Holdet 2022 SaA/1t - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Slagelse Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Jacob Harrekilde Klausen, Johannes Møller Kristensen
Hold 2022 SaA/1t (1t SaA, 2t SaA, 3t SaA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Dansk Politik
Titel 2 Identitet, hvem er jeg?
Titel 3 Velfærdsstatens udfordringer
Titel 4 SoMe og Køn
Titel 5 Økonomiske mål og midler
Titel 6 OL magt og historie
Titel 7 Statistisk usikkerhed og valg i Danmark
Titel 8 EU´s Udfordringer
Titel 9 Valg i USA
Titel 10 Metode og Bright over Night (BoN):
Titel 11 Udviklingen i International politik
Titel 12 Politik i Danmark 2

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Dansk Politik

Forløb om Dansk politik:

BESKRIVELSE:
Forløbet skal give eleverne indsigt i dansk politik, herunder kendskab til partierne valgt til Folketinget, forholdet mellem Folketing og regering, indsigt i de tre klassiske ideologier, forskel på fordelings- og værdipolitik, samt overblik over Molins, Eastons og Strøms Modeller.

Desuden har vi haft et fokus på tabellæsning.

FAGLIGE MÅL:
-Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå  
-Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser  
-Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre  
-Demonstrere viden om fagets identitet og metoder  
-Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere  
-Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
-På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

KERNESTOF:
-Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
-Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
-Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
-Statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 44 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Identitet, hvem er jeg?

BESKRIVELSE:
Dette forløb har haft fokus på, hvorfor mennesket er eller bliver som det er. Eleverne har lært om forskellige samfundstyper; det traditionelle, moderne og senmoderne, hvor hovedfokus har været på det senmoderne samfund. Forløbet har arbejdet med socialisering under inddragelse af forskellige teoretikere som Giddens, Ziehe, Goffman og Honneth. Samtidigt refereredes der også tilbage til Bourdieu, som eleverne havde om i grundforløbet.
Der er givet et indblik i aktør-strukturforhold i samfundet og vi har haft fokus på, minoriteters muligheder i samfundet, men også overvejelser om udsatte/marginaliserede grupper i samfundet og udvikling af såkaldt modbogerskab.
Metodisk har elever set på forskellige statistikker, som har relevans i forhold til forskellige identiteter, men fokus har særligt været på den kvalitative metode. Her har eleverne blandt andet selv skulle udføre interviews.  

FAGLIGE MÅL:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
-analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi  
-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

KERNESTOF:
-identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
-samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
-kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Velfærdsstatens udfordringer

Formål: Ved forløbets afslutning skal I kunne:
• Redegøre for velfærdsstatens udvikling i Danmark.
• Sammenligne den universelle velfærdsmodel med andre velfærdsmodeller. Herunder anvende viden om ideologi.
• Undersøge og diskutere velfærdsstatens finansierings- og forventningsudfordringer, herunder udfordringer med demografi, arbejdstid og arbejdskraft.
• Redegøre for globaliseringens tre dimensioner.
• Undersøge og diskutere globaliseringens betydning for den danske velfærdsstat.
• Diskutere den universelle velfærdsmodels evne til at løse vigtige udfordringer.

Indhold: Kernestoffet trækker på Politik, Økonomi og Sociologi.
- Politiske ideologier
- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked
- Socialisering & kulturelle mønstre
- Samfundsforandringer
- Globalisering
- Kvalitativ og kvantitativ metode, samt systematisk behandling af kvalitativ data (sammenligning)

Materiale
- Økonomibogen, kapitel 8.4
- Jensby, Pedersen & Brøndum. Politikbogen, kapitel 2, s. 32-35, 38-41, 47-49, 71. Forlaget Columbus, 2019.
- Bjørnstrup, Matthiesen & Skov, Velfærdsstaten under pres - Kapitel 1.7, kapitel 2.1, kapitel 6.2
- Oliver Boserup Skov, Tobias Matthiesen & Victor Bjørnstrup, Samf på B, kapitel 5.2.  
- Madsen, Maria, m.fl. KS-bogen, kapitel 2: Samfundsfag
- Empirisk materiale samlet i kompendiet ’Velfærdsstatens udfordringer’

Metode & Skriftlighed
- Sammenligning (ideologi, velfærdsmodeller, konkurrencestat)
- Undersøge finansieringsudfordringens kvantitative omfang
- Sammenligne syn på velfærdsstatens udfordringer (skriftlig opgave)
- Evaluere velfærdsstatens udfordringer med hjælp fra SWOT-modellen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 SoMe og Køn

SoMe og Køn

Kerneområder
• Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark ̶
• Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
• Kvalitativ og kvantitativ metode
• Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Forløbet:
Vi har I dette forløb haft fokus på Sociale medier og køn. Forløbet har ligeledes været en del af klassen SRO forløb, hvor de i deres studieretningsfag: Idræt og samfundsfag, har arbejdet med fokus på kropsidealer, identitet og doping.
Vi har i dette forløb begyndt med at vi samlet op på de sociologiske teorier vi tidligere har berørt: Giddens, Ziehe, Goffman, Honneth, og Bourdieu.
I forløbet har vi ligeledes arbejdet med Hartmut Rosa. Dette med særligt fokus på hans på højhastighed samfund og hans overvejelser omkring de tre accelerationer: En teknologisk acceleration, en acceleration af sociale forandringer og en acceleration af livstempoet, samt hans begreb omkring resonans. Vi har koblet vores brug af sociologisk teori på SoMe og køn i det senmoderne samfund, hvor vi også har anvendt Andreas Reckwitz teori med fokus på brugen af sociale medier

Litteratur:
- Thorndal H. M (2021): “Sociologiens kernestof”.: 10-24, 36-63, 76-89, 169-174, 176-190
- Matthiesen T et al (2019) “fri eller fortabt”. Columbus:  18-31, 65-73
- Metodebogen: 82-88, 101-102, 104-129

Artikel: Kulager, F. (2018, 5. Juni). Her er, hvad sociale medier gør ved unge (spoiler alert: Instagram gør dig ulykkelig). Zetland. https://www.zetland.dk/historie/se6ERJx4-aOZj67pz-26ec1

Supplerende litteratur:
- Sten. Christian Borrisholt, ”Der findes to biologiske køn, men et hav af kønsidentiteter. Vi må lære at skelne”, Kristeligt dagblad 23.08.22
- Lise Rønfeldt Bagger, “Mor i brev til sine sønner: Bryd ud af de snævre kønsroller”, Berlingske 27.08.22
- Dokumentar: https://www.dr.dk/drtv/se/tvaers_-amalie-er-intet-uden-andre_189898
- Statistikker omkring: identitet, stress, køn mm.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Økonomiske mål og midler

I forløbet Økonomiske mål og midler har eleverne arbejdet med markeds- og nationaløkonomiske emner, begreber og empiri. Forløbet bygger videre på den viden om stat, marked og civilsamfund som eleverne har fra forløbet om Velfærdsstatens udfordringer. I forløbet Økonomiske mål og midler har eleverne arbejdet i dybden med følgende emner:
- Økonomiske behov, ressourcer og systemer
- Udbud, efterspørgsel og prisdannelse
- Markedsmekanismen og markedsfejl
- Økonomiske mål
- Økonomiske konjunkturer og det økonomiske kredsløb
- Finans-, penge- og arbejdsmarkedspolitik samt økonomiske teorier

Eleverne har styrket deres kompetencer inden for følgende faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra økonomi til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier om økonomi til at forklare og diskutere økonomiske problemstillinger og udviklingstendenser
- Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt og diskutere løsninger herpå
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

Kernestof:
Økonomi
- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- Den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- Makroøkonomiske sammenhænge, målkonflikter og styring nationalt og regionalt.
Metode
- Statistiske mål, herunder procentvis vækst.

Arbejdsformer & metode
- Gruppearbejde og fremlæggelser, bl.a. om økonomiske mål og teorier
- Spil & konkurrencer, bl.a. det økonomiske kredsløb og markedsmekanismen
- Skriftlig aflevering om økonomiske konjunkturer og mål

Materiale
- Til dem der har 1.udgaven af økonomibogen : Andersen N.L og Skött J. (2016) Økonomibogen, 1. udgave. S. 12-17, 26-38, 76-90, 146-156.

-Til dem der har 2. udgaven af økonomibogen : Andersen N.L og Skött J. (2021) Økonomibogen, 2. udgave. S. 12-17,26-38, 82-96, 157-168

- Sørensen. G. J (2021) Økonomiens kernestof, kapitel 3, 4, 6, 8 (alle i uddrag, samlet i kompendium)
Isaksen, Bo & D. L. Nielsen, Basal økonomi, (2022), kapitel 2, 3 (begge i uddrag, samlet i kompendium)

Supplerende:
- markedsspillet.dk
- https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi (udvalgte statistikker)
- https://www.youtube.com/watch?v=d0nERTFo-Sk&ab_channel=EmergentOrder
- https://www.youtube.com/watch?v=4CmgrudhCGY&t=135s&ab_channel=JakobRoss-Petersen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 OL magt og historie

Tværfagligt forløb op til studieturen i studieretningsfagene: SaA og IdA


Problemformulering
Hvordan kan et land som Frankrig, anvende sportsarrangementer som OL, som et politisk redskab til at styrke landets nationale fællesskab samt udenrigspolitiske  position i verden

Opgaveformulering
1. Redegør kort for, hvad der kendetegner den franske nationale identitet samt begreberne hård og blød magt.
2. Udvikl en promoveringsvideo med særligt fokus på, hvordan Frankrig kan anvende OL 2024 til at promovere franske værdier i landet samt styrke deres position i verden.
3. Diskuter hvordan jeres promoveringsvideo kan anvendes af Frankrig til at styrke deres nationale identitet samt deres position i verden.

Produkt: Promoveringsvideo på 3 minutter af OL i Paris, der viser den særlige franske nationale identitet. Videoen skal understøtte den udviklede disciplin til jeres version af OL i Paris (udviklet onsdag den 12.april). I Paris vises promoveringsvideoen til resten af klassen, inden vi afprøver jeres udviklede OL disciplin.

Metode:
Innovation (SWOT, innovation divergerende (idégenererende) og konvergerende (samlende) faser)

Litteratur
- “Europas mange omveje” side 17-24 (Modeller for Europas fremtid og magten i verden)
- Blød og hård magt ( IP-bogen s. 27-31)
- Identitetsdannelse: Sociologiens kernestof (Honnet, Giddens, Ziehe, Bourdieu, Rosa mm)

- Bender, Johan et al: ”På sporet af det olympiske”, DIF og Danmarks Olympiske Komite, 2000.
- Skadhede, Thomas: Yubio C+B (2022). s. 401-405. “Den internationale scene”
- Bonde, Hans & Elsborg, Stanis: “Med kroppen ind i kulturen”, Syddansk Universitetsforlag, 2020, 56-60+60-63 (forestillede fællesskaber, hård og blød magt).

- Kort klip fra Åbningsceremonien ved OL i Sotji (2:02:08 - 2:03:52) https://www.youtube.com/watch?v=ygluZ0tB8S4&t=11332s
- Anders Melchior Frigaard & Emil Halkier: DIF trækker streg i sandet. Vil have Rusland udelukket fra al sport, artikel fra dr.dk, 26. februar 2022.
https://www.dr.dk/sporten/dif-traekker-historisk-streg-i-sandet-vil-have-rusland-udelukket-fra-al-sport

Metode:
Bonde, Hans & Elsborg, Stanis: “Med kroppen ind i kulturen”, Syddansk Universitetsforlag, 2020, s. 29-43 (kildekritik) + 46-55 (visuel analyse).
Innovation. Divergerende og konvergerende faser.

Sekundær litteratur:

- https://www.altinget.dk/forsvar/artikel/overblik-se-hvor-taet-nato-landene-er-paa-at-naa-det-famoese-to-procents-maal-til-forsvar

- https://globalis.dk/Statistikk/militaerutgifter
- https://globalis.dk/Statistikk/militaerutgifter?country=41857



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Statistisk usikkerhed og valg i Danmark

Tværfagligt samarbejde mellem samfundsfag og matematik

I samfundsfag har vi arbejdet med beregninger. Dette med særligt fokus på statistisk usikkerhed. Teoretiske har vi arbejdet med vælgeradfærd, ideologier og partiadfærd. Dette har været koblet til de test de har udført i matematik: Chi ^2 test og binomialtest.

Opgaveformulering:
• Redegør kort for udvalgt vælgeradfærdsteori
• Kort forklaring af principperne i en statistisk test.
• Chi i anden test på det samlede politiske billede fra valg til nu.
• En 2-sidet binomialtest på udvalgte partiers tilslutning fra valg til nu.
• Hvad kan der af bilag 1 udledes om vælgernes tilslutning til partierne fra folketingsvalget i november 2022 til meningsmålingen blev foretaget d. 22.04.2024. Besvarelsen skal indeholde en besvarelse af:
• Hvilke partier står til at gå frem og tilbage hvis der var valg i dag?
• Hvordan har udviklingen være i hhv. blå og rød blok siden valget.  
• Vigtigt: Besvarelsen skal understøttes af beregninger af den statistiske usikkerhed, og du skal anvende viden om vælgeradfærd.


Litteratur:
Jakob G. Jensby et al. (2017) “Politikbogen”. 2 Columbus. 2. udgave: s. 119-142
Bent Fischer-Nielsen og Kenneth Thue Nielsen (2020) ”Vælger adfærd og statistik” s. 128-133.
Sekundært: Diverse statistikker omkring valgdeltagelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 EU´s Udfordringer

(Opstart 2.g d.3.4.24 afsluttet i 3.g d. 23.9.24)

Kernestof
Politik:
- Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
International politik
- International politik aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
Økonomi:
- Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold


Formålet med forløbet er at eleverne får indsigt i EU´s formål og opbygning, samt de udfordringer EU står overfor. Dette med fokus særligt populisme, den fribevægelighed, demografien, overordnede forskelle på Nord/Syd og Øst/vest Europa, samt krigen i Ukraine.

Forløb blev påbegyndt i 2.g, hvor eleverne vil via rollespil fra Folketingets oplysning: ”Europe at Work” afprøvede, hvordan lovgivningsprocessen foregår.
Eleverne skal i forløbet, opnå forståelse for EU’s historie, formål, magt, opbygning, institutionernes roller og beslutningsprocesser. Eleverne skal kunne anvende integrationsteorierne føderalisme, liberal intergovernmentalisme, neofunktionalisme og differentieret til at kunne analysere EU’s udvikling og udfordringer.
I forløbet har eleverne også arbejdet med fokus med et tema omkring ” Ukraines vej til EU-medlemskab”. Dette med fokus på hvordan man bliver medlemsland, samt fordele og ulemper ved at Ukraine bliver en del af EU.


Litteratur:
- Frederiksen, Lars: "EU's udfordringer". 1. udg. Columbus 2020 s. 13-49, 72-83 og 87-90
- Rasmussen, H. J (2021) ”Politikkens kernestof” s 54-59
- H Branner et al (2019) ”Europas mange omveje” s. 13-24
- Europe at work: PDF: ”Dagen før dagen”: Før spillet EaW-factsheet-template-0422 (9 sider): Fokus på lovgivningsprocessen og arbejdsmarkeds fri bevægelighed.

Artikler:¨

- Pressemeddelelse: Europa-Parlamentet: ”Europas fremtid: Europæerne ser klimaændringerne som EU’s største udfordring” (26-01-2022) https://www.europarl.europa.eu/news/da/press-room/20220119IPR21314/europas-fremtid-europaeerne-ser-klimaaendringerne-som-eu-s-storste-udfordring

Supplerende:
- https://undervisning.deo.dk/gymnasium/temapakker/ukraines-vej-til-eu/?_gl=1*15b9ltg*_up*MQ..*_ga*MTkzODg2MTQ1Mi4xNzI1MzUyMDUy*_ga_XXX*MTcyNTM1MjA1Mi4xLjEuMTcyNTM1MjA1NC4wLjAuMA

- Statistikker omkring: Valgdeltagelse, udfordringer, udvidelse mm.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Valg i USA

Forløbsplan – Det amerikanske valg
d. 24.9- 6.11.24
I forløbet har vi et tydeligt fokus på præsidentvalget i USA 2024, herunder de to præsidentkandidater Trump og Harris.
Eleverne skal opnå kendskab til det amerikanske valgsystem. Herunder “checks and balances” mellem højesteret, Kongressen og præsidentembedet.
Eleverne skal opnå indsigt i de to partier: Det demokratiske parti og det republikanske parti, samt partiernes overordnede holdninger til udvalgte områder som: Abort, våbenlovgivning, sundhed og skat mm.
Eleverne skal opnå forståelse for valgproceduren for det amerikanske præsidentvalg.
Eleverne skal ligeledes have kendskab til forskellighederne i Kongressens to kamre: Repræsentanternes Hus og Senatet, samt hvordan valget til de to kamre foregår.
I forhold til præsidentkampagnen, skal eleverne kunne anvende viden om partiernes organisation opnå forståelse for svingstaternes betydning i valget
I forløbet får eleverne ligeledes forståelse for polarisering og demokrati (deltagelse, deliberativt og konkurrence) og skal kunne reflektere over polariseringens betydning for præsidentvalget og demokratiet i USA.

Litteratur:
- Brøndum P og Rasmussen: ”USA’s udfordringer” (online) (2024) 4.udgave. Kap1 (1.2) og kap 2.(2.2-2.3) svarende til 25nm.
- Brøndum P og Rasmussen: ”USA’s udfordringer” (PDF): side 84-92
- Branner H. ”Demokrati i Krise (2024” Systime kap 9 og 10 (svarende til 9 ns. Sider)
- Skov B. O, Matthiesen T og Bjørnstrup V: ”Samf på B” (2022), Columbus. Kap 4.2: Hvordan kan et demokrati se ud? (svarende til 8 ns)

Artikler:
- Robert B Talisse: ”Forsker: Ikke al polarisering er skidt, men i USA risikerer det at gå galt”. (2022) Videnskab.dk. https://videnskab.dk/kultur-samfund/forsker-ikke-al-polarisering-er-skidt-men-i-usa-risikerer-det-at-gaa-galt/
Supplerende:
- https://www.pewresearch.org/politics/2024/12/04/voters-broadly-positive-about-how-elections-were-conducted-in-sharp-contrast-to-2020/
- https://www.pewresearch.org/politics/2024/09/25/how-voters-expect-harris-and-trumps-policies-to-affect-different-groups-in-society/
- https://www.pewresearch.org/politics/2024/08/26/the-political-values-of-harris-and-trump-supporters/
- https://projects.fivethirtyeight.com/polls/president-general/2024/national/
- https://www.270towin.com/2024-presidential-election-polls/
- https://abcnews.go.com/538
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Metode og Bright over Night (BoN):

Metode og Bright over Night (BoN):

Dette er et tværfagligt forløb mellem med to studieretningsfag Idræt A og Samfundsfag A. Forløbet er et innovativt projekt i samarbejde mellem Slagelse Gymnasium, SDU og Slagelse kommune.
Eleverne har i forløbet arbejdet med følgende case:

Bright Over Night Udfordringen
I skal designe en aktivitet, hvor seniorer (ældre borgere) kan være fysisk aktive i ca. 20 min. Det skal foregå indendørs. Det skal være en aktivitet som kan benyttes inden for rammerne i et aktivitetscenter, primært i gymnastiksal eller multisal. Aktiviteten kan godt bestå af flere forskellige øvelser fx forskellige gymnastikøvelser. Det kan også være én aktivitet fx et holdspil. I skal regne med at bevægelsesaktiviteten skal designes til en gruppe på ca. 10-15 seniorer.
Bevægelsesaktiviteten har til formål at kunne motivere seniorerne til at være aktive og skabe bevægelsesglæde blandt dem.
Benspænd! Det må ikke være en almindelig idrætsaktivitet, som fodbold, gymnastik eller badminton, men I kan godt benytte elementer fra idrætsgrene.

Forløbet blev afsluttet med selve BoN, som var to dage, hvor eleverne arbejde innovativt med at udvikle, afprøve, afvikle evaluere, aktiviteter til seniorer.

I samfundsfag har vi haft fokus på det rent metodiske, hvor eleverne har gjort sig metodiske overvejelser og lavet: Interviewguides og interviews samt observationsguides og observationer til/af seniorer og fysioterapeuter. De har brugt den indsamlede empiri til at udvikle innovative lege til seniorer.
Derudover har vi I forløbet arbejdet kvantitativ metode

Litteratur:
Primær:
Pedersen, Andreas et al: Metodebogen, Columbus, 2018: s 83-145
Sekundært:
Thomas Skadhede et al: Yubio C/B (2020), s. 13-15+30-34.
Jan Kahr et al: Selvbestemmelsesteorien. Idræt C – i praksis, Systime i-bog, 2021. Kap 5.1.3
Merete Lundby Larsen & Knud Ryom: Danske seniorers (65+) motiver og barrierer for fysisk aktivitet, Videnskabelig artikel, Dansk Idrætspsykologisk Forum, SJSEP, 2022:1 doi: 10.7146/sjsep.v3i.127390
https://www.dgi.dk/foreningsledelse/min-landsdelsforening/dgi-nordjylland/projekter/sunde-seniorer
Marina Aagaard: Bevar dig vel – bevæg dig! Artikel fra DGI Nordjylland,  
https://www.dgi.dk/foreningsledelse/min-landsdelsforening/dgi-nordjylland/projekter/sunde-seniorer
Marina Aagaard: Træning hele livet. Artikel fra DGI Nordjylland: https://www.dgi.dk/foreningsledelse/min-landsdelsforening/dgi-nordjylland/projekter/sunde-seniorer  
Aktive seniorer får et længere liv uden sygdom - DGI artikel: https://www.dgi.dk/samarbejd/artikler/aktive-seniorer-faar-et-laengere-liv-uden-sygdom
Nina Beyer og Lis Puggaard (Sundhedsstyrelsen): Fysisk aktivitet og ældre, rapport, 2008.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Udviklingen i International politik

Formål

Forløbet har fokus på udvikling i international politik (IP).
I skal efter forløbet have forståelse for, og kunne anvende begreberne uni-, bi- og multipolaritet. I skal have kendskab til anvendelsen af magt - herunder blød-, hård- og klog- magt, samt deres relation til IP-teorierne realisme og liberalismen. I skal have en grundig forståelse for de tre grundopfattelser i IP: realisme, liberalisme og konstruktivisme.
I skal have kendskab til udenrigspolitiske mål og midler, med henblik på at kunne forstå staternes udenrigspolitiske adfærd.  
I skal have kendskab til sikkerhedspolitik, herunder trusler og hvilke midler staterne kan bruge til at skabe sikkerhed.
I skal opnå forståelse for hvad globalisering er, herunder: Økonomisk-, kulturel- og politisk-globalisering. I skal kunne diskutere forskellige syn på globalisering med udgangspunkt i globaliseringsoptimister, globaliseringspessimister og globaliseringsskeptiker
Forløbet afsluttes med ét økonomisk fokus. Dette med henblik på økonomisk globalisering og hvorfor vi handler sammen på tværs af grænser. Vi kommer her omkring Adam Smith (Absolutte fordele), David Ricard og Paul Krugmans teorier om handel. Ligeledes ser vi på forskellige typer af handelshindringer.

I forløbet er der ligeledes arbejdet med metode, herunder komparativ metode, samt beregninger bl.a. med fokus på statistik usikkerhed.

Litteratur:
- Rasmusen J. H og Sköt J. S. IP Bogen (2023). Columbus. 2. udg.: s. 11-88, 91-111, 113-123, 132-160 og 171-173
- 2. udgaven: Andersen N.L og Skött J. (2018) Økonomibogen, 2. udgave. s. 215-221, 227-237 og 262-266
- 1. udgaven: Andersen N.L og Skött J. (2016) Økonomibogen, 1. udgave: 198-205, 214-218, 245-249

- Petersen, V, A., Hassing , A. & Henriksen, P. (2018). Metodebogen. Columbus. S. 146-161

Supplerende:
-       Gad, U, P. & Sheikh, M, K. (2024, 11. 12). Fred i en verden, hvor Vesten ikke sætter dagsordenen alene. DIIS. https://www.diis.dk/publikationer/fred-verden-vesten-ikke-saetter-dagsordenen-alene
- Hjøllund, M. (2024, 24.11). Donald Trump varsler stratold, som kan ryste hele kloden. Jyllands-Posten.
- Jacobsen, J, B. & Sæhl, M. (2025, 8. 01). Trumps fornyede interesse for Grønland sender Danmark ud i en svær balanceøvelse. Information
- Maressa, J,E. (2024, 24.12). Grønland har længe kigget mod vest. Jyllands-Posten.
- Ryborg, O. (2025, 22. 01). ANALYSE EU har økonomisk 'bazooka' klar til kamp mod Trump. DR.
- Struwe, L, B. (2025, 10.01). Sikkerhedspolitisk ekspert: Trump skal behandles som en 1700-tals fyrste, som vil opvartes, roses, have gaver og være centrum for alt. Berlinske.
- STØVRING, K. (2024, 14.11). Debat: Det ser skidt ud for Ukraine. Det er ikke Trumps skyld. Jyllands-Posten.
- Udenrigsministeriet (Maj2023) ”Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi” PDF: side 5-23

Kernestof:
- international politik aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Politik i Danmark 2

Politik I Danmark
Formål:
Forløb bygger videre på det forløb klassen havde i 1.g, som hed ”Dansk politik”
I dette forløb er der fokus på dansk politik. Dette med teoretisk afsæt i Partiadfærd, vælgeradfærd ideologier, medier og medborgerskab. Vi har I forløbet haft fokus på politiske områder som klima og indvandre- og integrationspolitik.
Forløbet blev afsluttet med at eleverne i grupper lavede undersøgelser af selvvalgt parti med fokus på: Partiet særlige kendetegn, udvikling i meningsmålinger, holdning til klima/miljø og integration, samt en politisk kampagne.
I forløbet har vi bl.a. arbejdet med:
- Vælgeradfærd, hvor vi har her haft fokus på forskellige vælgertyper. Dette med afsæt i Den klassiske sociologiske teori om vælgeradfærd, Michigan-modellen, Rational Choice teorien, nærheds- og Retningsmodellen, samt personfaktoren.
- Partiadfærd, hvor vi har arbejdet Molins model, Karre Strøms model samt Downs stemmemaksimeringsmodel.
- Ideologier med særligt fokus på de tre klassiske ideologier: Liberalisme, konservatisme og socialisme, samt deres undergrene.
- Politiske skillelinjer. Dette med særligt fokus på den værdipolitiske og fordelingspolitiske akse.
- Ift. vores arbejde med indvandring og integration har vi bl.a. haft fokus på: dobbelt socialisering, den rene identitet, bindestregs identitet, kreolsk identitet, integration, assimilation, segregation samt medborgerskab og medborgerskab.
- A Honnths Anerkendelsesteori herunder de tre anerkendelsessfære: Den emotionelle sfære, den solidariske sfære og den retslige sfære.

Litteratur:
- P. Brøndum et al (2017) ”Politik bogen”. Columbus. s. 31-71,99-111,119-139, 143-151,158-162
- Matthiesen T et al (2019) “fri eller fortabt”. Columbus. s. 128-148
- Uddrag fra: Sørensen. G. J (2021) Politikkens kernestof, kapitel 5.2.(4 ns)

Artikler:
- Frederiksen, Mette. (2024, 18. 11). Bred politisk aftale om Den Grønne Trepart indgået: Den største forandring af det danske landskab i over 100 år. Regeringen. https://regeringen.dk/nyheder/2024/bred-politisk-aftale-om-den-groenne-trepart-indgaaet-den-stoerste-forandring-af-det-danske-landskab-i-over-100-aar/
- Finansministeriet, (2023, 14. 12). Regeringen indgår bred aftale om skattereform. Finansministeriet . https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2023/december/regeringen-indgaar-bred-aftale-om-skattereform/
- Flex, K. & Blauenfelt , M. (2022, 3. 12). Kronik_ Hurra for integrationen i Danmark. Men har I ikke glemt noget. Jyllands-Posten.

Supplerende:
- Der er I forløbet brugt diverse statistikker med fokus på, integration, meningsmålinger mm.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer