Holdet 2022 DaA/1u - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Slagelse Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Maria Frøhlich Rosager
Hold 2022 DaA/1u (1u DaA, 2u DaA, 3u DaA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Udsatte unge + værk (roman)
Titel 2 Dokumentar + værk (dokumentar)
Titel 3 DHO: Romantik og Romantisme
Titel 4 Skriftlighed: optakt til DHO
Titel 5 Retorik og argumentation
Titel 6 Det moderne gennembrud + værk (drama)
Titel 7 Minimalisme og samtaleanalyse
Titel 8 Forbudt litteratur og Skrivecup
Titel 9 Barndom + værk (digtsamling)
Titel 10 Nyheder og fortællende journalistik + værk (dok)
Titel 11 Modernisme og realisme i 1900-tallet + værk (digt)
Titel 12 Podcast og forbrydelser
Titel 13 Skriftlighed: optakt til SRP
Titel 14 Stærke stemmer i kultur og litteratur
Titel 15 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Udsatte unge + værk (roman)

Udsatte unge + værklæsning

Kernestof:
Naja Marie Aidt: Som englene flyver (1993)
Camilla Christensen: Veninder (1996)
Jesper Wung- Sung: De 3 veninder (2000)  
Jonas T. Bengtsson: Aminas breve (2005) - værklæsning
DR dokumentar Tessas hævn: episode 1.

Supplerende:
Håndbog til dansk: Litteratur, sprog, medier. Larsen, Ole Schultz: Systime og dansklærerforeningen, 2015.s. 1-10
Perspektivering til Naja Marie Aidts “Torben og Maria” (2006). Tekst fra grundforløbet.

De tekster, som vi skal læse i dette forløb, tematiserer på forskellige måder unge, som har svært ved at finde sig til rette i livet. Unge mennesker, for hvem pædagogen, socialpædagogen, sygeplejeren eller pårørende kan gøre en kæmpe forskel.
Eleverne analyserer fiktionstekster, der har udsatte unge som fælles tema, men i øvrigt spænder over genrerne novelle, dokumentar og roman.

Dette forløb har desuden haft til formål at introducere/træne eleverne i den gode analyse. I denne forbindelse har vi arbejdet med følgende centrale danskfaglige begreber:

Fortæller, synsvinkel og fremstillingsformer:
Alvidende fortæller, jeg fortæller, tredjepersonsfortæller, personalfortæller, upålidelig fortæller, indre syn, ydre syn, medsyn, bagudsyn, scenisk fremstilling (showing), panoramisk fremstilling (telling)

Personkarakteristik:
Kontrastperson, parallelperson, flade og runde personer, dynamiske og statiske personer, ydre- indre- og sociale kendetegn

Komposition:
Motiv, tema, konflikt, tid, miljø (socialt og fysisk), indre og ydre komposition, den tredelte opbygning, in medias res, åben og lukket slutning

Øvrige begreber
Paratekst, epitekster og peritekster


Faglige mål (fra læreplanen):
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Perspektiver:
Litteratur
Medier

Skriftlighed:
Delanalyse af Naja Marie Aidt “Som englene flyver”
2 x noteaflevering af “Aminas breve”
Boganmeldelse af “Aminas breve”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 Dokumentar + værk (dokumentar)

Dokumentar + værk

Dokumentarfilmgenren har til formål at skildre virkeligheden og formidle viden, holdninger eller oplevelser baseret på faktiske begivenheder. MEN selvom genren ofte opfattes som objektiv og sandhedsbærende, er det vigtigt at være bevidst om, at en dokumentarfilm altid er en konstruktion – et redigeret og fortolket billede af virkeligheden. Derfor er det vigtigt at forholde sig kritisk til både dokumentarens indhold, vinkling og de virkemidler, den benytter sig af.
Dette forløb er forankret i et mediemæssigt perspektiv, der har til formål at lære eleverne om dokumentaren som genre. I forløbet har eleverne selv produceret mini dokumentarer, foretaget analyser af udvalgte aktuelle dokumentarer og ikke mindst har eleverne fortolket og reflekteret kritisk over de etiske samfundsproblematikker, som dokumentarerne kredser om.

Centrale begreber:

- De 6 dokumentartyper
- Autencitetmarkører
- Fakta- og fiktionskoder
- Filmiske virkemidler: billedbeskæring, perspektiv, klipning, lyd, lys, skygge, kamerabevægelse
- Dramaturgi
- Karakterer, fortæller og synsvinkel
- Miljø


Kernestof

DR Dokumentar “På tirsdag skal jeg dø” afsnit 1 (2022)
https://www.dr.dk/drtv/episode/paa-tirsdag-skal-jeg-doe_-preben-vil-doe_349500  

DR Dokumentar “De særligt farlige” afsnit 1 (2022)
https://www.dr.dk/drtv/serie/de-saerligt-farlige_292511

Lisbeth Zornig “Min barndom i helvede” (2012) - Værk
Supplerende:

Håndbog til dansk “Filmiske virkemidler” s. 325-331
Håndbog til dansk “Dokumentar og Mockumentary” s. 228-237
Håndbog til dansk “Filmens dramaturgi” s. 332-337


DRs udsendelse "TVTVTV: Den iscenesatte virkelighed" (2011) https://www.youtube.com/watch?v=jYAfoFRSffA&t=933s

Artiklen ”Sådan undgår du at blive snydt, når du ser dokumentarfilm” af Anne Ringgård” ( 2018): https://videnskab.dk/kultur-samfund/saadan-undgaar-du-at-blive-snydt-nar-du-ser-dokumentarfilm



Eleverne har i grupper arbejdet med udvalgte analytiske fokusområder, som de fremlagde på klassen. Gruppearbejde i forbindelse med værklæsning:

ALLE grupper skal besvare følgende:
-          Skriv et kort resumé – hvad handler dokumentaren om?
-          Hvad er formålet med dokumentaren?
-          Hvilken symbolik anvendes

Gruppe 1:
Hvilken af de 6 dokumentartyper tilhører denne dokumentar? Begrund jeres valg.  Overfør desuden dokumentaren på berettemodellen.

Gruppe 2:
Hvilke typer af billedbeskæring og perspektiv gøres der brug af? Hvilke kamerabevægelser bruges i dokumentaren? Hvorfor, vælger man at fremstille Lisbeth Zornig i de forskellige beskæringer?

Gruppe 3: Forklar hvilken type af fortæller og synsvinkel dokumentaren anvender. Hvilken effekt har det givne valg af fortæller og synsvinkel? Kom gerne ind på troværdighed/utroværdighed.   

Gruppe 4:
Lav en analyse af dokumentarens lys, skygge og farver. Hvilken effekt/ symbolsk betydning har brugen af lys og farver?

Gruppe 5:
Foretag en analyse af dokumentarens lyd herunder reallyd, synkronlyd mv. Hvorfor er der underlægningsmusik der, hvor den er?

Gruppe 6:
Lav en karakteristik af de miljøer Lisbeth Zornig befinder sig i – hvad afspejler de? Hvad kan man se og hvorfor? Hvilken effekt giver det?

Gruppe 7:
Hvilke personer præsenteres vi for? Hvilke karakterer repræsentere de forskellige personer? Hovedkarakteren, hjælperen, modstanderen osv.

Gruppe 8:
Hvordan fremstilles Lisbeth Zornigs barndom og hvad er årsagen til dokumentaren kaldes ’Min barndom i helvede’? Hvilke virkemidler bruges der til at understøtte det?


Produkt: Eleverne har selv produceret små mini-dokumentarer i grupper.

Faglige mål:

– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 3 DHO: Romantik og Romantisme

Forløbsbeskrivelse: Romantikken

Romantikken var en litterær periode, hvor følelser og individets indre liv blev sat i centrum. I modsætning til oplysningstidens fokus på fornuft og rationalitet, dyrkede romantiske forfattere naturens skønhed og det mystiske. Litteraturen var ofte præget af en længsel efter det oprindelige, det uendelige og det ophøjede – noget der lå uden for det hverdagslige. Dette forløb tager afsæt i den litteraturhistoriske periode: romantikken. I forløbet har eleverne stiftet bekendtskab og arbejdet med strømningerne nyplatonisme, universalromantik, poetisk realisme, nationalromantik og romantisme. Forløbet har været forankret i:

1.  Litterært perspektiv
2. Sprogligt perspektiv

Centrale begreber/ nedslag fra forløbet:

- Litteraturhistorisk: Platons dualistiske verdensbillede, splittelse, organismetanken, panteisme, harmoni, dobbeltgængermotivet, natur, følelser, digtergeniet og sproget.
- Sprog: rim, rytme, sproglige billeder
- Komposition og fremstillingsformer
- Folkeeventyr

Kernestof  

Schack Staffeldt “Indvielsen” (1804)
Adam Oehlenschlager “Morgenvandring” (1805) Kanon
Adam  Oehlenschlager ”Guldhornene” (1802)
Adam Oehlenschlager ”Det er et yndigt land” (1819)
Suspekt feat. Jooks: ”Danmark” (2014)
https://www.youtube.com/watch?v=MDpHLveRjbk
N.F.S. Grundtvig ”De levendes land” (1824) Kanon
H.C. Andersen ”I Danmark er jeg født” (1850) Kanon
https://www.youtube.com/watch?v=nlj1nNIuN2Q
H.C. Andersen ”Klokken” (1850)
H.C. Andersen ”Skyggen” (1847)
Steen Steensen Blicher, Hosekræmmeren, (1829) Kanon
Thomasine Gyllembourg ”Den lille Karen” (1830)
Emil Aarestrup ”Paa Sneen” (1838)

Malerier

Johan Thomas Lundbye, En dansk kyst. Motiv fra ved Kitnæs ved Roskilde Fjord (1843)
Martinus Rørbye, Kirurgen Christian Fenger med hustru og datter (1829)
P.S. Skovgaard, Bøgeskov i Maj (1857)

Supplerende  

Litteraturen på langs og på tværs “Romantikken” s. 1-25
Håndbog til dansk “Rim og rytme” s. 141-144
Håndbog til dansk “Sproglige billeder” s. 112-126
Håndbog til dansk “Litterær analyse af digte” s. 296-297
Håndbog til dansk ”Om fremstillingsformer: gengivelse af tanker og tale” s. 21-26
Dansk på ny ”Folkeeventyr” s. 1-7
Søren Vrist Christensen ”Romantik og universalromantik – dansk litteratur” https://www.youtube.com/watch?v=Dc0lD6CxFnc&t=4s
Søren Vrist Christensen ”Nationalromantikken – dansk litteratur” https://www.youtube.com/watch?v=OB4tZm7hIp0

Skriveøvelser:

- Skriv et universalromantik digt
- Remediering: fra fædrelandssang til instagram
- Skriv den samme indledning af to forskellige længder (fokus på adjektivernes funktion)

Faglige mål

Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 4 Skriftlighed: optakt til DHO

Forløbsbeskrivelse:

Hvordan skriver jeg en større skriftlig opgave? Hvordan arbejder jeg tværfagligt? Hvad skal min opgave indeholde? Dette skriftlighedsforløb har til formål at understøtte elevernes arbejde med DHO-opgaven. Forløbet tager udgangspunkt i små skriveøvelser, opgaver og øvelser, som skal klæde eleverne på til opgaveskrivningen.

Vi bl.a. arbejdet med:
- Danskfaglig metode
- Metodetrekanten
- Kildehenvisninger
- Plagiat (hvordan undgår jeg at plagiere?)
- Skriftlige discipliner som redegørelse, analyse og diskussion
- Udarbejdelse af problemstillinger
- Akademisk formidling

Materiale:

SG’s Skriveportal
”Formidling og formalia” i DHO – en skriveguide (2018)
"Redegørelse - en skriveguide" i DHO - en skriveguide (2018)
Power Point om formalia

Perspektiv:
- Sprogligt

Faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 5 Retorik og argumentation

Forløbsbeskrivelse

Eleverne i 2.u gør dagligt brug af retorik og argumentation... måske uden helt at lægge mærke til det. ”Kan jeg få lov til at gå 5 minutter før, så jeg kan nå min bus fordi....” eller ”Kan vi slutte modulet lidt før? Vi vil gerne nå i kantinen, så vi ikke skal stå i kø det meste af pausen”.
I dette forløb om retorik og argumentation har vi sat fokus på, hvordan man taler på den mest hensigtsmæssige og overbevisende måde, så man vinder andre for sine synspunkter.

Eleverne har tilegnet sig viden om og arbejdet med bl.a.:

- Ciceros pentagram
- Udvalgte retoriske virkemidler
- Appelformer
- Tulmins argumentationsmodel
- Talegenrer
- Opbygning af den gode tale.

Eleverne har arbejdet med retorik og argumentation teoretisk, analytisk og i skriftlig- og mundtlig praksis.

Kernestof:

Sara Omars nytårstale ”Du kan bryde fri” i Deadline (2018)
Caspar Eric ”Tale til ungdommen” (2020)

Supplerende:

”Sproglige figurer” i Håndbog til dansk
”Retorik” i Håndbog til dansk
”Argumentation” i Håndbog til dansk
Sørens Vrist Christensens videoklip ”Retoriske virkemidler” (2017)

Skriveøvelser:
- Indledning på tale
- Skriv en tale i grupper: Fordeling af økonomiske midler til Slagelse Gymnasium

Perspektiv:
Sprog

Faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder






Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde

Titel 6 Det moderne gennembrud + værk (drama)

Forløbsbeskrivelse: Det moderne gennembrud + værklæsning

Det moderne gennembrud var en litterær periode i Danmark, der markerede et opgør med romantikkens idealisme og satte fokus på samfundets problemer. Georg Brandes spillede en central rolle ved at opfordre til, at litteraturen skulle sætte problemer under debat! Problemerne manifeterede sig i litteraturen. Forfatterne beskæftigede sig med emner som kønsroller, klassekamp og religion. Stilen var præget af kritisk realisme og naturalisme.
Forløbet har været forankret i tekster, der har sat problemet under debat.

Kernestof:

Henrik Pontoppidan ”Ane-Mette” (1887) Kanon
Herman Bang ”Irene Holm” (1886) Kanon
Herman Bang ”Den sidste balkjole” (1887)
Amalie Skram ”Karens jul” (1885)
Martin Andersen Nexø ”Lønningsdag” (1900) Kanon
Henrik Ibsen ”Et dukkehjem” (1879) Værklæsning  

Supplerende
Lisbeth P. Wærp ” Noras forestilling om det vidunderlige. Drømmenes betydning i et dukkehjem” (2003)
”Det moderne gennembrud” i Litteraturen på langs og på tværs

Med tiden, s. 150-151
”Sproghandlinger og transaktionsanalyse” i Håndbog til dansk  


Elevfremlæggelser og fokus i forløbet:  

Gruppe 1
Problemer under debat

• Livssynet i det moderne gennembrud
• Georg Brandes og problemlitteratur. Hvilke problemer blev særligt sat under debat?
• Samfundsmæssige forandringer – den historiske kontekst.
• Hvordan står det moderne gennembruds litteratur i kontrast til litteraturen i romantikken?

Litteraturen på langs og på tværs, s. 1- 2

Gruppe 2
Kirkens rolle

• Hvem er Henrik Pontoppidan?
• Hvilket syn på kristendommen har den tyske filosof Friedrich Nietzsche?
• Hvordan er Henrik Pontoppidan inspireret at Nietzsche?
• Hvilken betydning får Nietzsches tanker for dansk litteratur?   

Litteraturen på langs og på tværs, s. 3, 4, 13

Gruppe 3
Realismen og impressionismen som skrivestil

• Hvilke kendetegn har den realistiske skrivestil i det moderne gennembruds litteratur?
• Hvad kendetegner den impressionistiske skrivestil?
• Hvilke kendetegn har den impressionistiske fortæller?
• Hvilken effekt har brugen af scenisk komposition og replikker i de impressionistiske tekster?
• Hvad er forskellen på den impressionistiske og realistiske skrivestil?

Litteraturen på langs og på tværs, s. 4-7

Gruppe 4
Herman Bang og de stille eksistenser  

• Hvem er Herman Bang?
• Hvilken skrivestil benytter Herman Bang?
• Herman Bang inddrager typisk en persontype, som kaldes ’de stille eksistenser’, i sine noveller. Hvad er de stille eksistenser?  


Litteraturen på langs og på tværs, s. 9, 11-12

Gruppe 5
Kvindernes frigørelse og sædelighedsfejden

I jeres præsentation skal I forklare følgende:
• Hvad er sædelighedsfejden?
• Hvilken rolle har Georg Brandes i sædelighedsfejden?
• Hvordan påvirker sædelighedsfejden det moderne gennembruds kvinder?

Litteraturen på langs og på tværs, s. 10
Med tiden, s. 150-151

Gruppe 6
Amalie Skram og den psykologiske realisme

I jeres præsentation skal I forklare følgende:
• Lav et portræt af Amalie Skram
• Hvad er psykologisk realisme?
• Hvilke temaer sætter Amalie Skram under debat?

Litteraturen på langs og på tværs, s. 11
Med tiden, s. 142-145

Gruppe 7
Dominerende genrer i det moderne gennembrud

• Hvilke litterære genrer dominerer i det moderne gennembrud?
• Hvad interesserede forfatterne sig for at skildre?
• Hvad er forskellen på romantikkens dannelsesroman og det moderne gennembruds udviklingsroman? Giv eksempler.

Litteraturen på langs og på tværs, s. 7-8

Gruppe 8
Martin Andersen Nexø og det folkelige gennembrud

• Hvem er Martin Andersen Nexø?
• Hvordan har Martin Andersen Nexøs egen opvækst præget hans litterære virke?
• Hvad er det folkelige gennembrud?


Gruppe 9,
Henrik Ibsen og det naturalistiske drama

• Hvem er Henrik Ibsen?
• Hvilke temaer tager Ibsen op i sine dramaer?
• Hvad er et drama?
• Hvad kendetegner det naturalistiske drama?

Perspektiv:
Litteratur

Faglige mål:

– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt  
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 7 Minimalisme og samtaleanalyse

Forløbsbeskrivelse: Minimalismen og samtaleanalyse

Minimalismen opstod i 1990'erne som en reaktion på tidligere tiders ekspressive skrivestil. Forfatterne udtrykte sig nu med meget få ord. Denne tilgang blev ofte beskrevet som "less is more". Forfattere som Helle Helle benytter fx et nøgternt og præcist sprog til at skildre hverdagslivets små, men betydningsfulde øjeblikke. I hendes novellesamling Rester (1996) er dialogen ofte sparsom, og meget af betydningen ligger mellem linjerne.
Minimalismen i litteraturen søger at engagere læseren aktivt ved at lade meget være usagt og åbent for fortolkning. Denne stilistiske tilgang har været omdrejningspunktet i forløbet.

Centrale begreber og fokus i forløbet:

- Isbjergsteknikken, less is more, showing not telling, reduktionsmetoder og tomme pladser, sprogets karakteristika
- Minimalismens karakteristika
- Samtaleprincipper og sproghandlinger:
• Samarbejdsprincippet
• Høflighedsprincippet
• Undertekst
• Den informerende sproghandling
• Den regulerende sproghandling
• Den selvfremstillende sproghandling

Vi har fokuseret på novellegenren samt tilhørende begreber, herunder repetition af centrale danskfagligt begreber som forskellen på fortælletiden og den fortalt tide, bagudsyn og medsyn, dialekt og sociolekt.  

Kernestof:
Dorthe Nor ”Tre slags” (2011)
Simon Fruelund ”Flod” (1997)
Helle Helle ”En stol for lidt” (1996)
Helle Helle ”Rester” (1996)
Helle Helle ”På et tidspunkt i foråret” (1996)

Supplerende:
”Minimalismen” i Litteraturen på langs og på tværs
”Samtaleprincipper og sproghandlinger” i Faglige forbindelser
Søren Vrist Christensen videoklip ”Minimalisen og Helle Helle – dansk litteratur”
"Litterære genre" i Håndbog til dansk

Perspektiv:
Litteratur
Sprog

Faglige mål:

– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 8 Forbudt litteratur og Skrivecup

Forløbsbeskrivelse: Forbudt litteratur og skrivecup


I dette forløb har vi udforsket litteratur, der på forskellig vis udfordrer etablerede normer og grænser. Vi har arbejdet med både ældre og nyere tekster, der tematiserer emnet "forbudt".

I forløbet har vi arbejdet med:
- folkeviser
- billedsprog og semantiske felter
- autofiktion
- Dobbeltkontrakten
- fakta og fiktionskoder
- intertekstualitet
- remediering i forbindelse med deltagelse i årets skrivecup.

Kernestof:
Jørgen Leth ”Hvad er forbudt her” (2006)
Syndefaldsmyten, GT 1. Mos. 1,3
Louise Østergaard ORD (2014) uddrag
Yahya Hassan ”KONTAKTPERSON” (2013)
Dokumentar ”Yahya – den fødte digter” (2021)
Folkevise: Ebbe Skammelsøn
Anders Bodelsen: Drivhuset (1965)
Karen Blixen ”Ringen”(1958) Kanon
Dokumentar ”Yahya den fødte digter” (2021) på DR TV

Supplerende:
"Folkeviser" i Dansk på ny
"Introduktion til censur" i Forbudt Litteratur
"Folkeeventyr" i Dansk på ny
Læreudarbejdet Power Point om forbudt litteratur

Perspektiv:
Litteratur
Medier
Sprog

Faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 9 Barndom + værk (digtsamling)

Forløb: Barndom
I dette litteraturforløb har vi undersøgt, hvordan barndommen bliver skildret og tematiseret med nedslag i dansk litteratur. Forløbet har særligt haft fokus på på lyrik. Forløbet har givet os indblik i, hvordan udvalgte forfattere bruger barndomsmotivet til at udtrykke følelser, identitet og menneskelige erfaringer.

Centrale nedslag i forløbet:

• Traumelitteratur herunder bøddel, medløber og offer
• Autofiktion
• Etnolekt
• Kodeskift
• Konfrontationsmodernismens karakteristika
• Analyse og fortolkning  

Eleverne har desuden prøve kræfter med at skrive deres egne barndomserindringer.

Kernestof:
Caspar Eric ”Min mor på hospitalet” og ”Borgervænget” i Nye Balancer (2023)
Klaus Rifbjerg Under vejr med mig selv (1956)
Yahya Hassan (2013) værk

Supplerende:
”Modernisme og realisme ” i Litteraturen på langs og på tværs
Artikel ”Digter: Jeg er fucking vred på mine forældres generation” (2013)
Claus Christensen og Peter Jensen “Livsværk – om det selvbiografiske i ny dansk litteratur”
Håndbog til dansk

Perspektiv:
Litteratur
Sprog

Faglige mål:

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Nyheder og fortællende journalistik + værk (dok)

Undervisningsbeskrivelse: Sprog, nyheder og fortællende journalistik + værk (dokumentar)

I dette forløb har vi arbejdet med sprog, sociale medier, nyheder samt fortællende journalistisk. I forløbet har vi arbejdet på tværs af genrer herunder avisjornalutisk, fortællende journalistik, lyrik og dokumentar. Forløbet har ligeledes haft en sprogligt fokus på bl.a. sproglige virkemidler, appelformer mv.

Vi har bl.a. arbejdet med dagsaktuelle lokale og landsdækkende nyheder. ”Greta Thunberg anhold i København” ”Ålborg svømmehal i brand” mv.... en nyhed er ikke bare en nyhed – og en avis er ikke bare en avis. Hvordan bringer BT og Politiken fx den samme nyhed. Ethvert medie og enhver avis har en profil og en målgruppe.

Centrale nedslag i forløbet:

• Avistyper: Omnibusavis, tabloidavis
• De fem nyhedskriterier: Aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation, konflikt
• Nyhedstrekanten
•Kilder: Erfaringskilder, partskilder, ekspertkilder
• Layout: Rubrik, underrubrik, manchet, mellemrubrik, brødtekst, byline. Pressefotos.
• Fake news/falske nyheder og click bait.
• Tom Wolfes fire kriterier for New Journalism:
1) scenisk fremstilling (showing not telling), 2) dialog, 3) personalfortæller med indre synsvinkel & 4) den talende detalje'.
• Erving Goffmann: Frontstage, Backstage, Middle-Region

Skriveøvelser:
- Rubrikopgave
- Produktion af artikel med afsæt i genretræk fra den fortællende journalistisk  

Kernestof:

- ”Aktivister står klar i lufthavnen for at hindre hjemsendelse” Politiken (2017)
- ”Dansk Folkeparti opfodrer politiet til at slå hårdt ned mod de demonstranter” Ekstra
        Bladet (2017)
- Puk Damsgård ”Hvor solen græder” (uddrag) (2014)
- Uddrag fra ”The social dilemma ” (2020)
- Lone Hørslev ”Hvorfor kigger du på mig? Hvem er du?”(2018)
- Dokumentar ”Greta” (2020) VÆRK. Fokus på retorik, sociale medier, mediernes magt,
        filmiske virkemidler
-       Greta Thunbergs Instagram

Supplerende litteratur:
- ”Avisjournalistik” + "Fortællende nyhedsjournalistik" i Håndbog til dansk
-       "Litterær analyse af digte" + "Rim og rytme" + "Sproglige billeder" + "Oversigt over de
         tre litterære genrer " i Håndbog til dansk
-        "Dokumentarfilm og Mockumentary" + "Fremdrift og spænding" i Håndbog til dansk

Perspektiv:
Medier
Sprog
Litteratur

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden  
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder .




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 11 Modernisme og realisme i 1900-tallet + værk (digt)

Realisme og modernisme i 1900-tallet + værk (digtsamling)

I begyndelsen af 1900-tallet ændrer litteraturhistorien sig og løber i to spor: et modernismespor og et realismespor. I forløbet dykker vi ned i de to spor, og læser og fortolker litteratur. Eleverne skal gennem litteraturhistoriske nedslag opnå evnen til at skelne mellem realismer og modernismer i det 19. århundrede og frem til idag. (1900 – 2000)
Forløbet skal også give eleverne et kendskab til periodens kanonforfattere som en naturlig del af litteraturudviklingen.
I tilknytning til forløbet læses et værk: BLOD (1922) af Rudolf Broby-Johansen.

Centrale nedslag fra forløbet:
- Realisme
- Modernisme
- Symbolisme
- Ekspressionisme
- Heretica
- Folkelig reaslisme
- Konfrontationsmodernisme

Kernestof:
Johannes V. Jensen ”Nåede de færgen” (1925) + ”Interferens” (1906) KANON
Tom Kristensen ”Landet Atlantis” (1920) + ”Det blomstrende slagsmål” (1920) KANON
Broby Johansen BLOD (1922) VÆRK
Martin A. Hansen ”Agerhønen” (1947) KANON
Peter Seeberg ”Patienten” (1962) KANON
Klaus Rifbjerg ”Det er blevet os pålagt ” (1960) KANON
Edith Södergran ”Vierge moderne” (1916)+  ”Rosenaltaret” (1918)


Supplerende:

”Modernisme og realisme” i Litteraturen på langs og på tværs  
KLASSISK DANSK: Rudolf Broby-Johansen - Ekspressionisme, BLOD (1922). Greve Bibliotek https://www.youtube.com/watchv=HHXDMY2x11g&t=201s
Forsvarstale BLOD
Håndbog til dansk ”Sproglige billeder” + ”Rim og rytme” + ”Litterær analyse af digte ”
Læreudarbejdet Power Point

Perspektiv:
Litteratur
Sprog

Faglige mål:

Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 12 Podcast og forbrydelser

Podcast og forbrydelser

Podcasten er en digital lydgenre, der gør det muligt at formidle indhold i et fleksibelt og personligt format. Genren spænder bredt – fra underholdning og debat til dokumentar og nyhedsformidling. I dette forløb har vi arbejdet særligt med podcastdokumentaren og dets formidling af true crime! Desuden har vi trukket på viden fra tidligere medieforløb for bl.a. at kunne identificere forskelle og ligheder mellem dokumentarfilmgenren og podcastdokumentaren. Og ikke mindst har vi diskurteret fordele samt etiske dilemmaer ved podcastmediet. Dertil har vi arbejdet med tekstlæsning med døden som tema, som supplement til arbejdet med true crime.

Centrale nedslag i forløbet:
- podcastdokumentaren som genre
- true crime som genre
- Podcastens virkemidler herunder:
-       Komposition
-       Klipning
-       Spænding og fremdrift
-       Lyd og musik: særligt med fokus på autentiske lyde, ikke autentiske lyde, egenlyde
        og lydlag
-       Sprog
-       Fortællerne
-       Fremstillingsformer
-       Sproglig og tematisk tekstanalyse

Kernestof:

- Podcast: Ringbindsattentatet, afsnit 1 "Bents liste" https://politiken.dk/podcast/ringbindsattentatet/?srsltid=AfmBOophsaoqjqLmvg0G2N2dsRRQ7FFD_V63O4SwqoGsYbMNwZPd1EZu
- Podcast "Kvinden med den tunge kuffert" afsnit 1 https://thirdear.studio/da/pods/kuffert
- Podcast "I et forhold med..."  https://thirdear.studio/da/pods/forhold
- Dokumentaren "En fremmed flytter ind" (2017)  Filmcentralen
- Edgar Allan Poe ”Hjertet, der sladrede” (1932) Oversat litteratur
- Inger Christensen ”Sommerfugledalen ” (1991)

Supplerende:

- Artikel ”"Kvinden med den tunge kuffert” er død. Hun levede i et ensomt spind af løgne"
https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-og-sjael/kvinden-med-den-tunge-kuffert-er-doed-hun-levede-i-et-ensomt-spind-af-loegne
- Artikel "Amandas kæreste viste sig at være berygtet svindler"
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/film/amandas-kaereste-viste-sig-vaere-berygtet-svindler-han-har-gjort-mig-mere-modig
- Håndbog til dansk ”Podcast”
- Stefan Brockhoff ”Kriminalromanens ti bud” (1937)
- System & Poesi - Inger Christensens "Sommerfugledalen" (Klassikere på Greve Bibliotek)

Perspektiv:
Medie
Litteratur

Faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder





Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 13 Skriftlighed: optakt til SRP

Undervisningsbeskrivelse Skriftlighed

I dette forløb har skriftlighed været i centrum. Vi har særlig arbejdet med skriftlighed som forberedelse til SRP. Vi har bl.a. fokuseret på den gode formidling, hvordan man opbygger en god opgave samt hvordan man bruger kilder på en troværdig måde. Forløbet har primært været funderet i skriftlig produktion og rettelser heraf.

Nedslag fra forløbet:
- Formalia
- Kohærens og kohæsion
- Dansk retskrivning
- Sproglige formuleringer
- Sproglige overgange mellem afsnit
- Tid

Materiale
Skriveportalen på SG
Helle Helle ”Rester”, 1996
”Populærvidenskabelige artikel” fra Perspektiver i dansk
Power Point om formalia  

Perspektiv
Sprog:

Faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Stærke stemmer i kultur og litteratur

Stærke stemmer i kultur og litteratur

Litteraturen har altid været et sted, hvor stærke stemmer træder frem – stemmer, der udfordrer normer, skaber refleksion og giver læseren nye perspektiver. En stærk litterær stemme kan både være politisk, personlig eller poetisk – men fælles for dem alle er, at de gør indtryk og sætter spor. Gennem historien har sådanne stemmer været med til at forme samfundsdebatten og udvide vores forståelse af verden omkring os. I dette forløb har vi kastet lys og stemmer i kulturen og litteraturen på tværs af litteraturhistoriske perioder herunder oplysningstiden, det moderne gennembrud og samtiden. I forløbet vi arbejdet med alt fra retorik og argumentation til den nære tekstanalyse.


Nedslag i forløbet:
- Hvad kendetegner et manifest
- Queer teori
- Metode: forskel på biografisk og nykritisk læsning
- Retorik og argumentation
- Sproglig og litterær analyse af lyrik
- Perspektivering på tværs af genrer og perioder
- Oplysningstiden, det moderne gennembrud og samtiden

Kernestof:
Glenn Beck ”Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet” 2022, uddrag
Tessas nytårstale, 2021, DR https://www.dr.dk/nyheder/kultur/dronningen-af-vestegnen-giver-eliten-opsang-i-viral-nytaarstale-der-er-noget-galt-paa#!/
Tobias Rahim ”Når Mænd Græder” 2022
Amalie Skram ”Constance Ring” 1885, uddrag
Ludvig Holberg ”For og imod Te, Kaffe og Tobak” 1748
  
Supplerende:
Lærerudarbejdet Power Point om Queer teori
https://danmarkshistorien.lex.dk/Ludvig_Holberg_%22For_og_imod_Te,_Kaffe_og_Tobak%22,_1748
Filmklip ”Glenn Bech om det danske klassesamfund” fra Forfatterstafetten
Rather Homemade Productions: "Oplysningstiden - Hvad fanden skete der lige der"
”At analysere litteratur, Litteraturens veje”. Læs fra s. 16-19.  
Håndbog til dansk ”Retorik ” + ”Argumentation”

Perspektiver:
Litteratur
Sprog

Faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 15 Repetition

Repetition

I dette forløb har vi:
- Repeteret kendt viden fra tidligere forløb. Eleverne har i grupper fremlagt om tidligere forløbs indhold
- Repeteret under en litteraturhistorisk paraply
- Lavet eksamenstræning med fokus på litterær analyse, dokumentaranalyse, sproglig analyse, kommunikationsanalyse
- Arbejdet med supplerende materiale

Supplerende nedslag:
- Kommunikationssituationer, kommunikationsmodel, turtagning, gambit, facework
- Folkeviser og folkeeventyr

Supplerende kernestof
- Dokumentar ”Kandis for livet” (2021) Filmcentralen  
- Thomas Korsgaard ”Lasagne” (2019)
- Helle Helle ”Søndag 15.10” (2008)
- Håndbog til dansk ”Kommunikationsanalyse” s. 176-195
- Instagram opslag: Julie Elsebeth https://www.instagram.com/p/DHL5txktNM5/?hl=da
- Artikel ”Julie Elsebeth i modvind efter sammenbrud” https://www.seoghoer.dk/kendte/julie-elsebeth-i-modvind-efter-sammenbrud-vidner-havde-helt-anden-oplevelse
- “Trump and Zelensky Get Into Shouting Match During Meeting” Set på YouTube
- Jens Blendstrup "Frank og Thomas" (2021)
- Marie Aubert "Bare gør det" (2016)
- Folkevise "Harpens Kraft"
- Folkeeventyr "Den sorte prinsesse"

Supplerende baggrundslitteratur
- "Fremstillingsformer" + "Tekstens komposition" i Litterære undersøgelser
- "Folkeeventyr" i Dansk på ny
"Folkeviser" i Litteraturen på langs og på tværs
"Kommunikationsanalyse" i Håndbog til dansk

Perspektiver:
Litteratur
Sprog
Medier

Faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde