X - Slagelse Gymnasium
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
X - Slagelse Gymnasium
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet 2024 1 KeC abk - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2024/25
Institution
X - Slagelse Gymnasium
Fag og niveau
Kemi C
Lærer(e)
Christina Lissette Nielsen
Hold
2024 1 KeC abk (
1 KeC abk
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Ioner og ionforbindelser
Titel 2
Bindinger
Titel 3
Mængdeberegning
Titel 4
Stofmængdekoncentration
Titel 5
Syrer og baser
Titel 6
Organisk kemi
Titel 7
Redoxkemi
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Ioner og ionforbindelser
Hvordan dannes ioner, og hvad er forskellen på simple ioner og fler-atom ioner.
Hvad er forskellen op letopløselige ioner, og tungtopløselige ioner, og hvordan kan man teste for de forskellige ioner. Der arbejdes med navngivning af ioner, og deres egenskaber.
Der suppleres med at se på endoterme og exoterme reaktioner,og mærkning af kemikalier.
Der arbejdes med teori om emnet, og afprøves teori med forsøg. Temaet for emnet er ioner i hverdagen, og hvordan det påvises ved forsøg.
Indhold
Kernestof:
Hvad kan I forvente i løbet af året, og hvad kemi C-niveau er for et fag. Hvad vil I komme til at arbejde med, og hvad er forventningerne til jer.
Onenote
Onenote2
Vi skal repetere hvad I ved fra grundforløbet om blandbarhed, og polaritet. Ud fra den viden skal vi ekstrahere fedt ud af chips, og måle fedt indholdet i chips.
Den anden halvdel af klassen skal lave forsøget: Fedt i chips, og resten skal arbejde med teksten fra sidste modul.
Basiskemi C; sider: 7-29, 31-38, 41-51
Praxis, 3. udgave
I skal notere de ord ned som I ikke forstår, og formålet med lektien er at vide noget om atomer, reaktioner, faser, reaktionsskema, afstemning af reaktionsskema og atomets opbygning. I I skal IKKE lave opgaverne.
Opsamling på "Fedt i chips", og kort gennemgang af artiklen fra "Kend kemien 1"
I skal kun skimmelæse lektien. (Læs figurteksterne) vi gennemgår lektien på klassen.
Atommasse: Hvad er det der giver vægt i et atom?
Når I læser skal I være opmærksomme på:
I dette modul skal I træne jeres laboratorieevner, og I får udleveret øvelsesvejledningen i papir, men den findes i kompendiet - Onenote- Kemi generelt- kompendium C-niveau- side 16- 17 - Introduktionsøvelses til kemi. Det er to første øvelser.
Mens de andre er i saltvandslab (1) (1).pdf
Se lektierne i 3 modul, den 25/11. Vi laver øvelse, og ser videoer om ioner.
Ioner og ionforbindelser KK side 135-147 .docx
Fældningsreaktioner Kend kemien 1.docx
Mens de andre er i saltvandslab.pdf
Hvad er en enatomion?
Hvordan er ioner sat sammen, med en positiv ion og en negativ ion. Vi skal se på ionforbindelser, og hvordan de navngives.
Vi skal lave en lille øvelse hvor I skal påvise ammoniumchlorid i salmiaklakrids.
Vi samler kort op på øvelsen, og så skal I se udsendelsen: Jorden kalder: Er vores drikkevand i fare, og svare på spørgsmålene. Dette gøres hjemme, og vi taler om svarene i næste modul.
Lille video om ioner
Kerneord:Ionforbindelsernes egenskaber
Opsamling på udsendelsen: Jorden kalder - Er vores drikkevand i fare.
Kerneord:
Gennemgang af forskellige ioner der bruges i hverdagen: Tandcement, gips og forskellige slibemidler i tandpasta.
Omfang
Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Bindinger
Med udgangspunkt i forsøget "Jernvitriol" vil der blive arbejdet med bindingstyper.
Der navngives ikkemetaller, og arbejdes med elektronparbinding, fysiske egenskaber, elektronegativitet, og der repeteres polære og upolære stoffer fra grundforløbet.
Der arbejdes med miljø, og påvirkning af miljøet hvis man bruger mosfjerne i sin have eller bruger trykimprægnering til træ.
Indhold
Kernestof:
Opsamling af sidste emne: Ioner og ionforbindelser. Side 51 gennemgår vi i klassen.
Basiskemi C; sider: 51, 53-70
Praxis, 3. udgave
I skal lave øvelse, hvor I skal lave jernvitriol (Mosfjerne), hvor den ene halvdel af kassen laver øvelsen, og den anden halvdel laver opgaver.
Vi skal tjekke om der er blevet dannet krystaller i jeres opløsninger, og gerne hvor meget der er blevet dannet.
Vi skal arbejde med de opgaver som I lavede imens de andre lavede øvelser. Så skulle I gerne have nogle noter til jeres aflevering.
Ikke øvelserne side 60. Dem laver vi i timen.
Del en video- eller lydfil Microsoft 365 - Microsoft Support
Kerneord: Molekylers fysiske egenskaber
Elektronegativitet
Omfang
Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
Mængdeberegning
Der er arbejdes med mængdeberegning. Der defineres mol, stofmængde og masse. (M, n og m)
Der laves øvelsen: Opvarmning af Natron. På denne øvelse laves der reaktionsdefinition ud fra mængdeberegning, hvor der gives tre reaktionsskemaer, og derfra finde den korrekte reaktion.
Der arbejdes med formelmasse, molarmasse og hvordan det beregnes, stofmængder, og forholdstal.
Udgangspunktet for forløbets tema er hævemidler, og der ses forskellen bagepulver, natron hjortetakssalt og gær.
Indhold
Kernestof:
Opstart - Mængdeberegning
Basiskemi C; sider: 79-93, 96-98, 101-103
Praxis, 3. udgave
Kerneord:
Der bliver samlet op på det vi har lavet, og der præsenteres ikke noget nyt.
Natronøvelse.docx
Natronøvelse (Se 4.modul)
Vi samler op efter øvelsen, og laver fælles mængdeberegninger.
Vi regner opgave 60, side 95
Hvis der er spørgsmål til de tre reaktionsskemaer tager vi dem i dette modul.
Gasse: Idealgasligningen
Den ene halvdel af klassen skal lave TREO-øvelse, og den anden halvdel skal arbejde med arbejdsspørgsmål.
Den halvdel det ikke lave øvelse skal læse om Blandinger (side 101-103), Basiskemi C
I dette modul byttes der, og den anden halvdel laver øvelsen.
Omfang
Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Stofmængdekoncentration
Der gennemgås stofmængdekoncentration: c= n/V (mol/volumen)
Vi arbejder med formel og aktuel koncentration, og hvordan man kan bruge den viden til at bestemme saltindhold i å-vand. Der bliver lavet titreringsøvelse for at bestemme chloridion-koncentrationen.
Indhold
Kernestof:
Basiskemi C; sider: 104-115
Praxis, 3. udgave
I skal ikke løse opgaverne.
Fremkald dit eget foto i mørkekammer I Kunstmuseum Brandts
Toget kører kl. 12.24, fra perron 3, og I skal være på banegården (perron 3) senest kl. 12.15. Så kan jeg få talt, og betalt for alle fremmødte.
Vi starter med at samle op på jeres tur til Brandts, og vi skal se på de billeder som I har fremkaldt.
Kerneord:
Omfang
Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
Syrer og baser
Der bliver gennemgået funktionen for en syrer og en base, og hvad det vil sige at et stof kan afgive eller modtage en hydron.
Der defineres hvad forskellen er på en svag og stærk syre og base, og hvordan det ses i et reaktionsskema i forhold til reaktionspilen, og hvordan den ser ud.
Der laves beregninger på en syrer/base-titrering, og der øves laboratorieevner.
pH-skalaen defineres, og der laves beregninger ud fra -log(H3O+), og hvordan man kan regne fra (OH-) til en pH-værdig.
Der arbejdes med udgangspunkt i de syrer og baser som der findes i mad og i køkkenet.
Indhold
Kernestof:
I skal have læst øvelsesvejledningen hjemme fra. Den er i Onenote under Øvelsesvejledninger.
DRTV - Jorden kalder: Er vores drikkevand i fare?
Spørgsmål til udsendelsen: 1) Hvad er det for et stof der testet for i grundvandet?
Vi starter med at lave fælles beregninger til øvelse: Forgiftet drikkevand. Når beregningerne er lavet og oploaded til elevfeedback, går videre til Syre-basekemi.
Basiskemi C; sider: 117-121, 152-161, 167-169
Praxis, 3. udgave
c17.html (Video om syrer og baser)
Hvad er forskellen på en syre og base, og hvad er en syre og base-styrke?I det medfølgende link er der en lille video der forklare hvad en syre, baser og amfolytter er. I skal notere ned hvad de begreber betyder.
Hvad er en syre, en base og en amfolyt? Hvad definere de tre dele?
pH-skalaen | Kemi C - 18
Den ene halvdel af klassen skal lave syrer-base-titrering.
Vi skal regne på jeres facit, fra jeres forsøg. Husk få delt jeres resultater med de andre i gruppen.
Opstart på organisk kemi.
Omfang
Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
Organisk kemi
Der vil blive arbejdet med hvad organisk kemi er og carbonhydrider både som alkaner, alkener, og alkyner. Dette gælder både opbygning af de typer af carbonhydrider, og navngivning af de tre typer. Evne til bindinger, og smalte og kogepunkt vil blive afdækket.
Der vil blive arbejdet med få af de funktionelle grupper som alkoholer, aldehyder og syrer.
Dette for at få et indblik i vigtigheden af den organiske kemi.
Der blive blive lavet øvelse hvor man gære på glukose og stivelse, og hvad de to kulhydrater gør for en gæring.
Omdrejningspunktet er hvilke organiske forbindelser vi kan finde, og som vi bruger i vores hverdag.
Indhold
Kernestof:
Vi skal regne på jeres facit, fra jeres forsøg. Husk få delt jeres resultater med de andre i gruppen.
Opstart på organisk kemi.
Basiskemi C; sider: 117-144, 173-178
Praxis, 3. udgave
Kerneord: Alkaner
Vi starter med at arbejde med opgaverne som I lavede i sidste modul.
De mystiske kolber - gæringsforsøg med glukose og stivelse.docx
De magiske kolber(Se onenote for øvelsesvejledning)
Alkaners egenskaber: Basiskemi C: side 127-132 midt
Alkoholer | Kemi C - 12
Alkener og alkyner: I det her modul skal der arbejdes med alkener og alkyner.
Alkener og alkyner | Kemi C - 14
Join conversation
Beregninger af gæringsforsøg: De mystiske kolber.
Hvad er en cycloforbindelse, og hvad er vigtigt at vide om en forbindelse.
Opstart på redoxreaktioner.
Omfang
Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
Redoxkemi
Efter besøget på Brandts Klædefabrik, i Odense, hvor eleverne lavede analoge billeder vil der blive taget udgangspunkt i dette arbejde for at se på hvad redoxkemi kan.
Der vil blive arbejdet med metallernes spændingsrækken, og metallernes evne til at modtage eller afgive elektroner, og hvordan man kan arbejde med dette i forskellige reaktioner. Både i hverdagshusholdningen og i den kemiske industri.
Indhold
Kernestof:
VI skal lave en lille additionsøvelse, så I får det sidste organiske kemi på plads.
Substitution og addition med dibrom_elev.docx
Grupper til eksamen: I skal inddeles to og to, som vi skal bruge hvis I skal til eksamen. Gennemgang af eksamen, og hvordan den vil forløbe.
Se Onenote for noter til dagens undervisning- 23/5: Redoxkemi
Basiskemi C; sider: 175-178
Praxis, 3. udgave
I skal have læst på øvelserne, og gør jer bekendt med hvad I er i tvivl om.
Huskeliste til eksamen
Omfang
Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/1093/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74024521105", "T": "/lectio/1093/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74024521105", "H": "/lectio/1093/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74024521105" }