel regulering og forplantning
- økologi: økotoksikologi

Vi gennemgår:
- hormoners opbygning, signalering og funktion
- endokrine kirtler
- kvinder og mænds kønsorganer og funktion (pensum fra samme emne i 1g)
- menstruationscyklus
- sædcelledannelse
- funktionen af hormonel prævention
- østrogenlignende stoffer og eksempler på effekten af disse på sædcelledannelse og kønsforvirring hos fisk.
- Toksicitet, herunder: LD/LC50 og ADI, Cocktaileffekt
- bioakkumulation og biomagnifikation.

Eksperimentelt arbejde:
- karseforsøg med tungmetaller (LD50)
- ægløsningstest (lavet i 1g)

Pensum i Fysiologibogen 2. udgave
- 177-183
- 189-202

Pensum i økologi - danske naturtyper
- 205-211

Andet pensum:
- Video: Menstruationscyklus, undervisningslokalet.dk: https://www.youtube.com/watch?v=J7iERns4eVU&t
- Tekst: Hormonel prævention: Når hormoner tager styringen, biotechacademy.dk:
https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/naturvidenskabelig-seksualundervisning/praeventionsformer/
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
eksamensopg: Odderen 24-02-2026
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 21 20. Genregulering og epigenetik

I dette emne går vi i dybden med genregulering (fra DNA til protein), epigenetik og kræft.

Kernestof:
- Makromolekyler: Opbygning og biologisk funktion af nucleinsyrer og proteiners sturktur og funktioner.
- genetik og molekylærbiologi: genregulering, replikation, proteinsyntese, mutation
- supplerende stof: sundhed, sygdom og medicin

Vi gennemgår:
- genregulering på forskellige niveauer fra DNA til protein (fx. på kromatinniveau, modificering af histonhaler, methylering af nukleotider, transskription, translation)
- epigenetik
- transkriptionsfaktorer
- kræft (Ras og p53)
- telomerer og telomerase
- uv-strålings effekt på DNA

Pensum
Genetikbogen B+A
- 109-114
- 116-121
- 123-125
- 127
Artikel: Epigenetik, Aktuel naturvidenskab
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Eksamensopg: Acetylcholinreceptorer 17-04-2026
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 22 21. Moderne bioteknologi

I dette forløb arbejder vi med moderne bioteknologiske metoder.

Kernestof:
- Makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af nucleinsyrer
- Enzymer: opbygning og funktion
- genetik og molekylærbiologi: replikation og genteknologi
- transformation

Vi gennemgår:
- genteknologiske værktøjer
- Gensplejsning (rekombinant DNA-teknik)
- CRISPR CAS9

Eksperimentelt arbejde:
- pGLO (transformation af goble-DNA til E. Coli)

Pensum:
- Genetikbogen B+A s. 89-94
- Tekst: Cas9 og DNA-identifikation, biotechacademy.dk: https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/crispr-cas9/
- Dokumentar: GMO-dyr i industrien: DR3: https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?idnr=TV0000029465&cfuid=10
- Podcast: Kan vi genskabe arter i genlaboratoriet (6. nov 2020) , p1, vildt naturligt: https://www.dr.dk/lyd/p1/vildt-naturligt/vildt-naturligt-2020/vildt-naturligt-kan-vi-genskabe-arter-i-gen-laboratoriet-11542008484
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
gruppejournal: GMO, Selvlysende bakterier 30-04-2026
Mundtlig: GMO: transformation og CRISPR Cas9 11-05-2026
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 23 22. Repetition

biotechacademy.dk SKAL VÆRE TILGÆNGELIG UNDER SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOLOGI A
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
en hel eksamensopgave 01-05-2026
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer