Holdet 2023 DaA/1q - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution X - Slagelse Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Claus Poulsen, Matheus Tobias Peifer
Hold 2023 DaA/1q (1q DaA, 2q DaA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro
Titel 2 Vikingetid og middelalder
Titel 3 Dokumentarfilm og PP1
Titel 4 Sproglige billeder og figurer i dansk lyrik
Titel 5 Historieopgaven - skriftlighed og formelle krav.
Titel 6 Den analyserende artikel
Titel 7 Studietur til Berlin - drejebog og dokumentarfilm
Titel 8 Drama og ’De skrigende halse’
Titel 9 Om den analyserende artikel og skriftlig årsprøve
Titel 10 Retorik og argumentation
Titel 11 Analyse af litteratur: Pigedyr
Titel 12 Nyhedsformidling
Titel 13 Det moderne gennembrud
Titel 14 Dansk i praksis
Titel 15 Holberg og oplysningstiden
Titel 16 Eksistentialisme
Titel 17 Gys & uhygge
Titel 18 Gys & uhygge

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro

Klasseøvelser/trivselsøvelser og introduktion til danskfaget på gymnasieniveau.

Desuden mentortimer med oplysninger om skolen og dens IT-systemer mm.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vikingetid og middelalder

Vikingetid og Middelalder
Intro til danskfaget, herunder tekstlæsninger af ældre danske tekster.

Teori:
’Litteraturens Linjer’, side 8-12.
Om typer af sagaer, Om nordisk mytologi, Om samtidens historie i litteraturen

’Litteraturens Veje’, Den norrøne digtning (1. kap.)
Om vikingetiden, Hvem var vikingerne?, Vikingernes fortællinger, Ættens betydning, Familie og ægteskab, Æren og eftermælet, De islandske sagaer, Emigration til Island, Islandsk samfund og lov, Sagaernes stilistiske træk, Fortælleteknik i sagaerne, Typer af sagaer.

’Litteraturens Linjer’, side 12-14, 16-20. Lettere redigeret
Den danske middelalder, Det feudale samfund, Folkeviser, Ridderviser, Folkeeventyr.

Folkeeventyr som genre, https://analysesiden.dk/folkeeventyr/
Skæmteeventyr, Trylleeventyr, Fællestræk i eventyr, Kontraktmodellen.

Noter til dansk litteratur i middelalderen
Den danske middelalder, Det feudale samfund, Folkeviser, ridderviser, folkeeventyr.
Tekster:
’Erik den Rødes saga’, uddrag
http://heimskringla.no/wiki/Erik_den_R%C3%B8des_saga
’Ebbe Skammelsen’, riddervise
’Ebbe Skammelsen’, tegneserie
’Kong Lindorm’, folkeeventyr
’Kong Lindorm’, oplæsning - Kong Lindorm oplæst:
https://www.youtube.com/watch?v=42_FB75sUc0

Desuden guidet besøg på Trelleborg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Dokumentarfilm og PP1

Dokumentarfilm og PP1
Teori:
Dokumentarfilmskompendium:
Bearbejdelse af virkeligheden, Autenticitetsmarkører i dokumentarfilm, Brug af fiktion og fiktionskoder, Oversigt over fakta -og fiktions-koder, billedbeskæring, Perspektiv, Lyd, Dokumentartyper (portræt, sociologisk, institution, sagsorienteret, Dokumentarens opbygning, Dokumentariske fortælleformer (autoritativ, observerende, interaktiv, poetisk), Bølgemodel og berettermodel.
’Dansk for voksne 2’, side 62. Henrik Poulsen, Dansklærerforeningen, 2002.
’Den iscenesatte virkelighed. Fra nyheder til reality’, Gitte Horsbøl og Jette Meldgaard Harboe. Systime, 2004 side 8-10, 59-61, lettere redigeret.

Videoer:
Det første minut af følgende 2 klip:
https://www.dr.dk/bonanza/serie/219/kjersgaards-danmarks/28681/danmarkshistorie-0312---korset-og-svaerdet
https://www.dr.dk/drtv/se/indefra-med-anders-agger_-buret-inde-paa-8-kvm_357558
’Blodets Bånd’, Made in Copenhagen, 2013, Instruktør: Christian Sønderby Jepsen efter ide af Pernille Bervald Jørgensen. https://www.youtube.com/watch?v=STKVIgRxvl8
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Sproglige billeder og figurer i dansk lyrik

Sproglige billeder og figurer i dansk lyrik
Teori:
’Sproglige billeder og figurer’, kompendium.
Semantiske områder, metafor, besjæling, personifikation, simili, symbol, Traditionelle digte (metriske), frie strofer, rimmønstre, allitterationer, assonans, antiteser og kontraster.
’Litterær analyse af digte’. Fra Håndbog til dansk’, Systime online
’Myten om Ikaros’, fra lex.dk, lettere redigeret.
’Kort om romantikken’ – Noteark.

Tekster:
’Der er et yndigt land’, Adam Oehlenschläger, 1819.
’Danmarks Trøst’/’Langt højere bjerge’, N.F.S. Grundtvig, 1820.
’Præludium’, St. St. Blicher. Fr digtsamlingen ’Trækfuglene’, 1838.
’Vinger’, Karen Blixen, ca. 1915.
’BORDELPIGE DRÆBER UFØDT’, Rudolf Broby-Johansen. Fra digtsamlingen ’BLOD’, 1922.
’Angst’, Tom Kristensen. fra romanen ’Hærværk’ (1930)
’Natmaskinen’, Michael Strunge (1983).
'Jeg så et træ', på dansk og svensk, Edith Södergran, 1916. Dertil en kort bio.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Sproglige billeder og figurer - svarark 14-12-2023
Opgaveark - 'Langt højere bjerge' 10-01-2024
Opgaveark - 'Præludium' 15-01-2024
Opgaveark - 'Angst' Af Tom kristensen 17-01-2024
Analyse af digt 24-01-2024
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Historieopgaven - skriftlighed og formelle krav.

Skriftlig vejledning ifm. Historieopgaven.
Teori:
’Formelle krav til historieopgaven’, lærerdokument
’Vejledning til historieopgaven’, lærerdokument
’Øvelser i sprog og grammatik’, lærerdokument
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Den analyserende artikel

Teori:
'Om den analyserende artikel', fra UVM's hjemmeside
'Kommatering og word' - lærerdokument

Omlagt skriftlighed. Emnet er en af digtene gennemgået i lyrikforløbet.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering af opgaverarket til 'Vinger' 21-02-2024
'Natmaskinen' - Arbejdsark 28-02-2024
Analyserende artikel om digt 13-03-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Studietur til Berlin - drejebog og dokumentarfilm

Berlin – studietur (selvvalgt emne til dokumentarfilm om Berlin)
Teori:
Repetition af det teoretiske materiale for dokumentarfilmsforløbet.

Skriftlig/mediebaseret opgave
Udarbejdelse af drejebog med forside og scenesider.
Film i grupper ud fra drejebog over de enkelte scener og frem til den færdige film. Gruppearbejde.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Drejebog til Berlin-dokumentar 10-04-2024
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Drama og ’De skrigende halse’

Drama og ’De skrigende halse’

Teori:
Materiale fra dokumentarfilmsforløbet – herunder specielt fiktionskoder og berettermodel. Herudover almindelig person -og miljø-karakteristik.
’Mest om drama’ – lærerdokument om dramaets historie – kort fortalt.

Videoer:
De skrigende Halse på DR Gensyn
https://www.dr.dk/drtv/program/de-skrigende-halse_414523

Sex Pistols - God save the queen
https://www.youtube.com/watch?v=yqrAPOZxgzU

Joy division - Love will tear us apart
https://www.youtube.com/watch?v=zuuObGsB0No

The Clash - Should I stay or should I go
https://www.youtube.com/watch?v=xMaE6toi4mk

The Sods - Copenhagen
https://www.youtube.com/watch?v=KcIEKgSnJ5o
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
De Skrigende halse 15-05-2024
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Om den analyserende artikel og skriftlig årsprøve

Teori:
’Om den analyserende artikel’, fra UVM’s hjemmeside.
Læsning af eksemplarisk analyserende artikel, fra UVM’s hjemmeside.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
De Skrigende halse 15-05-2024
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Retorik og argumentation

Forløbsbeskrivelse
Hvordan taler man overbevisende? Og hvordan taler man sandt? Det er to de to grundlæggende spørgsmål, som vi forholder os til i vores forløb om retorik og argumentation, der i høj grad kommer til at kredse om køn og seksualitet som emne. Vi forholder os til både taler og argumenterende artikler og dygtiggør os til at vurdere, i hvor høj grad de lyder godt og taler sandt.

Faglige mål
Eleverne skal træne at:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt.
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed.
– analysere, fortolke, vurdere og perspektivere ikke-fiktive tekster.
– demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag.
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation.
– analysere og vurdere tekster fra sociale medier.

Faglige begreber
Ciceros retoriske pentagram
Afsender, modtager, emne, situation, sprog - og hvordan de skal hænge sammen

Appelformerne
Patos, logos, etos

Talegenrer
den politiske tale, lejlighedstalen, den informative tale

Retoriske figurer
Anafor, parallel, epifor, epanastrofe, allitteration, assonans, trikolon, antitese, paradoks, apostrofe, retorisk spørgsmål

Toulmins argumentationsmodel
Påstand, belæg, hjemmel, styrkemarkør, gendrivelse, rygdækning

Materialer
Teori
• Kapitlerne "Retorik", "Sproglige figurer" & afsnittet "Toulmins argumentationsmodel" i: Larsen, Ole Schultz: Håndbog til dansk: Litteratur, sprog, medier. Systime og dansklærerforeningen 2015
• ”Retorik og argumentation – Toulmins argumentationsmodel”, Youtube-video af Søren Vrist Christensen, 2020.  
• Kapitlet "Diskurs" i: Campion, Ditte: Blik for køn. Dansklærerforeningen, 2018

Tekster
• Michael Laudrups vindertale v. DIF's 250-års jubilæum
• Sara Omars nytårstale i Deadline, 2018
• ”Ibi-Pippi har fået mine øjne op for, hvor problematisk juridisk kønsskifte er”, Marie Bjerre i Jyllands-Posten d. 14.08.2024
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Analyse af litteratur: Pigedyr

Forløbsbeskrivelse
Litteratur er weird. Sådan sagde jeres dansklærers professor på universitetet altid. Og det er netop det, vi skal lære at forholde os til i dette forløb, hvor vi fra ende til anden læser Cecilie Linds roman: Pigedyr. En roman er et forunderligt og fremmed objekt, som inviterer os ind i en verden, der udfordrer os på godt og ondt. I dette forløb fokuserer vi på læseoplevelsen af en roman, der har udfordret mange. Den har givet anledning til følelser af ubehag, væmmelse, indignation, morskab og begejstring, og vi vil rumme alle disse følelser i læsningen. Undervejs får vi trænet nogle helt grundlæggende begreber, som vi kan bruge i bl.a. litteraturanalysen.

Faglige begreber
Roman som genre

Metafor og metaforanalyse, herunder realplan, billedplan og den tredje betydning

Fortæller, synsvinkel og fremstillingsformer, herunder
Alvidende fortæller, jegfortæller, 3.-personsfortæller, indre syn, ydre syn, medsyn, bagudsyn

Tekstanalyse i øvrigt
Personkarakteristik (indre, ydre), miljøkarakteristik (socialt miljø, fysisk miljø), tema, budskab, komposition

Materialer
Teori
"Håndbog til dansk", Ole Larsen, s.1-10, 15-19

Tekster - værklæsning
"Pigedyr", Cecilie Lind, 2022

Faglige mål (fra læreplanen)
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Nyhedsformidling

Formål
I dette forløb arbejder vi med nyhedsanalyse. Vi fokuserer på tabloidavisen og omnibusavisen som type med Ekstra Bladet og Politiken som eksempler samt pressefotografiet som genre. Eleverne skal træne at:

– analysere nyhedsformidling
– demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag.
– navigere og udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage i og bidrage til digitale fællesskaber.
– analysere og vurdere mediers brug i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge.

Faglige begreber
Avistyperne, herunder omnibusavisen, tabloidavisen, nicheavisen, gratisavisen og regional- og lokalavisen
De journalistiske storgenrer, herunder nyheden, reportagen, kommentaren og baggrundsanalysen
De fem nyhedskriterier, VISAK: Væsentlighed, Identifikation, Sensation, Aktualitet, Konflikt
Nyhedstrekanten
Click-bait
Basale filmiske virkemidler
Pressefotografiet, herunder "det rette øjeblik"

Metoder
Analyse og vurdering af nyhedsmedietekster
Filmanalyse og -fortolkning
Analyse af visuelle udtryksformer (pressefotografier)

Materialer
Baggrundslitteratur
Christensen, Peter et.al: "De journalistiske storgenrer" i Store nyheder, s.1-4
Langdahl, Berit Riis: "Analyse af avisnyheder og pressefotografi" i Krydsfelt, s.348 - 352, 355-361

Tekster
Alle digitale og aktuelle forsider på følgende aviser: Berlingske, Ekstra bladet, Børsen, Sjællandske
Selvvalgt artikel fra egen tidslinje
Ekstra bladet: "Supermodel vækker opsigt: Til fest i gennemsigtig kjole", 15.1.2023
Ekstra bladet: "TRUMP SEJR KAN KOSTE DIG DYRT", 7.11.2024'
Politiken: "Eksperter: Vær bange, hvis Trump vinder valget, vær meget bange", 4.11.2024
Krogh, Mikhala: Ekstra Bladet: uden for citat. 2014 (VÆRK)

Pressefotografier
Afghansk pige
Den brændende munk
Napalm pigen
Gribben og den lille pige
Alan Kurdi
Selvvalgt pressefotografi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Det moderne gennembrud

DET MODERNE GENNEMBRUD

Formål
I dette forløb dykker vi ned i det moderne gennembrud som litteraturhistorisk periode og kulturhistorisk strømning. Vi fokuserer særligt på realisme. I arbejdet med de realistiske tekster fokuserer vi i øvrigt på indignationen som grundfølelse i fremstillingen af uretfærdigheden i samfundet. Eleverne skal træne at:

– analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster.
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
– læse et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder fra de seneste fem år.
– læse tekster fra oplysningstid, realisme og modernisme.
– læse kanonforfatterne Herman Bang, Henrik Pontoppidan og Martin Andersen Nexø

Faglige begreber
Realisme / socialrealisme
Indignation
Impressionisme
Det moderne gennembrud
De tre K'er: Køn, klasse og kirke
Miljø
Billedsprog

Metoder
Litteraturanalyse- og fortolkning
Tekster gennem kreative arbejdsprocesser
Læreroplæg
Analyse af visuelle udtryksformer (malerier)

Materialer
Baggrundslitteratur:
Kjær-Hansen, Barbara: "1870-1890: Det moderne gennembrud" i Litteraturhistorien på langs og på tværs. s.1-7

Tekster:
Bang, Herman: "Den sidste balkjole" (1887)
Bendekilde H. A.: "Udslidt", 1889
Ibsen, Henrik: "Et Dukkehjem", 1879 (VÆRK)
Lundbye, Johan Thomas: "Efterårslandskab, Hankehøj ved Vallekilde," 1846-47
Monet, Claude: "Indtryk. Solopgang" (1874)
Nexø, M. A.: "Lønningsdag. En udyl." (1900)
Pontoppidan, Henrik: "Bonde-Idyl", 1883 (uddrag)
Pontoppidan, Henrik: "Ane-Mette", 1887
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Dansk i praksis

Dansk i praksis

Formål
I dette forløb arbejder vi både teoretisk, praktisk og kreativt med virkelighedsnære problemstillinger inden for et selvvalgt erhvervsfelt. Eleverne skal med danskfaglig metodik i bagagen analysere, vurdere og intervenere i en virksomheds kommunikationsflade, som de kunne forestille sig at arbejde for en dag. Eleverne skal træne at:

– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt.
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber.
– analysere og vurdere teksters kommunikative betydning.
– undersøge virkelighedsnære problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes.

Indhold
Kommunikationssituationen / Ciceros pentagram (kendt fra tidligere forløb).

Metoder
– kommunikationsanalyse
– analyse og vurdering af mediers brug i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.
– innovativt arbejde / løsningsudvikling

Materialer
Selvvalgt virksomheds kommunikationsflade (VÆRK)

Evaluering
Elevernes analytiske, teoretiske og vurderende arbejde evalueres ud fra arbejdsark.
Deres innovationsevne vurderes ud fra det praktisk-kreative produkt: en intervention i / forbedring af en virksomheds kommunikationsflade.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Holberg og oplysningstiden

HOLBERG OG OPLYSNINGEN

Formål
I dette forløb arbejder vi med oplysningstiden som litteraturhistorisk strømning og kulturhistorisk periode.Vi fokuserer i den sammenhæng på Ludvig Holberg og hans komedier og epistler. Eleverne skal træne at:

– analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster.
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
– læse kanonforfatteren Ludvig Holberg.

Indhold
Oplysningstiden, herunder den nye borgerlige offentlighed, fornuft og rationalisme, klassicisme
Epistlen som genre
Komedien som genre

Metoder
Tekster gennem kreative arbejdsprocesser
Litteraraturanalyse og -fortolkning
Gruppearbejde, læreroplæg, filmscreening

Materialer
Kjær-Hansen, Barbara et.al.: "Oplysningstidens samfund" + "Klassicismen" + "Oplysningstidens genrer" i Litteraturhistorien på langs og på tværs.

Holberg, Ludvig: "Epistel 395". 1749
Holberg, Ludvig: Erasmus Montanus. 1747
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Eksistentialisme

Eksistentialisme

Formål
I dette forløb beskæftiger vi os med eksistentialismen som filosofisk strømning og litterær læsemetode. Vi arbejder både med, hvordan eksistentialistiske tanker kan bruges til at forstå vores eget liv, og hvordan de optræder i litteratur og på film. Eleverne skal træne at:

– analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster.
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
– læse kanonforfatterne Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.
– foretage litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer.

Indhold / faglige begreber
Eksistentialisme, herunder essens/eksistens, valget, frihed, angst, krise
Liv-krise-angst-valg-modellen
Amor fati - elsk din skæbne, uanset hvad den byder dig
Beslutningspunktet og konsekvenspunktet (eksistentialistisk dramaturgi)

Metoder
Induktive metoder med elevernes egne valg
Litteratur- og filmanalyse
Digtanalyse med fokus på semantiske skemaer

Materialer
Baggrundslitteratur:
Henriksen, Liselotte: "Hvad er eksistentialisme?" + "Eksistentialistisk læsning i praksis" i Eksistentialisme i dansk, Systime iBog

Tekster:
Blixen, Karen: "Livets veje" i Den afrikanske farm. 1937
Hansen, Martin A.: "Agerhønen" i Agerhønen. 1947
Matthiesen, Mads: Dennis. Super 16, 2007
Rifbjerg, Klaus: Under vejr med mig selv. 1956
Seeberg, Peter: "Patienten" i Eftersøgningen og andre noveller. 1962
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Gys & uhygge

GYS & UHYGGE

Formål
I dette forløb dykker vi ned i uhyggen i litteratur og på film. Vi skal beskæftige os med det teoretiske spørgsmål: hvorfor oplever mennesker uhygge, og hvorfor vælger vi frivilligt at læse uhyggelige tekster og se uhyggelige film? Vi skal træne elevernes evne til at:

– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster.
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
– læse et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder fra de seneste fem år.
– læse tekster fra romantik og modernisme.
– læse dansk litteraturs kanon: H. C. Andersen, Johannes V. Jensen, Tom Kristensen.

Indhold
Freuds psykoanalyse, herunder: id/ego/superego, "das Unheimliche," lystprincippet/realitetsprincippet
Filmanalyse, herunder særligt fokus på billedkomposition (vandrette, lodrette, diagonale og kælkede linjer)

Metoder
Undrespørgsmål og fortolkningshypoteser
Højtlæsning
Litteraturanalyse og -fortolkning
Kreativ bearbejdning af tekster / remediering

Materialer
Baggrundstekster:
Krog, Ebbe et.al.: Gys, splat og Freud. s.22-26, 33-34

Litteratur:
Andersen, H. C.: Skyggen. 1847, https://www.andersenstories.com/da/andersen_fortaellinger/skyggen
Ingemann, B. S.: "Glasskabet" i Nye Eventyr og Fortællinger, 1847
Jensen, Johannes V.: "Vinternat." i Nye myter. 1908
Alfredson, Tomas: Låt den rätte komma in. 2008 (VÆRK)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Gys & uhygge

GYS & UHYGGE

FORMÅL
I dette forløb dykker vi ned i uhyggen i litteratur og på film. Vi skal beskæftige os med det teoretiske spørgsmål: hvorfor oplever mennesker uhygge, og hvorfor vælger vi frivilligt at læse uhyggelige tekster og se uhyggelige film? Vi skal træne elevernes evne til at:

– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster.
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
– læse et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder fra de seneste fem år.
– læse tekster fra romantik og modernisme.
– læse dansk litteraturs kanon: H. C. Andersen og Johannes V. Jensen.

INDHOLD
Freuds psykoanalyse, herunder: id/ego/superego, "das Unheimliche," lystprincippet/realitetsprincippet
Filmanalyse, herunder særligt fokus på billedkomposition (vandrette, lodrette, diagonale og kælkede linjer)

METODER
Undrespørgsmål og fortolkningshypoteser
Højtlæsning
Litteraturanalyse og -fortolkning
Kreativ bearbejdning af tekster / remediering

MATERIALER
Baggrundstekster:
Krog, Ebbe et.al.: Gys, splat og Freud. s.22-26, 33-34

Litteratur:
Andersen, H. C.: Skyggen. 1847, https://www.andersenstories.com/da/andersen_fortaellinger/skyggen (VÆRK)
Ingemann, B. S.: "Glasskabet" (1847) i Nye Eventyr og Fortællinger
Jensen, Johannes V.: "Vinternat." i Nye myter. 1908
Alfredson, Tomas: Låt den rätte komma in. 2008 (VÆRK)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer