Holdet 2024 Nf/1q - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Slagelse Gymnasium
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Anna Buur Trads, Christina Lissette Nielsen, Per Vollmond
Hold 2024 Nf/1q (1q Nf-bi, 1q Nf-ke, 1q Nf-ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vand, vandets betydning og vandproblemer.
Titel 2 Klimaforandringer
Titel 3 Befolkning og sundhed

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vand, vandets betydning og vandproblemer.

FAGLIGE MÅL

Eleverne skal kunne:
- Beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra
biologi, geografi og/eller kemi
- Gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i
laboratoriet og i felten
- Præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge
mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- Indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskelige typer af kilder
- Udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- Sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers
lokale konsekvenser
- Undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.


GEOGRAFI

Fagligt indhold i stikord
Vandets tre tilstandsformer; Vandets forskellige kredsløb; Nedbørsdannelse, Luftfugtighed og dugpunktskurven; Tre nedbørstyper; Vandløb; Vandløbets vandføring; Sommer- og vintervandspejl; Vandløbets strømhastighed; Vandløbets tre dele; Vandløb former landskabet; Erosion, transport og aflejring og hvordan det hænger sammen med strømhastighed og kornstørrelserne i vandløbslejet; Dannelse af meanderbuer; Porøsitet og permeabilitet for forskellige jordbundstyper; Grundvandsdannelse og jordbundens renseevne; Jordbundens forskellige zoner; Grundvandsressourcerne; Vandbalanceligningen; Tre typer af forurening; Vandets hårdhed; Jordbunden i Danmark; Istidens dannelse af jordbunden; Hovedstilstandslinjen, morænebakker og jordbunden i Jylland; Dyrkning af jorden - landbrugets udvikling; Større produktivitet og effektivitet; Gødning og pesticider; Mekanisering, automatisering og specialisering; Bæredygtig udvikling; Kvælstof, forfor og pesticider i drikkevandet;


KERNESTOF
- 'Vandets kredsløb', fra NF i HF, s. 56-57. Af Astrid L. Siegumfeldt m.fl. Gymnasieforlaget 2024 (2 s.)
- 'Nedbørsdannelse'', fra NF i HF, s. 58-59. Af Astrid L. Siegumfeldt m.fl. Gymnasieforlaget 2024 (2 s.)
- 'Vandløb', fra NF i HF, s. 60-61. Af Astrid L. Siegumfeldt m.fl. Gymnasieforlaget 2024 (2 s.).
- 'Vandløb former landskabet', fra NF i HF, s. 62-64. Af Astrid L. Siegumfeldt m.fl. Gymnasieforlaget 2024 (3 s.).
- 'Porøsitet og permeabilitet', fra NF i HF, s. 86-87. Af Astrid L. Siegumfeldt m.fl. Gymnasieforlaget 2024 (2 s.).
- 'Grundvandsdannelse', fra NF i HF, s. 88-89. Af Astrid L. Siegumfeldt m.fl. Gymnasieforlaget 2024 (2 s.).
- 'Jordbunden i Danmark', fra NF i HF, s. 90-91. Af Astrid L. Siegumfeldt m.fl. Gymnasieforlaget 2024 (3 s.).
- 'Dyrkning af jorden - landbrugets udvikling', fra NF i HF, s. 92-93. Af Astrid L. Siegumfeldt m.fl. Gymnasieforlaget 2024 (2 s.).

I alt 21 s.

SUPPLERENDE MATERIALE
- 'Figur: Tre jordbundstyper' (1 s.)
- 'Vi har brugt alle Jordens ressourcer for i år. Fra i dag står vi i gæld til naturen', af Birgitte Skovlund Asmussen. Fra www.dr.dk/nyheder/viden/klima/vi-har-brugt-alle-jordensressourcer-i-aar-fra-i-dag-staar-vi-i-gaeld-til d. 1/9 2024 (4 s.)
- 'Bæredygtighed og økologisk fodaftryk' (powewrpoint) (3 s.)
- 'Fiskedød i Tude Å - efterforskning af årsagen iværksat'. Pressemeddelelse fra d. 15/7 2008. Fra www.slagelse.dk/Nyheder/Nyhedsarkiv/2008/fiskedoed+tude+aa+efterforskning+af+aarsagen+ivaerksat.htm (1 s.)
- 'Stor forurening af Tude Å', af Jacob Linddahl. Fra www.tv2east.dk/artikler/stor-forurening-af-tude-aa d. 25/2 2010 (1 s.)
- 'Figur. Hvor åens vand kommer fra – og mulige forureningskilder for et vandløb'. Fra https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2018/11/978-87-7038-005-8.pdf, s. 25 (1 s.)
- 'Vandløb - nogle karakteristika, eget notat (2 s.)
Fire tekster om vandforurening:
- 'Tusindvis af forurenede grunde truer grundvandet, af Emilia Kusk Jepsen m.fl. Fra dr.dk d. 15/6 2018. Hentet på www.dr.dk/nyheder/indland/tusindvis-af-forurenede-grunde-truer-grundvandet (2 s.)
- 'Målinger viser giftrester i mere end halvdelen af danske vandboringer'. Af Lars From m.fl. Fra Jyllands-Posten d. 12/6 2021 (1 s.)
- 'Enorm forurening med PFAS i hele landet: Kan bl.a. være årsag til, at nogle kvinder ikke kan amme'. Fra https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/5243-enorm-forurening-med-pfas-i-hele-landet-kan-bl-a-vaere-arsag-til-at-nogle-kvinder-ikke-kan-amme.html d. 17/9 2021 (2 s.)
- 'Over halvdelen af danske renseanlæg udleder fosfor og kvælstof'. Af Sille Ugelvig. Fra DR d. 29/6 2020. Hentet på www.dr.dk/nyheder/indland/over-halvdelen-af-danske-renseanlaeg-udleder-fosfor-og-kvaelstof (5 s.)
- 'Danskerne har aldrig brugt så lidt vand som i 2023'. Af Ritzau. Fra Berlingske d. 24/10 2024 (1 s.)
- 'Vandfodaftryk' (virtuelt vand). Fra www.waterfootprint.org/resources/schoolresources/WFN_presentation_schools.pdf (21 s.).

I alt:  45 s.

Samlet 66 s.

VIDEOER
- 'The River Severn From Source to Mouth' på www.youtube.com/watch?v=_M48ANM3hAQ
- 'Vandets kredsløb fra regndråbe til drikkevand', en animation fra www.youtube.com/watch?v=euYckQp2k_w
- 'Grundvandet i Danmark' på www.youtube.com/watch?v=9T4PeoGHJ_o&ab_channel=ScienceUniversityofCopenhagen
- 'Jorden kalder: Er vores drikkevand i fare?, fra www.dr.dk/drtv/se/jorden-kalder_-er-vores-drikkevand-i-fare_473614
- 'Verdensmål 6: Rent vand og sanitet', på https://www.youtube.com/watch?v=ln_XaxNJ764&ab_channel=Verdensmåleneforbæredygtigudvikling
- 'Hele vandets vej', fra www.youtube.com/watch?v=5TCmUi1jlaE
- 'Why Does It Rain?' på www.youtube.com/watch?v=QRThy0dsyYQ
- 'Et helt særligt sted - Geopark Det Sydfynske Øhav' på www.youtube.com/watch?v=cwHxPeliVHk&ab_channel=GeoparkDetSydfynskeØhav
- 'Et helt særligt sted - Geopark Det Sydfynske Øhav' på www.youtube.com/watch?v=cwHxPeliVHk&ab_channel=GeoparkDetSydfynskeØhav
- 'Det Danske Istidslandskab - Bundmorænen' på https://www.youtube.com/watch?v=-gFFHFsx8XU
- 'Det Danske Istidslandskab: Smeltevandsslette' på https://www.youtube.com/watch?v=g8D_8Oubzy4
- 'Det Danske Istidslandskab: Israndslinje, fra https://www.youtube.com/watch?v=xbfuHQsLdOs

EMPIRIBASERET SKRIFTLIGT ARBEJDE
- Øvelse: Indsæt tal for vandbalanceligningen
- Tude Å - rapport over et feltarbejde. Lavet i forbindelse med feltarbejde ved åen
- 'Vandets kredsløb' (et demonstrationsforsøg).
- Besøgsrapport over ekskursion til SK Forsyning (renseanlæg)
- Forsøg over to jordbundes permeabilitet og markkapacitet
- Tegning af Mississippiflodens vandopland.


BIOLOGI

Materialer:
Biologidelen af "Vand og miljø"
Kernestof:
Fra bogen NF i HF
side 16+17 om Celler
Side 18+19 om Fotosyntese of respiration
Side 20-21 om Fødekæder og energistrømme (ikke grundigt)
Side 44+45 om cellemembranen og transportprocesser
Side 46+47 om Vandløbsøkologi
Side 48+49 om planters næringsioner
Side 52+53 om Forurening i vandløbet
https://www.youtube.com/watch?v=Bw_VDH-rg38 Video om sund og usund sø.

Øvelser:
Osmose i kartofler
Fotosyntese i i bladskiver (overfladisk)
Bestemmelse af vandkvalitet vha. makroindeks

Afleveringer:
PP over fotosynteseforsøget
Makroindeks ved Tude å
Osmoseforsøg
Besvarelse over to eksamenslignende spørgsmål.


KEMI
Aurum: side 34-37: Atomet opbugning
Grundbog: Nf i HF (Gymnasieforlaget)
Kan det blandes eller opløses
s. 10-13 Opbygning af det periodiske system, reaktioner, polaritet, og molekylbindinger. (6 sider)
s. 72-75 Letopløselige og tungtopløselige salte (4 sider)
s. 96-108 Stofmængde og mængdeberegning (13 sider)
s. 110-112 Beregning på kemiske reaktioner (3 sider)
s. 122-126 Kemiske bindinger (5 sider)
s. 14-15 Polære elektronparbindinger (2 sider)
s. 136-138 Vand og andre opløsningsmidler (3 sider)

I alt (71 sider)

Indhold: Grundstoffer, atomets opbygning, periodesystemet, ioner (en-atomige og fler-atomige), ionforbindelser (salte), saltes opløselighed i vand, fældningsreaktioner
Eksperimentelt arbejde:
Demoforsøg: Reaktion mellem natron, bagepulver eller eddike
Demoforsøg: Blandbarhed mellem vand, ethanol og olie
Elevforsøg: Forgiftet drikkevand (Påvisning af chloridion i drikkevandprøve)
Elevforsøg: Natron


Faglige mål
Eleven skal
- Kendskab til atomets opbygning og sammenhængen med det periodiske system
- Kendskab til iondannelse og ionbindinger, samt kunne danne formler for og navngive simple ionforbindelser
- Kendskab til sammensatte ioner
- Kunne afstemme reaktionsskemaer for fældningsreaktioner
- Kendskab til kemisk binding i molekylforbindelser og til navngivning af simple molekylforbindelser
- Kendskab til blandbarhed i relation til polaritet på eksperimentelt grundlag og ud fra strukturformel og hydrofilie og
  hydrofobe grupper.
- Kunne afgøre, om en elektronparbinding er polær eller upolær ud fra molekylets form. Præsenteres for forklaring på, at vand er et
  polært molekyle (ud fra molekylets form og EN)
- Kendskab til apparatur og til laboratoriet
- Introduktion til laboratoriearbejde
- Kunne læse og anvende en vejledning
- Kendskab til mærkning af kemikalier

Eksperimentelt arbejde (20 sider)                                                                                                                   
- Afbrænding af magnesium – om grundbegreber i kemi (demo og note)
- Olie og vand - polaritet (kombineret note, arbejdsark og demo)
- Fremstilling af creme (elev)
- Påvisning af salt i vand (elev)
- Fældningsreaktioner (demo og note)
- Titrering – en analysemtode (demo og note)
- Bestem af saltmængde i vand. Titrering og standardkurve   (elev)

                                                                                 I alt for kemi i forløbet:   90 sider

                                                                                                               



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 65 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Klimaforandringer

FAGLIGE MÅL

Eleverne skal kunne:
- Beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra
biologi, geografi og/eller kemi
- Gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i
laboratoriet og i felten
- Præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge
mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- Indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskelige typer af kilder
- Udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- Sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers
lokale konsekvenser
- Undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.


GEOGRAFI

Fagligt indhold i stikord (fra lærebogen)
Atmosfæren og dens opdeling; Atmosfærens sammensætning; Drivhusgasser og drivhuseffekten; Refleksion og absorption; Solens indstrålingsvinkel og Jordens forskellige temperaturer; Jordens hældning skaber årstider og Solens zenith flytter sig; Solens stråler og Jordens stråler har forskellig bølgelængde; Indstråling, udstråling og modstråling bestemmer Jordens strålingsbalance; Ultraviolet lys, synligt lys og infrarødt lys; Carbonkredsløbet og uligevægt mellem undergrund og atmosfære pga. afbrænding af fossil energi; Hvem har ansvaret for klimakrisen; Dybvandsdannelse (Grønlandspumpen) og golfstrømmens varmetransport mod nord.

KERNESTOF
- 'Global opvarmning'. Fra Nf i Hf, s. 126-127. Af Astrid L. Siegumfeldt m.fl. Gymnasieforlaget 2024 (2 s.)
- 'Klimaforandringer - stigende vandstand'. Fra Nf i Hf, s. 130-131 (2 s.)
- 'Atmosfæren', Fra Nf i Hf, s. 24-25 (2 s.)
- 'Drivhuseffekten', fra Nf i Hf, s. 26-27 (2 s.)
- 'Solens indstrålingsvinkel', fra Nf i Hf, s. 28-29 (2 s.)
- 'Jordens strålingsbalance', fra Nf i Hf, s. 30-31 (2 s.)
- 'Dannelse af fossile brændstoffer', fra Nf i Hf, s. 128-129 (2 s.)
- 'Carbonkredsløbet', fra Nf i Hf, s. 32-33 (2 s.).

I alt 16 s.

SUPPLERENDE MATERIALE
- 'Årlige CO2-udledninger', fra https://ourworldindata.org/grapher/annual-co2-emissions-per-country?tab=chart&country=~OWID_WRL (1 s.)
- 'Nye tal viser, at 'de meget rige har et særligt stort ansvar for klimakrisen', af Silas Bay Nielsen. Fra www.dr.dk/nyheder/viden/klima/nye-tal-viser-de-meget-rige-har-et-saerligt-stort-ansvar-klimakrisen d. 10/1 2025 (2 s.)
To figurer:
- 'Stråling og drivhuseffekten', fra Naturgeografi C, af Niels Vinther m.fl, s. 87 (1 s.)
- ''Et drivhusgasmolekyle og drivhuseffekten', fra https://virtuelgalathea3.dk/artikel/drivhuseffekt (1 s.)
- 'Grønlandspumpen', eget notat (2 s.)
- Figur over landenes årlige CO2-emissioner, fra https://ourworldindata.org/co2-emissions (1 s.)
- Figur over landenes årlige CO2-emissioner per indbygger, fra https://ourworldindata.org/co2-emissions (1 s.)

I alt 9 s.

Samlet 25 sider.

VIDEOER
- 'What Earth in 2050 would look like', fra www.youtube.com/watch?v=2njn71TqkjA
- 'Why does ice float in water?', fra www.youtube.com/watch?v=UukRgqzk-KE
- 'Drivhuseffekten'. På www.youtube.com/watch?v=NPXVKb-k2nU&ab_channel=energimuseet
- 'Det sker der, når Grønland smelter' fra www.dr.dk/nyheder/udland/video-det-sker-der-naar-groenland-smelter#!/
- 'Ozone Depletion', fra https://www.youtube.com/watch?v=aU6pxSNDPhs
- 'Why do we have different seasons?', fra https://www.youtube.com/watch?v=WgHmqv_-UbQ
- 'Who is responsible for climate change?', fra https://www.youtube.com/watch?v=ipVxxxqwBQw
- 'Global Temperature Anomalies from 1880 to 2023' fra https://svs.gsfc.nasa.gov/5207/
- 'The Greenhouse Effect Explained', fra https://www.youtube.com/watch?v=Xt1JuroQcmM
- 'Greta Thunberg to world leaders: 'How dare you? You have stolen my dreams and my childhood'', fra https://www.youtube.com/watch?v=TMrtLsQbaok
- 'How the Climate System Works: Ice Loss' på www.youtube.com/watch?v=z532A-1qnTc
- 'How the Climate System Works: Ocean Circulation' på www.youtube.com/watch?v=6Ii_OYUkMpk
- 'How the Climate System Works: Ice Albedo' på www.youtube.com/watch?v=ClHojDSgxBQ

EMPIRIBASERET ARBEJDE
- Forsøg: Stiger havniveauet, når land- og hav smelter?
- Forsøg med albedo
- Undersøgelse af byklima i Berlin
- Forsøg med oliemigration.
- Forsøg med dybvandsdannelse, temperatur
- Forsøg med dybvandsdannelse, salinitet.

BIOLOGI
I biologi har vi arbejdet med DNAs opbygning og mutationer med henblik på at kunne forstå hvorfor levende organismers arvematerialer og mutationer har en afgørende betydning for den biologiske variation og dermed muligheden for at tilpasse sig et forandret miljø på baggrund af klimaforandringer. I forlængelse heraf har vi arbejdet med evolutionsbegreber og klimatilpasninger hos mennesket gennem tiden, herunder årsagen til at vi de fleste af os er laktosetolerant. Slutteligt har vi arbejdet med nedarvning herunder genetiske grundbegreber og beskæftiget os med krydsningsskemaer og stamtavler og lavet eksperimentelt arbejde hvor vi har undersøgt tre patienter for laktoseintolerant både via glukose Stick og vha. gel-elektroforese.

Begreber vi har arbejdet med:
DNAs opbygning
Gen mutationer i en forsimplet udgave
Genetiske grundbegreber: Fænotype, genotype, heterozygot, homozygot, allel, homologe, heterologe, Dominant og recessiv
Evolution: Naturlig selektion, Survival of the fittest.
Menneskets udvikling fra Chimpanse til oprejst gang (Kraniemålinger virtuel øvelse)
Gel-elektroforese

Eksperimentelt arbejde:
Isolering af DNA i jordbær
Opmåling af kranier
Laktoseintolerant
Virtuel gelelektroforese: https://learn.genetics.utah.edu/content/labs/gel/
Gel-elektroforese med genet for laktase (Laktoseintolerant?)

Materiale:
Den Perfekte løber på CFU
DNAa opbygning side 116
Mutationer side 116-117
Genetiske grundbegreber side 117 + 122-123
Krydsningsskemaer og stamtavler side 122-123
Evolution og klimatilpasning side 118-119

Fra biotech academy
Evolution - Charles Darwin | Biotech Academy: https://www.youtube.com/watch?v=N7l4er6ppvc
Evolution - Hvordan Opstod Mennesket? | Biotech Academy: https://www.youtube.com/watch?v=k5UbL_YCcw0
Video med variation og tilpasning: https://snm.dk/da/undervisningsmaterialer

Video fra undervisningslokalet:
Genetiske grundbegreber:https://www.youtube.com/watch?v=7X_zIn9HAz4
DNAs opbygning: https://www.youtube.com/watch?v=loyFaO8z6DA&t=23s


KEMI
Faglige mål:
- Kende til opbygning og navngivning af alkaner
- Kunne opskrive og aftstemme reaktionsskemaer for forbrændingsreaktioner, kunne argumentere for, samt forstå carbondioxidneutralistet
- Opnå kendskab til forskellen på og fordele og ulemper ved fremstilling og anvendelse af1. og 2. generations
  bioethanol
- Kende til syrer, baser, sure og basiske opløsninger samt pH, samt til forsuring af havene
- Kende destillation som metode til opkoncentrering og til rensning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 69 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Befolkning og sundhed

GEOGRAFI

Fagligt indhold i stikord (fra lærebogen)
KRAM-faktorerne (kost, rygning, alkohol, motion, søvn, stress og solbadning); Global sundhed og stigende middellevetid; Dødsårsager - endogene og exogene sygdomme; Den demografiske transitionsmodels fem faser: Fra høj fødsels- og dødsrate til lav fødselsrate og lav, MEN dog stigende dødsrate; Alderspyramider - et liggende søjlediagram over en befolknings aldersfordeling; Pyramidetyper; Progressiv pyramide - for fattige ulande i fase 3 - med meget bred bund, hvor F og D er høj, MEN faldende; Regressiv pyramide - for mellemindkomstlande - som 'knækker' og snævrer ind, og hvor F og D fortsat falder og nu er relativ lave); Stationær for ilande, hvor børne og forældregenerationen er nogenlunde lige store og F og D er lave; Regressiv - for ilande - hvor børnegenerationen er mindre end forældregenerationen med faldende F og stigende D pga. stadig større andel af ældre; Økonomisk udvikling og bedre sundhed; BNP og BNP per indbygger; Større rigdom, flere livsstilssygdomme (KRAM) og bedre sundhedssystem; Fourastiés model for erhvervsudvikling: Fra primære erhverv over sekundære erhverv til tertiære erhverv --> større velstand og sundhed.


Kernestof
- 'KRAM', fra NF i HF, s. 150-151.  Af Astrid L. Siegumfeldt m.fl. Gymnasieforlaget 2024 (2 s.)
- 'Global sundhed', fra NF i HF, s. 182-183.  Af Astrid L. Siegumfeldt m.fl. Gymnasieforlaget 2024 (2 s.)
- 'Den demografiske transitionsmodel', fra NF i HF, s. 184-185.  Af Astrid L. Siegumfeldt m.fl. Gymnasieforlaget 2024 (2 s.)
- 'Befolkningspyramider', fra NF i HF, s. 186-187.  Af Astrid L. Siegumfeldt m.fl. Gymnasieforlaget 2024 (2 s.)
- 'Udvikling i økonomi og erhvervsfordeling', fra NF i HF, s. 188-189.  Af Astrid L. Siegumfeldt m.fl. Gymnasieforlaget 2024 (2 s.)


Supplerende materiale
- 'Fire figurer til belysning af forskelle i dødelighed blandt forskellige uddannelsesgrupper'. Fra notat (2023) udgivet af Statens Institut for Folkesundhed (SDU) om ’Udviklingen i social ulighed i dødelighed fra 1995-2019’. Af Sofie R. Møller m.fl. (2 s.)
- Diagram/animation over sammenhæng mellem forventet levetid og BNP per indbygger. Fra https://www.gapminder.org/tools/?from=world#$ui$chart$trails:false;;&chart-type=bubbles&url=v2 (1 s.)
- Figur over udviklingen i fødsels- og dødsraten for Danmark fra 1735-2022. Egne beregninger ud fra Danmarks Statistik (1 s.)
- 'Middellevetid for 0-årige drenge og piger'. Fra www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/middellevetid (1 s.)
- 'Antallet af døde fordelt efter dødsårsag''. Fra www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/doedsfald (1 s.)
- To figurer over børneovervægt i Danmark. Af Anja Pia Biltoft-Jensen og Fenja Søndergaard Møller, d. 8/7 2021. Fra www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/nyt/GetAnalyse.aspx?cid=46225, s. 5 og 7 (1 s.)
- Figur: Hovedtyper af befolkningspyramider (1 s.)
- 'Danske unge drikker fortsat mest i Europa', d. 16/12 2022. Fra organisationen Alkohol og Samfund. Hentet på  www.alkohologsamfund.dk/viden-om-alkohol/danske-unge-drikker-fortsat-mest-i-europa
- Figur: Fertiliteten i Danmark, 1901-2023. Fra
- 'Rygning er stadig den største dræber i Danmark'. Af Anders Heissel. Fra www.dr.dk/nyheder/indland/rygning-er-stadig-den-stoerste-draeber-i-danmark
d. 2/3 2023 (4 s.)

Videoer
- 'Hans Rosling om middellevetid og indkomst' på www.youtube.com/watch?v=jbkSRLYSojo
- 'Population pyramids: Powerful predictors of the future' fra www.youtube.com/watch?v=RLmKfXwWQtE

Empiribaseret skriftligt arbejde
- Øvelse: Den demografiske transitions faser i Danmark.
- Øvelse: Find eksempler på lande i forskellige demografiske transitionsfaser.


KEMI:

I forløbet energiforsyning kom vi i kemi omkring:

Brændstoffer
- forbrændingsreaktioner (fuldstændig og ufuldstændig)
- vise at bioethanol er CO2-neutralt
- alkoholgæring
- Destillation
- olieraffinaderi

Forsøg:
- Alkoholgæring

BIOLOGI:

I forløbet KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion), har vi arbejdet med.
- Energiindhold og sund fordeling af de tre primære næringsstoffer (Kulhydrater, fedt og protein) i kosten
- Opbygning og kostmæssig funktion af kulhydrater, fedt og protein.
- Fordøjelsessytemet, med særlig fokus på fordøjelse af polysakkaridet stivelse.
- Det lille og store blodkredsløb.
- Blodsukker og insulin.
- Diabetes 1 og 2
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hvad er dog vi spiser 27-02-2025
Oliemigration 16-03-2025
Dybvandsdannelse I og II 19-03-2025
Berlin - elevpræsentationer. 01-04-2025
Byklima - Khavas opgave 03-04-2025
Nedbrydning af stivelse med spytamylase 08-04-2025
Temperaturundersøgelse i Berlin. 13-04-2025
Den demografiske transitions faser i Danmark 22-04-2025
FEJL- IKKE AFLEVERE HER 28-04-2025
Eksamensevalueringsopgave. 05-05-2025
Blodsukker forsøg 07-05-2025
Eddiketitrering 12-05-2025
Opsamling på det hele 13-05-2025
Lande i forskellige transitionsfaser. 15-05-2025
Albedoopgave 16-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 66 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer