|
Titel
4
|
Religion: Islam
Formålet er at opnå en grundlæggende viden om islam, at lære centrale fagbegreber og at kunne analysere religiøse tekster og andet materiale, så som billeder og film.
Islam: Giv eksempler på de 7 dimensioner i islam.
Definition af islam:
Islamforskeren Jørgen Bæk Simonsen definerer i Politikens Islamleksikon ordet islam således:
Ordet er arabisk og betyder fred, harmoni, hengivelse. Det oversættes i Vesten ofte med "underkastelse" - et ord, der på alle europæiske sprog har en negativ betydning. Muslimer selv betragter islam entydigt positivt og forbinder ordet med fred, harmoni og hengivelse til de rammer for livet, Allah har tilkendegivet i Koranen
Trosbekendelsen:
Der er ingen anden gud end Allah, og Muhammed er Hans profet/sendebud.
Begreberne myte og ritual:
Myte = en fortælling fra urtiden med en forklarende dimension, fx en kosmologisk myte, som er en fortælling om hvordan den ordnede verden (kosmos) blev skabt.
Ritual = en handling som foregår på en bestemt måde og med et bestem formål, fx. dåbsritualet, som er fastlagt, og som har til formål at indlemme barnet i det kristne fællesskab.
Begreberne tawhid og shirk:
Tawhid er et muslimske gudsbegreb kan karakteriseres som konsekvent monoteistisk, hvilket kommer til udtryk i begrebet tawhid. Allah er uskabt og er den suveræne skaber af alt. På dommens dag vil han dømme ethvert menneske med retfærdighed.
Den konsekvente enhedslære, som tawhid er udtryk for, bevirker, at muslimer må afvise, at kristendommen skulle være en ægte monoteistisk religion, fordi den opererer med tre forskellige fremtrædelsesformer for guden, nemlig faderen, sønnen og helligånden (treeninghedslæren).
Modsætningen til tawhid er shirk, dvs. polyteisme og dermed kætteri, dvs. afvigelse fra den rette lære. Muslimer opfatter det således, at shirk er en utilgivelig dødssynd.
De fem søjler:
1. Trosbekendelsen (shahada): Der er ingen gud uden Allah, og Muhammed er hans profet. Her understreges monoteismen og Muhammeds særlige status som profeternes segl, dvs. den der fuldendte åbenbaringen.
2. Bønnen (salat): De fem daglige bønner finder sted på faste tidspunkter i døgnet. Bønnen udføres på et bedetæppe, hvorved man får afgrænset det hellige fra det profane og etableret et kultrum. Man beder med ansigtet vendt mod Mekka. Om fredagen samles menigheden til fællesbøn i moskeen (populært kaldet fredagsbønnen). Fredagsbønnen består af to dele. Den første del er en khutba (prædiken) afholdt af imamen. I den anden del følger den rituelle bøn
3. Almisse: Den religiøse afgift (zakat) som betales en gang om året i forbindelse med afslutningen af fasten. Beløbet er på enten 1/40 del af det man ejer eller på 2,5 % af et års overskud. Almissen går primært til nødlidende og til at fremme islam fx. til opførelse af koranskoler.
4. Faste (sawm) i måneden ramadan, den niende måned i den muslimske månekalender. Fra solopgang til solnedgang afholder muslimerne sig fra mad, væske og seksuelt samvær. Fasten afsluttes med en af islams to årlige store fester (id/eid = fest/højtid), nemlig id-al-fitr. Det er en tre dages fest, som minder om både jul og nytår, idet der spises god mad, gives gaver og affyres fyrværkeri. Til id-al-fitr festen mindes "Magtens nat" dvs. den nat som Muhammed modtag sine første åbenbaringer.
5. Valfart/pilgrimsfærd (hadj/hajj): man forventer, at muslimen mindst én gang i sit liv rejser til Mekka, dvs. til troens geografiske udgangspunkt, hvis vedkommende ikke sætter sit helbred eller sin økonomi på spil for det. Valfarten foregår i dem tolvte måned i den muslimske månekalender. Der er en række vigtige ritualer forbundet med valfarten. Højdepunktet er tilbedelsen af Allah på Barmhjertighedens bjerg (også kaldet Nådens bjerg og Arafat-bjerget), hvor muslimen kan få sine synder tilgivet og således få en ny start på sit liv som muslim. Valfarten er et overgangsritual, og dette markeres også ved at muslimen efter en gennemført valfart får den ærefulde betegnelse hadji.
I forbindelse med valfarten fejres den anden årlige fest/id, nemlig id-al-adha, den store offerfest. Den 10. i den tolvte måned ofrer således både pilgrimme og alle muslimer i hele verden et dyr til minde om Ibrahim, som var var villig til at ofre sin søn Ismael, som bevis på sin tro på den ene sande Gud.
Vigtige årstal:
År 570: Muhammed bliver født. Som 40-årig, dvs. omkring 610, begynder Muhammed ifølge traditionen at modtage åbenbaringer via ærkeenglen Gabriel fra Allah. Åbenbaringerne finder sted i Hirahulen ved bjerget af samme navn i ørkenområdet uden for Mekka.
Omkring år 610: Som 40-årig begynder Muhammed ifølge traditionen at modtage åbenbaringer via ærkeenglen Gabriel fra Allah. Åbenbaringerne finder sted i Hirahulen ved bjerget af samme navn i ørkenområdet uden for Mekka.
Magtens nat = Muhammeds modtager den første åbenbaring i Hirahulen.
De tidlige åbenbaringernes tema: Ingen kan undfly dommedag, således er det væsentligt at overholde Allahs vejledning for at ikke havne i helvede.
År 622: Hijra (at melde sig ud fx fra et slægts-og klafællesskab): Muhammed forlader Mekka og drager til Medina, hvor han opretter sin umma (det muslimske fællesskab). År 622 er år 1 i muslims tidsregning.
Indholdet af åbenbaringerne skifter til at omhandle fælles regler og ritualer for ummaen, idet Muhammed bryder med jødiske ritualer, og skaber nye tilsvarende ritualer fx. skal det religiøse centrum (og dermed muslimernes bederetning) ikke længere være Jerusalem men Mekka, og helligdagen skal ikke længere være ugens sidste dag, sabbaten (lørdag), men derimod den næstsidste dag (fredagen). De jødiske fastetider skal ikke overholdes, men derimod skal muslimerne faste i Ramadan.
År 630: Muhammed generobrer Mekka.
År 632: Muhammed tager på sin sidste pilgrimsfærd (hadj) til Mekka. Denne pilgrimsfærd ligger til grund for den pilgrimsfærd til Mekka, som udgør muslimernes 5. søjle. Kort tid efter Muhammeds sidste pilgrimsfærd dør han d. 8. juni år 632.
632-661 e.v.t.: De fire første kaliffer ("stedfortræder", "efterfølger") Abu Bahr, Umar, Uthman og Ali. I 656 myrdes Uthman og Ali, der er Muhammeds fætter og gift med hans datter Fatima, udnævnes til kalif.
661 e.v.t.: Ali myrdes og striden mellem Alis tilhængere og modstandere udvikler sig til en borgerkrig. Det bliver Alis modstandere, der sejrer.
680 e.v.t.: Alis søn Hussein leder et oprør, men dræbes under slaget ved Kerbala, der ligger i det nuværende Irak. Denne begivenhed mindes af shia muslimer ved den årlige Ashurafest ved at udføre sørgeriter, hvor man bl.a. pisker sig selv.
To store årlige fester:
1. Id al-adha = den store offerfest
2. Id al-fitr = festen som bryder fasten
Mekka er det religiøse center.
Kabaen i Mekka er det første monoteistiske bedested. Kabaen er bygget af den første monoteist, nemlig Ibrahim/Abraham, og hans søn Ismael.
Hovedretninger i islam.
1. Sunni
2. Shia
Desuden er der muslimske mystikere (sufisme). De kaldes sufister.
Jan Hjärpes typologi over muslimer:
1. Det religiøse engagement:
Entusiasme ← ligegyldighed → afstandtagen
2. Religionens indhold:
Traditionalisme (taqlid) ↔ Modernisme (ijtihad)
3. Religionens funktion i samfundet
Sekularisme ↔ Teokrati (islamisme)
4. Religiøs aktivitet
Kvietistisk ← aktivistisk → militant / voldelig
Tekstanalyse:
Model: Om at bruge modeller og religionsfaglig analysemodel
Tekster i islam:
1. Profetens natterejse og himmelfærd.
2. Koranen om Gud.
3. Fester.
4. Tekst om hajj.
Desuden: Filmen "Hajj - pilgrimsrejse til Mekka" (film fra CFU).
Analyseres ved to ritual modeller:
A. Arnold van Gennep analysemodel af overgangsritualers tre faser.
B. Jørgen Podemann Sørensen analysemodel af ritualers tre planer: det rituelle plan, det mytiske plan og virkningens plan.
Desuden fagbegrebet konversion:
Film på mitCFU: "Når naboens datter bliver muslim ( 1 )"
Analyse af konversionomvendelse ved:
1. Omvendelse har ofte disse tre kendetegn:
a. Ny religiøs orientering
b. Synlig personlighedsforandring
c. Et brud med tidligere levevis
2. Lewis Rambo har opstillet en model for omvendelsesprocessen med 7 (typiske) stadier, som personen gennemløber:
- hidtidig sammenhæng
- krise
- søgen
- møde
- interaktion
- forpligtelse
- konsekvenser
|