Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
Institution
|
X - Slagelse Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Matematik B
|
Lærer(e)
|
Gerrit Nissen
|
Hold
|
2023 MaB/1n (1n MaB, 2n MaB)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
#1 Andengradsligninger
Vi arbejder med koefficienternes betydning for parablens udseende, toppunkt, rødder (herunder løsning af andengradsligninger) og faktorisering af andengradspolynomium.
Materiale:
MAT B2 s. 11 – 27
Beviser:
ingen
Faglige mål:
- anvende matematiske værktøjsprogrammer til eksperimenter og begrebsudvikling samt symbolbehandling
og problemløsning
- beherske mindstekrav omfattende grundlæggende matematiske færdigheder og kompetencer inden for
kernestoffet
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
#2 Procentregning, rentesregning og annuiteter
I forløbet er grundlæggende beregninger med renter behandlet, herunder procent af tal, lægge procent til og trække procent fra; herigennem er begreberne rentefod og fremskrivningsfaktor behandlet.
Renteformlen er udledt fra et tal-eksempel og isolering af renteformlen forskellige størrelser er behandlet, herunder anvendelse af den n´te rod og logaritmer. Ligeledes er rente mellem forskellige tidsperioder behandlet (fra "lang til kort" og fra "kort til lang"), samt gennemsnitlig procentvis ændring.
Formlen for annuitetslån er behandlet gennem eksempler. Herunder er ydelse = afdrag + rentebeløb behandlet og illustreret ved søjlediagrammer. Eleverne ved således, at ydelsen er konstant, at afdraget stiger og rentebeløbet falder hen over et tilbagebetalingsforløb.
ÅOP er behandlet, ligesom der er vist eksempel på konsekvensen ved misvedligeholdt gæld.
Forløbet er afsluttet med et projekt i Lån, hvor annuitetslån er behandlet, bl.a. gennem amortationstabeller.
MATERIALER:
Carstensen, J., Frandsen, J., og Lorenzen, E.W. "MAT B1-STX" SYSTIME, 2017 s. 74-89, 16 sider
BEVISER OG ARGUMENTATION:
Udledning af renteformel fra eksempel med tal
Opløsning af renteformel mod de enkelte parametre
Frivilligt: Udledning af formlen for annuitetslån.
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
#3 Polynomier og hældninger
Polynomier generelt er behandlet således, at eleverne grafisk kan bestemme, om et polynomium har lige eller ulige grad, samt grafisk kan bestemme fortegn på koefficienten til højeste grads led.
Monotoniforhold og ekstrema, vurderet ud fra et grafforløb, som optakt til differentialregning (maksimum og minimum).
Differentialkvotient er indført grafisk som tangentens hældningskoefficient i et punkt.
Materialer:
MAT B1: s. 20-24, s. 92-110, s. 116-119 og s. 122-126.
MAT B2: s. 10 - 14, s. s. 18-30, 48-68, s. nederst s. 69-75, s. 80-85, s. 88-97, s. 100-102, s. 108-122.
Beviser:
Bevis for toppunktsformlen
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
#4 Funktionsbegreb I
Funktionsbegrebet
Definitionsmængde og værdimængde
Regneforskrift, tabel og graf
Stykkevist defineret funktion, herunder tegning af graf, forkskrift ud fra tekst.
Materialer:
Carstensen, J.Frandsen,J, og Lorenzen, E.W. "MAT B1-STX" SYSTIME, 2017 side 10-17
Sider: 8
Ingen beviser
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
#5 Deskriptiv statistik
UGRUPPERET OBSERVATIONSSÆT
at kunne give en statistisk behandling af et ugrupperet observationssæt (største værdi, mindsteværdi, typetal, hyppighed, frekvens, kumuleret frekvens, stolpediagram, middeltal, kvartilsæt og boksplot.
GRUPPERET OBSERVATIONSSÆT
at kunne give en statistik behandling af grupperede observationssæt (hyppighed, frekvens, kummuleret frekvens, typeinterval, middeltal, histogram, sumkurve, kvartilsæt og boksplot).
MATERIALE
Carstensen, J.; Frandsen, J.; Lorenzen, E.W. "MAT B1-STX" SYSTIME, 2017: s. 258-272
BEVISER
Ingen beviser, men her er det meget vigtigt, at man ved, at antagelsen om at observationerne ligger jævnt fordelt i intervallet i et grupperet observationssæt. Antagelsen bruges, når middeltallet beregnes ved brug
af intervalmidtpunkt, og når sumkurve tegnes med rette linjer fra punkt til punkt.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
#6 Eksponentiel vækst
I forløbet er behandlet eksponentielle sammenhænge, herunder vækstegenskaber, forskrift og graf. Specielt er formlerne for a og b bevist og betydningen af disse konstanterne er diskuteret, herunder er den konstant procentvise ændring behandlet indgående. Formlerne til beregning af halveringskonstant og fordoblingskonstant er bevist, ligesom betydningen af disse er behandlet. Eksponentielle ligninger er behandlet, herunder anvendelse af logaritmeregneregel.
MATERIALE
Carstensen, J.; Frandsen, J. og Lorenzen, E. W. "MAT B1-STX" SYSTIME, 2017: s. 92-110
BEVISER
Formlerne for a og b ud fra 2 punkter
Formlerne for fordoblings- og halveringskonstant.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
#7 Vektorer i Planen
Vektorer er indført grafisk som en pil med længde og retning. I den forbindelse er omtalt:
Egentlige vektorer og nulvektor, enhedsvektor, ensrettede og modsatrettede vektorer, repræsentant for en vektor.
Vektorkoordinater er indført grafisk i koordinatsystemet og i den forbindelse er omtalt:
længde af en vektor, vektor mellem 2 punkter, stedvektor, regnereglerne sum, differens og multiplikation af vektor med tal og afstandsformlen for afstand mellem to punkter.
Skalarprodukt er behandlet grundigt, herunder fortegn for skalarpodukt og vinkel mellem de to vektorer. Herunder har der også været fokus på, hvornår skalarproduktet er 0.
Formlen (skalarproduktet = produktet af de 2 vektorers længde gange med cos(v) er behandlet grundigt.
Tværvektor er indført.
Determinanten og anvendelser i form af parallelitet og areal af hhv. parallelogram og trekant er behandlet.
Materiale:
MAT B1: s. 142-150, s.152-158, s. 160-161, s. 170-171, s.176, s. 196-197 midt, s. 199 nederst-200, s. 204, s. 210-212, s. 214, s. 216, s. 221-223 (uden bevis).
Beviser:
Bevis for afstand mellem to punkter i planen
Bevis for formel for projektion af vektor
Argumentation:
Fortegn på skalarprodukt og sammenhæng med cos(v).
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
#8 Potensvækst
Forskrift for potensfunktioner.
Betydningen af a og b.
Topunktsformlen for potensfunktioner
vækstrater r_x og r_y
Regression af potensfunktioner
Innovativt projekt om vækstmodeller (potens, eksponentiel, lineær, (andengrads))
MATERIALE
Carstensen, J.; Frandsen, J.; Lorenzen, E.W. "MAT B1-STX" SYSTIME, 2017: s. ???
BEVISER
Topunktsformlen for potensfunktioner
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
#9 Sandsynlighed og statistik
Dette forløb arbejder med kombinatorik, sandsynlighed, binomialfordeling og binomialtest
FØLGENDE ER BEHANDLET:
Sandsynlighed, symmetrisk sandsynlighedsfelt, kombinatorik, stokastisk variabel, binomialforsøg, bino-mialfordelingen, approksimation med binomialfordelingen, nulhypotese og to-sidet binomialtest
MATERIALER:
MAT B2 (Carstensen, Frandsen, Lorenzen og Madsen 4. udgave, s. 205 - 302.)
BEVIS
95% Konfidensintervallet for populationens sandsynlighedsparameter p estimeret ud fra stikprøveande-len p_hat
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
#10 Funktionsbegreb II
Vi skal samle op og udvide nogle pointer i forhold til tidligere forløb:
- opstilling af formler
- grafisk ligningsløsning
- vandret og lodret parallelforskydning
- relationer, der ikke er funktioner
- logaritmefunktionen
- eksponentielle funktioner a^x og e^(kx)
Supplerende stof
matematikhistorisk nedslag: babylonske andengradsligninger
Bevis
Løsning af andengradsligning
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
#11 Differentialregning 2g
Monotoniforhold og ekstrema, vurderet ud fra et grafforløb, som optakt til differentialregning (maksimum og minimum).
Tangentens ligning i et punkt er behandlet via eksempler.
Der er arbejdet med tretrinsreglen som bevismetode til at udlede differentialkvotienter; herunder har vi talt om funktionstilvækst, tangent og sekant og grænseværdi.
Tretrinsreglen er anvendt til at udlede nedenstående differentialkvotienter:
Differentialkvotient for x i anden, kvadratrod x, 1 x'endedel og ax+b
Regneregler for differentialkvotient (sum, differens, gange med konstant, sammensat og produkt).
Væksthastighed er behandlet grafisk såvel som ved beregning.
Monotoniundersøgelse ved brug af f' er grundigt behandlet.
Optimering er behandlet grundigt ud fra eksempler.
Materialer:
MAT B1: s. 20-24, s. 92-110, s. 116-119 og s. 122-126.
MAT B2: s. 10 - 14, s. s. 18-30, 48-68, s. nederst s. 69-75, s. 80-85, s. 88-97, s. 100-102, s. 108-122.
Beviser:
Bevis for differentialkvotient for x i anden
Bevis for differentialkvotient for en x-endedel
Bevis for differentialkvotient for kvadratrod x
Bevis for differentialkvotient for ax+b
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
#11 Analytisk Geometri
Parameterfremstilling for linje og retningsvektor
Linjens ligning og normalvektor
Vinkel og skæringspunkt mellem linjer, herunder parallelle og ortogonale linjer.
Linjens hældningsvinkel.
Afstand mellem punkt og linje
Cirklens ligning (herunder kvadratkomplementering) og skæring mellem linjer og cirkel
Tangent til cirkel.
MATERIALE:
MAT B2: s. 126-129 midt, s. 130 nederst-136 midt, s. 138 midt-146, s. 151-170.
BEVISER:
Bevis for parameterfremstilling for linje
Bevis for formel for ligning for cirkel
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1093/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74024520602",
"T": "/lectio/1093/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74024520602",
"H": "/lectio/1093/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74024520602"
}