Holdet 2023 BiB/1y - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution X - Slagelse Gymnasium
Fag og niveau Biologi B
Lærer(e) Jan Schmidt Nielsen
Hold 2023 BiB/1y (1y BiB, 2y BiB)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Fordøjelsen - Hvad er sund kost?
Titel 2 Forplantning - Når to bliver til tre
Titel 3 Lactoseintolerance
Titel 4 Multiresistente bakterier
Titel 5 Fridykning
Titel 6 Blodprop i hjertet
Titel 7 Genteknologiske muligheder
Titel 8 Doping
Titel 9 Insulin
Titel 10 Biodiversitetskrise - og hvad så?
Titel 11 Alkohol og din sundhed
Titel 12 Fertilitetsproblemer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Fordøjelsen - Hvad er sund kost?

Formålet med 1. del af forløbet  om celler og membranprocesser er overordnet at rykke ved elevernes hverdagsforståelse af sammenhængen mellem celler og deres krop. Målet er, at de forstår de overordnede celletyper og at celler er grundlaget for liv.

I 2. del af forløbet et formålet, at give eleverne en faglig baggrund for at forholde sig til deres kost og kosten betydning for sundhed.

Indhold: Oversigt over kroppens organsystemer, celler og celletyper, membranprocesser, sund kost, fordøjelse, enzymer og hvad bruger man egentlig føden til? Kostrådene, energienheder, energibehov, energibalance og energifordeling), opbygningen af kulhydrater, proteiner, lipider, sult/mæthed, sukkerproblematik og regulering af blodsukkeret inkl. diabetes og GI.

I forløbet arbejdes naturligvis med de faglige mål jf. læreplanen.


Forsøg:
- Mikroskopering
- Osmose i kartofler
- Kostundersøgelse - en tur på McD
- Enzymatisk nedbrydning af stivelse
- Blodsukkermåling

Omfang: 14 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forplantning - Når to bliver til tre

Et forløb om Sex og hormoner

Forløbet tager udgangspunkt i følgende nøgleord: sex-strategier, sexsignaler, seksuelle reaktioners funktion, seksuel stimulering og kønsorganerne (indre og ydre), kønsorganernes differentiering, opbygning og funktion, kønshormoner (funktion og regulering), menstuationscyklus, befrugtning, prævention og seksuelt overførte sygdomme.
Afslutningsvis berørte vi samtykke-lovgivningen

Et delmål er at eleven opnår viden om kønshormonernes virkning og regulering, specielt begrebet feedback.


Øvelse:
- Mikroskopering af færdige præparater: sædceller, testikler, æggestok.
- Præventionsformer.
- Kønsorganerne - indre og ydre. Iagttagelse og beskrivelse af plastikmodeller.

Film: Sundhedsmagasinet, Den tid på måneden. 26 min

Omfang: 30 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Lactoseintolerance

Vi arbejder særlig med eksemplet laktoseintolerance. I forløbet ser vi på hvordan man arver egenskaber. Forløbet starter med den klassiske Mendelske genetik og dets grundbegreber. I anden del af forløbet ser vi på det molekylære grundlag (DNA) for arvelighed.

Indhold er bl.a.:
1. del:  fænotype, genotype, gen, allel, homozygot, heterozygot, dominant, recessiv, arv og miljø debatten, analysekryds, stamtavleanalyse, epistasi, co-dominans, multiple alleler, blodtypernes genetik, to gens nedarvning, Mendels 1. og 2. lov, kønsbundet nedarvning og mitose/meiose.

2. del: Det centrale dogme, DNA opbygning, DNA-replikation, DNA-polymerase, RNA-polymerase, RNA, proteinsyntese (transskription og translation), sammenhængen mellem gen, protein og egenskab, samt mutationer.

Forløbet relaterer til følgende stof:
Kernestof: nucleinsyrer, nedarvningsprincipper, replikation, proteinsyntese, mutation, mitose, meiose.
Supplerende stof: Sundhed, sygdom og medicin.

Der arbejdes løbende med de faglige mål jf. læreplanen.

Forsøg og praktisk arbejde
- DNA-byggesæt
- Oprensning af DNA
- Blodtypebestemmelse
- 9:3:3:1 udspaltning i majsplanter
- Hvem er laktose-intolerant? (Et forsøg med Laktase)

Omfang: 52 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Multiresistente bakterier

Multiresistente bakterier - Hvorfor skal vi bruge mindre antibiotika?

Indhold er bl.a.: Gavnlige og skadelige bakterier, Antibiotikaresistens, vækstfaktorer, bakterievækst og - tælling, bakteriers inddeling/toxonomi, evolution, betydningen af variation, naturlig selektion, seksuel selektion, vira, typer af vira, en virus' livscyklus, infektionsbiologi, pandemier, proteiner og deres struktur, enzymer.

En vigtig faglig pointe i forløbet er sammenhængen mellem enzymer, proteiner, proteinsyntese, mutationer, variation, naturlig selektion og antibiotikaresistens hos bakterier.

Forløbet relatere til følgende stof i læreplanen:
Kernestof: Mikrobiologi: vækst og vækstfaktorer, infektionsbiologi og resistens. Virus: opbygning og formering. Enzymer: opbygning, funktion og faktorer, der påvirker enzymaktiviteten. Gæring. Evolutionsbiologi: biologisk variation og naturlig selektion

Supplerende: Sundhed, sygdom og medicin

Der arbejdes løbende med de faglige mål jf. læreplanen.

Forsøg:
- Selektionsforsøg, det klassiske bønneforsøg med farve og baggrund.
- Mikrobiologisk dyrkningsforsøg.
- Antibiotikaresistens hos bakterier.
- Gæringsforsøg, enzymaktivitet og temperatur.

Omfang: 57 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Fridykning

Formål: Vi arbejder i særlig grad med: oversigt over kroppens organsystemer, åndedrætssystemet, lungernes opbygning og ventilation, gasudveksling, iltbindning, iltens vej til cellerne, regulering af åndedræt, syre-base-regulering, fridykning og dykkerrefleks. regulering af åndedræt, nervesystemet inddeling, neuronet opbygning, membranpotentiale, aktionspotentiale, natrium-kalium-pumpen, synapsen og transmitterstoffer.

Forløbet relatere til følgende stof i læreplanen:
Kernestof: oversigt over kroppens organsystemer, åndedrætssystem, blodkredsløb, nervesystem.
Supplerende stof: sundhed, sygdom og medicin.

Der arbejdes løbende med de faglig mål jf. læreplanen.

Forsøg:
- Vitalkapacitet og kroppens dimensioner.
- Bestemmelse af hæmotokrit
- Dykkerrefleks
- Sansefysiologiske forsøg

Omfang: 22 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Blodprop i hjertet

Vi arbejder i dette forløb med blodkredsløbet, hjertets funktion og opbygning, typer af blodkar og deres funktion, blodtryk, regulering af blodtryk, venepumpe, blodets bestanddele, kransarterien og blodprop i hjertet. Desuden arbejde med sammenhængen mellem livsstil og åreforkalkning.

Der arbejdes løbende med de faglig mål. Det er i dette forløb særlig fokus på disse faglige mål:
- Anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af enkle biologiske problemstillinger
- Indsamle, vurdere og anvende faglige tekster og informationer fra forskellige kilder
- Anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger.

Forløbet relaterer til følgende stof i læreplanen:
Kernestof: Blodkredsløb og lipider.
Supplerende stof: Sundhed, sygdom og medicin.

Forsøg:
- Blodtryk
- Dissektion af svinehjerte
- Gelelektroforese: DNA-undersøgelse Hyperkolesterolæmi


Film: Sundhedsmagasinet - Ballonoperation, DR1, 2018

Omfang: 13 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Genteknologiske muligheder

Forløbet skal ses som en naturlig fortsættelse af genetikforløbet.
Forløbet drejede sig primært om gensplejsning og analyse af gener, men kloning blev også inddraget.
Gensplejsningsdelen handlede primært om fødevareforædling, mens kloningsdelen handlede bl.a. om fremtidsperspektiverne ved terapeutisk kloning. Endvidere arbejder vi med hvad man kan bruge viden om gener til i forbindelse med gensplejsning og kloning. Gensplejsningsdelen inddrog sammenhængen mellem gen-protein-egenskab, hvor kloning bl.a. blev brugt som en indgang til at tale om bioetik.
Vi kigger på hvordan man kan analysere DNA med metoderne PCR og DNA-sekventrering.

Gensplejsning af mikroorganismer, plasmider, restriktions- og ligase-enzymer, markørgener og selektion, blokering af gener, Sense-antisense og knock-out mus, transgene planter og dyr, PCR, sekventering, gelelektroforese, kloning og stamceller

Forløbet relaterer til følgende stof i læreplanen:
Kernestof: genteknologi
Supplerende stof: bioteknologi

Vi arbejder i særlig grad med disse faglige mål
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af enkle biologiske problemstillinger
̶  tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed og til risikofaktorer ved arbejde med biologisk materiale
̶  formulere sig såvel mundtligt som skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
̶  anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger


Forsøg
Gelelektroforese (interaktiv webbaseret øvelse)
Kloning ved kernetransplantation (interaktiv webaseret øvelse)

Omfang: 19 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Doping

Forløbet er et kort forløb i to dele, hvor første del er en klassik gennemgang af hormonsystemet. Den anden del er et miniprojekt om doping, hvor eleverne arbejder med et selvvalgte hormon.

Nøgleord i forløbet er: hormon, receptor, målcelle, transport, vand- og fedtopløselige hormoner,  signalkæde, biologisk respons,  negativ feedback.

Forløbet relaterer til kernestofområderne: hormonel regulering og membranprocesser.


Omfang: 14 sider + selvvalgt materiale

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Insulin

Forløbet er en kort tematiseret forløb om insulins virkning og produktion vha. genteknologi.

Nøgleord i forløbet: Diabetes, insulin,  bugspytkirtel, beta-celler,  proteiners struktur (primær- og sekundær struktur), blodsukker, GLUT4, GLUT2, proteinsyntese, transkription, RNA-polymerase, translation, ribosom, Golgi, gensplejsning (plasmid-metode).

Forløbet retter sig mod kernestof omkring cellebiologi, membranprocesser, proteiner, genteknologi, kroppens organsystemer, hormonel regulering.


Omfang: 25 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Biodiversitetskrise - og hvad så?

Vi tager udgangspunkt i biodiversitetskrisen og arbejder os gennem: Økosystemets begrebet, primærproduktion, produktionsmåling, sekundærproduktion, energistrømme og stofkredsløb (N-kredsløb, C-kredsløb og P-kredsløb), biodiversitet, nøglearter, truede arter, naturnationalparker, faunapassager, grønne korridorer i landskabet, samspil mellem art og miljø niche, habitat, begrænsende faktor, samspil mellem arter (konkurrence, prædation, herbivori og parasitisme), regnskov vs dansk skov, fotosyntese.

Forløbet afsluttes med et mini-projektarbejde om biodiversitet, hvor eleverne arbejder med følgende spørgsmål:
- Hvad er biodiversitet (de tre typer)?
- Hvordan måler man biodiversitet?
- Hvor er biodiversiteten lav/høj og hvordan opstår biodiversitet?
- Hvordan er det gået med biodiversiteten, og hvorfor?
- Hvordan kan man forbedre biodiversiteten (lokalt)

Forløbet relaterer sig til følgende stof fra læreplanen:
Kernestof: Fotosyntese, samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme, C-, N- og P-kredsløb og biodiversitet.
Supplerende stof: biologisk produktion, bæredygtighed, miljøbeskyttelse og bioetik.

Der arbejdes løbende med de faglige mål jf. læreplanen.

Forsøg:
- Fotosyntese
- Respirationstab og økologisk effektivitet i melorm
- Papirkromatografi af plantestoffer.

Film:
Film: Danmark redder jord - Da insekterne forsvandt. TV2, 2021, 41 min.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Alkohol og din sundhed

Et tematiseret forløb hvor vi arbejder med alkohol. Vi ser på hvordan alkohol optages, hvordan  nervesystemet påvirkes, hvordan alkohol gennem forskellige enzymsystemer nedbrydes i leveren, stofskifteprocesser og helbredsmæssige konsekvenser af alkohol indtag.

Nøgleord i forløbet: Alkohol, polær/upolær, cellemembranen, fosfolipider, membranpotentiale, aktionspotentiale, synapsen, tærskelværdi, hæmmende og fremmende synaper, GABA-receptoren, enzymer, stofskifteprocesser (Glykolyse, Gæring, Krebs cyklus og elektrontransportkæde), fedtlever.

Forsøg:
- Alkohol og cellemembranen
- Promillens effekt på koordination og reaktionstid (promillebrille)

Film:
- Alkoholeksperimentet ( 1 ). TV 2, 2023, 40 min
- Alkoholeksperimentet ( 2 ). TV 2, 2023, 40 min
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Fertilitetsproblemer

Forløbet er et tematiseret forløb hvor vi arbejder med forplantning, fertilitet og hvordan hormonforstyrrende stoffer kan være årsag til fertilitetsproblemer.

Nøgleord: Mandens kønsorganer, kønshormoner, sædproduktion, de kvindelige kønsorganer og menstruationscyklus, DNA, DNA-replikation, mitose og meiose, Fertilitetsproblemer, Hormonforstyrrende stoffer og mennesket. PCR, gelelektroforese og FISH (koblet til fosterdiagnostik).


Forsøg:
- Kemiluppen: er der hormonforstyrrende stoffer i dine produkter.
- Gelelektroforese.

Film:
Sundhedsmagasinet - hormonforstyrrende stoffer.

Omfang: 42 sider

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer