Holdet 2022 HiA/1z - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Slagelse Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Tina Benedikte Drejer Hummelmose
Hold 2022 HiA/1z (1z HiA, 2z HiA, 3z HiA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historiefaget
Titel 2 Vikingetid
Titel 3 Danmark fra den sene Middelalder til ca. 1915
Titel 4 Pandemier/epidemier
Titel 5 Europa ca. 1918- ca. 1945,
Titel 6 En globaliseret verden
Titel 7 Danmark fra ca. 1915 til i dag
Titel 8 Oldtidens Egypten
Titel 9 Vietnam, krig og eftertid
Titel 10 Opsamlende kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til historiefaget

Forløbet skal give eleverne en introduktion til fagets felt og metoder. I den forbindelse arbejder klassen med Rigsarkivets kildekritiske øvelse  "Spadeslaget", hvor eleverne træner kildekritisk sans ved brug af sagen om Ejner Jørgensen (offer, forbryder eller tilskuer)

Eleverne skal især fokusere på de enkelte kildetypers styrker og svagheder, når man skal sammensætte et begivenhedsforløb.

Eleverne introduceres til kompetencen "anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie" ved hjælp af  bl.a. til kildekritisk metode, faghistorie og populærhistorie

Materialer:

Rigsarkivets lille guldbog om kildekritik

Lille tegnefilm om kildekritik fra Rigsarkivet https://kilderne.dk/kildekritik/

Video med arkivar Hans Schulz Hansen om Spadeslaget https://kilderne.dk/laeringstilbud/kildekritiske-oevelser/spadeslaget/

Ejner Jørgensen - offer, forbryder eller tilskuer https://kilderne.dk/laeringstilbud/kildekritiske-oevelser/spadeslaget/ejner-joergensen-offer-forbryder-eller-tilskuer/

Anders Hassing m.fl.: "Fra Fortid til Historie. Historiefagets identitet og metoder", Forlaget Columbus, 2013, s.13-27
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vikingetid

Forløbet er det første afgrænsede forløb i historie i stx. Det skal gøre eleverne mere bevidste om fagets felt og metoder og give dem en forståelse af vikingetiden. Eleverne arbejder også med begreberne faghistorie/populærhistorie og og introduceres til fakta-fiktionskoder.

Der er især fokus på Danmarks historie i perioden, herunder begrebet Danmarks opståen som samlet rige.

Vi ser på hvorledes det danske samfund er opbygget i vikingetiden, hvor vi bevæger os fra høvdingedømmer til det samlede kongerige, Danmark,  især under Harald Blåtand. Vi arbejder med danskernes erobring af England under Sven Tveskæg og Knud den Store. Vi er også kort inde på individets situation i vikingetiden, særskilt kvinders position i samfundet.

Vi ser også på forudsætningerne for, at de skandinaviske vikinger kan udføre deres togter, herunder de teknologiske forudsætninger, særskilt vikingeskibet.

Vi arbejder især med kildemateriale fra England og en enkelt arabisk kilde, hvor vi taler om, hvilken betydning det har for opfattelsen af vikingerne, at det skriftlige materiale især er af udenlandsk oprindelse.

Vi ser på troens rolle og de mulige årsager til overgangen fra nordisk religion til kristendom.

Vi arbejder med afslutningsvis med eftertidens historiebrug af vikingetiden.

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
̶  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶  diskutere periodiseringsprincipper
̶  reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶  anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  


2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
̶  hovedlinjer i Danmarks historie fra antikken til i dag
̶  forandringer i levevilkår gennem tiderne
̶  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶  kulturer og kulturmøder i Europas historie
̶  stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶  historiebrug og -formidling

Materialer:

P. Frederiksen m.fl.: "Grundbog til Danmarkshistorien", Systime 2006-08, s.27-25, s.44 1.spalte (tekst 2), s.45 2.spalte - s.47 1.spalte (tekst 5)

Rasmus Falbe-Hansen: "Historie i levende billeder", Columbus, 2013,
s.25-26

Thomas P. Larsen: "Danmarkshistorie", Lindhardt og Ringhof, 2014, s.47-49 midt, s. 53 (de to billeder), s.55 (kun kortet, ikke teksten), s.56 (kun kortet, ikke teksten), s.62-67

Else Roesdahl: "Vikingetiden ca. 800-1050" på denne side kun afsnittet med overskriften "England, Svend Tveskæg og Knud den Store" https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/vikingetiden-ca-800-1050

"Den angelsaksiske Krønike", her er der kun læst kildeintroduktionen samt årene 1001, 1002, 1012, 1013 og 1014 https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-angelsaksiske-kroenike-787-954

Laura L.L. Berg og Lykke Jensen: "Historiebrug af vikingetiden", https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/historiebrug-af-vikingetiden

Torben P. Andersen: "Historiske Hovedlinjer", 2.udgave, 1.oplag, 2017, s.51-53

"Podcast til Vores Danmarkshistorie/Middelalderens forestillingsverden" https://podcasts.apple.com/dk/podcast/middelalderens-forestillingsverden/id1639890396?i=1000586575673

Filmisk materiale:

Historien om Danmark/Vikingetid https://www.dr.dk/studie/historie/tv-serien-historien-om-danmark
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Danmark fra den sene Middelalder til ca. 1915

Forløbet har fokus på:

- hovedlinjer i Danmarks historie fra Middelalderen til starten af det 20. århundrede med særlig vægt på udviklingen fra det sene 18. århundrede til starten af det 20. århundrede.

- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion igennem tiden (fæstebønder, landboreformer, andelsbevægelse, industrialisering, arbejderklasse og urbanisering)

- forskellige styreformer og samfundsorganisering (adelsvælde, enevælde, demokratiseringsproces, grundlove, systemskifte)

̶ politiske og sociale revolutioner

- demokrati og ligestilling i national perspektiv (hvem har magten, kvinders kamp for politisk indflydelse i slutningen af det 19. århundrede, starten af det 20. århundrede)

- nationale og regionale konflikter (krige med Sverige, Napoleonskrigene, 1. og 2. Slesvigske Krig)

Forløbet er en del af studieretningstoning især i forhold til den del af klassen, som har samfundsfag A.

Materialer:

Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til Danmarkshistorien", Systime, 2006-2008, s.59 nederst-61, s.73-84, s.97-107, s.123-138, s.153-167 tekst 8 (s.65 1. spalte - 2. spalte øverst), tekst 15 (s.88 2. spalte - s.89)


Uddrag af Grundlovene 1849 og 1866 (uddrag vedhæftet modul d.16. marts, 2023, omhandler valgret og valgbarhed til Rigsdagen)

Rikke Lie Halberg m.fl: "Tyende - det tjenende folks Danmarkshistorie", Frydenlund, 2020, s.81-91,

Denise Lindegaard Nielsen m.fl.: "Kampe for ligestilling - køn og seksualitet i historisk perspektiv", Columbus, 2021, s.56-60

Ole Hyldtoft m.fl.: "Det industrielle Danmark", Systime, 1981, s. 309 nederst - 313 midt ( læge Th. Sørensens undersøgelse af ufaglærte og faglærte arbejderes levevilkår i Hobro, 1879)

Christian d. IV og brugen af historien https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/christian-4-og-brugen-af-historien/


Kvinder i Folketinget https://www.ft.dk/da/folkestyret/grundloven-og-folkestyret/kvinder-i-politik

Kvindelig valgret https://danmarkshistorien.lex.dk/Kvindelig_valgret_1849-1915

"Historien om Danmark. Grundloven, folket og magten", https://www.dr.dk/skole/historie/udskoling/tv-serien-grundloven-folket-og-magten

Danmarks befolkningsudvikling (ikke teksten, kun grafer og tabel på siden, efter sidens flytning til lex er det kun tabeller) https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/danmarks-befolkningsudvikling/

C.C.C. Hansen: "Den grundlovgivende Rigsforsamling 1848", malet 1860-64 https://dnm.dk/opslag/den-grundlovgivende-rigsforsamling/

Erik Henningsen: "En Agitator" (udstillet første gang marts-april, 1899) https://www.arbejdermuseet.dk/en/en-agitator-2-2/

Erik Henningsen: "Sat ud", 1892, https://open.smk.dk/artwork/image/KMS1454

Filmisk materiale:

"Historien om Danmark. Grundloven, folket og magten", https://www.dr.dk/skole/historie/udskoling/tv-serien-grundloven-folket-og-magten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Pandemier/epidemier

Forløbet omhandler udvalgte pandemier og epidemier fra Antikken til i dag med i især disse fire sygdomme: pest fra Antikken til 1711 (pest i Antikken, Den sorte Død, Sørbymagle i 1665, pest ved Østersøen 1708 til 1711), kopper, kolera og Den spanske Syge. Desuden har vi udblik til Corona/Covid-19.

Forløbet indsætter pandemierne/epidemierne i deres samtid med fokus på mulige årsager og konsekvenser af den enkelte pandemi for såvel det enkelte individ, som på samfundsplan, herunder håndteringen af sygdommen i de enkelte epidemier. Vi arbejder også med, hvordan pandemierne forandrer de ramte samfund f.eks. i forhold til sygdomsbekæmpelse, lægevidenskabens udvikling, samfundsstrukturer og teknologi. I forbindelse med især Den sorte Død og Corona-pandemien ser vi også på, hvilke befolkningsgrupper der lastes for sygdommens opståen og udsættes for forfølgelser.

I forløbet arbejdes med en del kildematerialer, herunder forordet til Boccaccios Decameron, et udvalgt år af præsten Mads Proms beskrivelser af pesten i Sørbymagle i midten af 1600-tallet, nemlig året 1656 samt ”Forordningen om koppevaccination”, 3. april, 1810.

I forbindelse med kopper ser vi på, hvilke konsekvenser det kan have, når en sygdom bringes fra verdensdele med en vis modstandskraft til en verdensdel helt uden immunitet mod sygdommen (Europa/Afrika til Amerika). Desuden har vi fokus på betydningen af den engelske læges Edvard Jenners udvikling af vaccination mod kopper i slutningen af det 18. århundrede og hvorledes koppevaccinens udbredelse i Danmark-Norge støttes fra højeste sted med netop "Forordning om koppevaccination", 3. april, 1810 ligesom vi ser på I forbindelse med kolera taler vi om, hvorledes teknologiske forandringer afhjælper sygdommen, her særskilt kloakering i byerne.

Hovedformålet med forløbet er at skabe oversigt over epidemiske sygdommes betydning for de ramte samfund/det enkelte menneske.
Forløbet er en del af studieretningstoningen i forhold BtA, som en del af klassen elever har.

Forløbet inddrager følgende faglige mål

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Materialer:

Kristian Iversen: ”Derfor historie. Teori og metode i brug”, Columbus, 2022, s.36-42, s.52-60, s.70-72n., (indtil ”Den langsomme strategi”), s.74 n.-77

Carl-Johan Bryld: "Verden før 1914", Systime, 2008-2011,  s.91m.- 100,

P. Frederiksen m.fl.: "Grundbog til Danmarkshistorien", Systime 2006-2008, , s.85-86, s.97-99 m., s.109 (indtil "anno 1647"), s.111-112 1. spalte (vi læser hele "anno 1656")

”Da pesten ramte København”, Berlingske Tidende, 23. marts, 2020 (Pest 1708-11)
https://www.berlingske.dk/kultur/da-pesten-ramte-koebenhavn-ejerens-kone-og-datter-var-allerede-doede (I har den som fil)

"For 100 år siden var Danmark også ramt af pandemi", Dr.dk, 19. marts, 2020, https://www.dr.dk/historie/100-aar-siden-var-danmark-ogsaa-ramt-af-pandemi-mathilde-blev-kun-35-aar

"Corona lukker landegrænser og skaber fremmedhad", Politiken 28. marts, 2021 https://politiken.dk/udland/art8143047/Corona-lukker-landegr%C3%A6nser-og-%C3%A5bner-for-fremmedhad (I har den som fil)


Forord til Boccaccios Dekameron (hentet fra http://www.historiensverden.dk/kilder/kildetekster_til_middelalderen/den_sorte_doed/pesten_i_1348/pesten_i_firenze_i/ +
http://www.historiensverden.dk/kilder/kildetekster_til_middelalderen/den_sorte_doed/pesten_i_1348/pesten_i_firenze_ii/) (I har den som en samlet fil)

Kildeintroduktion til Forordning om Koppevaccination, 3. april, 1810 + Forordning om Koppevaccinantion 3. april 1810 (uddrag) https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/forordning-om-koppevaccination-1810/



Podcast og filmisk materiale:

"Epidemier former vores historie", Weekendavisen, 20. april, 2020
https://www.weekendavisen.dk/2020-16/24spoergsmaal/epidemier-former-vores-historie

"De helt store dræbere", afsnit 3, Kopper, https://www.dr.dk/dr-laer/mediebiblioteket/de-helt-store-draebere-34-kopper

"Danmark på vrangen", afsnit 5, (CFU-lån)

"Pest over Europa", del 1, DRKultur, 2011, (CFU-lån)

"De magiske vacciner", 2004, (CFU-lån), uddrag

"Døden tager de unge. Historien om den spanske syge" https://www.dr.dk/drtv/program/doeden-tager-de-unge-_-historien-om-den-spanske-syge_361234
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Europa ca. 1918- ca. 1945,

- hvilke konsekvenser har den nazistiske magtovertagelse for såvel Tyskland selv, som andre lande, herunder konsekvenserne af den nazistiske raceideologi?
- Hvorfor kommer 2. Verdenskrig og hvilke konsekvenser får den?

Forløbet har især fokus på mellemkrigstiden, samt folkedrab, men inddrager også 2. Verdenskrig og har udblik til den øvrige verden. Forløbet introducerer også til Reinhard Kosellecks begrebshistorie, hvor vi bl.a. taler om, hvorledes de tyske nazister anvender og forandrer begrebers betydning. Herunder taler vi kort om den nazistiske anvendelse af ordet "jøde/jødisk", som den er blevet påpeget af Victor Klemperer.

Forløbet har fokus på udviklingen i Tyskland fra afslutningen af 1. Verdenskrig, især NSDAP´s magtovertagelse og skiftet fra Weimar-demokratiet til Fører-stat. Vi arbejder med de nazistiske forfølgelser, især raceideologiske forfølgelser med vægt på udviklingen i 1930´erne og frem til Holocaust. Her ser vi bl.a. på, hvorledes børn og unge påvirkes af den nazistiske ideologi ligesom vi arbejder med Nürnberglovene og Krystalnatten.

Vi arbejder også med Stantons teori om folkedrab og hvorfor de opstår samt FN´s folkedrabskonvention (i uddrag). Vi ser også på aktionen mod de danske jøder i oktober 1943.

Forløbet har udblik til udviklingen i andre lande end Tyskland i Mellemkrigstiden, såsom USA (særligt Krakket i Wall Street), Italien, Spanien og Danmark.
I forløbet indgår årets elevtid på 5 timer i forbindelse med en opgave om den tyske jødeaktion imod de danske jøder i oktober 1943. Opgaven har særligt fokus på situationen for den del af de danske jøder, der blev interneret i koncentrationslejren Theresienstadt.

Forløbet har fokus på følgende elementer i bekendtgørelsen:

- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling

Materialer:

"Verden efter 1914", s.81-86 m., s.89-99 (minus kilde 3, 4, 7 og 8), s.100-110 ø., s. 121-146 (minus kilde 2, 3 og 14)

P. Frederiksen: " Det tredje Rige", Systime 1999, kilde 11, 29, 30, 31 og 32

Anders Hassing m.fl.: "Fra fortid til historie. Historiefagets identitet og metoder", Columbus 2013, s.72 2. spalte nederst - 77 1. spalte øverst (minus side 73)

Solvej Berlau m.fl: ”Vejen til folkedrab”, Columbus, 2023, s.14-20, s.24-29

"Kilde: FN´s Folkedrabskonvention" (indledning + artikel I, II, III, IV, V og VI) https://folkedrab.dk/kilder/kilde-fns-folkedrabskonvention-1948

"Nürnberglovene" https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/nurnberg-lovene

"Kilde: Tekst til undervisning i jødespørgsmålet" https://folkedrab.dk/kilder/kilde-tekst-til-undervisning-i-joedespoergsmaalet

"Krystalnatten" https://folkedrab.dk/artikler/krystalnatten

"Jødeaktionen og evakueringen af danske jøder i oktober 1943" (indtil overskriften "Hvorfor lykkedes evakueringen?") https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/joedeaktionen-og-evakueringen-af-danske-joeder-i-oktober-1943/

Filmisk materiale:

"The Ghettos" ( produceret af Yad Vashem) https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=Sk0CPzfPKIw

https://folkedrab.dk/temaer/danmark-og-holocaust/film-om-danmark-og-holocaust/theresienstadt-danske-boern-i-nazistisk/s-0 kun kapitel 6 (Lejren) og kapitel 7 (Sult)

"Historien om Danmark/Det svære demokrati" (fra 45.47 til 57.32) og "Historien om Danmark/Velfærd og kold krig" (fra 2.50 til 22.47)
https://www.dr.dk/studie/historie/tv-serien-historien-om-danmark
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 En globaliseret verden

- hvad er de væsentligste årsager til udviklingen i de internationale magtstrukturer i perioden?

Forløbet tager udgangspunkt i den internationale udvikling 1945 til i dag. Forløbet inddrager den internationale udvikling efter 2. verdenskrig, særligt konflikten mellem Øst- og Vestmagterne, Den kolde Krigs opståen, nedslag i dens udvikling samt ophør og perioden herefter. Vi ser på de mulige årsager til Den kolde Krigs opståen og senere afvikling. Vi ser også på afkoloniseringen.   

Der er fokus på internationale forhold/globaliseringens udvikling og konsekvenser med særlig vægt på den økonomiske og politiske udvikling, men også internationale konflikter i nyere og nyeste tid.

Vi arbejder også kort med økonomiske teorier og velfærdsstatsmodeller.

Forløbet inddrager især følgende faglige mål:

̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering

Materialer:

"Verden efter 1914", s. 149-158 (minus tekst 1, 2, 3, 4, 5 og 6), s.193 m.-200 ø. (minus tekst 10 og tekst 11), s.242 nederst-249 (minus tekst 9),

Henrik Bonne Larsen m.fl.: "En europæisk verdenshistorie", Gyldendal, 2019, s.219-227, s.230 2. spalte-232, s.233 2.spalte-235,

Peter Frederiksen: "Vores Verdens Historie, 3", Columbus, 2020, s.258-264, s.266-274, s.276-27

Charles Kupchan og "lkke nogens verden", 2012, her hentet fra Thorkild Smitt og Christian Vollmond: ”Verdenshistorie ”; Lindhardt og Ringhof, 2015, s.199-200 (indgår i "Træningssæt Globaliseringen", vedhæftet modul d.14/3, 2024)


”Globaliseringen var en dejlig drøm, så længe den varede. Nu kan et mareridt begynde”, af Per Thiemann, Politiken, 3. marts, 2024 https://politiken.dk/danmark/oekonomi/art9708833/Globaliseringen-var-en-dejlig-dr%C3%B8m-s%C3%A5-l%C3%A6nge-den-varede.-Nu-kan-et-mareridt-begynde Fil vedhæftet modulet d.13/3, 2024

Tysklands besættelseszoner, her hentet fra https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=645 (indgår i "Træningssæt Globaliseringen", vedhæftet modul d.14/3, 2024

Tale af Augo Lynge i Grønlands Landsråd, 8. september, 1952 (uddrag). Her hentet fra https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/augo-lynge-groenlands-fremtidige-statsretlige-stilling-1952/ (indgår i "Træningssæt Globaliseringen", vedhæftet modul d.14/3, 2024)

“Your 15 minutes are almost up, Sammy”  Tegning af Cameron Cardow i Ottawa Citizen (canadisk avis), 18. Februar, 2005. Her hentet fra https://www.cagle.com/cameron-cardow/2005/02/cameron-cardows-cartoon-for-2182005 (indgår i "Træningssæt Globaliseringen", vedhæftet modul d.14/3, 2024)

"Rapport: Det går tilbage for verdens demokratier" https://www.information.dk/telegram/2023/11/rapport-gaar-tilbage-verdens-demokratier Vedhæftet modulet d.10/4-2024.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Danmark fra ca. 1915 til i dag

- Hvordan opstår og udvikler den danske velfærdsstat sig i det 20. og 21. århundrede?

Der er fokus på den politiske udvikling og velfærdsstatens opståen og udvikling fra Kanslergadeforliget til konkurrencestat. Vi ser således på, hvorfor Danmark får en velfærdsstat, hvilken type af velfærdsstat det bliver og de mulige årsager til denne udvikling. Men også hvordan denne forandres og måske kommer under pres samt årsagerne hertil.

Vi inddrager også hvorledes den internationale udvikling påvirker DK fra 1930´ernes krise til globaliseringen. Vi ser på, hvorledes DK efterhånden indgår i internationale organisationer fra FN og NATO til EU og hvordan udviklingen påvirker både dansk indenrigspolitik, men især på påvirkningen af dansk udenrigspolitik i den sidste del af perioden.

Forløbet inddrager også udviklingen i forholdene mellem kønnene samt ungdomsoprør og ungdomskultur ligesom vi kommer ind på indvandringen til Danmark og dennes betydning.

I forløbet indgår en gruppevis dramatisering af Kanslergadeforliget, hvor den enkelte gruppe giver sin fortolkning af centrale aktører og forligets forhandlingsproces i Th. Staunings hjem i Kanslergade byggende på fremstillingen i grundbogen + "Historien om Danmark. Det svære Demokrati" + en analyse af indenrigsminister Bertel Dahlgaards (RV) beretning fra 1950.

I forløbet indgår en ekskursion til Christiansborg, hvor vi vises rundt af MF Rasmus Horn Langhoff med særligt fokus på det socialdemokratiske gruppeværelses malerier, udført af kunstneren Jacob Brostrup, og hvorledes disse fremstiller velfærdsstatens udvikling og Socialdemokratiets rolle i denne udvikling. I den forbindelse skriver eleverne også en mindre opgave om velfærdstaten og historiebrug.

Forløbet opstartes i 2.g og fortsætter i starten af 3.g

Forløbet har fokus på:

- hovedlinjer i Danmarks historie i det 20. århundrede og 21. århundrede
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion igennem tiden (industrialisering, urbanisering, senmodernitet)
- samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶  sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Materialer:

Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til Danmarkshistorien", Systime, 2006-2008, s.183-197 midt, s.206-207 (kilde 41), s.217-218 ø., s,220-228, s.247 n.-252,

Peter Frederiksen: "Vores Danmarkshistorie", Columbus, 2021, s.266 n. - 285

Jacob Brostrup viser Socialdemokratiets historie i syv malerier skabt til partiets gruppeværelse på Christiansborg, af Tom Jørgensen, Jyllandsposten, 14. oktober, 2018,  https://jyllands-posten.dk/kultur/ECE10919038/en-socialdemokratisk-historiefortaelling/

"Jacob Brostrup er ophavsmand til maleri-ballade i Socialdemokratiet" af Bent Blüdnikow, Berlingske Tidende, 26. juni, 2021

"Professor: Derfor røg forfatterne ud af velfærdsdebatten", Kristeligt Dagblad,  14.7. 2017  https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/dengang-forfatterne-var-politikernes-samtalepartnere (findes i "Træningssæt Danmark ca. 1915 til i dag", findes under HiA/dokumenter her i Lectio)

Politiken 27. maj, 2015, tegning af Roald Als (kun tegningen, ikke artiklen) https://politiken.dk/debat/klummer/permichael/art5577814/Derfor-er-jeg-vild-med-velf%C3%A6rdsstaten (findes i "Træningssæt "Danmark ca. 1915 til i dag")

Tim Knudsen: "Fra velfærdsstat til konkurrencestat",  Kristeligt Dagblad, 19.9 2012,https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/fra-velf%C3%A6rdsstat-til-konkurrencestat-0 (findes i "Træningssæt "Danmark ca. 1915 til i dag")

Filmisk materiale:

Miniforedrag om velfærdsstaten
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/miniforedrag-velfaerdsstaten

"Historien om Danmark" https://www.dr.dk/drtv/saeson/historien-om-danmark_474369 Afsnittet "Det svære demokrati" fra start til minuttal 45.47 + afsnittet "Velfærdsstat og Kold Krig" fra minuttal  22.48 - slut
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Oldtidens Egypten

- hvilke faktorer havde især betydning for det egyptiske samfunds stabilitet?

Forløbet omhandler oldtidens Egypten i såvel det gamle, mellemste og nye Rige. Vi arbejder med de mulige årsager til udviklingen i Egypten i denne periode, herunder hvor vi har vores viden fra.

Vi arbejder med samfundsopbygningen, særligt faraos rolle og betydning og hvordan denne ændres fra det gamle til det nye rige, men også andre samfundsgruppers rolle og betydning (embedsmænd, bønder m.fl.). I den forbindelse ser vi også på samtidens eget syn på de forskellige samfundslag således som den kommer til udtryk i den såkaldte skolelitteratur.

Vi arbejder med de geografiske forudsætninger for Egyptens særlige muligheder i et agrarsamfund, særskilt Nilens rolle. Vi arbejder også med de teknologiske forudsætninger, herunder forudsætningerne for at kunne opbygge pyramider i det gamle rige.

Vi arbejder med religions rolle og betydning, særligt forestillingerne om livet efter døden og hvilken betydning den har for gravritualerne, herunder balsamering.

I forløbet indgår en ekskursion til Glyptoteket, hvor eleverne introduceres til udvalgte dele af museets egyptiske afdeling.

Forløbet skal sætte eleverne i stand til at:

̶  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶  skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶  anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶  historiebrug og -formidling



Vi ser også på, hvilken betydning oldtidens Egypten har for Egypten i dag.

Materialer:

Materialer:

Peter Frederiksen: ”Vores Verdens Historie”, bind 1, Forlaget Columbus, 2019, uddrag af kapitel 1 (hentet fra i-bogen),

P. Frederiksen: "Grundbog til historie. Verdenshistorie", Systime 2000, s.15-26 1.spalte (indtil "En Embedsmand.."), s.29-31 1. spalte, s.35-37, s.39-41

Agnes T. Hansen: "Oldtidens Egypten - samfund, guder og mennesker", Ny Carlsberg Glyptotek, s. 5-20 (filen hedder "Undervisningsmaterialer Ægypten)



"Se billederne: enormt fund af egyptiske mumier", Politiken 7. juni, 2022 https://politiken.dk/kultur/art8806464/Enormt-fund-af-egyptiske-mumier

Filmisk materiale:

"Egyptens pyramider/Egyptens gåder" National Geographic Channel, 2008 (udsendt på DR, 2009) (CFU-lån)

"Ramses d.2" afsnit 2 af "Faraoerne, der byggede Egypten" NGC for Channel 4, 2008 (udsendt DR, 2011) (CFU-lån)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Vietnam, krig og eftertid

Forløbet omhandler udviklingen i Vietnam fra midten af 1950´erne og frem til nyeste tid.

Baseret på et læreroplæg introduceres eleverne kort til Vietnams udvikling før 1954 med fokus på tiden som fransk koloni. Eleverne introduceres således til, hvordan der opstår et Nord- og Sydvietnam og hvorledes dette er en faktor af betydning for borgerkrigens opståen. Der trækkes også tråde til det tidligere globaliseringsforløb, hvor klassen bl.a. har arbejdet med Den Kolde Krig.

Forløbet har især fokus på udviklingen efter 1954, især selve Vietnamkrigen og det amerikanske engagement i krigen.

Vi arbejder således både med krigens påvirkning af Vietnam og af krigens påvirkning af USA, herunder den efterfølgende historiebrug i begge lande. I den forbindelse inddrages fremstillingen i amerikanske fiktionsfilm.

Vi ser også på, hvorledes Vietnam igen bliver et samlet område og hvorledes landet udvikler sig efter USA har trukket sit militære engagement i landet.

Efter aftale med klassen udvides forløbet med tre moduler om folkedrabet i Cambodja, hvor vi inddrager, hvorledes Den Kolde Krig og især Vietnamkrigen kan ses som medvirkende årsag til folkedrabets opståen og udvikling, hvorledes Vietnam griber ind i Cambodja og de efterfølgende internationale reaktioner. Vi ser også kort på, hvorledes folkedrabet efterfølgende er blevet behandlet i Cambodja selv.

Faglige mål:

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Materialer:

Peter Frederiksen: "Vietnam - fra drage til tiger", Systime, 1996-2003, 2. udg., s.41-45, s.53-56 + tekst 24 og 25 (side 62-64), s.71-75, tekst 32 (side 82-84), tekst 36 (s.87-88), tekst 37 (s.88-89) ”, tekst 40 (s.94-97), s.103-107 + tekst 43 (s.108-110 1.spalte midt), s.127-131,

Niels Bjerre-Poulsen: ”Vietnam – den kolde krigs slagmark, 1945-1975”, Systime 2016-2023, s.162-172 + kilde 43 (s.174 m.-175), s.176-185

”Den dømte fra My Lai-Massakren er død, men i landsbyen vil de hellere huske dem, der prøvede at stoppe blodbadet”, Damien Cave, The New York Times, Son My/My Lai, oversættelse Jakob Hoff, Politiken (Artikel vedhæftet d. 21. januar, 2025) https://politiken.dk/internationalt/art10175043/Den-d%C3%B8mte-fra-My-Lai-massakren-er-d%C3%B8d-men-i-landsbyen-vil-de-hellere-huske-dem-der-pr%C3%B8vede-at-stoppe-blodbadet?srsltid=AfmBOopmecwyVZ6fGHq8cNDHWCeXM8fnjpSCSUK75oorUBaZmDcXn-ec

Podcast:
"Kampen om historien. Vietnamkrigen – USA's største traume” , https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/kampen-om-historien-vietnamkrigen-usa-s-stoerste-traume-11032415442
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Opsamlende kronologiforløb

Vi samler op på forløbene i historie via længerevarende gruppearbejde med fremlæggelser og opsamlinger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer