Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
X - Slagelse Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Benjamin Bilde Boelsmand, Thomas Lyngman
|
|
Hold
|
2022 HiA/1j (1j HiA, 2j HiA, 3j HiA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
DK ca. 950-1920/1953 - Konge(Stat)-Kirke-Klasse
Indhold:
Etableringen af kongemagten (Harald Blåtand) og trosskiftet (overgang fra nordisk religion til kristendom)
Valdemarstiden og Jyske Lov - samarbejde mellem kirke og konge
Stormænd/storgårde - slaver, landarbejdere og husmænd (vikingetid og tidlig middelalder)
Herremænd - fæstebønder på familiebrug (høj- og senmiddelalder)
Landsbyfællesskabet og trevangsbruget
Feudalisering og bondestandens sociale nedgang (skattefrie adelige, adelsrytteri og skattepligtige bønder)
Religiøs retfærdiggørelse af klasseforholdet
Luther og reformationen - og styrkelse af kongemagten
Overgang fra adelsvælde til enevælde 1660 - Enevældens samfund
Stavnsbåndet og landboreformerne
Overgang fra enevælde til folkestyre
Grundlovene 1849, 1866, 1915 og 1953, systemskiftet 1901 og Påskekrisen 1920 - rejsen mod et demokratisk samfund
Materiale: (56 s.)
Skemaer til kildekritik
Ibn. Fadlan: Vikinger ved Volgafloden med fokus på hygiejne
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/ibn-fadlan-om-vikingernes-ar-rus-skikke-ca-922/
Kilder fra England om vikingers hygiejne
Videnskab.dk 25. juni 2012.
Grundbogen til Danmarkshistorien:
Vikingetiden (s. 27-35 + s. 44 - 2 kilder)
Middelalderen (Valdemarstiden) s. 50-62 (13 s.)
Reformation og renæssance s. 72-81 n. (10 s.)
Svenskekrige, Enevældens militærsamfund og bondestandens underkuelse (s. 99-107)
Oplyst enevælde og landboreformerne (s. 124-129 m.)
Adrian og Mortensen: Fra slave til fæstebonde.
Tekst 6 - Landsbyfællesskab og nyopdyrkning (s. 43-48 ø.)
Tekst 7 - Plovtyper og dyrkningsformer (s. 48-56)
Tekst 15A - Overgang til fæste (E. Arup) (s. 100-102)
Tekst 17 - Bryder, landboer og gårdsæder (E. Kjærsgaard) (s. 107-13 ø.)
Kühle: Danmark. Historie. Samfund 128-34 (fra enevælde til folkestyre), 137sp. 2 - 139 (forfatningskamp og systemskifte) + 142 sp. 1 n. - 143 sp. 1 n. (1915 grundloven) + 187-190 (1953 grundloven) (46 s.)
Film: 'Historien om Danmark':'
Vikingetiden', 'Renæssancen', 'Enevælde og oplysning', 'Grundloven, folket og magten' (uddrag), 'Det svære Demokrati' (uddrag) (12 s.)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
31 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Intro til historie
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Industrialisering og arbejderklasse ca. 1870-1920
Industrialisering og arbejderklasse på landet og i byen ca. 1870-1920
- inkl. kvinder og kvinders vilkår fra vikingetid til ca. 1920
I forbindelse med flerfagligt forløb i samarbejde med Dansk. Desuden oplæg til historieopgave. Sideløbende intro til opgaveskrivning.
Formål:
At kunne redegøre for industrialisering og urbanisering og skabelsen af det moderne samfund
At kunne redegøre for arbejderklassens og de fattiges vilkår på landet og i byen i perioden 1850-1920.
At kunne redegøre for og sammenligne landarbejdernes levevilkår og byarbejdernes levevilkår og for udviklingen i perioden.
At kunne redegøre for årsagen til forandringer for arbejderklassen på hhv. landet og i byen. Passivitet/ isolation/fatalisme overfor aktivisme/fællesskab/fremskridtstro. Og forandringer ved at 'stemme med fødderne (udvandring fra land til by og til USA) samt politiske indgreb udefra (husmandsloven) vs. forandringer som følge af organisering (fagforeninger og socialdemokratiet) og egen kamp for bedre vilkår.
At kunne bruge litterære værker fra det moderne og folkelige gennembrud (danskfaget) som kilder til ovenstående.
At kunne analysere og fortolke kildemateriale om levevilkår og fra arbejdskamp på en historiefaglig måde.
At kunne redegøre for kvinders vilkår gennem Danmarkshistorien med særlig fokus på perioden 1849-1925
Indhold:
Levevilkår på landet og i byen for arbejdere ca. 1870-85 og udviklingen frem til 1914/1920.
Fagbevægelsen og kampe på arbejdsmarkedet - septemberforliget 1899 og arbejdsret samt forligsinstitution.
Kampe på arbejdsmarkedet - punktstrejker (omgangsskrue) vs. strejkebrydere (skruebrækkere) og lockout (altomfattende). Sammenhæng med disse kampformer og den mere og mere omfattende organisering.
Forskellen på faglærte og ufaglærte - mht. løn og arbejdsvilkår i udgangspunktet og mht. mulighed for at organisere sig og for at få succes med strejker
Kvinders vilkår i forskellige klasser - borgerskabet i byerne, gårdejerne på landet, arbejdere i byerne, arbejdere og husmænd på landet.
Materiale: (32 s.)
Kühle: Danmark. Historie. Samfund. s. 99-105 (landet), s. 106 ø. + 116-127 (byen - billeder ikke medtaget)
Hyldtoft m.fl.: Det industrielle Danmark s. 244 n. - 249 (Jens Jensen om fagbevægelsen),
Selvvalgt kildemateriale om levevilkår (historie) og fra litteraturen (det moderne og det folkelige gennembrud) - forskelligt fra gruppe til gruppe.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Den antikke verden med fokus på Romerriget
Det antikke Grækenland:
Formål
At kunne redegøre for etableringen af den klassiske græske/antikke bystat
At kunne redegøre for det klassiske græske område efter koloniseringen og for den økonomiske struktur og tilhørende handelsmønster mellem moderbyer og kolonier og slaveriets betydning
At kunne redegøre for de tilhørende sociale og militære forandringer og den politiske udvikling fra adelsstyre (aristokrati) over tyranni til demokrati eller oligarki
At kunne redegøre for den klassiske græske bystats fysiske opbygning
At kunne redegøre for den klassiske bystats 2 typiske styreformer - demokrati og oligarki (Athen og Sparta)og perspektivere det athenske demokrati demokrati i nutiden og diskutere fordele og ulemper ved de to typer mht. de to formers demokratiske karakter
At kunne redegøre for den græske kulturs fortsatte udbredelse under hellenismen - herunder Romerriget
Indhold
Den græske bystats etablering og udformning - fysisk, økonomisk, socialt, militært og politisk
Demokrati i klassisk tid og i nutiden
Materiale:
Fremstillinger og kilder (bokse og billeder)
Verden før 1914 s. 8-34 (Grækenland) (27 s.)
Thiedecke: Ansigt til ansigt med grækerne
s. 12-16, 22-24, 28-29 (10 s.)
I alt: 37 s.
Romerriget
Romerriget - et hellenistisk verdensrige
(Græsk-hellenistisk kultur i Europa)
Formål:
At kunne redegøre for de centrale aspekter af Romernes ekspansion og det Romerske (hellenistiske) verdensrige
For de centrale aspekter - se under 'Indhold'
Indhold:
Den formelle politiske struktur i Romerriget
Senat - Embedsmænd - Folkeforsamling
Den uformelle magtstruktur (clientella)
Erobringerne og fastholdelsen af disse samt årsagerne til dette
De socioøkonomiske forandringer i kølvandet på krigene og ekspansionen
Overgangen fra republik til kejserdømme på ovenstående baggrund
Romaniseringen af riget og den romerske bystats fysiske indretning
Slaveriet i Romerriget
Udhulingen af den romerske bystat via øget militarisering og dertil øgede skatter, mindre tilførsel af slaver og (skatte-)flugt af godsejeroverklassen fra byerne til landet
Det romerske riges undergang
Materiale:
Verden før 1914 kap. 2 s. 36-66 (31 s.)
Baggrundsstof inkl. kort
Kilder (bokse og billeder)
På sporet af Romerriget s. 12-17, 30-36
Pompei - oversigtskort over byen og de offentlige bygninger
Slagelse - oversigtskort over byen og de offentlige bygninger
Kjeld de Fine Licht: 'Pompei: Byplan og arkitektur' (s. 10-13)
Skydsgaard: 'Pompei: Hverdag og fest' (s. 18-21)
Begge fra Lousiana Revu 01.09.1977 18, årg. nr. 1
Carlsen: Romerriget s. 30-33, 60-64, 82-83 (Varro)
Film: DR-TV. Colosseums blodige historie - Kristendommen truer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
22,00 moduler
Dækker over:
28 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Det feudale Europa og arven fra Romerriget
Indhold:
Den feudale samfundspyramide
Herremand-fæstebonde (basis)
Lensherre-Vasal - herunder pyramiden
Konge/Kejser - Kronvasaller - Mindre vasaller - Små vasaller - Fæstebønder
Domænejord (direkte administreret af lensherre) vs. len (administreret af vasal)
Områdelen (skatter) og godslen (fæsteafgifter)
Kirken og arven fra Romerriget - latin og læse/skrivekunsten, Romerretten
Paven og nøglemagten
Ban-lysning af personer og interdikt (ban-lysning) af hele kongeriger inkl. indbyggerne
Syn på frelse (Helvede, skærsild, skriftemålet, bod, gaver til kirken)
Kirkens organisation (Pave - Ærkebisper - Bisper - Provster/Domkapitel - præster (sogne) - menighed
Klostre - herregårdsklostre og by-klostre (tiggermunke)
Helgener, relikvier, pilgrimsrejser
Byer, handel, håndværk, købmandsgilder og håndværkerlav, handelsnetværket i Europa, byernes voksende magt og selvstændighed
Pesten og pestens samfundsmæssige følger - kirkens tab af autoritet
Materiale: (32 s.)
Verden før 1914 s. 68-100 (32 s.)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Overgangen til det moderne Europa ca.1400-1775
Det moderne Europa skabes.
Renæssance, reformation, religionskrige og magtkampe samt og de engelske revolutioner 1645-49 og 1688 og oplysningstiden i England og Frankrig/kontinentet
Indhold.
Renæssancebegrebet
Renæssancens socioøkonomiske baggrund
Købmandsborgerskabet, handel, bankvirksomhed, Medicierne, social mobilitet, individualisme
Humanismen - antropocentrisk vs. deocentrisk verdensopfattelse, tekstvidenskabelig undersøgelse af bibelen
Brug af den hedenske antikke kultur
Individet i centrum - kunstnerne kendte og stjerner
Den videnskabelige revolution
Astronomi - geocentrisk vs. heliocentrisk opfattelse
Fysik - Gallilei, eksperimenter i stedet for kirkens anerkendte skrifter (bibelen og Aristoteles)
Spaniens dominans - Karl d. 5 og Fillip d. 2.
Magtkampe og religionskrige
Hollands oprør mod Fillip d. 2., England og Elisabeth d. 1., Den spanske armada
Den socioøkonomiske udvikling i England og de engelske revolutioner 1645-49 og 1688. Borgerskabet bliver dominerende klasse, men højadelen forbliver
Oplysningstiden og de engelske politiske tænkere - Thomas Hobbes og John Locke
Oplysningstiden i Frankrig og på fastlandet:
De tre store: Montesquieu, Rousseau og Voltaire.
Oplyst enevælde. Ideal og virkelighed.
Materiale: (51 s.)
Verden før 1914 s. 122-126 n., 129-154, 189n.-202 (33 s.)
Venche Nøss: Det moderne Europas fødsel s. 56-63 (8 s.)
Renæssancekunst (6 s.)
Hieronimus Bosch: Adam og Eva i Edens have (ca. 1500 - Gotisk stil)
Fra loftet i det Sixtinske Kapel i Vatikanet (pavepaladset)
(Fresco' er fra ca. 1520)
- Michelangelo: Adams skabelse
- Michelangelo: Detalje med Jesus fra Dommedagsmaleriet
Rafael: Skolen i Athen (Platons akademi)
Kæmpe fresco-maleri i Vatikanet (pavepaladset)
Skulptur - Donatellos og Michelangelos David-statuer
Gotisk kirke (Westminster Abbey) vs. renæssancekirke (Peterskirken)
Skema (lærer) over forskelle mellem Luther og den katolske kirke og over Luthers 2-regimentelære (2 s.)
George Gower: Armada-portrættet af Elisabeth d. 1. 1588 (1 s.)
Lærerpapir om den socioøkonomiske udvikling i England ca. 1500-1650
(styrkelse af borgerskabet i byen og skabelse af borgerskab på landet (Gentry og Gentlemen samt Enclosure) (1 s.)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Europa - opdagelsesrejser og kolonialisme
Europas globale verdensorden - opdagelsesrejser og kolonialisme
ca. 1400 - 1775
Skal ses i sammenhæng med forrige emne om overgangen fra en feudal samfundsorden domineret af den jordejende overklasse (Konge, Kirke, Adel) til en moderne kapitalistisk samfundsorden domineret af borgerskabet
Fortsættes og afrundes i 3g med fokus på England som globaliseringens centrum og sammenhængen mellem kolonialismen og den industrielle revolution i England 1760-1850
Indhold:
Opdagelsesrejsernes og kolonialismens bagrund - samfundsmæssigt, teknologisk, mentalt
Korttegningens revolution
Det portugisiske handels-imperium. Baggrund, mål, midler og resultater
Europæerne i Asien: Holland, Frankrig, England (og Dk.) Betydning for Europa og for befolkningerne i Asien indtil ca. 1750
Spanierne i Latinamerika - Columbus, spaniernes fremfærd, konsekvenserne for lokalbefolkningen, virkningerne for Europa
Frankrig og England i Amerika 1
- sukkerkolonierne, slaveri, trekantshandelen
- konsekvenser for den slavegjorte afrikanske befolkning
- konsekvenser for Europa
Frankrig og England i Amerika 2 - Nordamerika
Frankrigs kolonier og deres karakter
Englands kolonier og deres karakter
Herunder konsekvenserne for lokalbefolkningen
Verdenskrig nr. 0 1754-1763 - England opnår global dominans. Nutidige konsekvenser.
Materiale:
Verden før 1914 kap. 6 s. 156-178 (23 s.)
Korttegningens historie fra ca. 1200-1550
Kort fra 1265 – kopi af tidligere kort ejet af den engelske kong Henry d. 3.
https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Psalter_World_Map,_c.1265.jpg
Kort baseret på den romerske geograf Ptolemæus optegnelser fra 1482
https://portals.clio.me/dk/historie/7-9/emner/historiske-emner/kolonier-og-slaveri/en-stoerre-verden/
Portugiseren Diego Riberos kort fra 1529
Se Madsen og Nielsen: Opdagelserne s. 27
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Opdagelser og kolonialisme + England som centrum
Europas globale verdensorden - opdagelsesrejser og kolonialisme
ca. 1400 - 1775
Skal ses i sammenhæng med forrige emne om overgangen fra en feudal samfundsorden domineret af den jordejende overklasse (Konge, Kirke, Adel) til en moderne kapitalistisk samfundsorden domineret af borgerskabet
Fortsættes og afrundes i 3g med fokus på England som globaliseringens centrum og sammenhængen mellem kolonialismen og den industrielle revolution i England 1760-1850
Indhold:
For første del - se forløb i 2g.
I 3g:
Frankrig og England i Amerika 1
- sukkerkolonierne, slaveri, trekantshandelen
- konsekvenser for den slavegjorte afrikanske befolkning
- konsekvenser for Europa
Frankrig og England i Amerika 2 - Nordamerika
Frankrigs kolonier og deres karakter
Englands kolonier og deres karakter
Herunder konsekvenserne for lokalbefolkningen
Verdenskrig nr. 0 1754-1763 - England opnår global dominans. Nutidige konsekvenser.
England som globaliseringens og den moderne verdens centrum - den industrielle revolution. Udblik til den 2. industrielle revolution (USA og Tyskland)
Materiale:
Se også 2g.
Verden før 1914 kap. 6 s. 172 n. -178 (inkluderet i sidetal i 2g)
Verden før 1914 kap. 9 s. 241 - 160 ø. + 260 ø. - 267 n. (USA og Tyskland)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Velfærdsstaten og ungdomsoprøret i Danmark
Velfærdsstatens store udbygning (1960´erne) og ungdomsoprøret i Danmark.
Indhold:
Velfærdsstaten og de tre velfærds-modeller i et verdenshistorisk perspektiv
Kold krig og Marshall-plan samt EF/EU som baggrund for økonomisk vækst (lærerforedrag)
Velfærdsstatens start og dens etablering i 1930´erne
Det økonomiske boom 1957-1973 og den store udbygning af den universelle velfærdsstat i Danmark
Ungdomsoprøret i 1960´erne og 1970´erne med vægt på:
Generationskløftgen og ungdomsoprøret; Det politiske oprør; Livsformsoprøret (Hippiebevægelsen); Kvindebevægelsen
Materiale (se også de enkelte moduler):
Velfærdsstaten:
Verden efter 1914 s. 217 n. - 242 n. + 242 n. - 252 n.
+ s. 149-161 som ramme for Marshallplanen (lærerforedrag)
+ s. 165-177 - EF/EU som ramme for den økonomiske udvikling (lærerforedrag)
DR´s 'Historien om Danmark': 'Det svære demokrati'. (uddrag om Kanslergadeforliget og reformerne efter 1936)
Kühle: Danmark. Historie. Samfund. s. 141-142 + 150 - 153 sp. 1 n., s.176 sp. 1 ø. - 179 sp. 2 ø. (+ tabel 26 og diagram s. 174 ø.), 179 sp. 2 ø. - 183 sp. 1 n. + s. 185 sp. 2 - 186
Kühle: Danmark. Historie. Samfund. s. 205-209, 240-242
Når lyset bryder frem:
s. 15 - 16 sp. 1 ø. Beatles og Stones - tekst 19, 20 og 21 s. 45-46 samt billeder s. 47, 55-59 (kilde 28 og 29),
62-63 (kilde 31) + s. 21 sp. 1-2, 20 sp. kilde 65 s. 136-37 2 - 21 sp. 1 ø. + kilde 35 s. 68-69,
23 sp. 2 + s. 24 sp. 2 + Kilde nr. 57 s. 113 + kilde 65 s. 136-37
Mogensen: Nyreligiøse bevægelser (fotokopi) s. 11-16 (Hippiebevægelsens baggrund)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Israel-Palæstina konflikten
Formål:
At kunne redegøre for Israel-Palæstina konflikten og dens vigtigste faser
At kunne redegøre for konfliktens kompleksitet
At kunne redegøre for og diskutere Israels territorielle udvidelsesforsøg (civile bosættelser på Vesbredden) - herunder bosættelser i forhold til FN-pagten og SR´s resolution 242
At kunne redegøre for og diskutere argumenterne for Israels oprettelse i kilden - 'Den israelske uafhængighedserklæring (1948)
At kunne redegøre for og diskutere årsagerne til fremkomsten af palæstinensiske flygtninge i forb. med borgerkrig og krig 1947-49.
At kunne redegøre for følgerne af 6 dages krigen i 1967 og jordskredssejren til Likud i 1977, fredsprocessen i 1990´erne, den 2. intifada og genbesættelsen af Vestbredden, opførslen af muren samt rømningen af bosættelserne i Gaza.
At kunne redegøre for de radikaliserede strømninger på begge sider af konflikten (fundamentalisme i form af ortodokse jøder og islamistiske muslimer (Muslimske broderskab og Hamas)
At kunne redegøre for og diskutere forhindringerne for fred - under fredsprocessen i 1990´erne og i dag.
Indhold:
Konfliktens hovedfaser: Israels oprettelse; Fra Oprettelse til krigen i 1967; Fra krigen i 1967 til Libanon 1983-1985 - herunder jordskredsvalget 1977 og bosættelsespolitikkens start; Den første intifada 1987-93; Fra kold krigs afslutning til og med Osloaftalerne og fredsprocessen til 1995; Fra 1995 til 2001 - fredsprocessen der løber af sporet; Fra 2000-2005 - 2. intifada, genbesættelse og 'hegnet; Fra 2005 til i dag - Fortsatte bosættelser, Obama og Trump, forhindringer og perspektiver for fred (herunder Trumps fredsforlslag fra 1. præsidentperiode og Olmerts fredsforslag fra 2008 - offentliggjort i 2025).
Kilder i forb. med:
Israels oprettelse
Skabelsen af palæstinensiske flygtninge
Konfliktens forløb
Forhindringer og perspektiver for fred.
Materiale: ca. 60 s.
Israel - en stat i Mellemøsten
s. 12-13 + 15-16 (Zionismen)
s. 33 - 37 m. (Mandatperioden 1922-39)
s. 59-60 n. (Flygtningeproblemet)
s. 60 n. - 63 ø. (Politiske system i Israel og Palæstinensernes vilkår i Israel)
s. 136 m. - 139 m. + 147 - 151 m. (1. intifada og vejen til Osloaftalerne)
s. 150-156 (Osloaftalerne og fredsprocessen)
s. 161 - 163 n., s. 167, s. 168 m. - 170 ø., s. 176 - 177 m.
(2. Intifada, genbesættelsen af Vestbredden og hegnet, konflikten mellem PLO og Hamas)
s. 90 (FN resolution i SR nr. 242)
Verden efter 1914 s. 322 m. - 324 n. (Borgerkrig, krig og Israels oprettelse 1947-49)
Bender og Gade: Stormagtspolitikken 1945-82 (1984) tekst 38 s. 90 n. - 93 ø. (Den israelske uafhængighedserklæring)
Svend Holm Nielsen: Retten til Palæstina - s. 8 og 88 og 45-46 (Flygtningeproblemet)
Bender: Palæstinaproblemet (1999)
s.103 m.-108 ø. (Valget i Israel 1977 – årsager og følger)
s. 99-103 m. (Palæstinensernes vilkår i Israel og på Vestbredden/Gaza)
Af Lene Frøslev: Retten til selvforsvar eller kollektiv straf? Berlingske Tidende 24.02.2004
Lex.dk: Kort over hegnet og bosættelserne https://denstoredanske.lex.dk/Pal%C3%A6stina
Af Jacob Feldt: Det israelske bosættermareridt. Information 07 2007
https://www.information.dk/2007/07/israelske-bosaettermareridt
Af Kirsten Jørgensen: Kristen zionisme - den hurtigst voksende kult i USA. 2. juli 2004 Kristeligt Dagblad
Verden efter 1914 s. 336 n. - 339 n. (Islamisme og muslimsk radikalisering)
Juliane Von Mittelstadt, Der Spiegel: 'Israel ligner Iran mere end Europa'
Politiken 12.02.2012 (uddrag) (Jødisk ortodoks fundamentalisme)
Af Anders Jerichow: Ingen har kendt til det legendariske korts detaljer før nu. Politiken 25.02.2005
https://politiken.dk/internationalt/art10303380/Ingen-har-kendt-til-det-legendariske-korts-detaljer-f%C3%B8r-nu (Olmerts fredsforslag fra 2008)
Kort over Trumps fredsforslag
https://www.jewishvirtuallibrary.org/peace-to-prosperity-the-trump-peace-plan
Olmerts fredsforslag på kort
https://de.wikipedia.org/wiki/Konvergenz-Plan
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Kronologi og historie
Formål:
- At få indsigt i sammenhængen mellem forskellige opdelinger af historien i perioder og forskellige historieopfattelser, der ligger bag.
- At få indsigt i hhv. materialistisk og idealistisk historieopfattelse og den skiftende vægt, der lægges på hhv. struktur vs. aktør + socioøkonomiske forhold og teknologi vs. ideer (ideologier, religioner, menneske-opfattelser mv.)
- At kunne redegøre for den klassiske materialistiske opfattelse i form af Marx´ historiske materialisme og det dialektiske forhold mellem basis og overbygning på et materialistisk grundlag
- At kunne redegøre for forholdet mellem samfundsfag og historie i historiefaget
At kunne identificere materialistiske og idealistiske elementer i tekster og foretage en samlet vurdering af teksternes placering
- At kunne analysere opdelingen af historien i perioder ud fra udvalgte lærebøgers indholdsfortegnelser i relation til materialisme vs. idealisme modstillingen
At kunne diskutere forholdet mellem struktur og agent i lyset af den nyere matematiske kaosteori og diskutere forholdet mellem parallel-kausale normalperioder og nåleøje-kausale kaotiske situationer.
At kunne inddrage analysere eksempler på mulige nåleøje-kausale kaossituationer - Den spanske Armada og muligheden for en atomar verdenskrig i 1983 inddrages.
At kunne behandle og diskutere fænomenet kontrafaktisk historieskrivning i lyset af dette.
Indhold:
Se ovenstående.
Mht. Marx´ historieopfattelse: Begreberne Basis/Overbygning og mht. Basis Produktivkræfter (produktion, teknologi, økonomi) og Produktionsforhold (Klassemodsætninger og klassekamp), Basis/Overbygnings gensidige forhold i Normalsituationer og Revolutionære perioder.
Mht. Kaosteori og kontrafaktisk historie: Desuden begreber som sommerfugleeffekt og sære attraktorer.
Materiale: (28,5 s.)
- Fra Verden efter 1914 (e-bog): (3 s.)
Årsagsforklaringer og historiesyn (materialisme vs. idealisme)
https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=1072
- Tekstuddrag fra 2 historiebøger:
Verden før 1914 - Indledning til kap. 3 s. 69 (Middelalderen) (1 s.)
Wenke Nøss: Det moderne Europas fødsel s. 56-57 (Renæssancekulturens sociale grundlag) (2 s.)
Busk: Verdenshistorie. Jægersamfundet, bondesamfundet og kapitalismen. s. 16-17 ø. (Intro til periodisering og forskellige periodiseringer) (1 s.)
Indholdsfortegnelser fra historiebøger:
- Verden før 1914
- Busk: Verdenshistorie.
- Hassing og Vollmond: Fra fortid til historie s. 95-99 (Historie og Samfundsvidenskab), 102-106 sp.1 n. (Klassisk materialisme - Marx) (10 s.)
Marx: Forord. Fra Bohn og Sørensen: 'Kristne og Marxister i dialog' s. 39-40 m. (1,5 s.)
Dahlberg: 'Det afgørende øjeblik' s. 9-24 (uddrag - Om kaosteori, historie og kontrafaktisk historie - situationer, hvor små årsager har store virkninger) (8 s.), s. 76-77 (Armada Catholica / Den spanske armada) (2 s.),
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1093/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74024519951",
"T": "/lectio/1093/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74024519951",
"H": "/lectio/1093/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74024519951"
}