|
Titel
4
|
Forløb#4 Selvvalgt emne
Forløbet om "Hellenismen og Alexander den Store" har haft en kort introducerende karakter med den specifikke hensigt at placere perioden i en historisk og ideologisk kontekst, hvorefter undervisningens primære fokus har været rettet mod ændringer i antikkens helteidealer. I denne sammenhæng har Alexander den Store fungeret som et centralt case-eksempel på spændingsfeltet mellem idealiseret heltemod og magtens korrumperende potentiale.
Den benyttede litteratur til forløbet er hovedsaligt bestående af græske-romerske Plutarch ("Parallelle liv") og romerske Q. Curtius Rufus ("Historiae Alexandri Magni Macedonis"). Eleverne har analyseret Alexander den Stores udvikling fra en moderat, selvbehersket og respektindgydende konge til en stadig mere despotisk og tyrannisk skikkelse. Undervisningens faglige diskurs har derfor haft særlig fokus på, hvordan absolut magt gradvist underminerer klassiske dyder som virtus (dydighed / styrke), clementia (blidhed / mildhed) og temperantia (selvbeherskelse) og erstattes af licentia (tøjleløshed) og magtmisbrug. Dermed har forløbets overordnede tese været, at absolut magt korrumperer.
(Brugen af romerske fagbegreber skyldes, at Alexander den Store blev i undervisningen læst, som værende en "proto-romersk" hersker).
Undervisningen har hovedsaligt fokuseret på følgende begivenheder i Alexander den Stores liv:
- Alexanders barndom
- Alexanders eksil fra Macedon
- Slaget ved Granikosfloden
- Slaget ved Issos
- Oraklet i Siwa
- Alexander ved Persepolis
Som perspektivering til originalkilderne har eleverne arbejdet med Alexanderskikkelsen i det 21. århundrede gennem Netflix-dokudramaet: 'Alexander – en gud bliver til', med fokus på nutidige fortolkninger af Alexanderskikkelsen, herunder hvorfor bestemte idealer fra de antikke kilder fremhæves, mens andre komplet udelades.
Formålet med inddragelsen af Q. Curtius Rufus i undervisningen har været med henblik på at belyse, hvordan romerske værdier, normer og forestillinger om magt og lederskab prægede fremstillingen af Alexander den Store i romersk historieskrivning. Og for yderligere at tydeliggøre dette perspektiv, er udvalgte korte passager fra Vergils "Æneiden" ligeledes inddraget i undervisningen, således at eleverne har haft mulighed for at perspektivere og sammenligne Alexanderskikkelsen hos Curtius med andre romerske idealfremstillinger af herskere og helte.
De benyttede paragraffer er følgende:
Plutark. Parallelle liv, bind 4. Oversat af M. Cl. Gertz Ullmann og J. L. Heiberg Hude. København: Atalante, 2019.
- paragraf 2, 1-6
- paragraf 4, 8-11
- paragraf 5, 1-8
- paragraf 9, 6-11
- paragraf 14, 1-7
- paragraf 16, 1-11
- paragraf 19, 1-10
- paragraf 21, 7-11
Curtius Rufus, Quintus. The History of Alexander. Translated by John Yardley. Introduction and notes by Waldemar Heckel. London: Penguin Books, 1984.
- paragraf 3.6.4-20
- Paragraf 5.7.1-11
Vergil, Æneiden
- Første bog, vers 198 - 209
- Fjerde bog, vers 331 - 339
- Fjerde bog, vers 395 - 396
- Sjette bog, vers 847 - 853
Original kilder: ca. 8.5 ns.
|