Holdet 2024 OlC/3z - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Slagelse Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Anja Lykke Jakobsen
Hold 2024 OlC/3z (3z OlC)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Græsk og romersk skulptur
Titel 2 Oikos - kvinderoller i antikken
Titel 3 Mytologi
Titel 4 Græsk tragedie: Antigone
Titel 5 De græske filosoffer Sokrates & Platon

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Græsk og romersk skulptur

Klassen eksamineres i ukendt skulptur
Projektarbejde med brug af digitale platforme


1. Sounion-kouros. H 3,05 m. Ca. 590-580 fvt. Nu Nationalmuseet, Athen
2. Anavyssos-kouros, H 1.94m, ca. 530-520 fvt. Nu Nationalmuseet i Athen
3. Aristodikos Kouros. Marmor. H 1,95 m. Ca. 510 fvt. Nu Nationalmuseet, Athen.
4. Berlin – kore. Marmor. H. 1,93 m. Ca. 580-570 fvt. Nu Antikensammlung, Berlin
5. Peplos-kore, H 1,17m, ca. 530 fvt, nu Akropolismuseet i Athen
6. Kore fra Akropolis, H 55 cm, ca. 510 fvt, Akropolismuseet i Athen
7. Kritios – drengen. H. 86 cm.; marmor. Ca. 490-480 fvt, formodentligt af billedhuggeren Kritios, nu Akropolismuseet, Athen
8. Poseidon eller Zeus. Bronze. H. 2,09m. Ca. 460 fvt., bronze. Nu Nationalmuseet i Athen
9. Diskoskasteren, romersk kopi af græsk bronzeoriginal af Myron, H 1,55m, ca. 450 fvt, Nu Nationalmuseet i Palazzo Massimo i Rom
10. Spydbæreren, H 2,12 m, romersk kopi af græsk bronze original af Polyklet. Ca. 440 fvt. Nu Museo Nazionale i Napoli
11. Athene Lemnia, romersk kopi af skulptur af Phidias i 450'erne fvt. 207 cm. høj. Nu i Albertinum i Dresden.
12. Venus Genetrix H. 153,7 cm. Romersk kopi af en græsk original fra ca. 430-400 fvt. Louvre, Paris
13. Hermes med Dionysosbarnet, 215 cm. høj; marmor. Af billedhuggeren Praxiteles. . Ca. 350 fvt. Nu det Arkæologiske Museum i Olympia
14. Afrodite fra Knidos, H 2,04m, romersk kopi af græsk bronzeoriginal af Praxiteles, ca. 350 fvt, nu Vertikanmuseerne i Vertikanstaten.  
15. Skraberen, H 2,05 m, romersk kopi af græsk bronzeoriginal af Lysippos, ca. 330 fvt, nu Vertikanmuseerne i Vertikanstaten.
16. Laokoon. Marmor. H. 1,84m. Romersk kopi af græsk original fra ca. 100 fvt. Musei Vaticani, Rom.
17. Nike fra Samothrake. Marmor. H. 2,45m. Ca. 200 fvt. Louvre Paris
18. Statue af en bokser. Bronzestatue med indlæpg i andre metallegeringer. H. 1,28 m. Enten fra 200-tallet eller fra 80 fvt. Fundet på Quirinalhøjen i Rom. Museo Nazionale delle terme i Rom.
19. Afrodite fra Melos/ Venus fra Milo. Marmor. H. 2,04 m. Ca. 130 fvt.
20. Augustus fra Prima Porta (2,03 m høj). Tidligt 1. århundrede e.Kr. Marmor. Vatikanmuseerne i Vatikanstaten.
21. Kejser Commodus (1,41 m høj). Ca. 180 e.Kr. Marmor. De capitolinske museer i Rom.
22. Portrætbuste af en mand (36,5 cm høj).1. århundrede f.Kr. Marmor. Metropolitan Museum of Art i New York.


Perspektiv
Michelangelo, ”Burges Madonna”, marmor, 200 cm, 1501–1504, Belgien
Bertel Thorvaldsen, ”Den polske greve Wlodizimierz Potocki”, Marmor, 215 cm, 1821
Bertel Thorvaldsen, ”Vinguden Bacchus”, Gips, 1804, 140 cm
Bjørn Nørgaard, ”Autoportrait”, 2005,
Bjørn Nørgaard, ”Homage à Yves Klein”, 2005

Kunstsøjlen afsluttes med en tur på Glyptoteket
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Oikos - kvinderoller i antikken

Formål
Det er formålet at eleverne skal kunne:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Indhold
Forløbet tager udgangspunkt i en moderne problemstilling omhandlende traditionelle/utraditionelle kvinderoller i et patriarkalsk samfund. Vi starter ud hos Homer og ser på karaktererne Penelope, Kalypso og Nausikaa. Dernæst en tur til romerne hvor vi besøger Dido hos Vergil, og Lucretia hos Livius og en kort tur rundt om Ovids Heriodes, brev 1 og 7. Endelig slutter vi hos Sapfo hvor vi forsøger at finde ud af, om hendes fremstilling af kvindelige oplevelser adskiller sig fra de andre tekster.
Forløbet afsluttes med et kort uddrag af Mary Beard "Kvinder & Magt" - et manifest - hvori den moderne problemstilling  ønskes belyst igen.
Forløbet gør bl.a. brug af begreber for epos (kleos, time, moira, xenia, sofrosyne, etc), oikos><polis, antropomorf, areté, do ut des mf.


Materialer:
Kernetekster
Homers Odysseen v/ Otto Steen Due
1. Sang, vers 1-21, 328-364
2. Sang vers 85-140,
4. Sang vers 673-847
5. Sang vers 1-227,
6. Sang vers 1-331
17. Sang vers 1-106
19. Sang vers 53-163.
23 Sang vers 153-246


Vergils Æneiden v/ Otto Steen Due
1. sang vers 1-33
4. Sang vers 1-415


Livius' uddrag fra "Fra byens grundlæggelse", ”Voldtægten af Lucretia”

Sapfo
Sapfo: Fragment 1 – Hymne til Afrodite (Oversat af George Hinge. Fra: Banana Split 26, Forlaget Basilisk, s. 57-58)
Sapfo: Fragment 31 – Gudernes lige (Oversat af Holger Friis Johansen. Fra: H. Friis Johansen: Fri mands tale, Syddansk Universitetsforlag 1984, s. 82-83)

Ovid - Heroides I (Penelope til Odysseus),
Oversat af Simon Laursen (2017)

Xenofon, Oikonomikos, v/Signe Isager, ss. 32-43

Kernetekster i alt: 61 sider

Supplerende materiale
"Paideia" om Epos ss. 11-29, 31-37, 40-43
Introduktion til "Æneiden", "Voldtægten af Lucretia", produceret af AJ
Introduktion til Sapfo fra Oldportalen (https://oldportalen.systime.dk/?id=350)
"The Life of Women in Ancient Greece", Kerkhof, 2024. Fra <https://historycooperative.org/women-in-ancient-greece/> (12.09.24) Redigeret og oversat af AJ


Perspektiverende materiale
Mary Beard "Kvinder & Magt" - et manifest, s. 18-30
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Mytologi

Formål

Det er formålet med forløbet at eleverne skal kunne:
̶ analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
̶ beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere  
̶ identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
̶ overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag (religion)
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder



Indhold

Det overordnede formål med forløbet var at give eleverne kendskab til antikken gennem mytologien. Eleverne skal arbejdet med beskrivelse af selve myten, altså en identificering de elementer der bruges til at
identificere myten (hændelsesforløb, karakterer, deskriptivt ætiologisk formål, kategorisering af myten). Dernæst skal vi se på evt. normative ætiologiske formål, sproglige genretræk hos især Hesiod og Ovid og gudernes magt.
Begreber brugt i undervisningen: deskriptivt/normativt ætiologisk formål; hybris/nemesis; apollinsk/dionysisk; myteklassificering: kosmo-theo-/antropo-+ - goni/-logi.



Materialer
Kernestof
Hesiod: Værker og dage vers 42 - 105 + vers 106-201 ( Lene Andersen: Hesiod, Klassikerforeningens Kildehæfter) - 10 sider
Hesiod: Theogonien vers 507-616 Anne Mette Borcher Hansen og Anne Chresteria Neutzsky-Wulff: Prometheusmyten, Systime 2011. 11 sider

Semonides: 7, en anden skabelsesberetning (Isager og Wind: Han og hun i Hellas side 74 - 76 , Systime 1989) - 4 sider
Ovid: Metamorfoser 1. sang, vers 1 - 150 (Anne Mette Borcher Hansen og Anne Chresteria Neutzsky-Wulff: Prometheusmyten side 82 - 86, Systime 2011) - 5 sider
Lukian: "Prometheus og Zeus"  - 3 sider
Vergil 4. ekloge, Anne Mette Borcher Hansen og Anne Chresteria Neutzsky-Wulff: Prometheusmyten, Systime 2011. 5 sider  


I alt 38 sider


Supplerende materialer
Andreasen & Poulsen, ”Paideia”, Systime, 2012, s. 30
Tortzen, ”Antik Mytologi”, Høst & Søn, 2004, side 7 – 41

Perspektiverende
Magtens Korridorer, "Pandora", 2007
Charlie Covell,  "Kaos", Netflix  2024, episode 4
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Græsk tragedie: Antigone

Indhold:
Forløbet indeholder læsning af den antikke tragedie, "Antigone". Tragedien illustrerer overgangen fra en verden domineret af mythos (traditionel tro på gudernes magt) til en mere rationel (logos) forståelse af menneskelige og samfundsmæssige anliggender. Denne konflikt er typisk for det græske 5. århundrede f.Kr., hvor der skete et kulturelt skift mod filosofisk refleksion og logisk tænkning. Begreber  indeholder fx. fysis><nomos, oikos><polis, sofrosyne, arete, samt de mere tragedie-tekniske begreber, som fx. harmartia, peripeti, anagnorisis og stichomythi.

Formål:
Det er formålet med forløbet at eleverne skal kunne:
̶ analysere og fortolke oversatte græske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
̶ identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
̶ overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster
̶ nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster


Materiale:
Kernetekster
Sofokles "Antigone", v/ Otto Steen Due. 30 sider

Supplerende: Om drama fra Oldportalen

Perspektiverende:
Opførsel af Antigone fra teatergruppen ZeBU, som opførte stykket for skolens old- og drama-klasser. Se evt: https://www.zebu.nu/shows/turne-antigone-24-25/
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 De græske filosoffer Sokrates & Platon

FORMÅL:
– analysere og fortolke oversatte græske tekster både i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere europæisk kultur
– identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
– vise, hvorledes antikken har betydning i senere europæisk kultur
– nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger

INDHOLD:

Forløbet skal give eleverne et indblik i Platons tanker om eksistens og muligheder for erkendelse, specielt om areté, anamnesis, idélæren, maieutik/dialektik og kardinaldyderne. Ligeledes skal eleverne igennem perspektiverende tekster se, hvordan Platons tanker om eksistens kan siges at være gyldige i nutiden.

MATERIALER:  
Kernestof:
Platon:
"Hulebilledet" (fra "Kend dig selv" s. 163-170)
"Menon"  kap. 1-20

Perspektiverende:
Lana Wachowski & Lilly Wachowski (dir.), “The Matrix”, 1999

Supplerende stof:
Introduktioner fra "Kend Dig Selv" til "Hulebilledet”
Lærerproducerede begrebsforklaringer og indføring i Platons ontologi og epistemologi

Ialt 24 sider

---

Udleverede fotokopier (ligger også som filer under modulet den 29/4):

- Keld B. Jessen, red.: Filosofi - fra antikken til vor tid (Systime 1999), s. 19; 24-33 (pdf’en hedder ”Sofisterne, Sokrates og Platon”).

- Karsten Friis Johansen: ”Sokrates” (opslag fra lex.dk).
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer