Holdet 2024 OlC/3u - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Slagelse Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Anja Lykke Jakobsen
Hold 2024 OlC/3u (3u OlC)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 OL
Titel 2 Mythos - logos
Titel 3 Historiografi
Titel 4 Græsk & romersk arkitektur
Titel 5 Mythos - logos #2 (Antigone)
Titel 6 Filosofi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 OL

Formål
· At analysere og fortolke græske tekster i oversættelse både i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere europæisk kultur med fokus på opfattelsen af krop og sjæl.
· At forstå sportens og de olympiske leges oprindelse og betydning for det antikke menneskes liv.

Indhold
Forløbet tager udgangspunkt i en moderne problemstilling: hvad er kultur? Vi skal arbejde med de kulturelle elementer der indgår i de antikke olympiske lege, som samtidig vil fungere som en slags introduktion til faget. Vi begynder så småt at arbejde med fagets vigtige begreber af læsningen i faget og skyder i gang med både epos og prosa. Kerneteksten ”Anacharsis” læses med fokus på de antiteser dialogen opstiller mellem grækerne og skyterne, bl.a. levemåde, uddannelse og den væbnede kamp. Epet ”Odysseen” af Homer læses i et meget kort uddrag hvor hovedpersonen kastes ud i forskellige sportsgrene.

Materialer
Kernestof:
Lukian: Anacharsis, v. Ole Balslev og Chr. Gorm Tortzen, Museum Tusculanums Forlag, 2007. 22 sider
Homers Odysseen, 8, 109-255 v/ Otto Steen Due. 3 sider

Supplerende stof:
”På sporet af det olympiske" af Johan Bender, Anders Brok og Per Jørgensen, Danmarks Idrætsforbund og Danmarks Olympiske Komité, GISP nr. 104, okt. 2000 pp. 5-15
Nationalmusset, Discipliner ved ol, fra: https://natmus.dk/historisk-viden/verden/middelhavslandene/graekenland/de-olympiske-lege/discipliner/ (09.08.2021)

Perspektiverende stof:
”Er sporten vor tids religion?” Af ASKER HEDEGAARD BOYE, Politiken, 22.07.2007

Antikke basistekster i alt i forløbet: 25 sider
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Mythos - logos

Formål:
Det er formålet med forløbet at eleverne skal kunne:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Indhold:
Tekstsøjlen forsøger at tone oldtidskundskab ind i en studieretning med biologi og kemi.
Eleverne skal arbejde med kendskabet og forståelsen af overgangen fra mythos til logos, dvs. fra en forklaringsmodel der tager udgangspunkt i guderne, til en model der tager udgangspunkt i en begyndende videnskab. Vi arbejder desuden med forståelse af den første lægevidenskabs betydning for årsagsbegrebets udvikling i historieskrivningen samt forståelse af det komplekse græske forhold mellem guddommeligt og menneskeligt.
I analysen af kerneteksterne vil vi fokusere på begreber som determinisme, fatalisme, hybris/nemesis, mythos/logos, historia, erga, aitia etc.

Forløbet indeholder også læsning af den antikke tragedie, her "Antigone". Tragedien illustrerer overgangen fra en verden domineret af mythos (traditionel tro på gudernes magt) til en mere rationel (logos) forståelse af menneskelige og samfundsmæssige anliggender. Denne konflikt er typisk for det græske 5. århundrede f.Kr., hvor der skete et kulturelt skift mod filosofisk refleksion og logisk tænkning. Begreber til denne del af forløbet indeholder fx. fysis><nomos, oikos><polis, sofrosyne, arete, samt de mere tragedie-tekniske begreber, som fx. harmartia, peripeti, anagnorisis og stichomythi.

Materiale:
Kernetekster
Herodot "Kroisos" (København 1983, oversættelse af L. Hjortsø) ss. 7-27. 18 sider
20 indskrifter på Stele A i Epidauros, fra:  Christian Blinkenberg, "Miraklerne i Epidauros". Gyldendal. 1917. Side 21-31. 2 sider.
Homers Hymner, Hymne 16 til Asklepios.  
Hippokrates "Den hellige Syge" i ”Blod, Slim & Galde” ss. 99-115. 15 sider
Sofokles "Antigone", v/ Otto Steen Due. 30 sider

Antikke kernetekster i alt i forløbet 65 sider

Supplerende
Om Asklepios – fra nettet og i ”Græske guder & helte v/ Hjortsø, ss. 294-298
Indledningen til den hellige syge i ”Blod, Slim & Galde” ss. 97-98
Introduktion til stele A indskrifterne i Epidauros

Perspektiverende
Paul Tillich, ”Troens sandhed og den videnskabelige sandhed” i  (København 1992, i F. Færing & A. Sørensen "Rummet erblåt...") ss. 17-20

Anne Marie Jelsig: "Når 98% mangler en forklaring". Artikel fra BioZoom nr. 2, 2006. Kilde: http://www.biokemi.org/biozoom/issues/510/articles/2237
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Historiografi

Forløbsbeskrivelse til ”Historiografi”
FORMÅL:
– analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster både i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere europæisk kultur
– identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
– vise, hvorledes antikken har betydning i senere europæisk kultur
– nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger

INDHOLD:
En introduktion til "historiografi" gennem læsning af antikke tekster. Bevægelsen fra mythos til logos, fra poesi til prosa. Homer og det græske epos. Herodots verdensopfattelse, stil og metode. Begreber til forståelse af den antikke grækers verdensopfattelse (hybris, nemesis, ate, sofrosyne, arete, autopsi, digression). Thukydids stil og metode (taler, appelformer, værdier), videreudvikling af historiografi. Livius som romersk repræsentant, romerske værdier (pietas, virtus, constantia).

MATERIALER:
Kernestof
Homers "Odysseen" sang 1 (vers 1-382), hele sang 9 (vers 1-565). 19 sider
-Herodot ”Historia”, Polykrates’ Ring & Forfatningsdebatten  i Herodot i Udvalg. 6 sider
-Perikles ”Gravtale” ved Thukydid fra ”Kilder til Demokratiet i Athen” v/ Mogens Herman Hansen. 10 sider
-Livius' uddrag fra "Fra byens grundlæggelse", ”Voldtægten af Lucretia”. 7 sider

Supplerende stof:
-Om historiografi i "Paideia" v/Andreasen & Poulsen, Systime 2012 ss. 55-91 (redigeret)

Perspektiverende tekst:  
Saxos danmarkshistorie

Antikke basistekster i alt i forløbet: 42 sider
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Græsk & romersk arkitektur

Studieplan

Formål:
Det er formålet med forløbet at eleverne skal kunne
• beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
• overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivmonumenter
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Indhold
Forløbet er et projektorienteret forløb hvor eleverne arbejder meget på egen hånd.
Vi kigger specifikt på templerne på Athens Akropolis, med en enkelt afstikker til agora, til Hefaistostemplet. Vi bruger tid på at lære begreberne til beskrivelse af bygningsdelene at kende, men metoper, relieffer, gavlskulpturer gør vi meget lidt ud af. Vi øver os på at arbejde systematisk: beskrivelse, analyse og fortolkning, samt til sidst en perspektivering.
Hos romerne kigger vi kun på triumfbuer, øver de særlige kendetegn der er ved dem, og de græske kendetegn de har taget med sig. Vi ser godt nok på hvorfor triumfbuen er opstillet, men romersk historie er ikke en del af  dette forløb.   
Perspektivmonumenterne i forløbet tages fra den klassicistiske gren: Greek revival

Materialer

Kernestof
Hefaistos templet, Athens agora,
Propylærerne på Athens Akropolis
Nike templet på Athens Akropolis
Parthenon på Athens Akropolis
Erechtheion på Athens Akropolis
Konstantinbuen, 312-315 evt., Rom
Titusbuen, 81 fvt, Rom
Severusbuen, 203 fvt., Rom


Perspektiverende
Leo von Klenze's Walhalla in Regensburg, Bavaria (1842)
Yorkshire Museum in York, England, designed by William Wilkins, 1830
The Philadelphia Museum of Art (1928)
Temple Row at Sailors' Snug Harbor in New York City (1833)
Petre Antonescu, Arcul de Triumf, Bukarest, Rumænien  1921-22



Supplerende
Kunsten at se på monumenter fra: Fra <https://kunstenatsepaamonumenter.systime.dk/?id  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 6 Filosofi

FORMÅL:
– analysere og fortolke oversatte græske tekster både i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere europæisk kultur
– identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
– vise, hvorledes antikken har betydning i senere europæisk kultur
– nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger

INDHOLD:

Forløbet skal give eleverne et indblik i Platons tanker om eksistens og muligheder for erkendelse, specielt om areté, anamnesis, idélæren, maieutik/dialektik og kardinaldyderne. Ligeledes skal eleverne igennem perspektiverende tekster se, hvordan Platons tanker om eksistens kan siges at være gyldige i nutiden.

MATERIALER:  
Kernestof:
Platon:
"Hulebilledet" (fra "Kend dig selv" s. 163-170) 6 sider
Menon 18 sider (uddrag kap. 1-20)


Perspektiverende:
Lana Wachowski & Lilly Wachowski (dir.), “The Matrix”, 1999

Supplerende stof:
Introduktioner fra "Kend Dig Selv" til "Hulebilledet”
Lærerproducerede begrebsforklaringer og indføring i Platons ontologi og epistemologi

Antikke basistekster i alt: 24 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer