Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
X - Slagelse Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Oldtidskundskab C
|
|
Lærer(e)
|
Kristian Mohr Mersing
|
|
Hold
|
2024 OlC/3y (3y OlC)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Søjle 1: Epos
A) Særlige fokuspunkter:
Efter en kort introduktion til faget oldtidskundskab påbegyndte vi det første egentlige forløb om epos.
Forløbet introducerede eleverne til Homers centrale betydning i den græsk-romerske verden gennem læsning af udvalgte dele af Homers Odyssé og Vergils Æneide. Under arbejdet med teksterne beskæftigede vi os særligt med hovedpersonerne Odysseus og Æneas samt helterollen.
Som eksempel på romersk epos, der står i dyb gæld til Homer, læstes uddrag af Vergils Æneiden.
Som perspektivering belystes det, hvordan "Odysséen" og "Æneiden" har påvirket senere tider. To konkrete nedslag har tjent til at vise, hvor massiv påvirkningen har været: dels så holdet filmen "Troy" (2004) og diskuterede, hvordan denne film behandler sit antikke forlæg, dels hørte vi en forelæsning på restudy.dk om, hvordan hovedværker i europæisk litteratur er påvirket af Homers og Vergils værker.
(B) Tekster:
Kernestof:
Græske tekster:
Odysséen (i Otto Steens Dues oversættelse på oldportalen.systime.dk):
1. sang: vers 1-125 (gudernes forsamling)
8. sang: vers 457-586 (Demodokos synger om den trojanske hest)
9. sang: alle vers (mødet med kyklopen)
23. sang: vers 164-240 (Odysseus genkendes af Penelope)
Romersk tekster:
Æneiden (i Otto Steen Dues oversættelse på oldportalen.systime.dk):
2. sang: alle vers (Den trojanske hest, Sinon, Laokoon, Trojas indtagelse, Æneas' møde med Hektor (270-295), med moderen (589-620) og hustruen (775-794).
Omfanget af de læste antikke basistekster skønnes at være omkring 60 sider.
Perspektiv:
- Filmen Troja (originaltitel: Troy) (2004).
Supplerende stof:
- Filmen Dr. No (første film om James Bond (1962)): scenen, hvori karakteren Honey Ryder stiger op af havet som en moderne pendant til den skumfødte Venus.
- Forelæsninger på restudy.dk under faget oldtidskundskab inden for genren epos: 1. Genren, 2. Illiaden, 3. Odysséen og 4. Æneiden og perspektivtekster
- Carl-Johan Bryld: "Verden før 1914 - i dansk perspektiv". Systime, 2008, pp. 32-34 (Det antikke Grækenland og eftertiden).
- Andreasen, Brian og Refslund Poulsen, Jens: "Paideia. Grundbog til oldtidskundskab". Systime, 2012, pp. 14-15 (resumé af Illiaden) + 20-21 (resumé af Odysséen) + 31-37 (Epos hos romerne).
- Romernes Verden: Æneas og Trojas fald (2. sang) (Udførlig gennemgang og analyse af 2. sang af Æneiden udleveret som pdf og tidligere tilgængelig på nedenstående link):
http://www.romernesverden.dk/historisk_tema/romernes_verden/litteratur/aeneiden_af_publius_vergilius_maro/aeneas_og_trojas_fald/
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Søjle 2: Retorik i den antikke verden
A) Særlige fokuspunkter:
Forløbets mål var at belyse væsentlige sider af retorikken, dvs. talekunsten, i den græske og den romerske verden.
Forløbet har beskæftiget sig med Lysias' tale i sagen om drabet på Eratosthenes, Marcus Tullius Ciceros første catilinariske tale, Perikles' gravtale og Marcus Tullius Ciceros tale til forsvar for Sextus Roscius. Sidstnævnte tale er ikke blevet læst i sin helhed, men præsenteret for eleverne ved hjælp af BBC-dokumentaren "Murder in Rome", jf. nedenfor.
Der er blevet perspektiveret til senere tiders brug af retorikken politisk, herunder den amerikanske præsident Abraham Lincolns berømte tale ved Gettysburg under den amerikanske borgerkrig. Talen er tydeligt inspireret af Perikles' gravtale.
Arbejdet med Lysias-talen har været tilrettelagt således, at eleverne har fået mulighed for at arbejde mere selvstændigt. De blev inddelt i grupper, og hver gruppe udarbejdede et produkt (screencast, PowerPoint med lydspor, google slide), hvori de gennemgik talen.
B) Tekster:
Kernestof:
Græske tekster:
Lysias: Forsvarstale i sagen om drabet på Eratosthenes
https://oldportalen.systime.dk/?id=540
Thukydid: Perikles' gravtale
https://oldportalen.systime.dk/?id=755
Romerske tekster:
Cicero: Første catilinariske tale
https://oldportalen.systime.dk/?id=632
Omfanget af de læste antikke basistekster skønnes at være omkring 40 sider.
Perspektiv:
Abraham Lincoln: Gettysburg-address.
Supplerende stof:
- Baggrundsmateriale på oldportalen.dk om Lysias, Cicero og Thukydid.
- Lex.dk om Marcus Tullius Cicero.
- Forelæsninger på restudy.dk under faget oldtidskundskab inden for genren retorik:. 1. Genren og 2. Lysias.
- Lysias’ taler. Oversat i udvalg med indledning og kommentar af Mogens Herman Hansen. Museum Tusculanums Forlag, 1996, pp. 20-26 (= Indledning).
- Murder in Rome. Inside the Biggest and Best Courtroom in History. BBC/Discovery Channel (2005) (Dramadokumentar omhandlende Ciceros forsvar af Sextus Roscius). Link til fimen:
https://www.dailymotion.com/video/x2jtz1n
- Havsteen, Hans Erik: "Cicero er alle spindoktorer fader" i tidsskriftet Politiken Historie #1, 2018, pp. 18-22.
- Herman Hansen, Mogens: ”Perikles’ gravtale og hans lovprisning af det athenske demokrati” i AIGIS Supplementum III: Festskrift til Christian Marinus Taisbak – 80 år, pp. 1-20. (særligt pp. 19-20 om forholdet mellem Lincolns Gettysburg Address og Perikles' gravtale)
- Andreasen, Brian og Refslund Poulsen, Jens: Paideia. Grundbog til oldtidskundskab. Systime, 2012, pp. 182-183 (= kort oversigt over det retoriske system).
- Grubb, Ulrik, Helles, Knud og Thomsen, Bente: "Overblik - verdenshistorie i korte træk". Gyldendal, 2005, pp. 21-32 (kapitel 2 om Grækenland).
- Harris, Robert: "Lustrum". Lindhardt og Ringhof, 2009.(Lydbog). Forfatterens dramatisering af første catilinariske tale. Fra 6:12:00 og nogle minutter frem.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Søjle 3: Politisk filosofi
A) Særlige fokuspunkter:
Gennem læsning af uddrag af Platons "Staten" har eleverne mødt et vigtigt og provokerende bud på statens indretning og styrelse, og gennem læsning af romerske tekster (Polyb og Cicero) erfaret, at den romerske politiske tænkning står i gæld til den græske.
I undervisningen er Platons tænkning blevet problematiseret, idet den ifølge visser kritikere, eksempelvis filosoffen Karl Popper, rummer en farlig dimension, der peger frem mod den form for totalitarisme, som man eksempelvis oplevede i Nazi-tyskland.
B) Tekster:
Kernestof:
Græske tekster:
Platon: Staten:
- Den gode og retfærdige by (Staten, 5. bog, 449a - 470a)
- Hulebilledet (Staten, 7. bog, 514a - 520a)
- Om demokratiet (Staten, 8. bog, 555b - 563e)
Uddragene fra Staten er læst efter den nye Platon-oversættelse på oldportalen.systime.dk.
Romerske tekster:
Polybios: Om styreformernes kredsløb og Roms statsforfatning (uddrag: 6. bog, kap. 6-18) (oversat af Johs. Forchhammer (1896) og moderniseret af Nikolaj Petersen (2023). Teksten er tilgængelig på oldportalen:
https://oldportalen.systime.dk/?id=747
Cicero: De re publica, 1. bog, kap. 65-71 (i "Ciceros filosofiske skrifter ved Frantz Blatt, Thure Hastrup og Per Krarup. Bind 1, København, Gads Forlag, 1969, pp. 165-171) (udleveret som scannet pdf).
Omfanget af de læste antikke basistekster skønnes at være omkring 40 sider.
Perspektiv:
- De totalitære tendenser i Platons tænkning, som eksempelvis filosoffen Karl Popper har kritiseret.
Supplerende stof:
- Den Store Danske om "Marcus Tullius Cicero" og "Karl R. Popper".
- Erik Lund et alii: De europæiske ideers historie. Gyldendal, 1962, pp. 86-88 (= afsnit 17 om Platons stat)
- Grubb, Ulrik, Helles, Knud og Thomsen, Bente: "Overblik - verdenshistorie i korte træk". Gyldendal, 2005, pp. 33-44 (kapitel 3 om Romerriget).
- Michelsen, Knud: Politisk filosofi: introduktioner og tekster. Gyldendal Uddannelse, 1999, pp. 85-90 om Karl Popper med uddrag fra værket "Det åbne samfund og dets fjender".
- Restudy.dk (oldtidskundskab, filosofi): forelæsning om den græske filosofi.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Søjle 4: Græsk og romersk kunst
A) Særlige fokuspunkter:
Forløbet har givet et overblik over hovedtrækkene ved den antikke skulpturs udvikling med hovedvægt på Grækenland og trænet eleverne i at beskrive, analysere og perspektivere antikke skulpturer.
B) Tekster:
Kernestof:
- Græsk skulptur i arkaisk, klassisk og hellenistisk tid
- Romersk skulpturel portrætkunst i republikansk tid og i tidlig kejsertid
I undervisningen har vi med afsæt i den del af afsnittet "Kunst og Kultur" på oldportalen.systime.dk, der beskæftiger sig med skulptur, særligt beskæftiget os med følgende skulpturer:
Arkaisk tid:
- Sounion
- Anavyssos
- Aristodikos
- Kritios
Klassisk tid:
- Kritiosdrengen
- Zeus fra Artemission
- Diskoskasteren
- Spydbæreren
- Arkitektur og skulptur på Akropolis i Athen, herunder Parthenon-templets frise, metoper og gavl.
- Afrodite fra Knidos (Knidiske Afrodite).
- Hermes med Dionysosbarnet
- Skraberen (Apoxyomenos).
Hellenistisk tid:
- Gallergruppen.
- Laokoon og hans to sønner
- Nike fra Samotrake
- Demosthenes
Romersk tid:
- Portrætskulpturer af romerske adelsmænd i såkaldt veristisk stil.
- Portrætskulptur af Kejser Augustus (Augustus Prima Porta).
Efterantik perspektiverende skulptur:
- Michelangelos skulptur af David
- Bertel Thorvaldsen: Jason med det gyldne skind
Supplerende litteratur:
- Den Store Danske om bronzestøbning
- DR2-dokumentar: Viden om: Antikkens farveorgie (2004)
- Forelæsning på restudy.dk under oldtidskundskab inden for genren kunst: 2. Skulptur.
- Oldportalen.systime.dk om de forskeligge perioder i skulpturens afvikling som baggrund for arbejdet med de ovennævnte skulpturer.
- Video af cire-perdue-teknikken fra Victoria & Albert Museum:https://www.youtube.com/watch?v=CRfymA6HN5Y
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Søjle 5: Den græske tragedie (Antigone)
(A) Særlige fokuspunkter:
Forløbets sigte er, at eleverne skal opnå viden om en græsk tragedies indhold, opbygning og øvrige karakteristika eksemplificeret ved Sofokles’ Antigone. Desuden illustreres det, at den græske tragedie beskæftiger sig med almengyldige og tidløse problemstillinger, med afsæt i nutidige eksempler på civil ulydighed.
(B) Tekster:
Kernestof:
Græsk tekst:
Sofokles: Antigone. Oversat af Otto Voss. Tilgængelig på oldportalen:
https://oldportalen.systime.dk/?id=630
Omfanget af de læste antikke basistekster skønnes at være omkring 40 sider.
Perspektiv:
Andreasen, Brian og Refslund Poulsen, Jens: Paideia. Grundbog til oldtidskundskab. Systime, 2012, pp.: 123-128 (Drama efter antikken)
Supplerende stof:
- To forelæsninger ("Græsk tragedie og komedie" og "Aristoteles") på restudy.dk under drama under faget oldtidskundskab.
- Andreasen, Brian og Refslund Poulsen, Jens: Paideia. Grundbog til oldtidskundskab. Systime, 2012, pp.101-116 (udleveret som tekstlig støtte for de to forelæsninger om den græske tragedie på restudy.dk) og pp. 69-70 om Mennesket - i lykke og ulykke.
- Lund, Erik m.fl.: De europæiske ideers historie. Femtende oplag. Gyldendal, 1962: pp. 44-49 (om skæbnen)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1093/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74024520959",
"T": "/lectio/1093/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74024520959",
"H": "/lectio/1093/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74024520959"
}