Holdet 2022 HiA/1t - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Slagelse Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Thomas Nilsson
Hold 2022 HiA/1t (1t HiA, 2t HiA, 3t HiA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Dansk oldtid og Vikingetiden
Titel 2 DHO
Titel 3 Romerriget
Titel 4 Kina
Titel 5 Oplysningstiden
Titel 6 Folkedrab med fokus på Holocaust
Titel 7 Den kolde krig
Titel 8 Den danske velfærdsstat
Titel 9 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Dansk oldtid og Vikingetiden

Velkommen til jeres historie studieplan.

I første forløb bliver I præsenteret for, hvordan vi kan arbejde med fortiden i historiefaget på gymnasieniveau. I skal opnå viden om den danske oldtid, samt den danske vikingetid. Samtidigt åbner vi op for arbejdet med historiefagets metoder. I forløbet vil I møde kildekritikken, periodiseringsprincipper, historiebrug samt historiesyn.

Litteratur:

Frederiksen, Peter. Grundbog til Danmarkshistorien. Systime. s. 13-37, 297 (kildekritik). Kilder alle fra Grundbogen: Rigs vandring s. 38-44, Widukind om Haralds overgang til kristendommen s. 44, Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen s. 44, En arabisk købmand i Hedeby s.45,   

Frederiksen, Peter. Vores verdenshistorie 1. Columbus. 2013. s. 121 (periodisering), s. 250 (det funktionelle kildebegreb)

Hassing, Andreas. Fra fortid til historie. Columbus. 2017. s. 12-14 (historiebevidsthed)

https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/historiebrug-af-vikingetiden

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper. Historiesyn/periodiseringsprincipper/
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende. Historisk bevidsthed
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie. Historisk metode funktionelle kildebegreb/historiebrug
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Det vil man kunne hvis ovenstående beherskes.

Kernestof:
2.2. Kernestof Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶
-politiske og sociale revolutioner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 DHO

I samarbejder med Dansk skal vi have et DHO-forløb. I historie vil vi arbejde med den tidlige arbejderbevægelse (1870'erne), samt med den tidlige sociallovgivning/synet på fattige omkring 1850 og frem til ca. 1900. Yderligere skal vi arbejde med ideologiernes opståen.

Selve opgaven laves i begyndelsen af læseferien.
Faglige mål:

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder


Litteratur:
Brage, Ole. Et andet København. 1980. Ligger på filmcentralen. Speak med postkort)

Andersen, Lars mfl. Fokus 3.Fra verdenskrig til velfærd. Gyldendal. 2010. s. 48-49.

Frederiksen, Peter mfl. Grundbog til Danmarkshistorien. Systime.2006. s. 153-167. samt s. 178 (En ufaglært kvindes erindringer)

Frederiksen, Peter. Vores Verdenshistorie 2. Columbus. 2019. s. 108-128. (Ideologierne)

Mørch, Søren mfl. Danmarks historie 1800-1960. Gyldendal. 1984. s. 85-88. samt s. 104-106. Besøg  på fattiganstalter, 1887. (kilden var en mulighed)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Romerriget

Vi skal arbejde med Romerriget. Emnet er vores antikke emne.
Vi begynder ved begyndelsen. Vi skal se på Roms opståen, ekspansion og sammenbrud. Hvordan var det politiske system? Hvad var Pax Romana? Hvordan indgik slaver i produktionsformen? Mm.
Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Litteratur:
Kristian Jepsen Steg. På sporet af Romerriget. Lindhardt og Ringhof. 2015. s. 6-43,45-46, 49-55, 61-64, 66-68, 71-80, 97-103, 111-113
Godfather opening scene. https://www.youtube.com/watch?v=eZHsmb4ezEk patron klient forhold

Monty Python's Life of Brian. What Have The Romans ever done for os. https://www.youtube.com/watch?v=Qc7HmhrgTuQ

Kilder:
Quintus Cicero: brev til broderen Marcus.
Polyb ”Årsagerne til den anden puniske krig”
Livius:” Årsagerne til den anden puniske krig”
C. Julius Cæsar: Borgerkrigen
Sveton: Vurdering af Cæsar
Sveton: Caligulas sindssygdom.
Tacitus: Agricola
Edward Gibbon: Det romerske riges forfald og undergang (1781)
Michael Rostovtzeff: Roms historie (1926)
Leo Hjortsø og Erling Bjøl: Politikens verdenshistorie bind 5: Romerriget (1983)
Varro: Om landbrugets slaver
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kina

Kina fra antikken til Deng Xiaoping

Vi skal arbejde med Kina som subjekt. Begyndende med de første kinesiske civilisationer og frem til Deng Xiaopings reformpolitik. Vi skal opnå en forståelse af, hvorfor dagens Kina handler som de gør.

Faglige mål:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks ̶
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶
- politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, -herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering ̶
- historiebrug og -formidling

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks ̶
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶
- politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier,-herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering ̶
- historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
Frederiksen, Peter. Vores verdens historie 1. Columbus. 2021. s.152-170. Kildematerialet er anvendt.
Frederiksen, Peter. Vores verdens historie 2. Columbus. 2021. s.210-228. Kildematerialet er anvendt.
Frederiksen, Peter. Vores verdens historie 3. Columbus. 2021. s.232-252. Kildematerialet er anvendt.
Skoller, Eddie. Jeg holder me’ Kina. 1983. https://www.youtube.com/watch?v=RBNJmc3YJIw  
Mikkel, Secher. Dette er billedet, som kineserne ikke må se. Tv2 news. 4.10.23.
https://nyheder.tv2.dk/udland/2023-10-04-dette-er-billedet-som-kineserne-ikke-maa-se
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Oplysningstiden

Vi skal arbejde med opbygningen af den moderne stat, fra enevæld og oplysning til revolutioner og nationalisme.

Litteratur:
Bryld, Carl-Johan. Verden før 1914. Systime. 2008. s. 181-238. Bogens kilder ar anvendt.

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
  ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks ̶
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶
- politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier,-
̶ globalisering ̶

̶
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Folkedrab med fokus på Holocaust

Der arbejdes med folkedrab med holocaust som subjekt. Som optakt til forløbet anvendes ”Overblik” for at skabe en forståelse af ”de lange linjer”. Gregory Stantons teori er indtænkt i forløbet.
Faglige mål:
̶Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie. Med fokus på Tyskland/nazismen. Indledningsvis arbejde eleverne med tidligere folkedrab. Jf. artiklen ”Hvad er folkedrab”
̶Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
̶Hovedlinjer i Europas historie fra ca. 1914 til 1945.
̶Forandringer i levevilkår, med særlig fokus på jødernes situation i perioden.
̶Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Politiske ideologier. Fokus har ligget på nazisternes raceideologi.
Historiebrug
Historiefaglige teorier og metoder
Materialer:
Grubb, Ulrik. Overblik. Gyldendal. 2005. s. 146-156
Frederiksen, Peter. Det tredje rige. Systime. 2001. kap. 9, 13 og 15
Artikler fra folkedrab dk.: https://folkedrab.dk/
”Hvad er folkedrab”: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvad-er-folkedrab.
”Hvordan opstår folkedrab”: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud.
”Propagandaens fjendebilleder”: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/propagandaens-fjendebilleder
”Kan folkedrab tilgives”: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/kan-folkedrab-tilgives
”Menneske eller monster”: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/mennesker-spillede-rolle-under-holocaust/gerningsmaend-under-holocaust/mennesker-eller-monstre
Kilder:
En tysk skolepiges syn på jøderne. Frederiksen s. 183
Görings ordre til Heydrich 31. juli 1941. Fredriksen s. 13
Oplevelser i Treblinka. Frederiksen s. 54
Rigsborgerloven. Frederiksen s. 184
Yderligere valgte eleverne selv propagandaplakater.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Den kolde krig

Vi skal arbejde med tiden efter 1945. Der vil være fokus på tiden umiddelbart efter anden verdenskrig samt på udviklingen i DDR fra 1949 og frem til genforeningen 1990.
Faglige mål:
Faglige mål Eleverne skal kunne: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
  ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶
- politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, -herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Materialer:
Frederiksen, Peter. Vores verdenshistorie 3. Columbus. 2021. s. 125-139, 203-230. Bogens kildemateriale er anvendt.
Henckel, Florian von Donnersmarck. De andres liv (2006)
Klos, Micael. DDR 1949-1989. Den virkeliggjorte socialisme? Frydenlund. 2017
Hvorfor der ikke er nogen opposition i DDR (1957).
Genforening i Aldirusen (1990)
Sting “The Russians”. (1985)
Klip fra youtube:
1989: Mauerfall – Der 9. November
Was genau geschah am 17. Juni 1953? | DW Nachrichten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Den danske velfærdsstat

I vores sidste forløb skal vi arbejde med den danske velfærdsstat. Vi begynder med velfærdsstatens rødder tilbage i 1849 og slutter omkring 2000.

Materialer:
Lars Andersen m.fl. Fra verdenskrig til velfærd. Fokus 3. Gyldendal 2006. s. 48-75. Bogens kildemateriale er anvendt.
Peter Frederiksen. Vores Danmarks historie. Columbus. 2022. s. 207-209. (Kanslergadeforliget)

https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/miniforedrag-velfaerdsstaten

Kilder:
Jacob Knudsen. Det offentlige præmierer æreløshed. (1908)
Ernst Hansen. Livet som arbejdsløs i 1930'erne.
Poul Møller. Velfærdsstaten sløver modstandskraften. (1956)
Bent Rold Andersen. Den aktive velfærdsstat. (1966)
Jytte Hilden m.fl. Velfærdsydelser kan også produceres af private. (1996)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kronologiforløb

I vores sidste forløb skal vi skabe et kronologisk overblik over alt, hvad vi har arbejdet med. Afslutningsvis "kører" vi et eksamenssæt igennem.

Vi skal repetere vores metoder.
Indhold
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer