Holdet 2022 HiA/1u - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Slagelse Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Dennis Kuntz
Hold 2022 HiA/1u (1u HiA, 2u HiA, 3u HiA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historie
Titel 2 Vikingetiden
Titel 3 Danmark ca. 1500-1915
Titel 4 Nationalromantik (optakt til DHO)
Titel 5 Oldtidens Egypten
Titel 6 Den Muslimske Verden
Titel 7 Europa ca. 1918-ca. 1945
Titel 8 Epidemiernes historie
Titel 9 Globalisering
Titel 10 Danmark ca. 1915 til i dag
Titel 11 Pirater
Titel 12 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til historie

Formål:
Forløbet skal give eleverne en introduktion til fagets felt og metoder. I den forbindelse arbejder klassen med Rigsarkivets kildekritiske øvelse  "Spadeslaget", hvor eleverne træner kildekritisk sans ved brug af sagen om "Ejner Jørgensen - offer, forbryder eller tilskuer?"
Eleverne skal især fokusere på de enkelte kildetypers styrker og svagheder, når man skal sammensætte et begivenhedsforløb.
Eleverne introduceres til kompetencen "anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie" ved hjælp af  bl.a. til kildekritisk metode, faghistorie og populærhistorie

Materialer:
Hassing, A. og C. Vollmond. Fra fortid til historie: Historiefagets identitet og metoder. 4. oplag. Columbus, 2016. s. 13-27.
Rigsarkivet. "Den lille guldbog om kildekritik".
https://kilderne.dk/wp-content/uploads/2020/02/Kildekritik_Rigsarkivet_Guldbog_2015.pdf
Rigsarkivet. "Ejner Jørgensen - offer, forbryder eller tilskuer?".
https://kilderne.dk/laeringstilbud/kildekritiske-oevelser/spadeslaget/ejner-joergensen-offer-forbryder-eller-tilskuer/
Rigsarkivet. "En kort film om kildekritik fra Rigsarkivet".
https://youtu.be/Sp_DkxBqEcA
Rigsarkivet. "Spadeslaget i Haderslev 1940".
https://youtu.be/sKIbhlJSTPg
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vikingetiden

Formål:
Forløbet er det første afgrænsede forløb i historie i stx. Det skal gøre eleverne mere bevidste om fagets felt og metoder og give dem en forståelse af vikingetiden. Eleverne arbejder også med begreberne faghistorie/populærhistorie og og introduceres til fakta-fiktionskoder.
Der er især fokus på Danmarks historie i perioden, herunder begrebet Danmarks opståen som samlet rige.
Vi ser på hvorledes det danske samfund er opbygget i vikingetiden, hvor vi bevæger os fra høvdingedømmer til det samlede kongerige, Danmark,  især under Harald Blåtand. Vi arbejder med danskernes erobring af England under Sven Tveskæg og Knud den Store. Vi er også kort inde på individets situation i vikingetiden, særskilt kvinders position i samfundet.
Vi ser også på forudsætningerne for, at de skandinaviske vikinger kan udføre deres togter, herunder de teknologiske forudsætninger, særskilt vikingeskibet.
Vi arbejder især med kildemateriale fra England og en enkelt arabisk kilde, hvor vi taler om, hvilken betydning det har for opfattelsen af vikingerne, at det skriftlige materiale især er af udenlandsk oprindelse.
Vi ser på troens rolle og de mulige årsager til overgangen fra nordisk religion til kristendom.
Vi arbejder med afslutningsvis med eftertidens historiebrug af vikingetiden.

2.1. Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

2.2. Kernestof:
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
- hovedlinjer i Danmarks historie fra antikken til Middelalderen
- forandringer i levevilkår gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- historiebrug og -formidling

Materialer:
Andersen, T. P. Historiske hovedlinjer. 2. udgave, 1. oplag. Columbus, 2017. s. 51-53. (3 sider)
Berg, L. L. L. og L. Jensen. "Historiebrug af vikingetiden" lex.dk. https://danmarkshistorien.lex.dk/Historiebrug_af_vikingetiden (5,7 sider)
Frederiksen, P. o.a. Grundbog til Danmarkshistorien. 1. udgave, 4. oplag. Systime, 2008. s. 27-35. (9 sider)
Rasmussen, M. C. o.a. Danmarkshistorie: Dannelse og forandring. Lindhardt og Ringhof, 2014. s. 47-49 (midten), 53 (billeder), 55-56 (kortene), 62-67. (9 sider)
Roesdahl, E. "Vikingetiden, ca. 800-1050". lex.dk. https://danmarkshistorien.lex.dk/Vikingetiden,_ca._800-1050 (1,4 sider)
- Læst afsnittet "England, Svend Tveskæg og Knud den Store".

= 28,1 ns.

Kilder:
Widukin om Haralds overgang til kristendommen i Grundbog til Danmarkshistorien. s. 44. (ca. 0,5 ns.)
Vikingerne ved Volga i Grundbog til Danmarkshistorien. s. 45-47. (ca. 2 ns.)
Danmarkshistorien. "Den angelsaksiske Krønike 789-954". lex.dk. https://danmarkshistorien.lex.dk/Den_angelsaksiske_Kr%C3%B8nike_789-954 (0,8 ns.)
- Læst afsnittet "Kildeintroduktion".
Danmarkshistorien. "Den angelsaksiske Krønike 980-1066". lex.dk. https://danmarkshistorien.lex.dk/Den_angelsaksiske_Kr%C3%B8nike_980-1066 (3,1 ns.)
- Læst afsnittene "1001, 1002, 1012, 1013, 1014".

= 6,4 ns.

Eksamenstræningssæt:
Kort over Europa i Frederiksen, P. o.a. Grundbog til Danmarkshistorien. 1. udgave, 4. oplag. Systime, 2008. Kort. s. 33. (0,5 ns.)
Billede af Trelleborg ved Slagelse på Nationalmuseet. "Trelleborgene – vikingernes ringborge". natmus.dk. Billede. https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/magt-og-aristokrati/trelleborg/ (0,5 ns.)
Udsnit fra Bayeux-tapetet i Frederiksen, P. o.a. Grundbog til Danmarkshistorien. 1. udgave, 4. oplag. Systime, 2008. Billede. s. 34. (0,5 ns.)
Billede af Thorshammer på Roesdahl, E. "thorshammer". lex.dk. Billede. https://lex.dk/thorshammer (0,5 ns.)
Reklame for Viking Is på Hansen, S. B. "Viking Is udvider koncept og ejerkreds". Food Supply. Billede. https://www.food-supply.dk/article/view/81880/viking_is_udvider_koncept_og_ejerkreds (0,5 ns.)

= 2,5 ns.

Forløbspensum: 37 ns.

Andet materiale:
DR1. "Historien om Danmark (3): Vikingetiden". dr.dk. 16.4.2017. Dokumentar. https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-vikingetiden_474373 (-58:49)
Wille, A.. "Middelalderens forestillingsverden". Vores danmarkshistorie. 17.11.2022. Podcast. https://www.buzzsprout.com/1993211/episodes/11713558-middelalderens-forestillingsverden (-29:50)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Danmark ca. 1500-1915

2.1. Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale og europæiske udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

2.2. Kernestof:
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
- hovedlinjer i Danmarks historie fra Middelalderen til starten af det 20. århundrede med særlig vægt på udviklingen fra midten af det 18. århundrede til starten af det 20. århundrede
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne (fæstebønder, landboreformer, andelsbevægelse, industrialisering, arbejderklasse og urbanisering)
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer adelsvælde, enevælde, demokratiseringsproces, grundlove, systemskifte)
- nationale og regionale konflikter (krige med Sverige, Napoleonskrigene, 1. og 2. slesvigske krig)
- demokrati og ligestilling i nationalt perspektiv (hvem har magten, kvinders kamp for politisk indflydelse i slutningen af det 19. århundrede, starten af det 20. århundrede)

Materialer:
Frederiksen, P. o.a. Grundbog til Danmarkshistorien. 1. udgave, 4. oplag. Systime 2008. s. 73-84, 97-107, 123-138, 153-167. (54 sider)
Ft.dk. "Kvinder i Folketinget". Folketinget.
https://www.ft.dk/da/folkestyret/grundloven-og-folkestyret/kvinder-i-politik. (3,4 sider)
Hviid, M. N. "Christian 4. og brugen af historien". lex.dk.
https://danmarkshistorien.lex.dk/Christian_4._og_brugen_af_historien. (3,5 sider)
Olesen, B. "Kvindelig valgret 1849-1915". lex.dk.
https://danmarkshistorien.lex.dk/Kvindelig_valgret_1849-1915. (1,5 sider)
Schriver, A. Ø. C. "Danmarks befolkningsudvikling 1769-2021". lex.dk. https://danmarkshistorien.lex.dk/Danmarks_befolkningsudvikling_1769-2021. (1,6 sider)
- Læst grafer og tabeller

= 64 ns.

Kilder:
Reformationen i Danmark 1536 i Grundbog til Danmarkshistorien. s. 88-89. (1,5 ns.)
Hoverireglement, 1770 i Grundbog til Danmarkshistorien. s. 141-142. (1,1 ns.)

= 2,6 ns.

Forløbspensum: 66,6 ns.

Andet materiale:
DR1. "Historien om Danmark (8): Grundloven, folket og magten". dr.dk. 7.10.2017. Dokumentar. https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-grundloven-folket-og-magten_474372 (-11:31, 16:08-58:49)
DRKultur. "Jagten på historien (E02): Christian IV". CFU. 4.3.2015. Dokumentar.
https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000003077 (-38:56)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Nationalromantik (optakt til DHO)

Formål:
Forløbet fungerer som optakt til DHO med fokus på den nationalromantiske periode. Centralt i forløbet er elevernes forståelse af de politiske og kulturelle strømninger, der påvirkede udviklingen af den danske nationalisme og selvforståelse. Gennem historiske nedslag i perioden samt analyse af kilder, arbejder eleverne med temaer som nationalisme, Grundtvigs oplysningstanker samt de dansk-tyske forhold herunder de slesvigske krige.

3.4. Samspil med andre fag:
Historiefaget har særligt fokus på:
- elevernes evne til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet materiale
- faglig skrivning herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v.
- historiefagets identitet og metode.

Materialer:
Adriansen, I. o.a. Fokus - kernestof i historie 2: Fra oplysningstid til imperialisme. 4. oplag. Gyldendal, 2009. s. 88-89, 112-113 (2,5 sider)
Frederiksen, P. o.a. Grundbog til Danmarkshistorien. 4. oplag. Systime, 2008. s. 133-138, 146-147 (tekst 31). (6 sider)
Holst, N. og K. M. Sørensen. Dansk og historie: Grundbog til DHO-forløbet. Columbus, 2018. s. 111-113. (2,5 sider)
Lerberg, L. og J. Thiedecke. Danmark i Guldalderen: Samfund, politik og ideologi 1800-1850. Pantheon, 1998. s. 66, 68-69, 71-75 (4 sider)

= 15 ns.

Kilder:
Grundtvigs taler på Borchs Kollegium i Lerberg, L. og J. Thiedecke. Danmark i Guldalderen: Samfund, politik og ideologi 1800-1850. Pantheon, 1998. s. 69 (1 ns.)
Orla Lehmanns tale, den 30. januar 1841 i Frederiksen, P. o.a. Grundbog til Danmarkshistorien. 4. oplag. Systime, 2008. s. 146-147 (1,5 ns.)
Danmark til Ejderen! i Lerberg, L. og J. Thiedecke. Danmark i Guldalderen: Samfund, politik og ideologi 1800-1850. Pantheon, 1998. s. 74 (1 ns.)
Peter Faber: Dengang jeg drog afsted (Den tappre Landsoldat), 1848 på Faber, P. "Peter Faber: Dengang jeg drog afsted (Den tappre Landsoldat), 1848". lex.dk. 10.4.1848. https://danmarkshistorien.lex.dk/Peter_Faber_Dengang_jeg_drog_afsted_(Den_tappre_Landsoldat),_1848 (1,7 ns.)
Tilbagetoget fra Dannevirke den 5. februar 1864 i Søndberg, O. Den danske revolution 1830-1866. 2. oplag. Systime, 2004. s. 140-141. (2 ns.)
Agnes Gads dagbog 1864 - Dybbøls fald på Gad, A. "Agnes Gads dagbog 1864 - Dybbøls fald". lex.dk. 18.4.1864. https://danmarkshistorien.lex.dk/Agnes_Gads_dagbog_1864_-_Dybb%C3%B8ls_fald (3,1 ns.)

= 10,3 ns.

Forløbspensum: 25,3 ns.

Andet materiale:
Ingen. "National Anthem of Denmark - "Der Er Et Yndigt Land". YouTube. 5.6.2018. Video. https://www.youtube.com/watch?v=KnjCA-h44QY (-2:53)
Ingen. "Kong Christian stod ved højen mast" - Royal Anthem of Denmark". YouTube. 16.3.2020. Video. https://www.youtube.com/watch?v=4Hz5lwIlx3o (-3:26)
Odsbjerg, A. "Frihedens klokke - En film om N.F.S. Grundtvig". Danmark på film. 1983. Dokumentar. https://www.danmarkpaafilm.dk/film/frihedens-klokke-en-film-om-nfs-grundtvig (-22:34)
Olling, Anders og H. E. Havsteen. "Kongerækken hos Politiken Historie: Guldalderen #7: Katastrofen i 1864 skabte nutidens Danmark". Politiken. 27.8.2019. Podcast.
https://politiken.dk/podcast/art7324523/Katastrofen-i-1864-skabte-nutidens-Danmark (-26:34)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriveøvelse 27-04-2023
DHO 22-05-2023
Opsamling på DHO 11-08-2023
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Oldtidens Egypten

Formål:
Problemstilling:
- Hvilke faktorer havde især betydning for det egyptiske samfunds stabilitet?

Forløbet omhandler oldtidens Egypten i såvel det gamle, mellemste og nye Rige. Vi arbejder med de mulige årsager til udviklingen i Egypten i denne periode, herunder hvor vi har vores viden fra.
Vi arbejder med samfundsopbygningen, særligt faraos rolle og betydning og hvordan denne ændres fra det gamle til det nye rige, men også andre samfundsgruppers rolle og betydning (embedsmænd, bønder m.fl.). I den forbindelse ser vi også på samtidens eget syn på de forskellige samfundslag således som den kommer til udtryk i den såkaldte skolelitteratur.
Vi arbejder med de geografiske forudsætninger for Egyptens særlige muligheder i et agrarsamfund, særskilt Nilens rolle. Vi arbejder også med de teknologiske forudsætninger, herunder forudsætningerne for at kunne opbygge pyramider i det gamle rige.
Vi arbejder med religions rolle og betydning, særligt forestillingerne om livet efter døden og hvilken betydning den har for gravritualerne, herunder balsamering.
Vi ser også på, hvilken betydning oldtidens Egypten har for Egypten i dag.

2.1. Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

2.2. Kernestof:
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
- hovedlinjer i verdens historie fra antikken
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i verdens historie
- regionale konflikter
- historiebrug og -formidling

Materialer:
Frederiksen, P. o.a. Grundbog til historie, Verdenshistorien - indtil 1750. Systime, 2000. s. 15-23. (9 sider)
Frederiksen, P. Vores verdenshistorie 1. Columbus, 2019. s. 18-21. (4 sider)
Hassing, A. og C. Vollmond. Fra fortid til historie: Historiefagets identitet og metoder. 4. oplag. Columbus, 2016. s. 23-27. (5 sider)
Henriksen, A. T. Oldtidens Egypten - samfund, guder og mennesker. Ny Carlsberg Glyptotek. s. 4-20. (17 sider)
Kjær, B. "Se billederne: Enormt fund af egyptiske mumier". Politiken. https://politiken.dk/kultur/art8806464/Enormt-fund-af-egyptiske-mumier (1,1 sider)
Knudsen, J. K. "Kæmpegrav med 100 mumier fundet i Egypten: Det største fund i mange år". dr.dk. https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/kaempegrav-med-100-mumier-fundet-i-egypten-det-stoerste-fund-i-mange-aar (4,1 sider)

= 43,2 ns.

Kilder:
Herskerens vilkår i Grundbog til historie, Verdenshistorien - indtil 1750. s. 24-26. (ca. 2 ns.)
Skolen er mere nyttig end modbydeligt arbejde i Grundbog til historie, Verdenshistorien - indtil 1750. s. 29-31. (ca. 2 ns.)
Balsamering i Grundbog til historie, Verdenshistorien - indtil 1750. s. 35-37. (ca. 2 ns.)
Osiris' dom i Grundbog til historie, Verdenshistorien - indtil 1750. s. 39-41. (ca. 1,5 ns.)

= 5,5 ns.

Forløbspensum: 48,7 ns.

Andet materiale:
CrashCourse. "Ancient Egypt: Crash Course World History #4". YouTube. Video. https://www.youtube.com/watch?v=Z3Wvw6BivVI (-11:54)
DR1. "Ægyptens gåder (2) Pyramiderne". CFU. Dokumentar. https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000013195 (-50:13)
DRKultur. "Faraoerne der byggede Egypten ( 2 )". CFU. Dokumentar. https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000019509 (-47:26)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Den Muslimske Verden

Formål:
Forløbet har fokus på den nære Mellemøstens historie fra islams opståen til Tyrkiets dannelse. Der er desuden fokus på forholdet til de europæiske naboer og den gensidige kulturudveksling samt indbyrdes kampe. Forløbet inddrager især følgende punkter:
- Islams opståen og udbredelse
- Korstog
- Osmannerrigets historie fra opståen til undergang

2.1. Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

2.2. Kernestof:
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

Materialer:
Bryld, C. Verden før 1914 - i dansk perspektiv. 3. oplag. Systime, 2011. s. 103-116 (minus tekst 1, 2, 3 og 4). (12,7 sider)
Frederiksen, P. Vores verdenshistorie 1: De ældste tider. Columbus, 2019. s. 111-116 (minus kilde 21). (5 sider)
Frederiksen, P. Vores verdenshistorie 2: Brydningstid. 3. oplag. Columbus, 2021. s. 131-137, 139, 141-142, 144-152, 154-160 (minus kilde 41, 42, 46, 48, 49 og 50). (20 sider)
Smitt, T. og C. Vollmond. Verdenshistorie 1: Fra klassisk til førmoderne tid. L&R, 2014. s. 73-77, 81. (4,5 sider)

= 42,2 ns.

Kilder:
Fredsvilkår for kristen fyrste i Spanien, 713 i Verden før 1914 - i dansk perspektiv s. 109 (ca. 0,4 ns.)
Omar-pagten i Verdenshistorie 1: Fra klassisk til førmoderne tid s. 74 (ca. 0,6 ns.)
Kristen beretning om livet i Det Hellige Land i Verden før 1914 - i dansk perspektiv s. 114 (ca. 0,4 ns.)
Arabisk beretning om livet i Det Hellige Land i Verden før 1914 - i dansk perspektiv s. 114 (ca. 0,3 ns.)
Pave Alexander d. 3.s brev af 1171 eller 1172 i Verden før 1914 - i dansk perspektiv s. 116 (ca. 0,2 ns.)
Orientalisme i Vores verdenshistorie 2: Brydningstid s. 157 (ca. 0,6 ns.)
Haremmet i Vores verdenshistorie 2: Brydningstid s. 158 (ca. 0,3 ns.)
Rejsebeskrivelse fra ”Europas urolige hjørne” i Vores verdenshistorie 2: Brydningstid s. 159 (ca. 1,1 ns.)
Odalisque with Slave. Jean Auguste Dominique Ingres, 1839 i Vores verdenshistorie 2: Brydningstid. Billede. s. 160 (0,5 ns.)
The Snake Charmer. Jean-Léon Gérome, 1879 i Vores verdenshistorie 2: Brydningstid. Billede. s. 160 (0,5 ns.)
John Frederick Lewis' fremstilling af haremmet fra 1873. i Vores verdenshistorie 2: Brydningstid. Billede. s. 160 (0,5 ns.)

= 5,4 ns.

Forløbspensum: 47,6 ns.

Andet materiale:
DRKultur. "Osmannerne ( 2 ) Europas muslimske kejsere". CFU. Dokumentar. https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000032364 (31:32-49:54)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opsamling Den Muslimske Verden 05-01-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Europa ca. 1918-ca. 1945

Formål:
Problemstillinger:
- Hvilke konsekvenser har den nazistiske magtovertagelse for såvel Tyskland selv, som andre lande, herunder konsekvenserne af den nazistiske raceideologi?
- Hvorfor kommer Anden Verdenskrig?

Forløbet har især fokus på mellemkrigstiden, samt folkedrab, og har udblik til den øvrige verden. Forløbet introducerer også til Reinhard Kosellecks begrebshistorie.
Forløbet har fokus på udviklingen i Tyskland fra afslutningen af Første Verdenskrig, især NSDAP's magtovertagelse og skiftet fra Weimar-demokratiet til Fører-stat. Vi arbejder med de nazistiske forfølgelser, især raceideologiske forfølgelser med vægt på udviklingen i 1930'erne og frem til Holocaust. Vi arbejder også med Stantons teori om folkedrab og hvorfor de opstår samt FN's folkedrabskonvention (i uddrag). Vi ser også på aktionen mod de danske jøder i oktober 1943.
Forløbet har udblik til udviklingen i andre lande end Tyskland i Mellemkrigstiden, såsom USA (særligt Krakket i Wall Street), Italien, Spanien og Danmark.
I forløbet indgår årets elevtid på 5 timer i forbindelse med en opgave om den tyske jødeaktion imod de danske jøder i oktober 1943. Opgaven har særligt fokus på situationen for den del af de danske jøder, der blev interneret i koncentrationslejren Theresienstadt.

2.1. Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

2.2. Kernestof:
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- Holocaust og andre folkedrab
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Materialer:
Berlau, S. og S. Thuge. Vejen til folkedrab: Før, under og efter Holocaust. 2. oplag. Columbus, 2023. s.14-20, 24-29. (13 sider)
Bryd, C. Verden efter 1914 - i dansk perspektiv. 2. udgave. Systime, 2012. s.81-86, 89-110, minus tekst 7 og 8. (27,5 sider)
Bøgh, L. S. "Jødeaktionen og evakueringen af danske jøder i oktober 1943". lex.dk. https://danmarkshistorien.lex.dk/J%C3%B8deaktionen_og_evakueringen_af_danske_j%C3%B8der_i_oktober_1943. (3,2 sider)
- Læst indtil "Hvorfor lykkedes evakueringen?"
Dansk Institut for Internationale Studier. "Krystalnatten". folkedrab.dk. https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-0. (1,5 sider)
Dansk Institut for Internationale Studier. "Nürnberg-lovene". folkedrab.dk. https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/nurnberg-lovene. (1,3 sider)
Frederiksen, P. Det tredje Rige - fællesskab og forbrydelse. 2. udgave, 2. oplæg. Systime, 2004. s. 146, 184-187.
Hassing, A. og C. Vollmond. Fra fortid til historie: Historiefagets identitet og metoder. 4. oplag. Columbus, 2016. s.72, 74-77. (3,3 sider)

= 49,8 ns.

Kilder:
Kilde: Tekst til undervisning i jødespørgsmålet på Dansk Institut for Internationale Studier. "Kilde: Tekst til undervisning i jødespørgsmålet". folkedrab.dk. https://folkedrab.dk/kilder/kilde-tekst-til-undervisning-joedespoergsmaalet (ca. 2,1 ns.)
Bemyndigelsesloven i Det tredje Rige: fællesskab og forbrydelse, s. 146 (ca. 0,6 ns.)
Rigsborgerloven i Det tredje Rige: fællesskab og forbrydelse, s. 184 (ca. 0,4 ns.)
Lov til beskyttelse af det tyske blod og ære i Det tredje Rige: fællesskab og forbrydelse, s. 185 (ca. 0,6 ns.)
Hvad skal jøden med et klaver? i Det tredje Rige: fællesskab og forbrydelse, s. 185-187 (ca. 1,4 ns.)
Kilde: FN´s Folkedrabskonvention på Dansk Institut for Internationale Studier. "Kilde: FN'S FOLKEDRABSKONVENTION (1948)". folkedrab.dk. https://folkedrab.dk/kilder/kilde-fns-folkedrabskonvention-1948 (ca. 1,2 ns.)
- Læst til og med "Artikel VI"

= 6,3 ns.

Forløbspensum: 56,1 ns.

Andet materiale:
Dansk Institut for Internationale Studier. "Kapitel 6 - Lejren". folkedrab.dk. Filmklip. https://folkedrab.dk/laererforum/undervisningsmateriale-om-holocaust-andre-folkedrab/danske-joeder-theresienstadt/se/se/kapitel-6-lejren (-6:39)
Dansk Institut for Internationale Studier. "Kapitel 7 - Sult". folkedrab.dk. Filmklip. https://folkedrab.dk/laererforum/undervisningsmateriale-om-holocaust-andre-folkedrab/danske-joeder-theresienstadt/se/se/kapitel-7-sult (-6:15)
Yad Vashem. "The Gettoes". YouTube. Video. https://www.youtube.com/watch?v=Sk0CPzfPKIw (-16:19)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
De danske jøder i Theresienstadt 17-03-2024
Opsamling Europa ca. 1918- ca. 1945 20-03-2024
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Epidemiernes historie

Formål:
Forløbet omhandler udvalgte pandemier og epidemier fra Antikken til i dag med i især disse tre sygdomme: pest fra Antikken til 1711 (pest i Antikken, Den sorte Død, Sørbymagle i 1665, pest ved Østersøen 1708 til 1711), kopper og Den spanske Syge. Desuden har vi udblik til Corona/Covid-19.
Forløbet indsætter pandemierne/epidemierne i deres samtid med fokus på mulige årsager og konsekvenser af den enkelte pandemi for såvel det enkelte individ, som på samfundsplan, herunder håndteringen af sygdommen i de enkelte epidemier. Vi arbejder også med, hvordan pandemierne forandrer de ramte samfund fx i forhold til sygdomsbekæmpelse, lægevidenskabens udvikling, samfundsstrukturer og teknologi. I forbindelse med især Den sorte Død og Corona-pandemien ser vi også på, hvilke befolkningsgrupper der lastes for sygdommens opståen og udsættes for forfølgelser.
I forløbet arbejdes med en del kildematerialer, herunder forordet til Boccaccios Decameron, et udvalgt år af præsten Mads Proms beskrivelser af pesten i Sørbymagle i midten af 1600-tallet (1656) samt ”Forordningen om koppevaccination”, 3. april, 1810.
I forbindelse med kopper ser vi på, hvilke konsekvenser det kan have, når en sygdom bringes fra verdensdele med en vis modstandskraft til en verdensdel helt uden immunitet mod sygdommen (Europa/Afrika til Amerika). Desuden har vi fokus på betydningen af den engelske læges Edvard Jenners udvikling af vaccination mod kopper i slutningen af det 18. århundrede og hvorledes koppevaccinens udbredelse i Danmark-Norge støttes fra højeste sted med netop "Forordning om koppevaccination", 3. april, 1810.
Hovedformålet med forløbet er at skabe oversigt over epidemiske sygdommes betydning for de ramte samfund/det enkelte menneske.
Forløbet er en del af studieretningstoningen ift. Biologi A.

2.1. Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag

2.2. Kernestof:
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Globalisering
- Historiebrug og -formidling

Materialer:
Bomholt, K. L. "For 100 år siden var Danmark også ramt af pandemi: Mathilde blev kun 35 år". dr.dk. https://www.dr.dk/historie/100-aar-siden-var-danmark-ogsaa-ramt-af-pandemi-mathilde-blev-kun-35-aar (5,9 sider)
Bryld, C. Verden før 1914 - i dansk perspektiv. 3. oplag. Systime, 2011. s.91-100 (8,5 sider)
Frederiksen. P. o.a. Grundbog til Danmarkshistorien. 4. oplag. Systime, 2008. s. 85-86, 97-99, 109 (indtil "anno 1647"), 111-112 ("anno 1656") (4,5 sider)
Hassing, A. og C. Vollmond. Fra fortid til historie: Historiefagets identitet og metoder. 4. oplag. Columbus, 2016. s. 41-42. (1 side)
Iversen, K. Derfor historie. Teori og metode i brug. Columbus, 2022. s.36-42, 52-60, 70-77. (23 sider)
Jensen, M. "Corona lukker landegrænser og åbner for fremmedhad". Politikken. https://politiken.dk/internationalt/art8143047/Corona-lukker-landegr%C3%A6nser-og-%C3%A5bner-for-fremmedhad (4 sider)
Sonne, K. I. "Da pesten ramte København: »Ejerens kone og datter var allerede døde. Alligevel var der fyldt af studerende, som sad og drak øl«". Berlingske. https://www.berlingske.dk/kultur/da-pesten-ramte-koebenhavn-ejerens-kone-og-datter-var-allerede-doede (6,6 sider)

= 53,5 ns.

Kilder:
En beskrivelse af pesten (Boccaccio) på Brix, J. "En beskrivelse af pesten (Boccaccio)". Historiens Verden. https://historiensverden.dk/kilder/middelalderen/densortedod/pesteniitalien/enbeskrivelseafpesten(boccaccio) (ca. 1,5 ns.)
Folks opførsel (Boccaccio) på Brix, J. "Folks opførsel (Boccaccio)". Historiens Verden. https://historiensverden.dk/kilder/middelalderen/densortedod/pesteniitalien/folksopforsel(boccaccio) (ca. 1,1 ns.)
Forordning om koppevaccination, 3. april 1810 på Danmarks Nationalleksikon. "Forordning om koppevaccination, 3. april 1810". lex.dk. https://danmarkshistorien.lex.dk/Forordning_om_koppevaccination,_3._april_1810 (5,5 sider)

= 8,1 ns.

Forløbspensum: 61,6 ns.

Andet materiale:
DR2. "Danmarkshistorien på vrangen: Sygdomme gennem tiderne". 26.2.2020. Dokumentar. https://www.dr.dk/drtv/se/danmarkshistorien-paa-vrangen_-sygdomme-gennem-tiderne_150963 (-43:10)
DR2. "Medicinens historie (3): De magiske vacciner". 19.4.2004. Dokumentar. https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000005303 (-26:34)
DRKultur. "Døden tager de unge: historien om den spanske syge". 12.12.2018. Dokumentar. https://www.dr.dk/drtv/se/doeden-tager-de-unge-_-historien-om-den-spanske-syge_361234 (-44:28)
DRKultur. "Pest over Europa (1): Det første angreb". 6.7.2011. Dokumentar. https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000019059 (-37:05)
DR P1. "De helt store dræbere 3:4 - Kopper". dr.dk. 16.11.2016. Podcast. https://www.dr.dk/dr-laer/mediebiblioteket/de-helt-store-draebere-34-kopper (-9:21)
Københavns Museum. "København i 1000 år: Episode 4 - Penge, parykker og pest". https://kbhsmuseum.podbean.com/e/episode-3-penge-parykker-og-pest/ (-26:54)
Weekendavisen. "24 spørgsmål til professoren: Epidemier former vores historie". Weekendavisen. 20.4.2020. https://www.weekendavisen.dk/24spoergsmaal/epidemier-former-vores-historie
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Epidemiernes historie opsamling 26-05-2024
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Globalisering

Formål
Problemstillinger:
- Hvorfor kommer 2. Verdenskrig og hvilke konsekvenser får den?
- Hvad er de væsentligste årsager til udviklingen i de internationale magtstrukturer i perioden?

Forløbet tager udgangspunkt i den internationale udvikling fra Anden Verdenskrig til i dag. Forløbet inddrager den internationale udvikling efter 2. verdenskrig, særligt konflikten mellem Øst- og Vestmagterne, Den kolde Krigs opståen, nedslag i dens udvikling samt ophør og perioden herefter. Vi ser på de mulige årsager til Den kolde Krigs opståen og senere afvikling. Vi ser også på afkoloniseringen.   
Der er fokus på internationale forhold/globaliseringens udvikling og konsekvenser med særlig vægt på den økonomiske og politiske udvikling, men også internationale konflikter i nyere og nyeste tid.
Vi arbejder også kort med økonomiske teorier og velfærdsstatsmodeller.

2.1. Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, kultur og samfund gennem tiderne
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

2.2. Kernestof:
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
- Hovedlinjer i Europas og verdens historie fra Anden Verdenskrig til i dag
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Globalisering

Materialer:
Bryld, C. Verden efter 1914 - i dansk perspektiv. 2. udgave. Systime, 2012. s. 121-146 (minus tekst 2, 3, 14), 149-158 (minus tekst 1, 2, 3, 4, 5, 6), 193-200 (minus tekst 9, 10, 11), 242-249 (minus tekst 9). (47 sider)
Frederiksen, P. Vores verdenshistorie 3: Nyeste tid. 3. oplag. Columbus, 2021. s. 258-264, 266-274, 276-277. (18 sider)
Larsen, H. B. og T. Smitt. En europæisk verdenshistorie. Gyldendal, 2019. s. 219-227, 230-235. (15 sider)
Ritzau. "Rapport: Det går tilbage for verdens demokratier". Kristeligt Dagblad. 2.11.2023. https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/rapport-det-gaar-tilbage-verdens-demokratier (1,4 sider)
Thiemann, P. "Globaliseringen var en dejlig drøm, så længe den varede. Nu kan et mareridt begynde". Politiken. 3.3.2024. https://politiken.dk/danmark/oekonomi/art9708833/Globaliseringen-var-en-dejlig-dr%C3%B8m-s%C3%A5-l%C3%A6nge-den-varede.-Nu-kan-et-mareridt-begynde. (4,6 sider)

= 86 ns.

Kilder:
Hitler i Mein Kampf, 1925 i Verden efter 1914 - i dansk perspektiv, s. 122 (ca. 0,3 ns.)
A. J. P. Taylor, 1961 i Verden efter 1914 - i dansk perspektiv, s. 129 (ca. 0,3 ns.)
H. Trevor-Roper, 1961 i Verden efter 1914 - i dansk perspektiv,s. 130 (ca. 0,4 ns.)
Den tyske historiker Alfred Schickel, 1998 i Verden efter 1914 - i dansk perspektiv, s. 131 (ca. 0,2 ns.)
Statsminister Thorvald Stauning i radiotale 1. januar 1940 i Verden efter 1914 - i dansk perspektiv, s. 132 (ca. 0,2 ns.)
Den tyske regerings retningslinjer for den økonomiske organisering af Østområderne, 23. maj 1941 i Verden efter 1914 - i dansk perspektiv, s. 140 (ca. 0,2 ns.)
Tab af menneskeliv under Anden Verdenskrig i Verden efter 1914 - i dansk perspektiv, s. 140 (ca. 0,2 ns.)
En overlevende, Margaret Freyer, beretter om angrebet på Dresden d. 13. februar 1945 i Verden efter 1914 - i dansk perspektiv, s. 141 (ca. 0,4 ns.)
Winston Churchill til Luftmarskal Arthur Harris, 28. marts 1945 i Verden efter 1914 - i dansk perspektiv,s. 142 (ca. 0,1 ns.)
Luftmarskal Arthur Harris, 1947 i Verden efter 1914 - i dansk perspektiv, s. 143 (ca. 0,2 ns.)
Næstkommanderende luftmarskal Robert Saundby i Verden efter 1914 - i dansk perspektiv, s. 143 (ca. 0,2 ns.)
FN-pagten om ikke-selvstyrende områder, 1945 i Verden efter 1914 - i dansk perspektiv, s. 194 (ca. 0,2 ns.)
Erklæring fra Bandung-konferencen, 1955 i Verden efter 1914 - i dansk perspektiv, s. 194 (ca. 0,3 ns.)
Landsrådsmedlem Augo Lynges erklæring i Grønlands Landsråd, 1952 i Verden efter 1914 - i dansk perspektiv, s. 196 (ca. 0,4 ns.)
Den canadiske historiker T. E. Vadney, 1987 i Verden efter 1914 - i dansk perspektiv, s. 196 (ca. 0,2 ns.)
Præsident Roosevelt ved forelæggelsen af Social Security Act 1935 i Verden efter 1914 - i dansk perspektiv, s. 243 (ca. 0,2 ns.)
W.W. Rostow, 1960 i Verden efter 1914 - i dansk perspektiv, s. 243 (ca. 0,3 ns.)
Anders Fogh Rasmussen, 1993 i Verden efter 1914 - i dansk perspektiv, s. 248 (ca. 0,4 ns.)
Milton Friedmann, 1962 i Verden efter 1914 - i dansk perspektiv, s. 249 (ca. 0,3 ns.)

= 5 ns.

Eksamenstræningssæt:
Kort over Tysklands besættelseszoner i Bryld, C. Verden efter 1914 - i dansk perspektiv. 2. udgave. Systime, 2012. s. 158. (0,5 ns.)
Danmarks Nationalleksikon. "Augo Lynge: Grønlands fremtidige statsretlige stilling, 1952". lex.dk. Uddrag. https://danmarkshistorien.lex.dk/Augo_Lynge_Gr%C3%B8nlands_fremtidige_statsretlige_stilling,_1952 (1,6 ns.)
Cardow, C. "Superpower Stage". Cagle.com. 17.2.2005. Tegning. https://cagle.com/cartoonist/cameron-cardow/2005/02/17/13281/superpower-stage (0,5 ns.)
Charles Kupchan og "Ikke nogens verden", 2012 i Smitt, T. og C. Vollmond. Verdenshistorie 2: Fra moderne til nyeste tid. L&R, 2015. s. 199-200. (2,5 ns.).

= 5,1 ns.

Forløbspensum: 96,1 ns.

Andet materiale:
DR1. "Historien om Danmark (9): Det svære demokrati". dr.dk. 14.10.2017. Dokumentar. https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-det-svaere-demokrati_474374 (45:47-57:32)
DR1. "Historien om Danmark (10): Velfærd og kold krig". dr.dk. 21.10.2017. Dokumentar. https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-velfaerd-og-kold-krig_474371 (02:50-22:47)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Eksamenstræning Globalisering 05-11-2024
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Danmark ca. 1915 til i dag

Formål:
Problemstilling:
- Hvordan opstår og udvikler den danske velfærdsstat sig i det 20. og 21. århundrede?

Der er fokus på den politiske udvikling og velfærdsstatens opståen og udvikling fra Kanslergadeforliget til konkurrencestat. Vi ser således på, hvorfor Danmark får en velfærdsstat, hvilken type af velfærdsstat det bliver og de mulige årsager til denne udvikling. Men også hvordan denne forandres og måske kommer under pres samt årsagerne hertil.
Vi inddrager også hvorledes den internationale udvikling påvirker DK fra 1930'ernes krise til globaliseringen. Vi ser på, hvorledes DK efterhånden indgår i internationale organisationer fra FN og NATO til EU og hvordan udviklingen påvirker både dansk indenrigspolitisk, men især på påvirkningen af dansk udenrigspolitik i den sidste del af perioden.
Forløbet inddrager også udviklingen i forholdene mellem kønnene samt ungdomsoprør og ungdomskultur ligesom vi kommer ind på indvandringen til Danmark og dennes betydning.
I forløbet indgår en gruppevis dramatisering af Kanslergadeforliget, hvor den enkelte gruppe giver sin fortolkning af centrale aktører og forligets forhandlingsproces i Thorvald Staunings hjem i Kanslergade byggende på fremstillingen i grundbogen, "Historien om Danmark. Det svære Demokrati" samt en analyse af indenrigsminister Bertel Dahlgaards (RV) beretning fra 1950.
I forløbet indgår en mindre emne med fokus på det socialdemokratiske gruppeværelses malerier, udført af kunstneren Jacob Brostrup, og hvorledes disse fremstiller velfærdsstatens udvikling og Socialdemokratiets rolle i denne udvikling. I den forbindelse skriver eleverne også en mindre opgave om velfærdstaten og historiebrug.

2.1. Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof:
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
- hovedlinjer i Danmarks historie fra ca. 1915 til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne

Materialer
Blüdnikow, B. "Jacob Brostrup er ophavsmand til maleri-ballade i Socialdemokratiet: »Jeg må indrømme, at det ikke var let, mens det stod på«". Berlingske. 26.6.2021. https://www.berlingske.dk/kunst/jacob-brostrup-er-ophavsmand-til-maleri-ballade-i-socialdemokratiet-jeg-maa (4,6 sider)
Frederiksen, P. o.a. Grundbog til Danmarkshistorien. 1. udgave, 4. oplag. Systime, 2008. s. 183-192, 206-207, 217-228, 245-252. (30 sider)
Frederiksen, P. Vores danmarkshistorie. Columbus, 2021. s. 266-285. (18,7 sider)
Hassing, A. og C. Vollmond. Fra fortid til historie: Historiefagets identitet og metoder. 4. oplag. Columbus, 2016. s. 12-14, 20-21. (3,5 sider)
Jørgensen, T. "En socialdemokratisk historiefortælling". Jyllands-Posten. 13.10.2018. https://jyllands-posten.dk/kultur/ECE10919038/en-socialdemokratisk-historiefortaelling/ (2,8 sider)
Nielsen, M. E. "Marshall-planen, 1948-1953". lex.dk. https://danmarkshistorien.lex.dk/Marshall-planen,_1948-1953 (2,6 sider)

= 62,2 ns.

Kilder:
Skylden og ansvaret i Vores danmarkshistorie s. 275 (ca. 0,4 ns.)
Hvad gjorde du, da Danmark blev ødelagt? i Vores danmarkshistorie s. 278 (ca. 0,4 ns.)
Brostrup, J. "Slaget på Fælleden 1872". Maleri. (0,5 ns.)
Brostrup, J. "Påskekrisen 1920". Maleri. (0,5 ns.)
Brostrup, J. "Danmark for Folket 1934". Maleri. (0,5 ns.)
Brostrup, J. "Fremtidens Danmark 1945". Maleri. (0,5 ns.)
Brostrup, J. "En bygning vi rejser 1955". Maleri. (0,5 ns.)
Brostrup, J. "Ny kurs mod bedre tider 1993". Maleri. (0,5 ns.)
Brostrup, J. "Retfærdig og realistisk 2018". Maleri. (0,5 ns.)

=  4,3 ns.

Eksamenstræningssæt:
Fjordbo, J. R. "Professor: Derfor røg forfatterne ud af velfærdsdebatten". Kristeligt Dagblad. 14.7.2017. https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/dengang-forfatterne-var-politikernes-samtalepartnere (2,8 ns.)
Als. R. "Regeringen vil bruge 15 milliarder kroner på ældre og sundhed". Politiken. 27.5.2015. Tegning. https://politiken.dk/debat/klummer/permichael/art5577814/Derfor-er-jeg-vild-med-velf%C3%A6rdsstaten (0,5 ns.)
Knudsen, T. "Fra velfærdsstat til konkurrencestat". Kristeligt Dagblad. 19.9.2012. https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/fra-velf%C3%A6rdsstat-til-konkurrencestat-0 (1,8 ns.)

= 5,1 ns.

Forløbspensum: 71,6 ns.

Andet materiale:
Brunbech, P. Y. "Miniforedrag - Velfærdsstaten". YouTube. 6.2.2012. Miniforedrag. https://www.youtube.com/watch?v=MdK2a4KdXFQ (-4:26)
DR1. "Historien om Danmark (9): Det svære demokrati". dr.dk. 14.10.2017. Dokumentar. https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-det-svaere-demokrati_474374 (-45:47)
DR1. "Historien om Danmark (10): Velfærd og kold krig". dr.dk. 21.10.2017. Dokumentar. https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-velfaerd-og-kold-krig_474371 (25:13-)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opsamling Danmark ca. 1915 til i dag 12-12-2024
Den danske velfærdsstat og historiebrug 23-01-2025
Præsentation af prøveeksamen 06-02-2025
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Pirater

Formål:
Formålet med forløbet er at gøre eleverne i stand til at besvare følgende problemstillinger:
- Hvilken rolle har sørøveri spillet i de europæiske staters kamp om Den Nye Verden?
- Hvordan har sørøveriet i Den Nye Verden udviklet sig?
- Hvor kom sørøverne fra?
- Hvordan har man bekæmpet sørøveriet?
Forløbets hovedfokus er på ”pirateriets guldalder” i Caribien i 16-1700-tallet, og der arbejdes gennemgående med spørgsmålet om hvad en pirat er (fx ift. kapervirksomhed og krigsførelse generelt) og desuden med periodisering og kildeanalyse samt flere teoretiske tilgange: diskursanalyse, Hobsbawms teori om socialt banditvæsen samt en undersøgelse af staten i europæisk perspektiv. Forløbet indledes med et udblik til Romerrigets problemer med pirater og afsluttes med et udblik til pirateri i det 21. århundrede.

2.1. Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

2.2. Kernestof:
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
- Hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Stats- og nationsdannelser
- Nationale og regionale konflikter og samarbejdsrelationer
- Globalisering
- Historiefaglige teorier og metoder

Materialer:
Aagaard, C. og S. Fancony. "Danmark går enegang i kamp mod pirater". Information. 8.3.2012. https://www.information.dk/indland/2012/03/danmark-gaar-enegang-kamp-pirater (1,9 sider)
Bouchaud, M. "EU Court Rules Somali Pirates Have the Same Rights as Everybody Else". Vice. 5.12.2014. https://www.vice.com/en/article/eu-court-rules-somali-pirates-have-the-same-rights-as-everybody-else/ (1,6 sider)
Ellemann, U. "Pirater og terror til søs". Berlingske. 25.9.2008. https://www.berlingske.dk/kommentarer/pirater-og-terror-til-sos (1,8 sider)
Grane, T. og J. Nybye. "Roms værste plage". Historie: illustreret videnskab. Nr. 7, 2013. s. 50-57. (8 sider)
Stampe, C. "Danmark overtræder igen konventioner i piratjagt". Information. 31.1.2012. https://www.information.dk/indland/2012/01/danmark-overtraeder-igen-konventioner-piratjagt (2 sider)
Stampe, C. "De glemte gidsler". Information. 1.3.2012. https://www.information.dk/debat/leder/2012/02/glemte-gidsler (1,9 sider)
Trier, N. B. Pirater: Kampen om den nye verden 1500-1730. Columbus, 2019. s. 7-13, 16-73, 78-85, 102-128, 131-140. (109,5 sider)

= 126,7 ns.

Kilder:
De Imperio Cn. Pompei (Om Gnæus Pompejus’ militærkommando) på Cicero. "DE IMPERIO CN. POMPEI AD QVIRITES ORATIO". The Latin Library. Oversættelse.
https://www.thelatinlibrary.com/cicero/imp.shtml (2,3 ns.)
Brev fra Alonso Davila til Kejser Karl V på Forlaget Columbus. "Kilde 3A: Brev fra Alonso Davila til Kejser Karl V.". Forlaget Columbus. https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/pirater/kilder/3-franske-udfordrere (1,3 ns.)
Brev til den spanske konge d. 14. maj 1573 fra byen Nombre de Dios på Forlaget Columbus. "Kilde 4B: Brev til den spanske konge den 14. maj 1573 fra byen Nombre de Dios". Forlaget Columbus. https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/pirater/kilder/4-elizabeths-soehunde (1,4 ns.)
B. R. Burg om homoseksualitet blandt sørøvere på Forlaget Columbus. "Kilde 5B: B. R. Burg om homoseksualitet blandt sørøvere". Forlaget Columbus. https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/pirater/kilder/5-boucaniers (3,6 ns.)
Exquemelin om Matelotage på Forlaget Columbus. "Kilde 5C: Exquemelin om Matelotage". Forlaget Columbus. https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/pirater/kilder/5-boucaniers (1 ns.)
Matelotagekontrakt på Forlaget Columbus. "Kilde 5D: Matelotagekontrakt". Forlaget Columbus. https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/pirater/kilder/5-boucaniers (0,3 ns.)
To historikere om pirateriets guldalder på Forlaget Columbus. "Kilde 6D: To historikere om pirateriets guldalder". Forlaget Columbus. https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/pirater/kilder/6-pirateriets-guldalder (0,8 ns.)

=  10,7 ns.

Forløbspensum:  137,4 ns.

Andet materiale:
Nielsen, E. H. o.a. "Kraniebrud: Pirater". radio4.dk. 19.2.2020. Podcast. https://radio4.dk/podcasts/kraniebrud/pirater
Marshall, N. "Black Sails: Sæson 1, afsnit 1". Fox-Paramount Home Entertainment. 25.1.2015. Tv-serie. (-1:05:00)
Sakharov, A. "Black Sails: Sæson 3, afsnit 10". Twentieth Century Fox Home Entertainment. 26.3.2016. Tv-serie. (-49:00)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kronologiforløb

Vi samler op på forløbene i historie via længerevarende gruppearbejde med fremlæggelser og opsamlinger.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer