Holdet 2022 HiA/1f - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Slagelse Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Anton Rye Bjerregaard, Thomas Nilsson
Hold 2022 HiA/1f (1f HiA, 2f HiA, 3f HiA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historie
Titel 2 FORLØB 1: Vikingetiden
Titel 3 FORLØB 2: Romerriget
Titel 4 FORLØB 3: Danmarks besættelse (DHO)
Titel 5 Opsamling og repetition
Titel 6 FORLØB 4: Dansk Vestindien
Titel 7 FORLØB 5_Japan
Titel 8 FORLØ 6: Frankrig: Enevælde, oplysning, revolution
Titel 9 FORLØB 7: Folkedrab med fokus på Holocaust
Titel 10 FORLØB 8: Ideologiernes kamp
Titel 11 Historisk metode, skriftlighed og eksamenstræning
Titel 12 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til historie

To moduler hvor der gennem forskellige refleksions- og tidslinjeøvelser arbejdes med, hvad historiefaget er for en størrelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 FORLØB 1: Vikingetiden

Formål: Formålet med dette forløb er dels at give eleverne viden om vikingetiden som periode, men i lige så høj grad at introducere dem til historie som videnskabelig disciplin. Af den grund er det et stort tema i forløbet hvordan vi ved ting historisk, og hvorfor vores historiske viden (særligt om vikingetiden) ofte er forbundet med stor usikkerhed.

Indhold:
- Hovedlinjer i Danmarks historie
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder.

Metode: Der anvendes en bred palet af arbejdsformer i dette forløb, og der er lagt stor vægt på kreative øvelser, bl.a. for at vække elevernes interesse for faget. De har fx tegnet vikinger for klargøre deres forforståelse, udarbejdet eksempler på kommerciel og politisk historiebrug, lavet kreativ skrivning og sluttet forløbet med at skrive en sang om vikingetiden. Derudover har eleverne i begyndelsen af forløbet fået 10 fagbegreber der er gået igen gennem forløbet, og som de til sidst har quizzet i. Forløbet indeholder desuden introduktion til historisk metode, her kildekritik, historiebrug og historiografi.

Materialer:
- Grundbog til Danmarkshistorien s. 26-37 + 295-97.
- Vores Danmarkshistorie, podcast om vikingetiden: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/vores-danmarkshistorie/id1639890396
- http://www.fortidensjelling.dk/jelling12.htm
- http://www.fortidensjelling.dk/jelling55.htm
- Danmarks historie mellem erindring og glemsel, kapitel om vikingetiden og historiografi: https://danmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=136
Kilder:
- Widukind og Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen (Grundbog til Danmarkshistorien s. 44)
Film:
- DR, Historien om Danmark 3, Vikingetiden: https://www.dr.dk/drtv/serie/historien-om-danmark_145311
- Rigsarkivets film om kilder: https://www.youtube.com/watch?v=Sp_DkxBqEcA
- Runer og alfabetet (nationalmuseet): https://www.youtube.com/watch?v=vGZhHzDwNj8
- Videnskab.dk, 5 ting du skal vide om vikingetiden: https://www.youtube.com/watch?v=YlRBI1FQJ9k
- Rådet for sikker trafik: Hjelm har alle dage været en god ide: https://www.youtube.com/watch?v=56c7BDfpJxc’
- Jonas Flodager Rasmussen: 'Higher Ground', Eurovision Song Contest, 2018 https://www.youtube.com/watch?v=c0kP074Mw0k&feature=emb_imp_woyt
- FIFA VM 2022 – 4-0: https://www.youtube.com/watch?v=ChiYxCI4dYE
- Vikings sæson 1, angrebet på Lindisfarne: https://www.youtube.com/watch?v=JRNBvID8PhQ

Evaluering: Forløbet afsluttedes med en quiz om de gennemgående fagbegreber, og elever skrev en sang om de centrale ting i forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 FORLØB 2: Romerriget

I forløbet skal eleverne opnå indsigt i og forståelse af romerrigets politiske og sociale udviklingslinjer samt brud og kontinuitet. Gennem en kronologisk gennemgang fra Roms grundlæggelse til det vestromerske riges fald arbejder vi med temaer som de puniske krige, republikken, kejsertiden, Pax Romana forklaringsmodeller for Roms fald samt arven fra Rom. Dertil arbejder vi med romernes forestillingsverden, herunder familieformer og religion samt den romerske samfundsform, herunder, slaver og gladiatorer og voldsfascination. I undervisningen skal eleverne bearbejde forskelligt historisk materiale, og vi arbejder med kildekritiske problemstillinger, aktør/struktur og årsagsforklaringer.

Kernestof:
Hovedlinjer i verdens historie (antikken)
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Historiebrug og -formidling
Historiefaglige teorier og metoder

Materialer
Steg, Kristian Jepsen. "På Sporet af Romerriget" L&R Uddannelse 2015 (7-64, 70-74, 80-86, 97-101, 111-113).
Kongerækkens podcast om antikkens Rom #1: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/antikkens-rom-1-brodermord-og-voldt%C3%A6gt-skabelsesmyter/id1398872340?i=1000419895634

Kilder:
Polyb og Livius om årsagerne til den 2. puniske krig (s. 23-27)
Quintus Tullius Cicero: Brev til broderen Marcus (s. 34-37)
Kilder om Cæsar (s. 44-47)
Kilder om Augustus af Augustus, Tacitus, Vergil og Horats (s. 56-59)
Sveton om Caligula og Claudius (s. 65-66)
Edward Gibbon, Michael Rostovtzeff, Leo Hjortsø og Erling Bjøl om romerriget fald (s. 75-79)
Polyb og romerske begravelsesskikke (s. 92-93)
Varro, Cato, Senaca og Plinius den Yngre om slaver (s. 102-107)


Film:
Godfather, introscene: https://www.youtube.com/watch?v=eZHsmb4ezEk
HBO: ROME, afsnit 1
Monty Pyton sekvens fra “Life of Brian” - ”What have the
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 FORLØB 3: Danmarks besættelse (DHO)

Formål: Dette forløb lægger op til dansk-historieopgaven i 1g, der har som formål at opøve eleverne i at arbejde med og fordybe sig i historiske problemstillinger, herunder inddrage de faglige mål og fagets kernestof. Det skriftlige arbejde skal medvirke til at træne elevernes studieforberedende kompetencer. Forløbet udføres i samarbejde med dansk.

Indhold: Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Metode: Forløbet startes med to moduler, hvor eleverne introduceres til besættelsen og dansk-historieopgaven, der afslutter forløbet. Herefter gennemgås besættelsestiden med fokus på de temaer, eleverne skal skrive opgave i. Undervejs er der også opgavetekniske temaer, fx litteraturliste, fodnoter, taksonomi opsætning osv. Kilderne, der indgår i opgaverne læses ligeledes undervejs i undervisningen. Arbejdsmetoderne spænder over individuelle opgaver til gruppearbejde og tavleundervisning.

Materiale:
Frederiksen, Peter. 2021. Vores Danmarkshistorie. Columbus, s. 217-233
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/9-april-1940/
https://jyllands-posten.dk/skole/detfrieord/ECE8166523/censur-under-anden-verdenskrig1/

Film:
TV-serie: Historien om Danmark, uddrag om besættelsen af ”Det svære demokrati” og ”Velfærd og kold krig”: https://www.dr.dk/studie/historie/tv-serien-historien-om-danmark  
(Reklame)film fra ”Viking Cruises” om jødeflugten til diskussion af historiebrug og erindringsfællesskab: https://www.youtube.com/watch?v=tDznVCEpMhg

Kilder:
Hverdagen under besættelsen: Danmark besat og befriet s. 86-99:
- Tekst 16: Dagbog fra besættelsen
Kamp eller samarbejde: Danmark besat og befriet s. 69-74
- Tekst 12: Statsminister Buhl om den danske sabotage
- Tekst 13: Christmas Møllers sabotagetale

Propaganda og censur: Danmark besat og befriet s. 142-143:
- Tekst 23: Tøserne og tyskerne
- OPROP! Til Danmarks Soldater og Danmarks Folk!: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/oprop-fra-den-tyske-besaettelsesmagt-9-april-1940/

Sange:
https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/m-n/man-binder-os-paa-mund-og-haand
https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/d/den-tiende-muse
https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/d/den-blaa-anemone

Kompendium med supplerende litteratur til opgaven:
Frederiksen, Peter. 2000. Danmark – besat og befriet. Århus: Systime, s. 22-51, 100-119.
Hansen, Lars Peter Visti; Jensen, Jakob Buhl; Thomsen, Bente. 2021. Overblik - danmarkshistorie i korte træk. København: Systime, s. 109-114.
Frederiksen, Peter; Olsen, Knud Ryg; Søndberg, Olaf. 2008. Grundbog til Danmarkshistorien. Århus: Systime, s. 192-197.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Opsamling og repetition

I dette forløb samles der grundigt op på elevernes DHO'er, og gennem forskellige opgaver og reflektionsøvelser, udfærdiger eleverne et fremadrettet erfaringsdokument, de kan bruge når de skal skrive SRO i 2g.

Herefter repeteres kildekritik gennem forkellige øvelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 FORLØB 4: Dansk Vestindien

Dansk Vestindien - forløbsplan

Formål: At kunne redegøre for centrale udviklingslinjer i dansk historie, her med udgangspunkt i dansk kolonihistorie med fokus på Dansk Vestindien. Eleverne skal kunne analysere samspillet mellem mennesker, kultur og samfund, her i form af samspillet mellem, blandt andet, den hvide, europæiske mand og den afrikanske slavegjorte. Forløbet vil også give eleverne mulighed for at opnå indsigt i hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden, herunder hvordan vi i dag har en offentlig debat omkring en officiel undskyldning for dansk slaveri, og aktuelle diskussioner om Grønlands status.

Indhold: Hvordan Dansk-Vestindien blev koloniseret, hvordan koloniernes daglige drift foregik og omstændighederne omkring salget af kolonierne til USA. Vi vil desuden arbejde med slavehandel, og herunder behandle trekantshandel, raceteorier og samtidens retfærdiggørelse af slaveri, hvordan slaverne blev behandlet, oplysningstidens tanker omkring menneskerettigheder, afskaffelse af slavehandel og ophævelsen af slaveri. Forløbet vil også have fokus på specifikke begivenheder i dansk-vestindisk historie, bl.a. slaveoprør i 1733 og oprøret i 1878.

Kernestoffet for forløbet dækker bl.a.:
- Hovedlinjer i Dansk historie
- Kulturmøder i Europæisk historie
- Menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder.

Metode: Lærerstyret klasseundervisning, gruppe-, par- og projektarbejde (herunder matrixgrupper).

Materiale:
Grundbog: Halberg, Rikke Lie & Bertha Rex Coley. Dansk Vestindien – fra dansk koloni til amerikansk territorium (Frydenlund), 2016. Alle kapitler undtagen 7, 10, 11 og 13.

Supplerende kilder fra: http://www.his2rie.dk/kildetekster/dansk-vestindien/

Desuden to aktuelle artikler om diskussionen af Hans Egede-statuen i Nuuk:
https://www.weekendavisen.dk/2020-34/samfund/o-lyksalige-folk?fbclid=IwAR3Rp6vuncW_G-gt-3misceaIBcJZH6AroR03XlTcMB2KS0_1G1aOklqelQ

https://www.berlingske.dk/politik/groenlandsk-folketingsmedlem-vil-fjerne-omdiskuteret-hans-egede-statue

Evaluering: Formativ i form af lærerens feedback undervejs.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 FORLØB 5_Japan

Formål: At videreudvikle elevernes historiske viden, kundskaber og identitet og stimulerer deres interesse for og evne til at stille spørgsmål til fortiden for at opnå forståelse af den komplekse verden, de lever i. Eleverne opnår i dette forløb viden og kundskaber om en anden kultur end deres egen, nærmere bestemt den Japanske, og får i dette forløb indsigt i Japans historiske og kulturelle forandring, hvilket styrker deres evne til at forstå egen kultur og møde andre kulturer i en verden præget af hurtig forandring og øget samkvem på tværs af kulturer.


Kernestof:
- hovedlinjer i verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- Ideologiernes kamp i det 20. århundrede.

Metode: Forløbet indledes med en kronologisk gennemgang af Japans historie fra ca. 1600-2010, hvorefter der laves en række tematiske nedslag i japansk historie og kultur.

Materiale:
Hansen, Annette Skovsted og Ipsen, Lene. 2011. Japan mellem øst og vest. Aarhus: Systime. (s. 10-28, 32-58, 62-73, 87-95, 103-110, 118-128, 145-160)
Dokumentar om Bushido: https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=samurai&orderby=title&SearchID=f14cb266-23b8-48e5-8c4b-5fa0f2a9d2e1&index=4

https://denstoredanske.lex.dk/Japan_(Historie)

Dokumentarfilm og stillehavskrigen [00:00-15:20 + 22:30-41:20]: https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=verden%20i%20brand&orderby=title&SearchID=a1b96442-00cb-4016-81d0-81f1ce116114&index=1

Dokumentarfilm og stillehavskrigen [29:55-slut]: https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=3&pageSize=6&search=apokalypse&orderby=title&SearchID=3202955a-1e4a-489b-9c9b-4ab44cdad0f9&index=5

Til opsamling: https://www.youtube.com/watch?v=Mh5LY4Mz15o

Kilder:
- Fukuzawa Yukichi, ”En opmuntring til at lære”, 1872 (Japan mellem øst og vest s. 41-43)
- Danske aviser beretter om jordskælvskatastrofen i Japan, september 1923 (Japan mellem øst og vest s- 71-73)
- Konoe Fumimaros radiotale den 3. november 1938 (Japan mellem øst og vest s. 96-97)
- Konkurrencen om at dræbe hundrede mænd! 1937 (Japan mellem øst og vest s. 97-99)
- Kejser Hirohitos radiotale den 15. august 1945 (Japan mellem øst og vest s. 100-101)
- Hara Tamaki. ”Notater fra atomlidelsernes tid”, 1945 (Japan mellem øst og vest s. 113-116)
- Marita Akio, Sonys ledelsesstil. 1986 (Japan mellem øst og vest s. 126-128)

Evaluering: Primært tjekkes der om eleverne har tilegnet sig stoffet med (fortrinsvis elevstyret) klassegennemgang, gruppefremlæggelser og løbende ifm. gruppearbejde. I denne proces indgår også selvevaluering og peer-evaluering (primært struktureret som opponentgrupper ifm. gruppearbejde og peerfeedback ifm. skriftlige afleveringer)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 FORLØ 6: Frankrig: Enevælde, oplysning, revolution

I dette forløb arbejdes der med den franske revolution som optakt til klassens studietur til Paris. Forløbet starter med induktiv tidslinjeøvelse, og en diskussion af værdien af populærhistorie (hvilket var et tema i slutningen af vores sidste forløb om Japan). Herefter følger en gennemgang af den franske enevælde og oplysningstid, hvori vi bl.a. har fokus på ”moderne” vs. feudal stat og på de forskellige oplysningstænkeres forskelligheder (repræsenteret af Montesquieu, Roseau og Voltaire). Der arbejdes desuden med årsagerne til den franske revolution (kan man fx bruge oplysningstankerne som årsagsforklaring?), og dennes forløb. Vi arbejder desuden med Napoleon som sammensat/kompleks historisk person. På klassens studietur til Paris besøgte vi en række relevante steder, herunder Versailles, krigsmuseet, bastillepladsen, concordepladsen, triumfbuen m.fl.

Kernestof:
- Hovedlinjer i Europas historie
- Forandringer i levevilkår gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Stats- og nationsdannelser
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Politiske ideologier,

Materialer:
Bryld, Carl-Johan. 2011. Verden før 1914 – i dansk perspektiv. Århus: Systime, s. 181-189, 192-199, 205, 211-234.

DR, Podcast, Kampen om historien: Napoleon 1:2 - mellem fiktion og virkelighed [16.35-19.50 + 32.30-44.50]
https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/kampen-om-historien-napoleon-1-2-mellem-fiktion-og-virkelighed-11032315482

DR, Podcast, Kampen om historien: Napoleon 2:2 – Frankrigs sjæl eller sorte samvittighed? [00.00-09.35]
https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/kampen-om-historien-napoleon-2-2-frankrigs-sjael-eller-sorte-samvittighed-11032315492

Filmisk materiale:
- French Revolution: Sherman and Mr. Peabody: https://www.youtube.com/watch?v=l3sfzIDrfUY
https://www.dr.dk/drtv/program/stormen-paa-bastillen_322236
- Kort film om Versailles:
https://www.youtube.com/watch?v=X235vpOToVU
- Dokumentar. Monarkiets myter, E4: Syndebukken Marie-Antoinette (CFU, 60 min): https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=5&pageSize=6&search=den%20franske%20revolution&orderby=title&SearchID=ed198ba8-1f88-4838-8bf3-5fe2397ac521&index=2
- Dokumentar. Historiens største helte, E5: Napoleon (CFU, 24 min): https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=emneord:%20den%20franske%20revolution&orderby=title&SearchID=0b23fe10-4f5a-41a5-aa78-914f64d3c035&index=4

Kilder:

Kildecitater fra ”Verden før 1914”:
o Jacques-Bénigne Bosset: ”Politique tiree des propres…” (s. 185)
o John Locke: Af Tho Treaties of Government, 1660 (s. 194)
o Montesquieu: Om lovenes ånd, 1748 (s. 196)
o Rosseau: Contrat social, 1762 (s. 198)
o Voltaire, af Candide, 1759 (s. 199)
o ”Journal de ville” om urolighederne i juli 1789 (s. 216)
o Rochefoucaulds erindringer om d. 10 august 1792 (s. 220)
o Eric Hobsbawm om 1789-revolutionsn som model for senere revolutioner (s. 221)
o Napoleon i samtale med sin sekretær, 1805 (sn 226)
o Napoleon til sin bror Jerome… (s. 226)
o Jerome til Napoleon (s. 227)
o Fichte: ”Til den tyske nation”, 1806 (s. 235)

Aflevering om kildeanalyse: ”Bøndernes klager” og ”Menneskerettighedserklæringen”. Begge fundet på: https://historieportalen.systime.dk/index.php?id=1315#c3784

Eksamenstræning med autentisk eksamenssæt:
o Bilag 1: Den sociale ulighed – herremand og fæstebonde (0,5 normalside)
o Bilag 2: Paris' valgbrev, 1789 (0,7 normalside)
o Bilag 3: Det tyske socialdemokratis program, 1875 (1,2 normalside)
o Bilag 4: Uddrag af den Europæiske menneskerettighedskonvention, 1950 (1,2 normalside)
o Bilag 5: Fotos af forskellige menneskerettighedstematikker (0,5 normalside)
o Desuden Historielærerens øvelsesbog s. 68-70 (handout om problemstillinger)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 FORLØB 7: Folkedrab med fokus på Holocaust

Der arbejdes med folkedrab med holocaust som subjekt. Som optakt til forløbet anvendes ”Overblik” for at skabe en forståelse af ”de lange linjer”. Gregory Stantons teori er indtænkt i forløbet.

Faglige mål:
̶Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie. Med fokus på Tyskland/nazismen. Indledningsvis arbejde eleverne med tidligere folkedrab. Jf. artiklen ”Hvad er folkedrab”
̶Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶Hovedlinjer i Europas historie fra ca. 1914 til 1945.
̶Forandringer i levevilkår, med særlig fokus på jødernes situation i perioden.
̶Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Politiske ideologier. Fokus har ligget på nazisternes raceideologi.
Historiebrug
Historiefaglige teorier og metoder

Materialer:
Grubb, Ulrik. Overblik. Gyldendal. 2005. s. 146-156
Frederiksen, Peter. Det tredje rige. Systime. 2001. kap. 9, 13 og 15
Artikler fra folkedrab dk.: https://folkedrab.dk/
”Hvad er folkedrab”: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvad-er-folkedrab.
”Hvordan opstår folkedrab”: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud.
”Propagandaens fjendebilleder”: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/propagandaens-fjendebilleder
”Kan folkedrab tilgives”: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/kan-folkedrab-tilgives
”Menneske eller monster”: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/mennesker-spillede-rolle-under-holocaust/gerningsmaend-under-holocaust/mennesker-eller-monstre
Kilder:
En tysk skolepiges syn på jøderne. Frederiksen s. 183
Görings ordre til Heydrich 31. juli 1941. Fredriksen s. 13
Oplevelser i Treblinka. Frederiksen s. 54
Rigsborgerloven. Frederiksen s. 184
Yderligere valgte eleverne selv propagandaplakater.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 FORLØB 8: Ideologiernes kamp

Ideologiernes kamp.
Vi skal arbejde med tiden efter 1945. Der vil være fokus på tiden umiddelbart efter anden verdenskrig samt på udviklingen i DDR fra 1949 og frem til genforeningen 1990.
Faglige mål:
Faglige mål Eleverne skal kunne: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
  ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶
- politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, -herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Materialer:
Frederiksen, Peter. Vores verdenshistorie 3. Columbus. 2021. s. 125-139, 203-230. Bogens kildemateriale er anvendt.
Henckel, Florian von Donnersmarck. De andres liv (2006)
Klos, Micael. DDR 1949-1989. Den virkeliggjorte socialisme? Frydenlund. 2017
Hvorfor der ikke er nogen opposition i DDR (1957).
Genforening i Aldirusen (1990)
Sting “The Russians”. (1985)
Klip fra youtube:
1989: Mauerfall – Der 9. November
Was genau geschah am 17. Juni 1953? | DW Nachrichten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Historisk metode, skriftlighed og eksamenstræning

I dette mini-forløb brugte vi nogle moduler på at arbejde på de ting, eleverne selv mente, de havde behov for. Det knyttede sig dels til deres SRP-opgaver, og til metode/eksamen. Vi arbejdede dels med nyt materiale, og dels med tekster, eleverne har læst før. Alle kilder er fx nogle, eleverne har læst i 1g, så vi både kunne øve kildekritik og eksamensform, og repetere stof fra 1g.

Modulerne handlede om:

Modul 1: Eksamenstræning. Gennemgang af eksamensform i historie og aflevering med helt eksamenssæt.

Modul 2: Metoderefleksion - SRP
    - begrebspar fra: Mads Rangvid m.fl., Vidensmønstre – basal videnskabsteori i STX, Systime 2017. Link: https://vidensmoenstre.systime.dk

Modul 3: Kildekritik
   - s. 295-297 i Grundbog til Danmarkshistorien
   - Sabotagetaler (Buhl og Christmas-Møller, fra DHO-forløb om besættelsen)

Modul 4: Skriftlighed: skriveproces og opgavestruktur
   - "At skrive historie" s. 60-70

Modul 5: Kildekritik, kilder om romerriget fra 1g
   - Varro og landbrugets slaver
   - Cato om slaverationer
   - Senaca om slaveri
   - Plinius den Yngre: Mordet på en senator

Modul 6: Skriftlighed: genopfriskning af formalia
   - "At skrive historie" s. 114-123

Modul 7: Eksamenstræning
   - "halvt eksamenssæt" med kilder til vikingetiden fra 1g:
      - Widukin + Adam af bremen om Haralds overgang til kristendommen
      - kort over vikingernes handels- og plyndringsruter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kronologiforløb

Eleverne skal i dette forløb forsøge at danne overblik over de lange tråde og afgørende brud i deres pensum. Arbejdsformen er gruppearbejde + fremlæggelser. Målet er at samle op på pensum, overveje årsager og virkninger, diskutere brud, kontinuitet og periodiseringsprincipper og komme med bud på mulige problemstillinger.

Forløbet indeholder desuden skriftlighed, da hver grupper udarbejder en artikel om deres emne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer