Holdet 2024 OlC/3t - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Slagelse Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Zerina Adulovic Martinovic
Hold 2024 OlC/3t (3t OlC)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Homer
Titel 2 Forløb 2: Herodot
Titel 3 Forløb 3: Skulptur
Titel 4 Forløb 4: Antigone
Titel 5 Forløb 5: Filosofi/ Platon og Seneca

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Homer

FORMÅL: Eleverne skal kunne:
– analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur.
– identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster.
– overveje, hvorledes antikken har sat sig sprog i efterantikke perspektivtekster.
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

INDHOLD:
Genren epos, det homeriske spørgsmål, mundtlig tradition og det episke kunstsprog (formelvers, epitheter mv.), helteopfattelser, den homeriske helt, arete, (timé, kleos), antropomorfisme, theofani, do ut des, civilisteres vs. uciviliseret.

MATERIALER:
Kernestof:
Homer: Odysseen 1.sang, vers 1-95, og fra 5. sang: v. 1-236 samt 9. sang i sin helhed.

Supplerende stof:
"Epos" s. 10-27 (græsk) i: Paideia, af Andreasen og Refslund Poulsen, Systime 2012


Perspektivtekster:
Henrik Nordbrandt: "På vej mod Ithaka", digt 1976

Omfang kernetekst: 32 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2: Herodot

FORMÅL:
- Analysere og fortolke oversatte græske  tekster både i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere europæisk kultur
– Identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
– Vise, hvorledes antikken har betydning i senere europæisk kultur
– Nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger

INDHOLD:
Starter med at læse en introduktion til Herodot: redigeret uddrag fra Paideia
- Bevægelse fra mythos til logos, poesi og prosa – Herodot vs. Thukydid (kort om ham)
- Herodots metode og stil som historiker
- Begreber til den antikke verdensopfattelse -> hybris, nemesis, moira, fatalisme, sofrosyne, ate, arete

MATERIALE: (34 sider)
Herodot ”Historia”, 'Kong Kroisos' i Herodot i Udvalg


Perspektiverende:
Amor fati (side 7 og 8 i studiematerialet lavet af Betty Nansen Teatret og Corona La Balance i anledning af teaterstykket Aeneas, der blev opført på Betty Nansen Teatret april 2006)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3: Skulptur

FORMÅL:
Formålet med forløbet er at eleverne skal opnå en fortrolighed med det græske formsprog igennem selvstændigt arbejde med skulpturerne. En kronologisk gennemgang af skulpturerne skal desuden give eleverne en fornemmelse af den udvikling der sker fra arkaisk tid til den hellenistiske periode.

Indhold:
Forløbet er gennemført med fokus på hver periode hvorefter eleverne selv har udarbejdet præsentationer.


Materialer - kernestof:

Arkaisk kunst ca 750 – 480 fvt
1. Sounion-kouros. H 3,05 m. Ca. 590-580 fvt. Nu Nationalmuseet, Athen

3. Anavyssos-kouros, H 1.94m, ca. 530-520 fvt. Nu Nationalmuseet i Athen

4. Aristodikos Kouros. Marmor. H 1,95 m. Ca. 510 fvt. Nu Nationalmuseet, Athen.

5. Berlin – kore. Marmor. H. 1,93 m. Ca. 580-570 fvt. Fra Keratea i Attika. Nu Antikensammlung, Berlin

6. Peplos-kore, H 1,17m, ca. 530 fvt, nu Akropolismuseet i Athen

7. Kore fra Akropolis, H 55 cm, ca. 510 fvt, Akropolismuseet i Athen

Tidlig klassisk kunst: ca. 480 – 450 fvt
8. Kritios – drengen. H. 86 cm.; marmor. Ca. 490-480 fvt, formodentligt af billedhuggeren Kritios, nu Akropolismuseet, Athen

9. Poseidon eller Zeus. Bronze. H. 2,09m. Ca. 460 fvt., bronze. Nu Nationalmuseet i Athen

10. Diskoskasteren, romersk kopi af græsk bronzeoriginal af Myron, H 1,55m, ca. 450 fvt, Nu Nationalmuseet i Palazzo Massimo i Rom

Høj-klassisk kunst ca 450 – 400 fvt
11. Spydbæreren, H 2,12 m, romersk kopi af græsk bronze original af Polyklet. Ca. 440 fvt. Nu Museo Nazionale i Napoli

12. Athene Lemnia, romersk kopi af skulptur af Phidias i 450'erne fvt. 207 cm. høj. Købt i Rom i 1728; nu i Albertinum i Dresden.

13. Venus Genetrix H. 153,7 cm. Romersk kopi af en græsk original fra ca. 430-400 fvt. Louvre, Paris


Sen-klassisk kunst ca. 400 – 323 fvt
14. Hermes med Dionysosbarnet, 215 cm. høj; marmor. Af billedhuggeren Praxiteles. . Ca. 350 fvt. Det diskuteres dog, om dette er det originale værk eller en senere kopi. Nu det Arkæologiske Museum i Olympia

15. Afrodite fra Knidos, H 2,04m, romersk kopi af græsk bronzeoriginal af Praxiteles, ca. 350 fvt, nu Vertikanmuseerne i Vertikanstaten.

16. Skraberen, H 2,05 m, romersk kopi af græsk bronzeoriginal af Lysippos, ca. 330 fvt, nu Vertikanmuseerne i Vertikanstaten.


Hellenistisk kunst 323 – 31 fvt
17. Laokoon. Marmor. H. 1,84m. Romersk kopi af græsk original fra ca. 100 fvt. Musei Vaticani, Rom.

18. Nike fra Samothrake. Marmor. H. 2,45m. Del af sejrsmonument fundet på øen Samothrake i det nordlige Ægæerhav. Ca. 200 fvt. Louvre Paris

19. Statue af en bokser. Bronzestatue med indlæpg i andre metallegeringer. H. 1,28 m. Enten fra 200-tallet eller fra 80 fvt. Fundet på Quirinalhøjen i Rom. Museo Nazionale delle terme i Rom.

20. Afrodite fra Melos/ Venus fra Milo. Marmor. H. 2,04 m. Ca. 130 fvt.

Perspektiverende skulptur:
1. Michelangelo, ”Moses”, marmor, 1513–1515, nu kirken San Pietro in Vincoli i Rom. 235 cm (renæssance)
2. Donatello, ”David”, bronze, 1420-1460, nu: Museo Nazionale del Bargello, Firenze. 158 cm (renæssance)
3. Bertel Thorvaldsen, ”Vinguden Bacchus”, gips, 1804, 140 cm (nyklassicisme)
4. Antonio Canova, ”Paolina Borghese”, marmor, 1808, nu Galleria Borghese, Rom. 92x200 cm (nyklassicisme)


Materialer, supplerende stof
Periodernes historiske rids fra oldportalen
Selv produceret materiale
Det perspektiverende stof fra oldportalen:
• Renæssance
• Nyklassicismen

Zerina har holdt et oplæg, med en PowerPoint som materiale, om romerske buster/skulpturer. Det er også udleveret til eleverne.


Eleverne har valgt at blive eksamineret i ukendt skulptur
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4: Antigone

Formål:
At stifte bekendtskab med en vigtig del af den europæiske kultur og at kunne formulere ligheder og forskelle mellem dengang og nu.

Indhold:
Gennem læsningen af Sofokles' Antigone stiftes bekendtskab med det antikke græske teater. Stykket fortolkes dels i forhold til samtiden, dels i forhold til nutiden.

Kernetekst:
Sofokles: Antigone (Otto Steen Due, Gyldendal)

Supplerende:
PDF: Andreasen, Brian og Refslund Poulsen, Jens: Paideia. Grundbog til oldtidskundskab. Systime, 2012, siderne 101-116

Perspektiverende:
Teater2Tusind: Opførelse af Antigone
'Antigone demonstrerer om fredagen'
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 5: Filosofi/ Platon og Seneca

FORMÅL:
– analysere og fortolke oversatte græske tekster både i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere europæisk kultur
– identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
– vise, hvorledes antikken har betydning i senere europæisk kultur
– nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger

INDHOLD:

Forløbet skal give eleverne et indblik i Platons tanker om eksistens og muligheder for erkendelse, specielt om areté, anamnesis, idélæren, elenchos (doxa, aporia, episteme) og kardinaldyderne. Ligeledes skal eleverne igennem perspektiverende tekster se, hvordan Platons tanker om eksistens kan siges at være gyldige i nutiden.

MATERIALER:  
Kernestof:
Platon:
"Hulebilledet" (fra "Kend dig selv" s. 163-170)
"Forsvarstalen" (fra ''Kend dig selv'' s. 211-246)


Perspektiverende tekst:
''Liljen og Dugdraaben' af A.W. Schack von Staffeldt
_____________________________________________________________________________

Stoicisme og Seneca

FORMÅL:
Forløbet har til formål at give eleverne et indblik i stoicismen og dens spor og relevans i moderne tid som den fremstilles i Senecas breve til Lucilius.
Der er fokus på:
– analysere og fortolke oversatte romerske tekster både i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
– identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
– ̶ overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

INDHOLD:
Med udgangspunkt i den moderne problemstilling, der handler om, hvordan vi bør leve vores liv, arbejder vi med Senecas udgave af den stoiske filosofi, som den kommer til udtryk i hans moralske breve. Vi perspektiverer tilbage til Platon også.

Vi har hos Seneca fokus på begreberne: logos, fysis, anima, ratio, affectus, den stoiske vismand og moira/ fatum.

MATERIALER:
Kernestof:
Seneca: "Moralske breve" til Lucilius:
- Brev 1 (om tid) (Kell Commerau Madsen & Hans Gregersen)
- Brev 47 (om slavers forhold), brev 54 (om døden) og brev 41 (guderne) oversat af Henrik Bolt-Jørgensen

Perspektiverende stof:
"Vi er unge og deprimerede, og kuren hedder stoicisme", kommentar af Oscar Cordes Hvass, Berlingske, 7. april 2022

Supplerende stof:
"Filosofi i hellenistisk tid og hos romerne", Paideia s. 159-163 (stoicisme og Seneca).
"Brevkursus i det rette liv", af Søren Hindsholm, fra hindsholm.dk

Omfang af kernestof: 7.sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer