Holdet 2022 HiA/1y - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Slagelse Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Anton Rye Bjerregaard, Kristian Mohr Mersing
Hold 2022 HiA/1y (1y HiA, 2y HiA, 3y HiA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historie
Titel 2 FORLØB 1: Vikingetiden
Titel 3 FORLØB 2: Romerriget
Titel 4 FORLØB 3: Kvinders rettigheder (DHO)
Titel 5 Opsamling og repetition
Titel 6 FORLØB 4: Kulturmøder og korstog
Titel 7 FORLØB 5: Japan
Titel 8 FORLØB 6: Holocaust og folkedrab
Titel 9 FORLØB 7: Den kolde krig
Titel 10 FORLØB 8: Enevælde og oplysningstid
Titel 11 Historisk metode, skriftlighed og eksamenstræning
Titel 12 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til historie

To moduler hvor der gennem forskellige refleksions- og tidslinjeøvelser arbejdes med, hvad historiefaget er for en størrelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 FORLØB 1: Vikingetiden

Formål: Formålet med dette forløb er dels at give eleverne viden om vikingetiden som periode, men i lige så høj grad at introducere dem til historie som videnskabelig disciplin. Af den grund er det et stort tema i forløbet hvordan vi ved ting historisk, og hvorfor vores historiske viden (særligt om vikingetiden) ofte er forbundet med stor usikkerhed.

Indhold:
- Hovedlinjer i Danmarks historie
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder.

Metode: Der anvendes en bred palet af arbejdsformer i dette forløb, og der er lagt stor vægt på kreative øvelser, bl.a. for at vække elevernes interesse for faget. De har fx tegnet vikinger for klargøre deres forforståelse, udarbejdet eksempler på kommerciel og politisk historiebrug, lavet kreativ skrivning og sluttet forløbet med at skrive en sang om vikingetiden. Derudover har eleverne i begyndelsen af forløbet fået 10 fagbegreber der er gået igen gennem forløbet, og som de til sidst har quizzet i. Forløbet indeholder desuden introduktion til historisk metode, her kildekritik, historiebrug og historiografi.

Materialer:
- Grundbog til Danmarkshistorien s. 26-37 + 295-97.
- Vores Danmarkshistorie, podcast om vikingetiden: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/vores-danmarkshistorie/id1639890396
- http://www.fortidensjelling.dk/jelling12.htm
- http://www.fortidensjelling.dk/jelling55.htm
- Danmarks historie mellem erindring og glemsel, kapitel om vikingetiden og historiografi: https://danmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=136
Kilder:
- Widukind og Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen (Grundbog til Danmarkshistorien s. 44)
Film:
- DR, Historien om Danmark 3, Vikingetiden: https://www.dr.dk/drtv/serie/historien-om-danmark_145311
- Rigsarkivets film om kilder: https://www.youtube.com/watch?v=Sp_DkxBqEcA
- Runer og alfabetet (nationalmuseet): https://www.youtube.com/watch?v=vGZhHzDwNj8
- Videnskab.dk, 5 ting du skal vide om vikingetiden: https://www.youtube.com/watch?v=YlRBI1FQJ9k
- Rådet for sikker trafik: Hjelm har alle dage været en god ide: https://www.youtube.com/watch?v=56c7BDfpJxc
- Jonas Flodager Rasmussen: 'Higher Ground', Eurovision Song Contest, 2018 https://www.youtube.com/watch?v=c0kP074Mw0k&feature=emb_imp_woyt
- FIFA VM 2022 – 4-0: https://www.youtube.com/watch?v=ChiYxCI4dYE
- Vikings sæson 1, angrebet på Lindisfarne: https://www.youtube.com/watch?v=JRNBvID8PhQ

Evaluering: Forløbet afsluttedes med en quiz om de gennemgående fagbegreber, og elever skrev en sang om de centrale ting i forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 FORLØB 2: Romerriget

I forløbet skal eleverne opnå indsigt i og forståelse af romerrigets politiske og sociale udviklingslinjer samt brud og kontinuitet. Gennem en kronologisk gennemgang fra Roms grundlæggelse til det vestromerske riges fald arbejder vi med temaer som de puniske krige, republikken, kejsertiden, Pax Romana forklaringsmodeller for Roms fald samt arven fra Rom. Dertil arbejder vi med romernes forestillingsverden, herunder familieformer og religion samt den romerske samfundsform, herunder, slaver og gladiatorer og voldsfascination. I undervisningen skal eleverne bearbejde forskelligt historisk materiale, og vi arbejder med kildekritiske problemstillinger, aktør/struktur og årsagsforklaringer.

Kernestof:
Hovedlinjer i verdens historie (antikken)
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Historiebrug og -formidling
Historiefaglige teorier og metoder

Materialer
Steg, Kristian Jepsen. "På Sporet af Romerriget" L&R Uddannelse 2015 (7-64, 70-74, 80-86, 97-101, 111-113).
Kongerækkens podcast om antikkens Rom #1: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/antikkens-rom-1-brodermord-og-voldt%C3%A6gt-skabelsesmyter/id1398872340?i=1000419895634

Kilder:
Polyb og Livius om årsagerne til den 2. puniske krig (s. 23-27)
Quintus Tullius Cicero: Brev til broderen Marcus (s. 34-37)
Kilder om Cæsar (s. 44-47)
Kilder om Augustus af Augustus, Tacitus, Vergil og Horats (s. 56-59)
Sveton om Caligula og Claudius (s. 65-66)
Edward Gibbon, Michael Rostovtzeff, Leo Hjortsø og Erling Bjøl om romerriget fald (s. 75-79)
Polyb og romerske begravelsesskikke (s. 92-93)
Varro, Cato, Senaca og Plinius den Yngre om slaver (s. 102-107)


Film:
Godfather, introscene: https://www.youtube.com/watch?v=eZHsmb4ezEk
HBO: ROME, afsnit 1
Monty Pyton sekvens fra “Life of Brian” - ”What have the
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 FORLØB 3: Kvinders rettigheder (DHO)

Formål: Dette forløb lægger op til dansk-historieopgaven i 1g, der har som formål at opøve eleverne i at arbejde med og fordybe sig i historiske problemstillinger, herunder inddrage de faglige mål og fagets kernestof. Det skriftlige arbejde skal medvirke til at træne elevernes studieforberedende kompetencer. Forløbet udføres i samarbejde med dansk.

Indhold:
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Metode: Emnet er kvindekamp. Vi laver to nedslag i dansk historie og kigger nærmere på hvilke forhold kvinder levede under og hvordan disse ændredes. Først kigger vi på kvinders stilling og kvindekamp i midt- og slut 1800-tallet. Herunder sædelighedsfejden. Dernæst kigger vi på kvinders stilling og kvindekamp i 1970'erne. Herunder Rødstrømpebevægelsen.

Forløbet indeholder også træning i at skrive en akademisk opgave, som optakt til selve DHO'en. Der vil bl.a. blive undervist i:
- De taksonomiske niveauer
- Redegørelse
- Den historiske metode
- Henvisninger med fodnoter
- Litteraturliste

Materiale:
- Chakravarty, Dorthe & Hanne Mortensen. De Danske Kvinders Historie. Systime (ibog)
- DR: Historien om Danmark: ”Det svære demokrati” [00:00-17:40]: https://www.dr.dk/studie/historie/tv-serien-historien-om-danmark
- DR: Husmoderens storhed og fald: ”Fra karklud til kvindekamp”: https://www.dr.dk/drtv/se/husmorens-storhed-og-fald_-fra-karklud-til-kvindekamp_274084
- Folkersen, Helle. 2020. ”Kvinder og kønsroller under industrialiseringen”, i Industrialiseringen. Da verden blev moderne. Systime (ibog): https://industrialiseringen.systime.dk/?id=248

Kilder:
- Elisabeth Grundtvig, ”Nutidens sædelige Lighedskrav”, 1887
- ”Ti bud for kvinder”, i Kvinden og Samfundet maj 1974
- Ninon Schloss, "Rødstrømpe: Det blev endnu værre, da kvinderne fik magten. Tre kvinder står i spidsen for den mest hjerteløse regering i mands minde." Politiken, 1 juni 2013
- Susanne Giese, "Derfor kvindekamp", uddrag, 1973
- DR, "Demonstration for ligeløn - 8 april 1970", https://www.youtube.com/watch?v=40CITsp-Us8&ab_channel=P3Essensen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Opsamling og repetition

I dette forløb samles der grundigt op på elevernes DHO'er, og gennem forskellige opgaver og reflektionsøvelser, udfærdiger eleverne et fremadrettet erfaringsdokument, de kan bruge når de skal skrive SRO i 2g.

Herefter repeteres kildekritik gennem forkellige øvelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 FORLØB 4: Kulturmøder og korstog

Formål:
Dette forløb tager udgangspunkt i kulturmødet mellem de kristne og muslimer, fra den arabiske ekspansion og fremefter, med perspektiv til dets betydning i dag. Målet er både at få eleverne til at reflekterer over kulturmøder i bredere sammenhæng og reflekterer over hvordan dette møde har præget og præger den historiske bevidsthed i dag. Ud fra lærerplanen forsøger forløbet at:
- videreudvikler elevernes historiske viden, kundskaber og identitet og stimulerer deres interesse for og evne til at stille spørgsmål til fortiden for at opnå forståelse af den komplekse verden, de lever i.
- Eleverne opnår viden og kundskaber om centrale begivenheder og udviklingslinjer i Danmarks, Europas og verdens historie, og indsigt i egen kulturel baggrund og andre kulturer.
- Eleverne skal gennem arbejdet med faget opnå reflekteret indsigt i deres egen og andres historicitet og dermed kvalificere deres historiske bevidsthed.
- Eleverne får i faget indsigt i historisk og kulturel forandring, hvilket styrker deres evne til at forstå egen kultur og møde andre kulturer i en verden præget af hurtig forandring og øget samkvem på tværs af kulturer.

Elevernes evne til kritisk at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet historisk materiale trænes løbende gennem forløbet, og ligeledes søges elevernes kreative og innovative evner styrket, specielt gennem remediering af historisk stof.

Indhold:
Kernestof:
- hovedlinjer i verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner

Metode: Forløbet starter med en genopfriskning af kristendommens rolle i middelalderen og en definition af begrebet kulturmøder. Forløbets fokus starter med forholdet mellem kristne og hedninge i 500-tallet Byzantiske Rige og fremvæksten af islam og den arabiske ekspansion. Efter fokuseres der på de løbende kulturmøder mellem kristne og muslimer. De lange linjer forsøges at trækkes op til i dag, hvor mange historikere stadig mener korstog er relevant for selvforståelsen.

Materiale:
Verden før 1914, 69-87, 103-120
Vores Verdenshistorie kapitel 4.1 og 4.2.,
Artikel, Pihl og Rosenløv: Historikere: Korstogene var ikke en uprovokeret aggression, Kristeligt Dagblad 16/3 2016

Film:
- Brian McGuire om paven, kirken og befolkningen https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=586
- Leonora Neville: The Ris and Fall of the Byzantine Empire: https://www.youtube.com/watch?v=Okph9wt8I0A
- Dokumentar: Korstog til Jerusalem (CFU, 2013).

Kilder:
- Den tyske kejser Ludvig af Bayerns erklæring, udstedt på rigsdagen i Frankfurt 1338
- Kejser Justinians lovtekst
- Kalif Omars pagt med de kristne
- kristen-muslimsk diskussion
- Urban den 2. kalder til korstog 1095

Desuden:
- Historielærerens øvelsesbog s. 68-70 (om opstilling af problemstillinger)
- kort eksamenssæt brugt til indledende eksamenstræning (opstilling af problemstillinger). Indeholder følgende kilder:
Bilag 1: Urban d. 2. kalder til korstog (1,5 ns)
Bilag 2: Urban d. 2. på rejse (0,5 ns)
Bilag 3: Skøder og testamenter efterladt af korsriddere (0,8 ns)
Bilag 4: Kort over korstogenes ruter (0,5 ns)



Evaluering: Den primære evaluering i dette forløb er gennem de løbende fremlæggelser og plenum dialog. Ligeledes benyttes gruppearbejdet også som en mulighed for faglig samtale med eleverne. Karaktersamtalerne vil også blive brugt til evaluering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 FORLØB 5: Japan

Formål: At videreudvikle elevernes historiske viden, kundskaber og identitet og stimulerer deres interesse for og evne til at stille spørgsmål til fortiden for at opnå forståelse af den komplekse verden, de lever i. Eleverne opnår i dette forløb viden og kundskaber om en anden kultur end deres egen, nærmere bestemt den Japanske, og får i dette forløb indsigt i Japans historiske og kulturelle forandring, hvilket styrker deres evne til at forstå egen kultur og møde andre kulturer i en verden præget af hurtig forandring og øget samkvem på tværs af kulturer.


Kernestof:
- hovedlinjer i verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- Ideologiernes kamp i det 20. århundrede.

Metode: Forløbet indledes med en kronologisk gennemgang af Japans historie fra ca. 1600-2010, hvorefter der laves en række tematiske nedslag i japansk historie og kultur. Forløbet indeholder desuden to skriftlige øvelser om samuraier på 2,5 elevtimer hver. Den første er en træning i at skrive en historisk redegørelse på baggrund af et udleveret sæt fremstillingsmateriale, den anden er en kildeanalyse der bygger videre på elevernes redegørelser.


Materiale:
Hansen, Annette Skovsted og Ipsen, Lene. 2011. Japan mellem øst og vest. Aarhus: Systime. (s. 10-28, 32-58, 62-83, 87-95, 118-160)
https://denstoredanske.lex.dk/Japan_(Historie)
Tekster til aflevering: Samuraier (historisk redegørelse):
- Hansen, Annette Skovsted og Ipsen, Lene. 2011. Japan mellem øst og vest. Aarhus: Systime, s. 12- 15.
- Thiedecke, Johnny. 2011. Det gamle Kina og Japan – Magt og Samfund. Pantheon, s. 120-122 (Tekst 48: Bushido-etik og krigsforbrydelser under 2. verdenskrig).
- Madsen, Jens-Peter Fage. 2017. Ansigt til ansigt med japananerne – Kultur-Historie-Samfund. Pantheon, s. 25-26.

Dokumentarfilm om Bushido og samuraier: https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=samurai&orderby=title&SearchID=f14cb266-23b8-48e5-8c4b-5fa0f2a9d2e1&index=4
Dokumentarfilm og stillehavskrigen: https://www.dr.dk/drtv/se/apokalypse-_-anden-verdenskrig_-verden-i-brand_160028
Dokumentarfilm og stillehavskrigen: https://www.dr.dk/drtv/se/apokalypse-_-anden-verdenskrig_-helvedet_160027

Kilder:
- Fukuzawa Yukichi, ”En opmuntring til at lære”, 1872 (Japan mellem øst og vest s. 41-43)
- Danske aviser beretter om jordskælvskatastrofen i Japan, september 1923 (Japan mellem øst og vest s- 71-73)
- Konoe Fumimaros radiotale den 3. november 1938 (Japan mellem øst og vest s. 96-97)
- Konkurrencen om at dræbe hundrede mænd! 1937 (Japan mellem øst og vest s. 97-99)
- Kejser Hirohitos radiotale den 15. august 1945 (Japan mellem øst og vest s. 100-101)
- Marita Akio, Sonys ledelsesstil. 1986 (Japan mellem øst og vest s. 126-128)
- Kilde 28: The Chicago Dayli mail og Nanjingmassakren (s. 154-155)
- Kilde 29: Sasaki Tõichis dagbog for den 12. december 1937) (s. 155-156)

Evaluering: Primært tjekkes der om eleverne har tilegnet sig stoffet med (fortrinsvis elevstyret) klassegennemgang, gruppefremlæggelser og løbende ifm. gruppearbejde. I denne proces indgår også selvevaluering og peer-evaluering (primært struktureret som opponentgrupper ifm. gruppearbejde og peerfeedback ifm. skriftlige afleveringer)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 FORLØB 6: Holocaust og folkedrab

Dette forløb har fokus på Holocaust som historisk hændelse og er tilrettelagt efter kapitler, øvelser og opgaver i undervisningsbogen »Vejen til folkedrab – før, under og efter Holocaust« (Solvej Berlau & Stine Thuge, Forlaget Columbus, 2023). Forløbet tager afsæt i Gregory Stantons teori om folkedrabets ti stadier, og eleverne undersøger Holocaust som historisk case. Teorien om de ti stadier bryder den historiske udvikling op i faser, hvilket giver eleverne kendskab til de mekanismer og dynamikker, der kendetegner såvel Holocaust som andre af historiens folkedrab. Undervejs i forløbet arbejder eleverne med FNs Folkedrabskonvention og gennem nedslag og cases arbejder eleverne med både forestillinger om jøder og anti-jødisk politik, der over tid skabte grundlaget for folkedrabet. Forløbet indledes med et fokus på før-perspektivet, dvs. den periode, der ledte frem til nazisternes magtovertagelse. Dernæst følger et under-perspektiv, der ser på folkedrabets udvikling og optrapning, herunder planlægning, udryddelse og gerningsmænd. Sidste del af forløbet behandler efter-perspektivet,i form af Holocaustbenægtelse. Undervejs i forløbet arbejder eleverne med kildeanalyse, årsagsforklaringer og opstilling af problemstillinger. Som afslutning på forløbet sætter elevernes deres viden i perspektiv til andre af historiens folkedrab og styrker derigennem deres viden om folkedrab i et bredere perspektiv og i relation til deres egen tid.

Kernestof:
- Holocaust og andre folkedrab
- Hovedlinjer i Europas historie
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Nationale, regionale og globale konflikter
- Demokrati og menneskerettigheder i et globalt perspektiv
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Historiebrug og formidling
- Historiefaglige teorier og metoder

Materiale:

- Berlau, Solvej og Thuge, Stine. 2023. Vejen til Folkedrab - før, under og efter Holocaust. Columbus, s. 6-39, 59-83, 104-135, 174-183.
- Verden efter 1914 s. 46-56+81-104 (fremlæggelser om Hitlers vej til magten)
- Dokumentar, Hitlers Holocaust afsnit 2, “Beslutningen”: https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=Serietitel:Hitlers%20holocaust&orderby=title&SearchID=a75204a7-922b-4822-8606-abe4abae71f6&index=2
- https://www.berlingske.dk/samfund/statens-serum-institut-testede-vaccine-paa-kz-fanger-i-1944
- FN’s Verdenserklæring om menneskerettigheder: https://unric.org/da/verdenserklaeringen-om-menneskerettighederne/
- The Voyage of St. Louis: https://encyclopedia.ushmm.org/content/en/animated-map/the-voyage-of-the-st-louis?parent=en%2F4719
- Skive Folkeblad - Stærk reaktion mod jødehad: https://www.skivefolkeblad.dk/artikel/7E6FF5F1-672D-4064-925F-443AFCBC939A/
- Dilemmaspil om Krystalnatten: https://www.aldrigmere.dk/-/media/filer/aldrigmere/pdf/dilemmaspil-krystalnatten.pdf
- Andre eksempler på folkedrab: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab (Eleverne forbereder i grupper fremlæggelser om hvert af de syv andre folkedrab)

Kilder:
Kildeuddrag/citater fra Vejen til Folkedrab:
   - FN’s folkedrabskonvention (s. 21)
   -Jeg vil gerne vise jer, hvordan en jøde ser ud” (s.62)
   - “En sådan parring strider mod naturens vilje til avlens forbedring (s.63)
   - Rigsborgerloven, 15. september 1935 (s. 70)
   - Lov til beskyttelse af det tyske folks blod og den tyske ære, 15. september 1935 (s. 70)
   - “Mit navn er 174517” (s. 128)
   - “De marcherede med de samme rykvise bevægelser som dukker” (s. 131)
   - “At lade døden indhente sig er det enkleste” (s. 133)
   - “Maus. en overlevende fortæller” (s.134-135)
   - “Når I besøger Auschwitz - vejledning til danske skoleelever” (s. 179)

-  FN’s Verdenserklæring om menneskerettigheder: https://unric.org/da/verdenserklaeringen-om-menneskerettighederne/

Kildesamling om Wannsee-konferencen: https://docs.google.com/document/d/1ztG9JD5NayGT_tM-ualvNCFMhfPHeFxS/edit#bookmark=id.gjdgxs
   - Kilde A: Görings bemyndigelse til Heydrich, 31. juli 1941: (Fra: http://www.holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/wannsee.asp)
   - Kilde 28: “Disse elementer vil blive behandlet på passende vis” (Fra: Vejen til Folkedrab (2023), s. 108)
   - Kilde 27: Wannseeprotokollens overblik over jøder i Europa (Fra: Vejen til Folkedrab (2023), s. 107)
   - Konferencens deltagere (Fra: http://www.holocaust-uddannelse.dk/holocaust/wannsee.asp)

Kilder fra skriftlig aflevering (kildeanalyse): Fra: Frederiksen, Peter. 2001. Det Tredie Rige - Fællesskab og Forbrydelse. Systime, 185-186.
- TEKST 30: Lov til beskyttelse af det tyske blod og ære
- TEKST 31: Hvad skal jøden med et klaver?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 FORLØB 7: Den kolde krig

Formål og indhold:

Forløbet har beskæftiget sig med den kolde krig i hele dens udstrækning, dvs. fra anden verdenskrigs ophør i 1945 til Berlin-murens fald i 1989 og Sovjetunionens sammenbrud i 1991. Gennemgangen har blandt andet omfattet følgende emner:

- Årsag
- Trumandoktrin og Marshallhjælp
- Atomvåben, våbenkapløb og terrorbalance
- Allianceforhold: NATO og Warszawapagten
- Danmarks rolle, herunder Grønland og fodnotepolitik
- Cuba-krisen
- Våbenkapløb
- Fodnotepolitikken
- Den kolde krig krigs afslutning og verden herefter


Materiale:

Fremstillinger:

-  Carl-Johan Bryld: "Verden efter 1914 - i dansk perspektiv". Systime, 2006.; sider: 148-171

- Rasmus Falbe-Hansen: "Historie i levende billeder". Columbo, 2013.; sider: 107-114

- Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt: "Verden i nyeste tid". Systime, 2009; siderne 7-14

Kilder:

I Brylds "Verden før 1914" optræder der som led i fremstillingen kildetekster. De kildetekster, der optræder på de ovenfor angivne sider, regnes som gennemgået i undervisningen i et eller andet omfang. Herudover har vi mere intensivt arbejdet med følgende kildemateriale:

- Churchills tale om "jerntæpper" (The Iron Curtain)

- George Kennans lange telegram

- Truman-doktrinen (tilgængelig via http://overblik.gyldendal.dk/~/media/Gymnasium/overblik/Kap%202%20pdf/Kilde_3_Trumandoktrinen.ashx)

-  Eisenhowers afskedstale (tilgængelig via https://www.youtube.com/watch?v=OyBNmecVtdU)

-  Kennedys tale under Cuba-krisen (tilgængelig via https://www.youtube.com/watch?v=EgdUgzAWcrw)

- H.C. Hansens notat om Grønland

Spillefilm og tv-dokumentarer:

-  Filmen "Thirteen Days" (2000) (spillefilm)

- Danmark i den kolde krig (12): "Terrorbalancen". CFU's indholdsbeskrivelse:

1980'erne var en af de mest bitre og hadefulde perioder i dansk politik. Socialdemokratiet og venstrefløjen tvang den borgerlige regering til at føre en NATO-politik, der var dem inderligt imod. Tiden blev kendt som fodnoteperioden. Det var en tid med store personlige modsætninger som langt fra er glemt. Se blandt andre Uffe Ellemann-Jensen og Kjeld Olesen fortælle, hvorfor de har svært ved at tilgive.

- Den kolde krig (3) "Marshallhjælpen 1947-52". CFU's Indholdsbeskrivelse:

Udsigten til, at sult og nød i Europa efter krigen skulle fremme kommunismen, fik i 1947 USAs udenrigsminister Marshall til at fremlægge en plan for genopbygningen af Europa på betingelse af en fri markedsøkonomi. Stalin sagde nej tak på vegne af hele Østeuropa og verden delte sig.

- Nyhedsindslag på engelsk i anledning af Henry Kissingers død med omtale af hans karriere, herunder hans rolle i forbindelse med USA's åbning over for Kina under præsident Nixon.

----------------------

Alt materiale fra undervisningen er opregnet nedenfor i den følgende rubrik med overskriften "Indhold".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 FORLØB 8: Enevælde og oplysningstid

Formål og indhold:

Forløbet har beskæftiget sig med følgende:

- under hvilke omstændigheder og af hvilke grunde enevælden indførtes i Danmark ved statsomvæltningen i 1660
- enevælden som styreform
- det statsretlige grundlag i form af kongeloven
- landboreformerne
- oplysningstiden

I forløbet har eleverne desuden anvendt deres viden om enevælden og oplysningstiden til at forholde sig kvalificeret til filmen "En kongelig affære".

Materiale:

Fremstillinger:

-  Peter Frederiksen og andre: "Grundbog til Danmarkshistorien". Systime, 2006, pp. 99-104 og 124-129.

- Rasmus Falbe-Hansen: "Historie i levende billeder". Columbus, 2013, pp. 72-77.

- Michael Bregnsbo: Enevældens faser (danmarkshistorie.dk)

- lex.dk om Christian Ditlev Frederik Reventlow

-  Miniforedrag på danmarkshistorien.dk om landboreformer (tilgængelig via   http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/miniforedrag-den-danske-enevaelde/?no_cache=1&cHash=201dcddf12f6df02ac63328b570b395e)

Alternativt link: https://www.youtube.com/watch?v=xJFUZun98S0

-  interaktivt danmarkskort på danmarkshistorien.dk (tilgængelig via http://danmarkshistorien.dk/fileadmin/filer/Kort/kortet/danmarkskort_skalering.html)

Alternativt link: https://web.archive.org/web/20240426200854/https://danmarkshistorien.dk/oversigter/interaktivt-danmarkskort/interaktivt-danmarkskort

Kilder:

I de ovenfor under "Fremstillinger" angivne værker" optræder der som led i fremstillingen kildetekster. De kildetekster, der optræder på de ovenfor angivne sider, regnes som gennemgået i undervisningen i et eller andet omfang. Herudover har vi mere intensivt arbejdet med følgende kildemateriale:

- Frederik den Tredjes håndfæstning af 1648

- Kongeloven af 1665

- Kort over Årslev nær Slagelse før og efter landboreformerne (udskiftning)


Film/dokumentarudsendelser:

- Historien om Danmark: enevælde og oplysningstid (tilgængelig via dr.dk)

- Filmen "En kongelig affære" (2012) (tilgængelig via cfu.dk)

- Brødrene Madsens tidsrejse: Stavnsbåndet

- Open online course i danmarkshistorien på danmarkshistorien.dk/film til lektion 4/1523-1660/???
https://www.youtube.com/watch?v=fR0ifgBeGMY

- Jagten på historien: De danske landboreformer i 1700-tallet (præsentation af to forskellige forklaringer på de danske landboreformer (Thorkild Kærgaard og Claus Bjørn)



----------------------

Alt materiale fra undervisningen er opregnet nedenfor i den følgende rubrik med overskriften "Indhold".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Historisk metode, skriftlighed og eksamenstræning

I dette mini-forløb brugte vi nogle moduler på at arbejde på de ting, eleverne selv mente, de havde behov for. Det knyttede sig dels til deres SRP-opgaver, og til metode/eksamen. Vi arbejdede dels med nyt materiale, og dels med tekster, eleverne har læst før. Alle kilder er fx nogle, eleverne har læst i 1g, så vi både kunne øve kildekritik og eksamensform, og repetere stof fra 1g.

Modulerne handlede om:

Modul 1: Eksamenstræning. Gennemgang af eksamensform i historie og aflevering med helt eksamenssæt.

Modul 2: Metoderefleksion - SRP
    - begrebspar fra: Mads Rangvid m.fl., Vidensmønstre – basal videnskabsteori i STX, Systime 2017. Link: https://vidensmoenstre.systime.dk

Modul 3: Kildekritik
   - s. 295-297 i Grundbog til Danmarkshistorien
   - 10 bud for kvinder (kilde fra DHO-forløb om kvinders rettigheder)

Modul 4: Skriftlighed: skriveproces og opgavestruktur
   - "At skrive historie" s. 60-70

Modul 5: Kildekritik, kilder om romerriget fra 1g
   - Varro og landbrugets slaver
   - Cato om slaverationer
   - Senaca om slaveri
   - Plinius den Yngre: Mordet på en senator

Modul 6: Skriftlighed: genopfriskning af formalia
   - "At skrive historie" s. 114-123

Modul 7: Eksamenstræning
   - "halvt eksamenssæt" med kilder til vikingetiden fra 1g:
      - Widukin + Adam af bremen om Haralds overgang til kristendommen
      - kort over vikingernes handels- og plyndringsruter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kronologiforløb

Eleverne skal i dette forløb forsøge at danne overblik over de lange tråde og afgørende brud i deres pensum. Arbejdsformen er gruppearbejde + fremlæggelser. Målet er at samle op på pensum, overveje årsager og virkninger, diskutere brud, kontinuitet og periodiseringsprincipper og komme med bud på mulige problemstillinger.

Forløbet indeholder desuden skriftlighed, da hver grupper udarbejder en artikel om deres emne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer