Holdet 2022 SaA/1b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Slagelse Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Trine Louise Nordgaard Fotel
Hold 2022 SaA/1b (1b SaA, 2b SaA, 3b SaA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 8) Ungdom i (mis-)trivsel? (del 1)
Titel 2 1) Hvem vandt valget?
Titel 3 2) Er dansk økonomi grøn? (del 1)
Titel 4 3) Har vi ligestilling?
Titel 5 4) Et aktivt medborgerskab for alle? (del 1)
Titel 6 9) Trues EU's sammenhængskraft?
Titel 7 5) Er ulighed et problem?
Titel 8 Synopser
Titel 9 2) Er dansk økonomi grøn? (del 2)
Titel 10 7) USA - en udfordret supermagt? (del 1)
Titel 11 2) Er dansk økonomi grøn? (del 3)
Titel 12 Eksamenstræning Skr.SaA
Titel 13 6) Smuldrer Verdens Orden? (IP Del 1)
Titel 14 4) Et aktivt medborgerskab for alle? (del 2)
Titel 15 7) USA - en udfordret supermagt? (del 2)
Titel 16 8) Ungdom i (mis-)trivsel? (del 2)
Titel 17 4) Et aktivt medborgerskab for alle? (del 3)
Titel 18 6) Smuldrer verdens orden? (IP Del 2)
Titel 19 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 8) Ungdom i (mis-)trivsel? (del 1)

* Bemærk: Grundforløbet havde fokus på rygning, ulighed og sundhed og forløbet indgår som det af det sociologiske 3g forløb "Ungdom i mistrivsel" for at indfange hvordan et adfærdsmæssigt fænomen kan dækkes primært sociologisk, men også politisk og økonomisk.

Formål
Forløbets fokus er på temaet “rygning”, hvilket emnemæssigt falder under det klassiske samfundsfaglige emne “Ulighed”. Forløbets formål er endvidere at opfylde kravene til grundforløb for Samfundsfag C. Herunder er der et ligeligt fordelt fokus på introduktion af de tre samfundsfaglige hovedområder - sociologi, politologi samt økonomi. Desuden er der introduktion til kvalitativ og kvantitativ metode samt statistik i form af lineær regression.

Indhold fra grundforløbet:
Ved forløbets afslutning skal eleverne kunne:
Redegøre for overordnet indhold i henholdsvis kvalitativ og kvantitativ metode.
Redegøre for, samt på et overfladisk niveau undersøge samt diskutere henholdsvis teori af henholdsvis Pierre Bourdieu samt Anthony Giddens - samt perspektivere disse til rygning.
Redegøre for, undersøge samt diskutere teori om socialisation og sætte det i relation til rygning.
Redegøre for det økonomiske kredsløb, markedsmekanismen samt priselasticitet.
Redegøre for samt fortolkning af Lineære regressioner
Redegøre for de klassiske ideologiers indhold, samt på et overfladisk niveau kunne anvende disse til at undersøge samt diskutere de politiske partiers syn på rygning.
Redegøre for de politiske partiers placering i den nye og gamle højre-venstreskala, Molins model samt Anthony Downs model, samt på et overfladisk niveau kunne anvende disse til at undersøge samt diskutere de politiske partiers syn på rygning.

MATERIALER
Kernelitteratur
Brøndum, Peter & Thor Banke Hansen: Luk samfundet op!, 4. udgave, 2021, Columbus, s. 25-28.
Brøndum, Peter & Thor Banke Hansen: Luk samfundet op!, 1. udg. 2010, Columbus, s. 29-34, , s. 65-71, s. 89-94, s. 115-116, s. 127-134, s. 136-138, s. 172-175.  
Adrian, Henrik og Marianne Dideriksen: Ud i samfundet, Columbus, 2009, s. 41-46.
Økonomibogen, side 42-47

Supplerende litteratur
Bryne, Tomme: Regeringen sætter hårdt ind mod unges rygning, Avisen Danmark, 19. september 2019.
Kræftens Bekæmpelse: Fem gange så mange unge ryger i fattige familier, 29.5.2019, cancer.dk/nyheder
Det Konservative Folkepartis valgvideo fra 2019
Uddrag fra Enhedslistens hjemmeside

Metode: https://youtu.be/xFow8X91wcE
Den videnskalige basismodel: https://youtu.be/mO_J-zwqIsQ
Dr.dk - “Blok på bistand”: Historien om Jimmy
Fortolkning af lineær regression. Slagelse Gymnasium. PDF.

Indhold
Ved forløbets afslutning skal eleverne kunne:
Redegøre for overordnet indhold i henholdsvis kvalitativ og kvantitativ metode.
Redegøre for, samt på et overfladisk niveau undersøge samt diskutere henholdsvis teori af henholdsvis Pierre Bourdieu samt Anthony Giddens - samt perspektivere disse til rygning.
Redegøre for, undersøge samt diskutere teori om socialisation og sætte det i relation til rygning.
Redegøre for det økonomiske kredsløb, markedsmekanismen samt priselasticitet.
Redegøre for samt fortolkning af Lineære regressioner
Redegøre for de klassiske ideologiers indhold, samt på et overfladisk niveau kunne anvende disse til at undersøge samt diskutere de politiske partiers syn på rygning.
Redegøre for de politiske partiers placering i den nye og gamle højre-venstreskala, Molins model samt Anthony Downs model, samt på et overfladisk niveau kunne anvende disse til at undersøge samt diskutere de politiske partiers syn på rygning.
Materialer
Kernelitteratur
Brøndum, Peter & Thor Banke Hansen: Luk samfundet op!, 4. udgave, 2021, forlaget Columbus, Side 25-40, 65-71, 83-89, 171-178, 115-116, 127-138
Økonomibogen, side 42-47
Supplerende litteratur
Metode: https://youtu.be/xFow8X91wcE
Den videnskalige basismodel: https://youtu.be/mO_J-zwqIsQ
Dr.dk - “Blok på bistand”: Historien om Jimmy
Fortolkning af lineær regression. Slagelse Gymnasium. PDF.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 1) Hvem vandt valget?

Fokuspunkter:
Hvordan agerer partier og vælgere og hvad kan hhv. Downs, Molins- og Kaare Strøms model forklare? Hvad er forskellen på mindretals- og flertalsregeringer? Har vi fået flere eller færre kernevælgere, issuevoters og marginalvælgere? Hvilke fejlkilder er der forbundet med meningsmålinger både før og efter valg og hvad betyder et 95% konfidensintervalg? Hvordan kommer de tre klassiske ideologier til udtryk i dansk politik? Hvilken rolle spiller medierne i de politiske processer? Hvad er et "tik-tok-demokrati?" Hvilken rolle spiller den liberale tænketank CEPOS i de politiske og lovgivningsmæssige processer? Hvordan ser CEPOS på udfordringerne i DK's økonomi? Hvilken rolle spille UN Women i det globale arbejde for ligestilling? Og hvilke grænseflader er der ml ligestilling, krig og klima?

Organisering og skriftligt arbejde
1) Besøg CEPOS, liberal tænketank, UN Women: verdensmål 5, Lobbyisme i lovgivningsprocesser
2) Gruppearbejde med præsentation af et parti hver, partiets historie og aktuelle mærkesager. Alle ppp ligger i mappe i lectio.
3) FF1: statistisk usikkerhed og mediernes magt og rolle. Samarbejde med matematik
4) Træning af hypoteser

Dækket Kernestof:
Politik:
̶ politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
̶ magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Sociologi̶:
-politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Metode
̶ statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Faglige mål:
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 2) Er dansk økonomi grøn? (del 1)

Fokus:
I forløbet arbejdes med dansk økonomi og de økonomiske mål, samt de målkonflikter der er. Der arbejdes med hvordan økonomien kan styres politisk.

Spørgsmål:
Hvordan fungerer de økonomiske mål og er der målkonflikter ml. fx vækst og miljø? Eller inflation og arbejdsløshed (Lorenzkurven)? Hvordan fungerer arbejdsmarkedet og hvad er en fagforening? Hvad er flexicurity og er den danske model truet? Hvad er EU's princip om fri bevægelighed og truer det arbejdsmarkedet i DK? Hvad er den danske model og hvordan forhandler arbejdsmarkedets parter løn i DK? Er EU's mindstelønsdirektiv et problem for DK? Hvorfor blev St. Bededag afskaffet? Er den økonomiske udvikling bæredygtig og hvordan kan eksternaliteter og skjulte omkostninger medregnes i fx 'det grønne' nationalregnskab? Hvad er elasticitet og har det en betydning for klimafgifter, såsom afgifter på rejser med fly? Hvad går en bæredygtig udvikling ud på og hvad er en cirkulær økonomi (cradle to cradle)? Hvad fortæller kulstofkredsløbet os om Co2 og global opvarmning? Hvilken debat skaber nytårstalen på de sociale medier og styrker det deltagelsesdemokratiet? Hvilke kritikpunkter kommer den 'alternative' nytårstale med?  

Organisering og skriftligt arbejde:
1) Træning og opgaver i lineær regression (cigaretpriser; organisationsgrad); hypoteser om vækst og miljø; Opgave med diskussion af afgifter på flyrejser, samt statistisk usikkerhed.
2) Besøg fra Fagbevægelsen, fællestime 12/1
3) Film: Økonomi for Dummies om multiplikator
4) Film: Om kulstofkredsløbet og Co2
5) Film: DK – EU’s grønne håb?
6) Film: ”Fri bevægelighed - god samfundsøkonomi eller løntrykkeri”

Faglige mål:
undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

Dækket kernestof:
Økonomi
̶ velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
̶ makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 3) Har vi ligestilling?

Fokuspunkter:
Hvad er forskellen på socialt og biologisk køn? Hvad går teorien om pateriarkatet ud på? Hvorfor er begrebet performativity vigtigt for Judith Butler til forskel fra performance og hvad går et 'diskursivt' køn ud på? Hvorfor vender højrepopulismen sig mod at diskutere køn og øge ligestilling? Hvordan forklarer Pippa Norris identitets-poltiikken via 'det kulturelle bagslag'? Kan køn og ligestilling udgøre en politisk skillelinje og i givet fald hvordan? Hvordan kan de forskellige magtbegreber (direkte- indirekte, skjult- og diskursiv magt) bruges til at analysere køn? Hvad siger Easons model om den politiske proces? Hvad betyder begreber 'intersektionalitet' og hvorfor kan det være vigtigt i en analyse af køn og ulighed? Hvad går projektet 'sayhername' ud på ifht. sorte kvinder i USA?

Organisering og skriftligt arbejde
1) Projekt i grupper med hver sit ligestillingsemne. Ansvar for at undervise klassen i 1/2 modul med opstilling af oneliner og problemformulering (redegør, undersøg og diskuter), besvarelse via teori/begreber og statistik, samt aktiviteter med klassen. Et arbejde der træner senere synopseskrivning. Alle powerpoints ligger i fælles mappe i lectio.
*) Grupperne arbejdede med emnerne: LGBT+; Juridisk kønsskifte; Kønsstereotyper og kønssocialisering i familie og børnehaver (inklusive han, hun, hen); Vold; Kønskvoter; Barsel til mænd; Kønnet sundhed; #meetoo.
2) Film: Ditte og Louise
3) Deadline med Judith Butler og diskussion af Pippa Norris
4) Ted Talk om intersektionalitet med Kimberle Crenshaw
4) Skriftlig diskussion af ligeløn
5) Øvelser i 'hurtig' aflæsning af statistikker og figurer

Kernestof
Sociologi
̶ identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
̶ politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
̶ samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politik:
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Metode
̶ kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

Faglige mål
-forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig
metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler
̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 4) Et aktivt medborgerskab for alle? (del 1)

Fokus:
I forløbet arbejdes med rettigheder og pligter, deltagelse og integration.

Spørgsmål:
Hvilke rettigheder og pligter har man i et demokratisk velfærdssamfund? Hvad er en medborger og hvad er en modborger? Hvad betyder særloven for Ukraineres mulighed for at blive aktive medborgere i DK? Hvad er forskellen på medborgerskab og statsborgerskab? Hvor bredt eller smalt kan en medborger defineres – og hænger det sammen med magtbegreberne? Hvilke demokratiske rettigheder og pligter findes i et deltagelses-, et direkte og et repræsentativt demokrati? Hvad mener Jurgen Habermas og Robert Dahl om det ideelle demokrati? Er DK et multikulturelt samfund- og kan demokratiet rumme forskellige kulturer, normer og værdier? Hvordan kan Berry’s teori om akkulturation (integration, marginalisering, assimilation og seperering) og Honneths teori om anerkendelse, sættes i relation til medborgerskab? Hvilke aktuelle sager er der om demokrati og retssikkerhed har vi i DK: Debat-cafe om Sam-Sam, Minkloven, Koranafbrændinger. Hvordan fremstilles disse sager i medierne og hvordan har den politiske proces omkring dem været? Hvordan fungerer det danske retssystem? Hvordan kan bandekrigen i Sverige forstås med begreber om integration og anerkendelse?

Organisering og skriftligt arbejde
1) Deltagelse på Ungdommens Folkemøde. I grupper gennemføres mindre empiriske undersøgelser. Der trænes metodiske færdigheder i både formulering af problemstilling, indsamling af kvantitativt materiale og træning af kvalitative metoder i form af egne interview på Folkemødet.
2) Workshop med Spillemyndigheden om spilafhængighed. På Ungdommens Folkemøde.
3) Træning af skriftligt arbejde, bl.a. spørgeordene undersøg og diskuter.

Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Metode
- komparativ metode og casestudier

Faglige kompetencer:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
- problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå  anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 9) Trues EU's sammenhængskraft?

Fokus:
Forløbet er kort og fokuseret på at forstå EU's integrationsteorier. EU er tilstede i mange af de andre forløb også.

Spørgsmål:
Hvordan har EU udviklet sig fra et frihandelsområde til et fællesmarked med politisk styring. Hvad er konvergenskrav og stabilitetspagten? Hvordan er DK’s økonomiske råderum i EU? Hvordan forklarer EU’s integrationsteorier udviklingen i EU? Hvad er forskellen på normative teorier: funktionalisme, føderalisme; og forklarende teorier: neofunktionalisme, intergovernmentalisme, liberal intergovernmentalisme og multilevel governance? Hvad betyder ”integration i dybden” og ”integration i bredden”? Hvordan hænger økonomisk og politisk integration sammen? Hvilken rolle spiller EU’s institutioner: Europakommissionen, Ministerrådet, Europa-Parlamentet, EU-domstolen, Det Europæiske Råd.

Organisering:
1) arbejde med integrationsteorierne på små tavler og træning af teoriforståelse og præsentationer

Kernestof
Politik
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Økonomi
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og  arbejdsmarkedsforhold

Kompetencer:
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 5) Er ulighed et problem?

I forløbet arbejdes med at forstå ulighed politisk, ideologisk og økonomisk, samt konsekvenserne af ulighed for den enkelte og for samfundet. Der arbejdes med ulighed i SRO og en del af forløbet ser på ulighed i EU og verden.

Fokuspunkter:
Hvordan forholder de politiske ideologier sig til ulighed? Hvad er forskellen på (neo-)liberalisme, socialliberalisme, konservatisme og socialisme? Hvordan ser neoliberalisterne Hayek og Nozick på ulighed og frihed? Hvad er Rawls ”kontraktteori”? Hvorfor stiger uligheden i DK? Og hvad fortæller ”Elefantkurven” om udviklingen i verdens ulighed? Hvordan ser Piketty på ulighedens årsager? Hvordan ser Keynes, Smith og Marx på statens rolle i regulering af økonomien? Hvad ligger der i neoliberalismens begreb om ”trickle down”? Hvilken rolle spiller stat, marked og civilsamfund i de forskellige velfærdsstatsmodeller? Hvordan kommer ulighed til udtryk i EU og er forskellen mellem nord og syd en trussel mod EU’s sammenhængskraft? Hvordan vil EU finanspolitisk genoprette de europæiske lande?

Organisering og skriftligt arbejde
1) SRO om ulighed i samarbejde med Matematik. Beregning af Lorentz og Ginikoefficient. Diskussion af de politiske syn på ulighed og undersøgelse af forskellige fattigdomsbegreber (absolut og relativ).
2) Til SRO træning af talepapir og diskussion af videnskabsteori: reliabilitet, validitet, induktiv og deduktiv. Rational Choice, Kritisk teori, Socialkonstruktivisme.
3) Træning af skriftlig samfundsfag og beregninger: Sammenligning og notat; regression, ginikoefficient og lorenzkurve.
4) Film om Pikettys bog og teori ”Kapitalen”. Hvad er Piketty’s forklaring af den stigende ulighed og hvad er hans løsning?
5) Diskussioner af Brexit, Daxit, Polens autokrati, Ukraine ud fra supplerende materiale.

Kernestof:
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf  
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold

Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier  
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Kompetencer
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk  sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Synopser

I forløbet trænes synopser som de skal skrives og fremlægges til mundtlig eksamen.
Klassen trækker forskellige synopser og fremlægger for hinanden.

Træning af mundtlig samfundsfag via fremlæggelser
Træning af brug af begreber fra kernestof
Træning i formulering af aktuelle problemstillinger
Træning i at finde supplerende stof.

For formalia omkring mundtlig eksamen se mappen i lectio
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 2) Er dansk økonomi grøn? (del 2)

Forløbet bygger videre på 1g økonomiforløbet og indeholder også en workshop med EUs beslutningsprocesser frem mod EU-valget.

Fokuspunkter:
Hvorfor spiller økonomien og de økonomiske mål en stor rolle i USA's primærvalg og i EU’s valgkamp? Hvad er et lands betalingsbalance og offentlige budgetter? Hvilke politikker kan regulere økonomien og hvordan? (Valutapolitik, pengepolitik, indkomstpolitik og strukturpolitik). Hvad viser philipskurven om inflation og arbejdsløshed? Hvordan fungerer multiplikatoren? Hvorfor ser nyklassikere/monetarister og keynesianere forskelligt på regulering af økonomien?

Organisering og skriftligt arbejde
1) EU-workshop med rollespil om EU’s beslutningsprocesser ”Europa Alive”.
2) Træning af konfidensintervaller, sammenligning og notat.
3) Optakt til årsprøve, skriftlige spørgeord og repetition af årets forløb
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer



Titel 12 Eksamenstræning Skr.SaA

Vi arbejder frem mod sommerens årsprøve og repeterer bl.a.:

Velfærdsstatsmodellerne og "klemmerne på velfærdsstaten"
Hofstedes
Struktur-aktør
Vælgeradfærdsmodellerne
Konfidens- og regressionsberegninger
Spørgeordet undersøg med fokus på metodiske styrker og svagheder
Køn og ligestilling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 6) Smuldrer Verdens Orden? (IP Del 1)

Fokuspunkter
Forløbet stiller skarpt på IP-teori og den aktuelle situation i verden. Hvilke grader af konflikt og samarbejde? Hvordan kan vi forstå staters adfærd igennem liberalisme/idealisme, realisme og neorealisme, konstruktivisme og den engelske skole? Hvilken udenrigspolitik fører vi i DK og hvorfor? Hvad ligger der i Lars Løkkes begreb ”Pragmatisk Idealisme”? Hvornår gik vi fra tilpasning til aktivisme? Hvordan påvirker variablerne ”determinanter, kapabiliteter og instrumenter” en stats udenrigspolitik? Hvilke forandringer sker der i NATO i øjeblikket? Hvordan kan stater føre ”smal” eller ”bred” sikkerhedspolitik? Er FN en aktør eller en arena? Hvordan skal vi forstå begreberne om en unipolær, bipolær eller multipolær verdensorden i dag?

Organisering og skriftligt arbejde
1) Fokus på at forstå alle IP-begreberne
2) Deadline 17. maj 2023 ”Pragmatisk Idealisme”. Hvordan har dansk udenrigspolitik udviklet sig?
3) Besøg i Roskilde Byret, på tilhørerpladserne i Folketinget og på Krigsmuseet. Diskussion af retssystemet, Bourdieu- og diskursanalyse. På Krigsmuseet oplæg om dansk indsats i Afghanistan (Forløb fra 24/9-3/10).
4) Oplæg af Flemming Splidsboel om hybridkrig og krigen i Ukraine
5) Skriftligt arbejde, bl.a.: regression og hypoteser. Sammenligning og Notat (om Nato og dansk udenrigspolitik.

Kernestof:
International politik
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Økonomi
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og  arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt

Faglige mål:
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 4) Et aktivt medborgerskab for alle? (del 2)

Besøg i Roskilde Byret og i København, folketinget og Krigsmuseet. Besøgets fokus på retssystemet, Bourdieu og diskurs er en del af medborgerskabsforløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 7) USA - en udfordret supermagt? (del 2)

Fokuspunkter
Hvilken præsident vælger amerikanerne og hvorfor? Hvordan fungerer det amerikanske valgsystem? Er Trump populist? Vil USA vedblive med at være verdens supermagt eller overhales USA af Kina, eller andre stormagter? Hvilken vælgertyper ligger bag udsagnet ”it’s the economy stupid”? Hvordan er USA's udenrigspolitik præget af exceptionalisme og neokonservatisme? Og hvad betyder hegemonibegrebet? Hvordan præger globalisering lande på forskellige udviklingstrin? Hvad er ”en skrøbelig stat” og hvem definerer det?

Bemærk: der er moduler fra forløbet "Trues EU's sammenhængskraft" som indgår i dette forløb også (omhandler amerikansk valgsystem)

Organisering og skriftligt arbejde
1) Temadag med oplæg af Niels Bjerre Poulsen om det amerikanske valg.
2) Skriftlig træning med bl.a. undersøgelse med påstande og konfidensberegninger, samt tematisk undersøgelse med Afghanistan.
3) Beregninger med præsidentvalg og statistisk usikkerhed
4) Temamoduler om mændenes internationale kampdag

Kernestof:
International politik
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Økonomi
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt

Faglige mål:
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 8) Ungdom i (mis-)trivsel? (del 2)

Fokus:
I forløbet er der fokus på at forstå hvordan trivsel og mistrivsel kommer til udtryk og ungdom og samfundets udfordringer, kan forstås via sociologiske teorier.

Spørgsmål:
Er unge i trivsel eller i mistrivsel? Hvilket billede tegnes af statistikkerne? Hvordan kan de sociologiske teorier forklare tendenserne? Hvilken forskel er der på de ”sociologiske briller” som hver teori tilbyder?
Forløbet repeterer en lang række sociologer og stiller skarpt på unges trivsel via kvantitativt materiale. Øvelser i at formulere problemstillinger og hypoteser knyttet til figurer og tabeller og med anvendelse af sociologisk teori.
Vi diskuterer Bourdieu, Habermas, Honneth, Rosa, Byung-Chul Han, Giddens, Ziehe, Goffman, Meyrowitz, Reckwitz og Bauman. Generation Z og New Millenium. Se begrebsliste.

Organisering og skriftligt arbejde
1) Arbejde med at sætte de sociologiske begreber op imod hinanden og få øje på forskelle og ligheder.
2) Arbejde med selv at finde empiriske eksempler der be- eller afkræfter de sociologiske teorier. Eksempler fra medierne eller fra egen hverdage.
3) Læsning af statistisk materiale, figurer og modeller og sætte dem i relation til de teoretiske begreber og teorier.
4) Repetition af mediebegreber ifht. MF’s tale og ”krigsretorik”. Spin, framing, nyhedskriterier samt RAS-modellen som effektteori.

Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Faglige kompetencer:
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget  materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 4) Et aktivt medborgerskab for alle? (del 3)

Forløbet bygger videre på medborgerskabsforløbet fra 2g og opsamler integrations- og arbejdsmarkedsbegreberne.

Fokuspunkter:
Hvad mener Maffesoli med ”neo-stammer”? Hvordan kan fællesskaber sættes i relation til Maslows behovspyramide? Hvad mener Frederik Vad med begrebet om ”parallelsamfund”? Hvordan er hans begreb kommet på banen i Folketingets forespørgselsdebat og hvordan er det modtaget af medierne? Hvordan kan en diskursteori laves? Hvad betyder ”broderisme” Hvad illustrerer Eastons model? Hvilke mediebegreber kan anvendes til at analysere integrationsdebatten i DK (spin, priming, framing, gatekeepers, traditionelle vs. sociale medier)? Hvilke elementer ligger Habermas vægt på i den demokratiske dialog? Hvordan defineres integrationsbegreberne assimilation, integration og segregering? Hvordan ser det danske arbejdsmarked og den danske velfærdsstat ud sammenlignet med de 2-3 andre typer af velfærdsstater? Hvad går den komparative metode ud på?

Organisering og skriftligt arbejde
1) Via flere forskellige Del 1 fra skriftlig eksamen trænes spørgeordenes genrer og hvordan den fælles forberedelsestid kan anvendes bedst muligt.
2) Midterm
3) Parallelsamfund og Frederik Vad. Diskursteori. Fokus på Eastons model. Og på processen i Folketinget med forespørgsel og debat. Repetition af Habermas, demokrati og multikulturalisme fra 2g forløb om Folkemødet.
4) Beregninger på arbejdsmarkedstal. Arbejdsmarkedet som centralt for integration. Dansk arbejdsmarkedspolitik.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 6) Smuldrer verdens orden? (IP Del 2)

Dette forløb bygger videre på del 1 fra efteråret.

Fokuspunkter:
Hvad går Trumps handelskrig ud på? Hvorfor siger teorierne (Smith, Ricardo, Hecksher-Ohlin, Krugman) at der er flest fordele ved at handle? Hvad står WTO for? Hvilke fordele og ulemper er der ved globalisering? Hvordan ser liberalister og realister på globalisering? Og hvad mener Huntington med Civilisationernes Sammenstød?

Organisering og skriftligt arbejde
1) Midterm tilbage og arbejde med beregninger.
2) I gang med synopser på baggrund af bilagssæt om hhv. Kina og Ukraine. Fremlæggelser for hinanden og for TF.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer