Holdet 2022 DaA/1y - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Slagelse Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Tara Regina Arendal Meyland Clausen
Hold 2022 DaA/1y (1y DaA, 2y DaA, 3y DaA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 At læse en tekst
Titel 2 Romatikken
Titel 3 Kvindekamp (DHO)
Titel 4 Dokumentar
Titel 5 Krop, køn og identitet
Titel 6 Det forbudte (SKRIVECUP)
Titel 7 Romantismen
Titel 8 Argumentation og retorik
Titel 9 DMG - Samfundskritik og realisme
Titel 10 Modernismer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 At læse en tekst

Indhold
Dette forløb har fokuseret på at præsentere eleverne for en række litterære begreber samt læsestrategier, som skal klæde dem på til at analysere og fortolke tekster i dansk.

Tekster

Skønlitteratur:
● BARNDOM, Yahya Hassan (2013)
● Det kommende, Michael Strunge (1978)
● En stol for lidt, Helle Helle (1996)
● Frøkenen, Herman Bang (1883)

Faglitteratur:
● Håndbog til dansk - litteratur, sprog, medier, Ole Schultz Larsen, Systime (ibog 2022)
Afsnit:
- Fremstillingsformer
- Digtanalyse (analysemodel)
● Metoder i dansk, Jan Sørensen, Systime (ibog 2023) – Særligt fokus på intern over for ekstern læsning (inkl. video herom: https://metoderidansk.systime.dk/?id=153&L=0#c546)
Afsnit:
- Forfatter, værk, læser og kontekst – den litterære trekant, herunder: Biografisk metode, Nykritisk metoder og Socialhistorisk metode

Øvrigt:
● Mød ham i mørket – portræt af Knud Romer (uddrag), Jonas Langvad Nilsson, udgivet i Euroman, 2020
● Klip om Strunge: https://www.youtube.com/watch?v=W0rbXMV6zsI
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Romatikken

Indhold
I dette forløb har vi beskæftige os med den danske litteratur fra 1800-tallet og den periode, vi i dansk litteraturhistorie kalder for romantikken.
Vi har haft fokus på den romantiske filosofi og dykket ned i en række forskellige underperioder: nyplatonismen, universalromantikken og nationalromantikken, herunder tilmed stilretningen og strømningen Biedermeier.
Vi har i særdeleshed undersøgt, hvordan ydre omstændigheder og modgang medførte en indadvendthed i kunsten og et fokus på det skønne og en romantisering af det danske.

Vigtige begreber o. lign.:
- Nyplatonisme
- Ideernes verden vs. fænomenernes verden
- Universalromantik
- Organismetanken
- Panteisme
- Monisme vs. dualisme
- Genitanken (digteren/kunstneren som geni/særligt udvalgt)
- Det romantiske naturbarn
- Splitelse vs. harmoni
- Nationalromantik
- "Hvad tabes udadtil, skal indadtil vindes"
- Idyl
- Romantisering
- Danmark i krise (slaget på Reden, Københavns bombardement, Statsbankerot, Tab af Norge og Sverige)
- Det nationale/nationalstat
- Dyrkelsen af oldtiden/Danmarks fortid
- Biedermeier
- Det hjemlige
- "For afgrundens rædsel jeg vender sky mit blik"
- Borgerskabet

Tekster
Skønlitteratur:
● Danmark, mit Fædreland, H.C. Andersen, 1850
● Guldhornene, Adam Gottlob Oehlenschläger, 1802
● Indvielsen, A.W. Schack von Staffeldt, i: Digte, 1804
● Langt højere bjerge (Danmarks trøst), N.F.S. Grundtvig (1820)

Faglitteratur:
● Brug litteraturhistorien, Mimi Sørensen og Mads Rangvid, Systime (ibog 2023)
Afsnit:
- En kaotisk tidsalder
- Romantikkens ideer
- Længsel efter sammensmeltning
- Universalromantikken
- Nyplatonismen
- Biedermeier: enhedskultur og idyl
● Håndbog til dansk - litteratur, sprog, medier, Ole Schultz Larsen, Systime (ibog 2023)
Afsnit:
- Denotation og konnotation (brugt til analyse af malerier)
● Litteraturens Veje, Johannes Fibiger og Gerd Lütken, Systime (ibog, 2023)
Afsnit:
- Dyrkelsen af geniet
- Gud er i alt
- Biedermeier
● Litteraturhistorien på langs og på tværs, Kjær-Hansen, Kennebo & Bertelsen, Systime (ibog 2023)
Afsnit:
- Universalromantikken
- Nationalromantikken i Danmark
- Forfatteren N.F.S. Grundtvig

Øvrigt:
● I Danmark er jeg født (musikvideo), Isam B, 2007
● PowerPoint med forskellige malerier fra romantikken ( bl.a. Eckersberg: biedermeiermotiver, Marstrand: Biedermeier-motiv, Martinus Rørbye: Biedermeier-motiv, Lundby: nationalromantik/natur, Caspar David Friedrich)
● En variation af Instagramprofiler, hvor elever fandt ”moderne biedermeier”-opstillinger og -motiver.

Primære arbejdsformer
- Gruppearbejde
- Klasseundervisning
- Stationsarbejde
- Kreative øvelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kvindekamp (DHO)

VIKAR HAR UNDERVIST I DETTE (Laura) - Grundet to 1g-klasser med DHO-forløb (Tara)

Indhold
DHO'en har haft fokus på temaet 'Kvindekamp' med udgangspunkt i to nedslag: et i slut-1800-tallet og et i 1970'erne.

Materiale
Om det moderne gennembrud fra Brug litteraturhistorien. Sørensen og Rangvid. Systime 2021
Uddrag fra fire litteraturhistoriske fremstillinger af 1970'erne fra
Litteraturens Veje, 4.udgave. Lütken og Fibiger. Systime 2021
Brug litteraturhistorien. Systime.
Litteraturen på langs og tværs. Kjær-Hansen og Bertelsen. Systime 2016
Stemmer fra 1970'erne. Darger, Sæhl og Wagner, Dansklærerforeningens forlag 2022

Om kommunikations- og transaktionsanalyse. Håndbog til dansk. Schultz Larsen. Systime, ebog, 2023

Kernestof
Amalie Skram. Uddrag af Constance Ring. (Ved præsten)
Nathalia Larsen. Af Forskjel.

Uddrag fra Tove Ditlevsens brevkasse fra 1950'erne og 1970'erne


Fra Tryghedsnarkomaner. Vita Andersen 1977
Hun ser godt ud
Fredag, Lørdag, Søndag
Jeg er forelsket i dig.


Supplerende materiale
Kære Tove afsnit 4. DR
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Dokumentar

Indhold
Dokumentarfilmen er et komplekst og interessant fænomen. På den ene side er den via en underlæggende faktakontrakt forpligtiget over for det, vi kalder virkeligheden. På den anden side ligger der oftest en personlig vision og ide bag. I dag ser vi konstant dokumentarfilm, som overskrider grænser og aktivt bruger fiktionens virkemidler. Man kan snakke om genreblandinger, hybrider, faktion osv. Én ting er sikkert: skellet mellem fiktion og virkelighed er ikke klar.
Vi arbejder med at opbygge en forståelse for netop dette. Vi præsenteres for en række forskellige definitioner på, hvad en dokumentarfilm er. Desuden snakker vi om hvad fakta i det hele taget er, og om man nogensinde kan være objektiv, når man undersøger verden. Vi gør brug af følgende fem overordnede dokumentarformer: den observerende, den autoritative, den deltagende, den poetiske og den refleksive – samtidig med
at det særligt understreges, at der er tale om arketyper. Hensigten er, at disse genrer kan bidrage til det analytiske arbejde, således at eleverne har en masse at trække på, tale om og diskutere.  

Vigtige begreber o. lign.:
- Faktakonktrakt
- Hybriddokumentar
- "En kreativ bearbejdning af virkeligheden" (definition)
- Subjektivitet vs. objektivitet (sandhed?)
- Dokumentargenrer: den observerende, den autoritative, den deltagende, den poetiske, den refleksive og den performative
- Autenticitetsmarkører og fiktionskoder

Tekster

Faglitteratur:
● DOX - Forløb i medier, Dorte Granild og Mette Wolfhagen, 2016,
Afsnit:
- Intro til og definition af dokumentargenren, s. 8-17  s. 32-43
- Om de tre klassiske genrer: den observerende, den autoritative og den deltagende dokumentar, s. 32-43
- Om den poetiske, refleksive dokumentar og performative dokumentar, s. 53-63
● Håndbog til dansk - litteratur, sprog, medier, Ole Schultz Larsen, Systime (ibog 2023)
Afsnit:
- Autenticitetsmarkører i dokumentarfilm
- Brugen af fiktion og fiktionskoder

Øvrigt:
● Anne og Anders i Mellemøsten – Israel, DR, 2019 (klip)
● Anna Lin har det fint, DR P3, 2023 (klip
● Ambassadøren, Mads Brügger, 2011 (klip) )
● Bowling for Columbine, Michael Moore, 2002 (klip)
● De fem benspænd, Jørgen Leth og Lars von Trier, 2003 (klip)
● Herlufholms hemmeligheder, TV2, 2022 (klip)
● Jeg er levende, Jørgen Leth, 1999 (klip)
● Livet i Danmark, Jørgen Leth, 1972 (klip)
● Mig og min næse, Ziska Szemes, 2009 (klip)
● Min morfars morder, Søren Fauli og Mikala Krogh, 2004 (klip)
● Prinsesserne fra blokken, DR, 2016, sæson 1, episode 1 (klip)
● Samsara, Ron Fricke og Mark Magidson, 2012 (klip)
● Waltz with Bashir, Ari Folman, 2009 (klip)

● Det handler i virkeligheden om alle jer andre, interview med Jacob Nossell (som Naturens Uorden omhandler og portrætterer), Louise Kidde Sauntved, Berlingske, 2015 – relaterer sig både til dokumentarforløbet og fungerer tilmed som overgang til næste forløb: ’Køn krop og identitet’

Værk:
Naturens Uorden, Christian Sønderby Jepsen (2015)

Primære arbejdsformer
- Gruppearbejde
- Refleksionsøvelser
- Klasseundervisning
- Fremlæggelser
- Værkanalyse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Krop, køn og identitet

Indhold
Dette forløbet har haft til hensigt at kigge på 'krop, køn og identitet’ ud fra forskellige vinkler, særligt med et fokus på normkritik og magtforhold. Dermed har vi forholdt os til, hvordan vi hele tiden, både i sociale sammenhænge, i offentlige diskurser og på sociale medier, udsættes idealer, billeder og forestillinger om køn, krop og normalitet.
Vi har fokuseret på henholdsvis 'den tykke krop, 'den kønnede krop' og 'den handikappede krop'.

Som værk har vi læst Cecilie Linds roman ’Pigedyr’ (2022).

Vigtige begreber o. lign.:
- Normer, normalitet, normkritik
- Kønsroller, maskulinitet
- Crip-teori (impairment og disabiliy)
- Stigmatisering
- Udskamning
- Skam og skyld
- Reclaiming (af betegnelse/begreb)
- Diskursanalyse (nodalpunkt, ækvivalenskæde, differenskæde, hegemonisk diskurs, antogonisme, flydende betegnere)
- Konnotation
- Magdiskurser/magtforhold
- Heteronormativitet
- Semantiske skemaer
- Linjebrud/enjambement  

Tekster
Skønlitteratur:
● NIKE, Caspar Eric, 2015, 1-5 (uddrag)
● Værk: Pigedyr, Cecilie Lind, 2022

Faglitteratur:
● Fuck Normen - Et tema i ny litteratur, Helle Juhl Lassen, 2016
Afsnit:
- Normalitet og normkritik, s. 7-8
- Crip-teori, s. 86-88
● Håndbog til dansk - litteratur, sprog, medier, Ole Schultz Larsen, Systime (ibog 2023)
Afsnit:
- Om diskursanalyse
● Krop, skam og stolthed - på tværs af medier, Mia Bang Nedergaard, 2018
Afsnit:
- Skam og stigmatisering, s. 10-18

Øvrigt:
● 'Jeg er ikke handikappet. Jeg har et handikap. Jeg er Caspar Eric.' (video), Politiken, den 15. august, 2017, Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen
● Min fede træner, sæson 1, afsnit, episode 1, 2017 (med Mascha Vang (brugt til diskursanalyse: den tynde krop vs. den tykke krop) (klip)
● Døm vores forhold, DR, 2023 (klip)
● Love is Blind, sæson 5, Netflix, 2023 (klip)

● En masse opgaver og øvelser angående køn og diskurs, inkl. SoMe-opslag, reality tv-klip og artikler (sammensat af lærer/TAC)
● Privat udpluk af Instagramopslag fra TACs Instagram med fokus på iscenesættelsen af børn (iscenesættelse af de to køn på de sociale medier)

Primære arbejdsformer
- Gruppearbejde
- Klasseundervisning

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Det forbudte (SKRIVECUP)

Indhold
Årets SkriveCup havde temaet: FORBUDT. Fokus var således på litteratur fra før 2000, der på den ene eller den anden måde tematiserede emnet ’forbudt.’
Arbejdet med årets tema og nedenstående tekster udmundede i, at klassen (sammen med de andre 2g-klasser på skolen) skulle lave en remediering af en af teksterne. Vinderne af bedste remediering (ved afstemning) skulle vise deres remediering for de øvrige 2g-klasser.
Øvrigt fokus: remediering

Tekster
Skønlitteratur:
● BORDELPIGE DRÆBER UFØDT, Rudolf Broby-Johansen, 1922
● Lolita, Vladimir Nabokov, 1955 (uddrag)
● Nøkkens Svig, tryllevise (ukendt forfatter)
● Var det Synd?, Emil Aarestrup (1838)

Faglitteratur:
● Litteraturhistorien på langs og på tværs, Kjær-Hansen, Kennebo & Bertelsen, Systime (ibog 2024)
Afsnit:
- Folkeviser (fokus på ’trylleviser’)
- Romantisme (kortere uddrag, intro)
- 1. verdenskrig og ekspressionismen (kortere uddrag, intro)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Romantismen

Indhold
Dette forløb bygger på videre på Romantik-forløbet, som vi kørte hen mod slutningen af 1.g. Her havde vi fokus på den klassiske romantik og de temaer og motiver, der knytter sig hertil, såsom idyl, harmoni, romantisering, det nationale, biedermeier o. lign. Som modsætning hertil tager dette forløb derimod udgangspunkt i underperioden Romantismen, som på mange måder står i kontrast til den klassiske romantik.

Vi har som værk læst St. St. Blichers 'Sildig Opvaagnen,' som vi har brugt lang tid på at dykke ned i med henblik på at analysere og fortolke os frem til, hvordan novellen er et udtryk for mange af de aspekter, vi har arbejdet med i forbindelse med romantismen, såsom 'det interessante,' det erotiske,' menneskets skyggesider samt opgøret med Biedermeiers idylliske verdenssyn.

Vigtige begreber o. lign.:
- Dobbeltgængermotivet
- Menneskets skyggesider
- Menneskets psyke
- Det ubevidste (drifterne/lysterne)
- 'Det interessante'
- Temaer: bl.a. erotik, døden, utroskabet, det dæmoniske, de grimme sider af tilværelsen
- Nyt skønhedsopfattelse (ser skønheden/æstetikken i det grimme)
- Opgør med borgerskabet/biedermeier-kulturen
- 'Et øjeblik af svimlende lykke' (nuet vs. evigheden, intet varer evigt)
- Tidsbegrebet (fokus på tiden)
- Splittelsen (modsat harmoni)
- Weltschmerz (melankoli, tungsind, meningsløshed)
- Spleen

Tekster

Skønlitteratur:
● Paa Sneen, Emil Aarestrup, 1838
● Værk: Sildig Opvaagnen, Steen Steensen Blicher, 1828
Faglitteratur:
● Litteraturens Veje, Johannes Fibiger og Gerd Lütken, Systime (ibog 2024)
Afsnit:
- Romantismen, herunder afsnittet om Emil Aarestrup
● Litteraturhistorien på langs og på tværs, Kjær-Hansen, Kennebo & Bertelsen, Systime (ibog 2024)
Afsnit:
- Dobbeltgængermotivet

Primære arbejdsformer
- Gruppearbejde
- Klasseundervisning
- Fremlæggelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Argumentation og retorik

Indhold
En af de vigtigste grundpiller i vores demokrati er meningsfriheden og hermed retten og evnen til at danne vores egne meninger og holdninger og kunne argumentere herfor. En anden meget vigtig egenskab er tilmed at kunne gennemskue andres argumentation, særligt i vores samfund, hvor vi hver dag udsættes for et hav af stemmer, som alle forsøger at overtale os til dette eller hint, hvad end der er tale om folk omkring os, politikere, reklamer, instagrammere, firmaer osv.

I dette forløb får vi nogle redskaber, som gør os i stand til dels at kunne navigere i og gennemskue alle disse stemmer, men også til selv at kunne argumentere og diskutere på en overbevisende måde.
I forbindelse med argumentation lægges der særlig vægt på en elementær forståelse for 'hvad er god kommunikation,' Ciceros pentagram, Toulmins model, argumenttyper og topikken. I relation til retorik er fokus især på de tre appelformer samt retoriske stilfigurer.

Vigtige begreber o. lign.:
- Toulmins argumentationsmodel
- Argumenttyper
- Argumentkneb
- Sproglige figurer/retoriske stilfigurer
- Retorik
- Appelformer
- Ciceros Pentagram
- Topik

Tekster

Faglitteratur:
● Du har ordet, Jonathan Ovesen og Nanna Flindt Kreiner, 2024
Afsnit:
- Begrund dine påstande – Retorisk argumentation, s. 67-86)
- Appelformer, s. 99)
● Håndbog til dansk - litteratur, sprog, medier, Ole Schultz Larsen, Systime (ibog 2024)
Afsnit:
- Argumentation
- Ciceros Pentagram og Tre talegenrer

Øvrigt
● Folk siger, at jeg en dag vil vågne op til virkeligheden, når de hører vores aldersforskel, Astrid Lund Johansen, Politiken, 2024
● Han »vover at blive lagt for had« for at sige det upopulære: Det er »et rigtig godt valg for kvinden at gå hjemme«, Pernille Dreyer og Signe Westermann Kühn. Interview med Rasmus Munch Søndergaard, Berlingske, 2024
● Helt ærligt, kvinder! Hvorfor gør I dette ved jeres smukke kavalergang?, Kristian Lindberg, Berlingske, 2024 (uddrag)
● Hvid, cis-kønnet og hetero mand: Smukke kvinder har fået en guddommelig foræring. Så tør øjnene og tag en botox-kur, Johannes Christian Bollmann, Politiken, 2019 (uddrag)
● Tessa er blevet hyldet for sin nytårstale, men hvis hun ville fortælle os noget vigtigt om ligestilling, lykkedes det ikke, Anne Sophia Hermansen, Berlingske, jan. 2021
● Tessas nytårstale i Deadline, DR, 2021 (brugt som eksamenstræning)
● Unge kvinder, der er kærester med gamle mænd, skal passe på, Eini Carina Grønvold, Politiken, 2024 (sat op over for Astrid Lund Johansens artikel)

● Facebook-tråd fra gruppen ’Dansklærere i gymnasiet’ (anonymiseret)  
● Oversigt over og forklaring af en lang række sproglige og retoriske virkemidler og figurerer (sammensat af lærer/TAC)

Primære arbejdsformer
- Gruppearbejde
- Fremlæggelser
- Skriveøvelser (med fokus på argumentation og retorik), kreative skriveøvelser
- Taleskrivning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 DMG - Samfundskritik og realisme

Indhold
Vi har i dette forløb arbejdet med Det moderne gennembrud med særligt fokus på samfundskritik, klasse og realisme.
Realismen som stilretning har været central for vores arbejde, og denne vil også fungere som modsætning i forhold til det næster forløb: Modernismer!

Vigtige begreber o. lign.:
- Det moderne gennembrud
- Sætte problemerne under debat
- Industrialisering
- Urbanisering
- De tre K’er, magtforhold
- Teknologiske landvindinger
- Realisme
- Kritisk realisme
- Naturalisme
- Impressionisme
- Stille eksistenser (Herman Bang)

Tekster
Skønlitteratur:
● Foran Alteret, Herman Bang, 1880
● Fru Marie Grubbe, J.P. Jacobsen, 1876 (indledningen)
● Georg Brandes af Indledningen til emigrantlitteraturen, 1872 (uddrag)
● Impressionisme. En lille Replik, Herman Bang, 1890 (uddrag)
● Lønningsdag. En idyl, Martin Andersen Nexø, 1900
● Naadsensbrød, Henrik Pontoppidan, 1887

Faglitteratur
● Håndbog til dansk - litteratur, sprog, medier, Ole Schultz Larsen, Systime (ibog 2024)
Afsnit:
- Det moderne gennembrud
- Det moderne gennembruds litteratur, herunder Realisme som skrivestil
- Herman Bang og impressionismen
- Fortællerkommentar
● Litteraturhistorien på langs og på tværs, Kjær-Hansen, Kennebo & Bertelsen, Systime (ibog 2024)
Afsnit:
- Video om det moderne gennembrud: https://litthist.systime.dk/?id=125
- 1900-tallets stilretninger (Realismens træk)

Øvrigt:
● Mick Øgendahl og de store forfattere: Herman Bang, DR, 2018
● Rather Homemade præsenterer: Det moderne gennembrud - hvad skete der lige, YouTube, den 17. juni, 2015: https://www.youtube.com/watch?v=BqHK5gUqzus

Primære arbejdsformer
- Gruppearbejde
- Klasseundervisning
- Kreative skriveøvelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Modernismer

Indhold
Formålet med forløbet er at lave en række nedslag i det 20. århundrede med fokus på modernismen. Det er bevidst, at modernismer er skrevet i flertal, da det skal betone, at der er mange former for modernisme, og at modernisme i virkeligheden er et slags ’paraplybegreb.’ Samtidig lægges der vægt på, at der selvfølgelig er nogle centrale træk, som gør sig gældende for modernistiske tekster på tværs af tid og retning. Derfor arbejder vi også med en kortlægning af centrale forskelle mellem realismen og modernismen som udgangspunkt for forløbet.

Vi har særligt fokuseret på den tidlige modernisme samt Ekspressionismen og Eksistentialismen. Vi har læst to værker i dette forløb. Det første værk, vi har læst, er: ’BLOD’ i relation til Ekspressionismen.

Derudover har vi også fokuseret på Minimalisme og læst novellesamlingen ’Banedanmark,’ som vi har arbejdet indgående med som værk. Værklæsningen af ’Banedanmark’ har kørt sideløbende med den øvrige undervisning, så der har på sin vis været to spor i undervisningen.


Vigtige begreber, perioder o. lign.:
- Chokerfaring/chokoplevelse
- Det moderne samfund (urbanisering, industrialisering, teknologien – også i krigsførelse)
- Verdenskrigene
- Modernitet
- Modernitetserfaring
- Fremmedgørelse
- Individualitet, brud med traditioner
- Spleen
- Weltschmerz
- Meningstab/værdisammenbrud
- Nietzches filosofi omkring: herremoral/overmenneske over for slavemoral, nedbrydelse af det gamle, før det nye kan opstå
- Valget (eksistentialisme), ansvar, ”at tage livet på sig”
- Meningsløshed, tomhed
- Springet (eksistentialisme)
- Ekspressionisme
- Eksistentialisme
- Heretica
- Sisyfos-myten
- Sartre og Camus (essensen af deres ideer)

Tekster

Skønlitteratur:
● Agerhønen, Martin A. Hansen, 1947
● Værk: Banedanmark, Peder Frederik Jensen, 2015 (novellesamling), fremlæggelse af noveller (alle elever)
● Værk: BLOD - EXPRESSIONÆRE DIGTE, R. Broby-Johansen, 1922
● Det blomstrende slagsmål, Tom Kristensen,1920
● Forsvarstale for Blod, Holdt i Københavns Byret 22-1-23, R. Broby-Johansen, i: Rudolf Broby-Johansen - BLOD EXPRESSIONÆRE DIGTE, Broby Johansen & Kristian Tanghøj, Forlaget ÆTER, 2015, s. 33-39
● Hjulet, Peter Seeberg, 1962
● Interferens, Johannes V. Jensen, 1906
● Livets Veje (Storken), Fra: Den Afrikanske Farm, Karen Blixen, 1937 (læst, ikke gennemgået på klassen)
● Rosenaltaret, Edith Södergran, 1918 (på originalsprog: svensk)
● Til en kvinde, der gik forbi, originaltitel: À une passate Charles Baudelaire, 1855/57, fra: Helvedsblomster, 1857
● Vierge moderne, Edith Södergran, 1916 (på originalsprog: svensk)

Faglitteratur:
● Eksistentialisme i dansk - Fra Kierkegaard til Sonnergaard, Henriksen, Systime (ibog 2020)
Afsnit:
- Anden Verdenskrig
- Heretica
- Eksistentialistisk læsning i praksis ("nøgle-figur")
- Grundtemaer i eksistentialistisk litteratur
● Levende Billeder – En grundbog i mediefag, Systime (ibog 2025), om Filmiske virkemidler
● Litteraturens Veje, Johannes Fibiger og Gerd Lütken, Systime (ibog 2025)
Afsnit:
- Baudelaire: Skønhed findes i det hæslige  
- Det store sammenbrud, Kap. 11 (optakt til og selve første verdenskrig)
- Mellemkrigstiden, Kap. 12 (ekspressionisme, heriblandt om Broby-Johansen og Tom Kristensen)
- Kampen mod de flade ånder: Friedrich Nietzsche)
- Kierkegaard – Individet og Gud
- Eksistensen i en verden uden Gud (om bl.a. Jean Paul Satre og Albert Camus)
● Litteraturhistorien på langs og på tværs, Kjær-Hansen, Kennebo & Bertelsen, Systime (ibog 2025)
Afsnit:
- Det moderne samfund
- Frihed og fremmedhed
- Ny og moderne litteratur
- Heretica-modernisme
- Eksistentialisme
● Realismer - Modernismer, s. 16-25, Steffen Auring og Erik Svendsen, Systime, 2010
- Johannes V. Jensen (om modernismen)

Øvrigt:
● Hammers komponister: Om Richard Strauss – Passage om Nietzsche: 24:50-28:52: https://www.dr.dk/lyd/p2/hammers-komponister-5779212701000
● HOT TEEN COUPLE, Cecilie Solvei Holmfjord, 2023, Premiere på Ekko Shortlist: https://www.youtube.com/watch?v=BGny-Pi_6IA
● PowerPoint udleveret (udarbejdet af lærer/Tara Clausen) – Om ekspressionisme: situationen herhjemme, centrale kendetegn og stiltræk samt eksempler på ekspressionistisk (og modernistisk) kunst – særligt George Grosz
● PowerPoint udleveret (udarbejdet af lærer/Tara Clausen) – Om realismen sat over for modernismen
● PowerPoint udleveret (udarbejdet af lærer/Tara Clausen) – Om Heretica

Primære arbejdsformer
- Gruppearbejde
- Projektarbejde (værklæsning: fremlæggelser)
- Klasseundervisning
- Fremlæggelser (værklæsning: fremlæggelser)
- Stationsarbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer