Holdet 2022 SaA/1k - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Slagelse Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Johannes Møller Kristensen, Sebastian Engelst Blok
Hold 2022 SaA/1k (1k SaA, 2k SaA, 3k SaA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Politikforløb
Titel 2 Ung i det senmoderne samfund
Titel 3 Velfærdsstaten under pres
Titel 4 Medier, magt og politik
Titel 5 Kriminalitet i Danmark
Titel 6 EU i krise?
Titel 7 Våben i USA
Titel 8 International Politik
Titel 9 International Politik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Politikforløb

Formål:
Forløbets fokus er at skabe forståelse for en række områder indenfor politik i Danmark. Der skal bl.a. stiftes bekendtskab med ideologier, demokratiforståelser og demokratiformer, samt valgsystem, partier, suverænitet og medborgerskab i det danske samfund.
Forløbets formål er herudover at opfylde kravene til læreplanen for samfundsfag på C-niveau, hvor eleverne stifter bekendtskab med en række teorier og begreber, som gør sig gældende indenfor dansk politik. Herudover er der fokus på mundtlighed, da eleverne skal kunne formidle det lærte stof til en evt. mundtlig eksamen.

Indhold:
Ved forløbets afslutning skal eleverne kunne:
- Redegøre for liberalismen
- Redegøre for socialismen
- Redegøre for konservatismen
- Redegøre for populisme
- Redegøre for identitetspolitik
- Redegøre for kernevælgere
- Redegøre for issue-voters
- Redegøre for marginalvælgere
- Redegøre for demokratiformer
- Redegøre for valgsystemer
- Redegøre for lovgivningsprocesser i folketinget
- Redegøre for den parlamentariske styringskæde
- Redegøre for magtformer
- Redegøre for ligestilling

Materialer:
- Brøndum, Peter & Thor Banke Hansen: Luk samfundet op!, 4. udgave, 2021, forlaget Columbus, side 100-153

- Jensby, Jakob Glenstrup, Anders Ellegaard Pedersen & Peter Brøndum, Politikbogen, 1. udgave, 2019, forlaget Columbus, s.99-104 & s. 188-198

- Rasmussen, Jesper Hjarsbæk: Politikkens Kernestof, 1. udgave, 2021, forlaget Columbus, s. 152-156 + 168-172

Supplerende litteratur:
- Beyer, Mads, Claus Lasse Frederiksen & Henrik Kureer: Samfundsfag C, 2022, Systime

- Skov, Oliver Boserup, Tobias Matthiesen & Victor Bjørnstrup, Samf på B, 2019, Forlaget Columbus

- Film: Kongekabale, 2004, instrueret af Nikolaj Arcel og skrevet af Niels Krause-Kjær
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Redegørelse 12-12-2022
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ung i det senmoderne samfund

Formål
Forløbets fokus er at skabe forståelse for, hvad det vil sige at være ung i det senmoderne samfund. I dette forløb stiftes der bekendtskab med forskellige sociologiske begreber og teorier, herunder Giddens og Bourdieu, samt et fokus på de forskellige kønsroller og køn i det senmoderne samfund. Ligeledes er der et redegørende fokus på hvordan, vi har udviklet os fra det traditionelle til det senmoderne samfund.
Forløbets formål er herudover at opfylde kravene til læreplanen for samfundsfag på A-niveau, hvor eleverne stifter bekendtskab med en række teorier og begreber, som gør sig gældende indenfor sociologien. Herudover er der fokus på mundtlighed, da eleverne skal kunne formidle det lærte stof til en evt. mundtlig eksamen.

Litteratur:
- Skov, Oliver Boserup, Tobias Matthiesen & Victor Bjørnstrup, Samf på B, Forlaget Colombus, 2023, kapitel 3, afsnit 3.1 - "Social ulighed - er alle lige i Danmark?"
- Thorndal, Morten Hansen, Sociologiens Kernestof, Forlaget Colombus, 2021, 1. udgave. S. 28-32, 38-43, 50-52, 94-98, 104-108, 110-116, 146-148, 162-169 & 194-205.

Supplerende litteratur:
- Abdel Aziz Mahmoud, VM i Qatar - Det beskidte spil, 2022, dokumentar
- Beskæftigelsesministeriet, Regeringen, Ny rapport om indvandreres beskæftigelse understreger behov for ny indsats, Beskæftigelsesministeriet, 2021
- Fahrendorff, Rasmus, Forsker: Øremærket barsel til mænd bliver en kæmpe omvæltning, Kristeligt Dagblad, 2022
- Fincher, David, The Social Network, 2010
- Samuelsen, Anders, Ulighed er et sundhedstegn, Jyllands-Posten, 2014

Indhold
Ved forløbets afslutning skal eleverne kunne:
- Redegøre for det traditionelle, moderne og senmoderne samfund
- Analysere udviklingen fra det traditionelle til det senmoderne
- Redegøre for Anthony Giddens teori om det senmoderne samfund, herunder gør brug af begreberne individualitet, refleksivitet og aftraditionalisering samt adskillelse af tid og rum og udlejring af sociale relationer
- Redegøre for Pierre Bourdieus teori om habitus, kapitaler og felter, samt gøre brug af disse i en samfundsfaglig kontekst.
- Redegøre for Axel Honneths anerkendelsesteori
- Skabe forståelse for de forskellige kønsroller og køn i det senmoderne samfund
- Få viden om metodisk arbejde i samfundsfag med fokus på sociologien, samt analyse og forklaring af tabeller.
- Redegøre for den økonomiske ulighed i samfundet
- Analysere på baggrund af matematiske udregninger ift. lineær regression, gini-koefficient og lorenz kurve.
- Redegøre for etnicitet og integration i et sociologisk perspektiv, samt kunne analysere hvilke politiske virkemidler de danske partier gør brug af for at skabe integration, hvor de ligeledes lærer at skabe komparation med andre europæiske lande.
- Redegøre for at være ung på de sociale medier, og kunne bruge teori til at analysere deres egen hverdag samt de udfordringer der eksisterer ved sociale medier.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Interviewøvelse 12-01-2023
Sammenligningsopgave 29-01-2023
Genaflevering af sammenligningsopgave 12-02-2023
Diskussionsopgave 05-04-2023
Diskussionsopgave - genaflevering 01-05-2023
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Velfærdsstaten under pres

Formål
Forløbets fokus er at skabe forståelse for velfærdsstaten. I denne forbindelse stiftes der bekendtskab med de forskellige velfærdsmodeller (den residua-le, den universelle og den selektive), og herunder knyttes teori om ideologier til disse modeller. Herudover sættes der fokus på de udfordringer som velfærdsstaten står overfor i dag, hvor der inddrages konkurrencestaten, som en af de udfordringer, der presser velfærdsstaten. Ydermere får eleverne kendskab til de generelle velfærdsprincipper (stat, marked og civilsamfund).
Forløbets formål er herudover at opfylde kravene til læreplanen for samfundsfag på A-niveau, hvor eleverne stifter bekendtskab med en række teorier og begreber, som gør sig gældende indenfor særlig økonomi og politologi. Herudover er der fokus på mundtlighed, da eleverne skal kunne formidle det lærte stof til en evt. mundtlig eksamen.

Indhold
Ved forløbets afslutning skal eleverne kunne:
- Redegøre for den residuale, den universelle og den selektive velfærdsmodel.
- Redegøre for generelle velfærdsprincipper (stat, marked og civilsamfund).
- Redegøre for ideologiernes tilknytning til velfærdsmodellerne.
- Redegøre for konkurrencestaten.
- Analysere og forklare velfærdsstatens udfordringer.
- Forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier.
- Forklare og diskutere konsekvenser af politisk styring.
- Formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Arbejdsspørgsmål om arbejdsmarkedet 13-04-2023
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Medier, magt og politik

Formål
Forløbets fokus er at skabe forståelse for mediernes rolle i danske samfund, og herunder deres indflydelse på den politiske meningsdannelse hos vælgere, samt den udøvede magt der gøres brug af i forbindelse med de politiske partier. Der vil sættes fokus på begreber såsom medialisering, priming, framing, mediehunde, fake-news, alternative news, kildekritik og meget mere. Herudover sættes det i forbindelse med styreformer herunder parlamentarisme og regeringsdannelse, og ligeledes hvilke rettigheder og pligter man har som borger i det danske samfund. Der vil ydermere også være et snævert fokus på forskellige magtformer, som er relevante i denne forbindelse. Forløbets formål er herudover at opfylde kravene til læreplanen for samfundsfag på A-niveau, hvor eleverne stifter bekendtskab med en række teorier og begreber, som gør sig gældende indenfor særlig økonomi og politologi. Herudover er der fokus på mundtlighed, da eleverne skal kunne formidle det lærte stof til en evt. mundtlig eksamen.

Indhold
Ved forløbets afslutning skal eleverne kunne:
- Redegøre for borgernes rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, som det danske
- Diskutere medborgerbegrebet, samt vurdere hvordan der skabes modborgere i et samfund
- Analysere og diskutere mediernes rolle i det danske samfund
- Redegøre for centrale begreber ift. mediernes rolle såsom priming, framing, fake-news, alternative news, mediehunde, nyhedskriterier mm.
- Undersøge artikler med et kildekritisk blik, og diskutere vigtigheden af kildekritik i det senmoderne samfund.
- Diskutere og vurdere mediernes rolle ift. den politiske kommunikation
- Redegøre for parlamentarisme og opbygning af det danske folketing
- Redegøre for andre styreformer, samt sammenligne disse med det danske demokrati
- Redegøre og anvende centrale magtformer.

Materiale
- Brøndum, Peter & Thor Banke Hansen, Luk samfundet op, 2021, 4. udgave, Forlaget Columbus, s. 164-166
- Jensby, Jakob Glenstrup, Anders Ellegaard Pedersen & Peter Brøndum, Politikbogen, 2019, 1. udgave, Forlaget Columbus s. 109-130, 143-151, 162-166, 168-175, 186-193 & 276-284
- Rasmussen, Jesper Hjarsbæk, Politikkens Kernestof, 2022, 1. udgave, Forlaget Columbus, s.102-108 & 162-166

Supplerende materiale
- Film: Kongekabale, 2024, af Nikolaj Arcel
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriv en artikel 15-08-2023
Lineær regression 05-09-2023
Hypoteser 19-09-2023
Styreformer 05-10-2023
Undersøgelsesopgave 15-10-2023
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kriminalitet i Danmark

Formål
Forløbets fokus er at skabe forståelse for hvorfor nogle mennesker begår kriminalitet når andre ikke gør. Forløbet vil sætte fokus et sociologiske fokus på kriminalitet og der vil blive taget udgangspunkt i begreber såsom stigmatisering, social arv, at følge med strømmen samt neostammer. Forløbets formål er herudover at opfylde kravene til læreplanen for samfundsfag på A-niveau, hvor eleverne stifter bekendtskab med en række teorier og begreber, som gør sig gældende indenfor særlig sociologi. Herudover er der fokus på mundtlighed, da eleverne skal kunne formidle det lærte stof til en evt. mundtlig eksamen.

Indhold
Ved forløbets afslutning skal eleverne kunne:
- Redegøre og anvende SNAP-modellen
- Redegøre og analysere hvorfor kriminalitet begås med udgangspunkt i en række udvalgte sociologiske teorier, herunder:
o Robert Mertons overlevelseskriminalitet
o Edwin Sutherlands opvisningskriminalitet
o Travis Hirchis organiske kriminalitet
o Mihaly Czikcentmihalys ”Go With the Flow”
o Axel Honneths anerkendelsesteori
o Michel Maffesolis “Neostammer”
- Analysere forskellige typer af data (artikler, statistik, dokumentar mm.) med udgangspunkt i hvorfor kriminalitet begås
- Diskutere forskellen på straf og rehabilitering, samt finde løsningsforslag på dette spørgsmål
- Koble viden om aktør og strukturorientering ift. diskussionen om hårde straf eller ej.



Materiale
- Matthiesen, Tobias: Fri eller fortabt, 2020, Forlaget Colombus, s. 180-185, 185-191, 191-194, 194-197
- Danmarksstatistik, Kriminalitet 2021, udgivet af Danmarksstatistik
- Lev uden vold: Vold gennem livet, 2023
- Skov, Oliver Boserup, Samf på B, 2019, Forlaget Colombus, s. 58-64, 66-67
- Skov, Oliver Boserup: Fra drengestreger til bandemedlem, 2020, Forlaget Colombus, s. 51-53, 53-57, 67-61
- Hussein, Tarek: Haidar blev kriminel. Jeg blev jurist. Var det samfundets eller vores eget ansvar?, Politiken, 2022
- Kloch, Sofia: Aydin Soei: ”Vi fokuserer meget på de brune drenge og ikke på de hvide drenge i provinsen”, Politiken, 2022
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Samfundsfagstest 20-11-2023
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 EU i krise?

I dette forløb arbejder vi med forståelse af EU som international organisation og med spørgsmålet om, hvordan EU fungerer. Vi arbejder med grundlæggende forståelse af EU’s historie og opbygning: Hvad er EU og det vil det sige at være EU-borger? Vi skal se på, hvordan EU har udviklet sig til verdens største økonomiske og politiske samarbejdsenhed. Sidst i forløbet arbejdet vi med den danske vinkel på EU, hvor vi bl.a. undersøge de danske partiers holdninger til EU-samarbejdet.

Kernestof:
- Forskellige typer politiske systemer, herunder EU (de centrale aktører som Parlament, Ministerråd, Kommission, Domstol, interesseorganisationer m.v.),
- Redegøre for hvordan det nationale, det mellemstatslige og overnationale spiller sammen.
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- Redegøre for centrale begreber som aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt.
- Redegøre for og analysere på baggrund af integrationsteorier i EU.
- Redegøre for populisme, samt analysere hvordan populisme truer EU.
- Redegøre for, anvende viden om og diskuterer løsningsforslag på nationalisme i EU.
- Redegøre for udfordringer for EU
- Redegøre for lovgivningsprocessen i EU

Kernelitteratur:
- Branner, Hans, "Det politiske Europa", 2019, Forlaget Columbus, kap. 1, kap. 4 og kap. 6
- Frederiksen, Lars, "EU's Udfordringer", 2020, Forlaget Columbus, kap. 5
- Iversen, Kristian, "Nationer og nationalismen, 2021, Forlaget Columbus, kap. 1

Supplerende litterautur:
- Burchardt, Louise Egholm, "Idehistoriker: Populisme er udemokratisk", Akademikerbladet d. 4. november 2016
- Bächler, Christian Martin, "Forskere: Sådan brænder populistiske ledere igennem", Altinget d. 13. november 2016
- Europa-Parlamentet, "Merkel: Nationalisme og egoisme må aldrig få chancen i Europa igen", d. 13. november 2018
- Europa-Undervisning: https://europaundervisning.dk/europas-rolle-i-verden/
- Europa-Undervisning: https://europaundervisning.dk/eu-en-trussel-mod-nationalstaterne/
- Pedersen, Charlotte Flindt, "Hvordan skal EU håndtere ydre og indre trusler?", Jyllands-Posten d.25. november 2015
- Restudy-film: https://www.youtube.com/watch?v=xRwZyDTdCAc&t=11s
- Restudy-film: https://restudy.dk/undervisning/samfundsfag-politik-b/lektion/video-eus-institutioner/
- Ritzau, "Macron og EU-top taler for ændringer af EU-traktater", TV2 d. 9. maj 2022
- Wismann, Ida Marie Lomholt: "EU-kommissionen afviser ønske om at ændre på vetoretten på forsvarsområdet", TV2 d. 9. maj 2022
- Youtube: "Brexit", https://www.youtube.com/watch?v=NgVhRVrANhA
- Østergaard, Morgen, Sigrid Friis Proschowsky & Morten Helveg Petersen, "Radikale: Nationalisme truer den europæiske frihed", Altinget d. 26. november 2018.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fremlæggelse om EU's institutioner 18-12-2023
Sammenligning 21-01-2024
Notatgenren 25-02-2024
Omfang Estimeret: 28,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Våben i USA

Forløbsplan – Våben i USA

Formål
Forløbets fokus er at skabe forståelse for hvilken rolle våben i USA spiller for det amerikanske samfund, og herunder hvilken betydning det ligeledes spiller for befolkningen. Der vil sættes fokus på begreber såsom checks and balances, konstitutionelt demokrati, præsidentielt styre samt hele debatten omkring pro-gun vs. control. Forløbets formål er herudover at opfylde kravene til læreplanen for samfundsfag på A-niveau, hvor eleverne stifter bekendtskab med en række teorier og begreber, som gør sig gældende indenfor særlig økonomi, politik og metodisk arbejde. Herudover er der fokus på mundtlighed, da eleverne skal kunne formidle det lærte stof til en evt. mundtlig eksamen.

Indhold
Ved forløbets afslutning skal eleverne kunne:
- Redegøre for kongressens rolle i USA
o Herunder Senatet og Repræsentanternes Hus
- Redegøre for checks and balances
- Analysere med udgangspunkt i checks and balances, hvorfor våbenkulturen er svær at ændre på
- Analysere våbenkulturen med udgangspunkt i relevante sociologiske teorier
- Skabe kobling til andre forløb, som fx kriminalitet
- Redegøre for motiver bag masseskyderier samt analysere og diskutere løsningsforslag til problematikken
- Redegøre for et præsidentielt system samt hvad præsidentens rolle er i det amerikanske samfund
- Redegøre for højesterets rolle i det amerikanske system.


Materiale
- Brøndum, Peter og Annegrethe Felter Rasmussen: USA’s Udfordringer, 3. udgave (2020), forlaget Colombus, s. 44-48, 50-51, 60-63 & 74-76
- Rubin, Marcus (2023): Jo mere domstolene suges ind i USA’s præsidentvalg, jo værre, artikel fra Information
- Everytown Support Fund: New Report: Gun Violence Costs US 557$ Billion Each Year, 2022
- Pew Resarch Center: What the Data Says About Gun Deaths in the US, 2024
- Adsbøl, Josephine & Søren Stjerne: Mange ramt af skud under Super Bowl parade, TV2, 2024
- Steinmetz, Jesper: Højesteret baner vejen for flere våben i USA, TV2, 2022
Supplerende materiale
- Dokumentar DR: Våbenlobbyisternes Magt
- Endvr dokumentar: Family Arsenal
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Podcast om våben i USA 14-03-2024
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 International Politik

Vi har i forløbet arbejdet med opstigende stormagter: Brasilien, Indonesien og Indien. Vi har taget udgangspunkt i realismen og arbejdet over mod liberalismen for at slutte med konstruktivismen. Vi har også kort snakket om den nye situation i Europa efter, at Rusland angreb Ukraine.

Vi har i forløbet også set på internationale samarbejder og internationale organisationer og dansk udenrigspolitik

Kort har vi også diskuteret om siddende regeringer er definerende for landes udenrigspolitik eller om lande bare har en fastlagt udenrigspolitik. Vi har også snakket om interesser i dansk udenrigspolitik og diskuteret om fremtiden for Danmarks sikkerhed forsat skal have fokus på NATO eller om det ville være bedre at flytte fokus med en fælles EU-politik.

Faglige mål:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
-forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
-̶forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
-analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
-politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
-aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
-mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
-globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin
-komparativ metode og casestudier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 45 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 International Politik

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer