Holdet 2024 Nf/1p - Undervisningsbeskrivelse - Lectio - X

Holdet 2024 Nf/1p - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	X - Slagelse Gymnasium
Fag og niveau	Nat. faggruppe -
Lærer(e)	Hans Kilen, Laura Friis Christensen, Trine Louise Nordgaard Fotel
Hold	2024 Nf/1p (1p Nf-bi, 1p Nf-ke, 1p Nf-ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Hvad truer vores drikkevand og vandmiljø?
Titel 2	Hvad truer vores sundhed?
Titel 3	Kan klimaforandringerne stoppes?
Titel 4	Fællesfaglig eksamen og forberedelse fagfaglig
Titel 5	Forløb#4

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Hvad truer vores drikkevand og vandmiljø? FÆLLES LÆRINGSMÅL FOR FORLØBET VAND: 1) Forstå vandets kredsløb kemisk, biologisk og geografisk. 2) Forstå hvordan forureningskilder fra fx landbruget påvirker livet i vand og ændrer vandet kemisk set 3) Forstå hvordan vand renses på et rensningsanlæg, kemisk og biologisk og ledes ud til at være en del af vandets kredsløb igen 4) Forstå hvordan forurening kan mindskes i naturen og hvordan grundvandsdannelse kan beskyttes CENTRAL FÆLLESFAGLIG FIGUR: Vandets kredsløb CENTRALE FÆLLESFAGLIGE BEGREBER: Geo: Permabilitet og porøsitet, fordampning og fortætning Kemi: Polaritet og vandmolekylet, vand som opløsningsmiddel, tilstandsformer Bio:Cellers opbygning, (a)biotiske faktorer FAGFAGLIGT MÅL OG INDHOLD: GEOGRAFI: bemærk at geografis vandforløb strækker sig ind i næste fællesfaglige forløb Hvordan dannes grundvandet i Danmark? Hvilke trusler er der mod vores drikkevand? Hvad sker der på et rensningsanlæg? Hvordan har landbruget udviklet sig og hvorfor bruges NPK-gødning? Hvad betyder jordbundsforholdene og det danske landskab for nedsivning og grundvandsdannelse? Hvordan har istiderne præget det danske landskab? Hvad kan en model over vandets kredsløb fortælle os? Og hvad viser vandbalanceligningen? Hvorfor smelter gletcherne? Spiller albedo en rolle? Er albedo også med til at skabe 'den urbane varmeø'? Hvad betyder strålingsbalancen og hvad er en 'tilbagekoblingsmekanisme'? Hvor meget stiger havet? FORSØG 1) Nedsivning 2) Vandets kredsløb 3) Albedo, havstigninger og urban varmeø FILM OG EKSKURSION 1) Besøg på et renseanlæg 2) Film: Når landet skaber sig (om danske istidslandskaber) 3) Film: Vandets vej KERNESTOF: − vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer − Jordens og landskabernes processer KOMPETENCER beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi ̶ gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten ̶ indsamle, vurdere og anvende Kemi: Det periodiske system Atomets opbygning Ioner og salte Elektronparbindinger Elektronegativitet, bindingstyper og blandbarhed Vand som opløsningsmiddel Fældningsreaktioner og afstemning Mængdeberegning Rapportskrivning Øvelser: Salt i havvand 2 titrering
Indhold	Kernestof: Velkommen til jeres første NF-modul Husk NF i HF bogen 1p Pladser 53.pdf Ionkort.pdf Lektie: Vandløbet som økosystem.pptx Velkommen til NF-geografi! Jeg glæder mig til at lære Jer at kende. Vi taler idag om vandets kredsløb, og I får mapper. Linket bruges i timen, så det behøver du ikke se derhjemme. www.youtube.com Vandets kredsløb - Vand og naturen - Natur og teknologi på hovedet - NTPH Medbring jeres bog NF i HF Læs hjemmefra i din bog og tag bogen med. Når du læser, så ha' fokus på figurerne og de ord som er skrevet i kursiv. Forsøg med vandets kredsløb NF i HF; sider: 54-59, 86-91 Journal_vandets kredsløb_1p.docx Læs i din bog hjemmefra og tag den med. Fokus på hvad betyder begreberne om porøsitet og permabilitet? I timen ser vi en film om vandets vej. Arb.sp_Vandets vej_film i timen_1p.2024_.docx Læs s 8-9 og 36-37 i NF i HF bogen. Løs (kun) opg. 2 s 37 Afsnit Læs om PFAS på linket. Hvad er PFAS? Hvor kom det fra? Vi ser resten af filmen (nået til 11 min) og vi begynder også på vores forsøg om nedsivning. Indsamling af jordprøve. Jubel over PFAS-forsøg: - Jeg er mega glad og får gåsehud Film om hele vandets vej 1p Øv1.txt 1p Øv2.txt 1 Let og tungt opløselige salte.pdf Hvordan dannes grundvand i DK? Hvad kan vi kalde de forskellige forureningskilder? Medbring høretelefoner Medbring jeres bog - NF i HF Fødekæder. side 20-21.pdf Respiration og fotosyntese. side 18-19.pdf Vandløbet som økosystem side 46-47.pdf Hvordan dannes grundvand i DK? Hvad kalder vi de forskellige typer forurening? Hvordan har de formet det danske landskab? Journal_Nedsivning_1p_2024.docx RAPPORT SKRIVNING.docx Medbring Jeres NF-kemi mappe, som I har fået af mig Medbring resultaterne fra øvelsen "Let og tungt opløselige salte". I skal skrive rapport. Faste pladser, fra 27august2 2024 1p.pdf Vi mødes i klassen 12.40. TF krydser fravær. Husk tøj efter vejret. Dvs. gode gå-sko og måske en jakke. Vi går til renseanlægget og tilbage. Reaktionsberegninger 1.docx Færdiggør opgaverne. I fik det på papir. 2 Fedt i chips.pdf Hvad sker der de forskellige steder på et renseanlæg? Læs om det i din bog og tag bogen med. Renseanlæg_figur.png Læs på linket: Hvor meget af Danmark var dækket under Weichelistiden? skabelsen7.htm Landet skaber sig_Danske istidslandskab_arb sp_NF.docx Reaktionsberegninger 2 - løsninger.docx De elever, jeg har skrevet til: Husk at medbringe resultaterne til øvelsen "Fedt i chips". Vi skal lave efterbehandlingen i dag.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 39 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Hvad truer vores sundhed? FÆLLES LÆRINGSMÅL FOR FORLØBET 1) Forstå de forskellige faktorer der har indflydelse på befolkningens sundhed. 2) Forstå hvordan energi optages og omsættes i kroppen 3) Forstå hvilken befolkningsudvikling har vi i verden og om vores fødevareproduktion sikrer nok mad til os alle FÆLLES CENTRALE FIGURER: Geo: Den demografiske transitionsmodel Kemi: Ethanol, sæbe- og glukosemolekyler Bio: Fordøjelseskanalen / madens nedbrydning FÆLLES CENTRALE BEGREBER: Geo: demografisk udvikling, KRAM, landbrug & NPK; fødevareforsyning Bio: Kulhydrater, fedt, enzymer, energi Kemi: polaritet, Særfagligt GEOGRAFI: Læringsmål i geografi: Hvornår er man sund? Hvad betyder KRAM-faktorerne og hvordan har de betydning for danskernes sundhed? Hvor mange mennesker bliver vi på jorden og har vi mad nok? Hvorfor er befolkningstilvæksten forskellig fra land til land? Er der forskel på sult og fejlernæring? Hvordan kan den demografiske transitionsmodel hjælpe os til at forstå udviklingen i et lands dødsrate og fødselsrate? Hvordan har landbrugsproduktionen udviklet sig i DK? Er der nogle ulemper ved den måde fødevarer produceres på idag? Kan vi måle fordampning og forstå luftens indhold af vanddamp via dugpunktskurven? Forsøg, Geografi: 1) Opgave om den demografiske transitionsmodel. Grupper med hver deres land: Indhentning af data, bearbejdning i excel og tolkning af transitionsmodellen samt befolkningspyramider fra globalis. 2) NPK forsøg og rapport om en køkkenhave 3) Forsøg med dugpunktskurven i klassen FILM: 1) Hans Rosling 'Don't panic' om befolkningstilvæksten i verden 2) Jagten på det vilde vejr: Tørke KERNESTOF − naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed − befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden. KOMPETENCER - udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer ̶ sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser - præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene Kemi: Navngivning af alkaner, alkoholer og forgreninger Struktur og stregformler Opløselighed og kogepunkter for alkoholer Gæring Koncentrationsberegning Formel og aktuel koncentration Saccarider Øvelser: Fedt i chips Krystalvand i MgSO4*xH2O
Indhold	Kernestof: Jeg håber I har haft en god ferie! Ingen lektier. Men tag bogen med. NF i HF; sider: 0, 58, 92-93, 134, 150-151, 182-189 Læs de to sider i din bog og tag den med: Hvordan har dansk landbrug udviklet sig? Start med at kigge på de to figurer. Hvad viser de? Læs derefter teksten. EKSEMPEL PÅ EKSAMENSSPØRGSMÅL Celler og cellemembranen.docx Afsnit 3 Bagepulver.pdf 1p Øv1.txt 1p Øv2.txt Dokumenter: Se 2. lektion Læs om bæredygtighed i din bog s. 134 og tag bogen med. Hvad betyder bæredygtighed? Økologisk, socialt og økonomisk? I timen arbejder vi med figuren om Elmegården der også er vedhæftet her. /* Vi starter med arbejdsspørgsmålene i Jeres mapper fra den 1p_NPK.Landbrug og bæredygtighed_2024.docx Elmegården_1950&2007.PNG Vi laver et forsøg om dugpunktskurven. Kig gerne på s. 58 i din grundbog og tag bogen med. Du skal bruge den begge dine NF moduler idag :-) Luftens fugtighed_TF_NF.docx Kig på figuren af Fourastier, nederst på s. 188. Hvad er forskellen på de tre typer erhverv? Hvor hører landbrug henne? Prøveeksamen forberedelse. Tag din bog med. Der er ingen lektier i den, men den er rigtig god at have når du skriver din rapport til prøveeksamen. Evt. yoga & god weekend. Fællesfaglig Prøveeksamen_Vand_1p 2024_final.docx Hele modulet bruges på at skrive prøveeksamensrapport. Tag din bog med. Foto_Renseanlæg.docx Husk bogen NF i HF Læs iii s 14, Figur 43 s 40 og iv s 54. medbring bøger! Vigtigt: Medbring resultaterne fra øvelsen "3 Bagepulver". Vi skal bruge Jeres 3 vejninger. Syrer og basers formler.pdf Syrer og baser.pdf Nyt forløb! Madens makronæringsstoffer.udklip fra biologi i udvikling. til NF.docx Lad din bog blive hjemme - og ingen lektier - idag! Vi går i yogalokalet og samler op på prøveeksamen: Hvordan gik det? Hvad tager du med dig til næste gang? Ingen lektier. I timen ser vi filmen "Don't panic" Undervisningsministeriets trivselsværktøj Film_Rosling_Don't Panic_NF_2024.docx Se youtubefilmen på linket hjemmefra hjemmefra: hvad er pointen i filmen? honey I shrunk the population - Google-søgning Tag bogen med. Læs hjemmefra om sundhed. Hvad viser de to figurer. Hvor lever man længst? Og kortets? Hvilke sygdomme dør folk mest af? Medbring jeres bog Tag bogen med. Læs om demografi. Hvad viser den demografiske transitionsmodel? Demografiske Transition Demografisk Transition_Danmark.PNG Læs s. 186-187. Vi bruger hele modulet på at I bliver færdige med Jeres planche eller powerpoint. Tag din bog med. Tjek at du har læst siderne. Vi repeterer og tager de sidste plancher/powerpoints. Syrer og basers styrke tabel.pdf Syrer og basers styrke.pdf Læs s. 150-151. Hvad er KRAM? Vi arbejder med sundhed og julehygger med kage. Danskernes sundhed_1p.docx 1p_NF_En syg forskel.docx GOD JUL :-)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 39 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Kan klimaforandringerne stoppes? FÆLLES LÆRINGSMÅL FOR FORLØBET 1) Hvilke forandringer sker der i kulstofkredsløbet og hvad betyder drivhuseffekten for økosystemerne? 2) Hvordan danner en forbrændingsreaktion kuldioxid? 3) Hvordan kan anvendelsen af alternative energikilder begrænse klimaforandringer. CENTRAL FÆLLESFAGLIG FIGUR: Kulstofkredsløbet CENTRALE FÆLLESFAGLIGE BEGREBER: Kemi: syre/base, drivhusgasser, forbrændingstyper, kulbrinter Geo: drivhusgasser, strålingsbalance, oliedannelse, anerobe forhold Bio: Fotosyntese, respirationen Kemi: Redox reaktioner med fokus på afbrænding Drivhusgasser Syrer og baser GEOGRAFI: Hvordan dannes kul, olie og naturgas? Hvor og hvordan finder man olie via seismiske metoder? Hvad er betingelserne for olies dannelse? Hvorfor vil man gerne væk fra fossile energikilder? Hvad fortæller kulstofkredsløbet os? Hvilke alternative energikilder findes der og hvad er fordele og ulemper ved dem? (geotermi, vand-, vind- og solenergi samt bioenergi). Hvad er klimaforandringernes effekt på grønlandspumpens funktion? Hvordan påvirker grønlandspumpen dansk klima? Hvordan er det danske klima nu - og hvordan bliver det i fremtiden? Hvordan aflæses klimaet via hydrotermfigurer og hvorfor er der egentlig forskel på kyst- og fastlandsklima? Hvorfor smelter gletcherne? Spiller albedo en rolle? Er albedo også med til at skabe 'den urbane varmeø'? Hvad betyder strålingsbalancen og hvad er en 'tilbagekoblingsmekanisme'? Hvor meget stiger havet? KERNESTOF − Jordens og landskabernes processer − natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme − naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed - vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer KOMPETENCER - indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskelige typer af kilder sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser ̶ undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes. FORSØG: 1) Forsøg om olies migration 2) Arbejde med små film om alternative energikilder og læsning af statistik og figurer om energiforbrug. 4) Forsøg med Grønlandspumpen og Varmekapacitet for at forstå DK's klima 5) Forsøg med albedo for at forstå gletchernes afsmeltning. FILM: 1) Film: Jagten på det vilde vejr: Tørke 2) Film: Den sidste olie 3) Film: Climate planet (om klimaforandringerne, Theilgaard)
Indhold	Kernestof: Dette link bruger vi i timen: Overblik:Her er COP29-aftalens hovedpunkter https://nyheder.tv2.dk/video/2024-11-24-aftale-vil-ikke-faa-direkte-betydning-for-klimaet-siger-meteorolog-6365116901112 NF i HF; sider: 94-95, 126-140, 147 Kig på tabellen s. 127. Hvilke regioner udleder mest Co2? Kulstoffets kredsløb Olie og gas dannelse Læs s 68-69 i NF-bogen Medbring bogen Læs teksten om global opvarmning. Hvad viser de to figurer på s. 126? Hvordan dannes olie? Start med at kigge på de tre figurer! Derefter kan du læse teksten. CFU_Arb.sp_Den sidste olie_NF_2025.docx Læs s 110 samt det med hvid baggrund s 108-109 4 Eddikesyre i husholdningseddike.pdf 1p Øv1.txt 1p Øv2.txt Siderne er gammel lektie - tjek at du har læst dem. Tag bogen med. Rapport_Olie_1_NF.docx Kort journal_Olies migration_2025.docx Læs om bæredygtig energi. Er der fordele og ulemper ved sol- og vindenergi? Er biomasse Co2 neutralt? El og Power 2 X.docx I får hjælp til at færdiggøre olie-rapporten. Medbring som altid jeres bog :) Medbring Jeres resultater fra øvelsen Læs om elbiler og transport i din bog. Vi har en test om olie og energi i timen. Husk bogen Medbring som altid jeres bøger :) Hvordan påvirkes vores temperatur af vulkaner? Og af havstrømme? Feedback til rapporterne om olie.docx Spørgsmål til lektie 1p.docx Hvordan skabes tørke? Hvad er et lavtryk? Jagten på det vilde vejr_Tørke_NF_2025.docx Igen husk bogen Læs s. 147 i din bog: Hvad er grønlandspumpen? Vahls model.pdf Påvirkes DKs vejr og klima af kysterne_NF_2025.docx Geografi - 7. Undervisningsuge - Søbrise og landbrise NB: Siderne her er ikke lektie! De bruges i timen 5 Gæring af glucose og påvisning af ethanol.docx Redox opgave.docx Medbring vejningen af gærings kolben fra i onsdags samt øvelsesvejledningen. Crashcourse i Grønlandspumpen / den termohaline cirkulation på 4 minutter Afsnit Se de to film hjemmefra. Påvirkes DKs vejr og klima af kysterne_NF_2025 (1).docx Kystklima og fastlandsklima.docx Eksamenstræning_NF 2025_grønlandsp_og varmekap..docx Titel Olieraffinering 1.jpg Olieraffinering 2.jpg Ny spændingrækken.docx Læs hjemmefra og tag din bog med. Fokus: 1) Hvad betyder Albedo? 2) kig på figurerne og forklar den positive feedbackmekanisme. 3) Hvor meget er vandstanden steget med fra 1870-2020? Læs word-dokumentet hjemmefra. Hvad er en "urban varmeø"? Teori om albedo og urban varmeø.docx Medbring jeres bog :) Rødkålsindikator.pdf 6 Øvelse pH måling.docx Tag din bog med. Læs word-dokumentet hjemmefra. Hvad er en "urban varmeø"? Din rapport skal være næsten færdig: vi bruger den til at lave eksamenstræning i timen. Albedo_Grønlands grå og beskidte indlandsis smelter hurtigere.pdf Medbring resultaterne fra øvelsen Vi ser en film "Climate Planet" af Jesper Theilgaard Vær klar til at "pitche" din rapport om grønlandspumpen. Ligesom vi gjorde med albedorapporten. Bestem salt i havvand ved titrering .docx Se videoen hjemmefra og tegn din egen tegning til sø- og landbrise (sådan som vi har gjort i timerne til andre videoer). Læs din rapport om grønlandspumpen igennem så du er klar til at "pitche" = fremlægge det eksempel på eksamensspørgsmål der er i din rapport. Eksamenstræning_NF 2025_grønlandsp_og varmekap. (1).docx Medbring jeres bog! 1q Eksamensopgaver NF-ke.docx 9 Krystalvand i MgSO4xH2O.pdf Jeres 10 fagfaglige spørgsmål er vedhæftet. Vi arbejder videre med at repetere dem. Tag din bog med. NB: I får spørgsmålene på print i timen 1p NF_Geografi_eksamensspørgsmål UDEN bilag_2025.pdf 10 Jernvitriol.pdf excel Tag din bog med! Intro til Fællesfaglig rapport Flerfaglig intern prøve_1p_2025_Klimaforandringer.docx Alkaner kp og sp.PNG Medbring vægten af filterpapiret fra sidst - og vejledningen Lektie Supplerende stof: Kig på linket om vejr-begivenheder. Hvilke gør mest indtryk på dig? Når isen går i sort.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 75 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Fællesfaglig eksamen og forberedelse fagfaglig
Indhold	Kernestof: Medbring bog Fokus på læsning af figurer! Find hjemmefra 1 figur du vil bruge til at fortælle om hver af disse emner: dannelse af grundvand; fossil energi; global opvarmning; jordbund i DK. NF i HF; sider: 0 1) Tjek at du har dine tegninger af kulstofkredsløbet og olies dannelse. Hvis ikke, så tegn nogle nye. De er guld værd til den fællesfaglige eksamen! Brug links på modulet her. 1p NF_Geografi_eksamensspørgsmål UDEN bilag_2025.pdf Olie og gas dannelse Kulstoffets kredsløb Wauw, hvor var I gode! Stort tillykke til alle med eksamen i sidste uge. Hvilke erfaringer fik du? Hvordan vil du gøre næste gang? Læs ALLE eksamensspørgsmålene (vedhæftet); Tjek at du har ALLE 8 forsøg (se side 2 i vedhæftede). Brug også de papirer Demografiske Transition Demografisk Transition.png NF_eksamensspørgsmål UDEN bilag_2025.docx 1p kemi udkast Eksamensopgaver NF-ke.docx Eksamensspørgsmål uden bilag.udkast..docx Læs igennem din studieplan. Hvad er svært? Nogle forsøg du vil repetere? Nogle emner? Fortsæt dit arbejde med at tage noter til alle eksamensspørgsmål. Eksamen er 24 min. i alt. Du starter med et oplæg på 4 min. derefter samtale i 15 min. Skema til rep. af forsøg .docx Vejledninger, journaler og rapporter
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Forløb#4
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb