|
Titel
2
|
Ungdommens udfordringer
INDHOLD:
I dette forløb har vi arbejdet med at forstå et udpluk af nogle af de mange udfordringer, som ungdommen i dag står overfor. Forløbet er delt op i tre dele med hvert deres fokuspunkt i ungdomslivet.
Starten af forløbet har fokuseret på unges udvikling ift. identitets- og personligheds processer i det senmoderne samfund, herunder betydningen af roller i forbindelse med køn, etnicitet og andre relevante ungdomsidentiteter, samt hvordan vores identitet og personlighed udgør individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer. Yderligere har vi også arbejdet med unges kommunikation på sociale medier, og hvordan det påvirker identiteten.
Midterdelen af forløbet har fokuseret på de psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for unges læring, motivation og hukommelse. Her har eleverne undersøgt og reflekteret over, hvad der har betydning for deres skolegang (læring, motivation, opmærksomhed og hukommelse) bl.a. for at komme med løsningsforslag til forbedringer.
Slutningen af forløbet har haft fokus på at forstå "den stressede ungdom" med fokus på at forstå forskellige stress-processer, samt hvordan vi kan cope med stress ud fra vores individuelle forskelle og valg af coping-strategier.
Metodebegreberne er løbende gentaget i forbindelse med læste undersøgelser og særligt i forbindelse med kritiske vurderinger af undersøgelser, der er lavet på eleverne selv f. eks hukommelsesøvelser, stress-test og personlighedstest.
Pga. klassens interesse har vi afslutningsvis yderligere arbejdet med afhængighed ift. VAT-kredsløbet.
Forløbet afsluttes med en øve-eksamen.
KERNESTOF:
- Det senmoderne samfund og dets kendetegn. Særligt med fokus på Anthony Giddens' begreb om identitet som refleksivt projekt
- Eriksons skelnen mellem jegidentitet og socialidentitet. Herunder repetition af Eriksons femte fase med fokus på ungdommen
- Hvad en personlighed er, og hvordan det påvirker vores liv
- Rolleteori
- Goffmans begreber om selviscenesættelse, frontstage og backstage med tilføjelse af Joshua Meyrowitz' begreb om middle region
- Social-kognitiv læringsteori, herunder begrebet self-efficacy
- Selvbestemmelsesteorien med fokus på indre- og ydremotivation, samt hvad der påvirker motivationstypen
- Opmærksomhedstyper (selektiv- og delt opmærksomhed)
- Hukommelse med fokus på korttids- og langtidshukommelse, samt hvordan vores opmærksomhed påvirker vores hukommelse
- Viden om stress, herunder skelnen mellem akut- og kronisk stress samt fokus på Richard Lazarus' definition af stress som samspil mellem ydre- og indre faktorer
- Viden om stress er kort suppleret med viden om hjernesystemerne amygdala og hippocampus samt hormonerne adrenalin, kortisol og oxytocin for at få bedre forståelse for stress-processen samt konsekvenserne af langvarig stress
- Richard Lazarus' definition af coping med fokus på problemfokuseret og emotionsfokuseret coping
KERNESTOF FRA LÆRERPLAN:
- social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse
- kommunikation i sociale sammenhænge og på digitiale medier
- psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse
- identitet og personlighed
- individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder stress og coping
FAGLIGE MÅL:
- demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
- redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
- formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
- inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
- demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt
kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
- vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
- argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
- demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger
SUPPLERENDE MATERIALE:
- Podcast "Saad og tvivlen, som får ham til at stå stille"
- Personlighedstest og forklarende artikel om JTI personlighedstests
- Dokumentar, tredje afsnit af "Alt for Kliken"
- Artikel "Her er hvad sociale medier gør ved unge (spoiler alert: Instagram gør dig ulykkelig)"
- Artikel om udvalgte folkeskolers trivsel
- Brevkassespørgsmål fra mindhelper.dk
- Stresstest
- Tegneserie "Stress aktiverer kroppens doping-fabrik"
- Dokumentar "Rune er intet uden alkohol"
NORMAL SIDER:
49
|